(1)

Ved direktiv 2001/55/EF indføres der minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer fra tredjelande, der ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og fremmer af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatser med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf.

(2)

Den 4. marts 2022 vedtog Rådet gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (2) om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse.

(3)

I overensstemmelse med direktiv 2001/55/EF fandt den midlertidige beskyttelse først anvendelse i en indledende periode på ét år indtil den 4. marts 2023 og blev derefter automatisk forlænget med yderligere ét år indtil den 4. marts 2024.

(4)

I forbindelse med aktiveringen af direktivet blev medlemsstaterne enige om ikke at anvende artikel 11 i direktiv 2001/55/EF i forbindelse med personer, der har midlertidig beskyttelse i en given medlemsstat i overensstemmelse med gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, og som flytter til en anden medlemsstat uden tilladelse, medmindre medlemsstaterne på bilateralt grundlag aftaler andet.

(5)

Der er omkring 4,1 millioner fordrevne personer, der i øjeblikket nyder midlertidig beskyttelse i Unionen. Situationen i Ukraine gør det ikke muligt for dem at vende tilbage til Ukraine under sikre og varige forhold. Ifølge Den Internationale Organisation for Migration var der pr. 25. maj 2023 5,1 millioner internt fordrevne personer i Ukraine. Mere end halvdelen af alle internt fordrevne oplyste, at de havde været fordrevet i et år eller længere. De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge anslog, at mere end 5 millioner mennesker er fordrevet i Ukraine, og at over 17 millioner mennesker har behov for akut humanitær bistand. I lyset af den aktuelