EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D2586

Rådets afgørelse (EU) 2023/2586 af 13. november 2023 om fastsættelse af de finansielle bidrag, som parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond med henblik på fondens finansiering med angivelse af loftet for 2025, det årlige beløb for 2024, første tranche for 2024 og et vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for årene 2026 og 2027

ST/14049/2023/INIT

EUT L, 2023/2586, 15.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2586/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2586/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2586

15.11.2023

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/2586

af 13. november 2023

om fastsættelse af de finansielle bidrag, som parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond med henblik på fondens finansiering med angivelse af loftet for 2025, det årlige beløb for 2024, første tranche for 2024 og et vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for årene 2026 og 2027

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for regeringerne i Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (1), særlig artikel 7, stk. 2, sammenholdt med artikel 14, stk. 3,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2015/323 (2), særlig artikel 19, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2018/1877 sende Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger for de instrumenter, den forvalter.

(2)

Kommissionen skal i henhold til proceduren i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1877 senest den 15. oktober 2023 forelægge et forslag, som fastsætter loftet for de bidragsbeløb, som parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) for 2025, det årlige beløb for bidraget for 2024, beløbet for første tranche af bidraget for 2024 og et vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for årene 2026 og 2027.

(3)

I henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1877 skal der ved indkaldelse af bidrag først anvendes de beløb, der er fastsat for tidligere EUF'er. Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler i henhold til forordning (EU) 2018/1877 for Kommissionen og EIB.

(4)

I henhold til artikel 152 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) (»udtrædelsesaftalen«) skal Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) forblive part i EUF indtil ophøret af 11. EUF og alle tidligere uafsluttede EUF'er. I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 153 skal Det Forenede Kongeriges andel af frigjorte midler fra projekter under 11. EUF, hvor disse midler er blevet frigjort efter den 31. december 2020, eller fra tidligere EUF'er, dog ikke genanvendes.

(5)

Ved Rådets afgørelse (EU) 2022/2242 (4) fastsættes loftet for parternes årlige bidrag til EUF for 2024 til 1 300 000 000 EUR for Kommissionen og til 300 000 000 EUR for EIB.

(6)

For at sikre en hurtig anvendelse af foranstaltningerne i denne afgørelse bør den træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Loftet for parternes årlige bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) for 2025 fastsættes til 809 000 000 EUR. Det fordeles med 800 000 000 EUR til Kommissionen og 9 000 000 EUR til Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Artikel 2

Loftet for parternes årlige bidrag til EUF for 2024 fastsættes til 1 500 000 000 EUR. Det fordeles med 1 200 000 000 EUR til Kommissionen og 300 000 000 EUR til EIB.

Artikel 3

Parterne i EUF indbetaler hver især bidragene til EUF til Kommissionen og EIB som første tranche for 2024 i overensstemmelse med bilaget.

Artikel 4

Et beløb på 7 800 000 EUR fra midler, som der ikke er indgået forpligtelser for, eller som er frigjort fra projekter under 9. EUF, tilbagebetales i form af en nedsættelse af betalingen vedrørende første tranche for 2024, jf. artikel 3.

Artikel 5

Det vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for 2026 fastsættes hermed til 600 000 000 EUR for Kommissionen og 0 EUR for EIB. Det vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for 2027 fastsættes til 500 000 000 EUR for Kommissionen og 0 EUR for EIB.

Artikel 6

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2023.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)   EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.

(2)   EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1.

(3)   EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(4)  Rådets afgørelse (EU) 2022/2242 af 14. november 2022 om fastsættelse af de finansielle bidrag, som parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond med henblik på fondens finansiering med angivelse af loftet for 2024, det årlige beløb for 2023, første tranche for 2023 og et vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for årene 2025 og 2026 (EUT L 294 af 15.11.2022, s. 17).


BILAG

Første tranche 2024 (EUR), der skal betales til Kommissionen og EIB

MEDLEMSSTATERNE OG DET FORENEDE KONGERIGE

Nøgle for 9. EUF (%)

Nøgle for 11. EUF (%)

Kommissionen

EIB

Kommissionen + EIB

11. EUF

Tilbageførsel fra 9. EUF

11. EUF minus tilbageførsel fra 9. EUF

11. EUF

Samlet beløb for første tranche 2024

BELGIEN

3,92

3,24927

17 870 985

305 760

17 565 225

3 249 270

20 814 495

BULGARIEN

 

0,21853

1 201 915

0

1 201 915

218 530

1 420 445

TJEKKIET

 

0,79745

4 385 975

0

4 385 975

797 450

5 183 425

DANMARK

2,14

1,98045

10 892 475

166 920

10 725 555

1 980 450

12 706 005

TYSKLAND

23,36

20,57980

113 188 900

1 822 080

111 366 820

20 579 800

131 946 620

ESTLAND

 

0,08635

474 925

0

474 925

86 350

561 275

IRLAND

0,62

0,94006

5 170 330

48 360

5 121 970

940 060

6 062 030

GRÆKENLAND

1,25

1,50735

8 290 425

97 500

8 192 925

1 507 350

9 700 275

SPANIEN

5,84

7,93248

43 628 640

455 520

43 173 120

7 932 480

51 105 600

FRANKRIG

24,30

17,81269

97 969 795

1 895 400

96 074 395

17 812 690

113 887 085

KROATIEN

 

0,22518

1 238 490

0

1 238 490

225 180

1 463 670

ITALIEN

12,54

12,53009

68 915 495

978 120

67 937 375

12 530 090

80 467 465

CYPERN

 

0,11162

613 910

0

613 910

111 620

725 530

LETLAND

 

0,11612

638 660

0

638 660

116 120

754 780

LITAUEN

 

0,18077

994 235

0

994 235

180 770

1 175 005

LUXEMBOURG

0,29

0,25509

1 402 995

22 620

1 380 375

255 090

1 635 465

UNGARN

 

0,61456

3 380 080

0

3 380 080

614 560

3 994 640

ΜΑLTA

 

0,03801

209 055

0

209 055

38 010

247 065

NEDERLANDENE

5,22

4,77678

26 272 290

407 160

25 865 130

4 776 780

30 641 910

ØSTRIG

2,65

2,39757

13 186 635

206 700

12 979 935

2 397 570

15 377 505

POLEN

 

2,00734

11 040 370

0

11 040 370

2 007 340

13 047 710

PORTUGAL

0,97

1,19679

6 582 345

75 660

6 506 685

1 196 790

7 703 475

RUMÆNIEN

 

0,71815

3 949 825

0

3 949 825

718 150

4 667 975

SLOVENIEN

 

0,22452

1 234 860

0

1 234 860

224 520

1 459 380

SLOVAKIET

 

0,37616

2 068 880

0

2 068 880

376 160

2 445 040

FINLAND

1,48

1,50909

8 299 995

115 440

8 184 555

1 509 090

9 693 645

SVERIGE

2,73

2,93911

16 165 105

212 940

15 952 165

2 939 110

18 891 275

DET FORENEDE KONGERIGE (*1)

12,69

14,67862

80 732 410

989 820

79 742 590

14 678 620

94 421 210

EU-27 OG DET FORENEDE KONGERIGE I ALT

100,00

100,00

550 000 000

7 800 000

542 200 000

100 000 000

642 200 000


(*1)  I overensstemmelse med artikel 153 i udtrædelsesaftalen anmodede Det Forenede Kongerige i marts 2023 formelt Kommissionen om tilbagebetaling i 2023 af deres udestående del af reserverne i 10. og 11. EUF ved at udligne Det Forenede Kongeriges udestående bidrag til EUF. Der vil blive taget hensyn til denne udligning i de pågældende betalingsinstrukser.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2586/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top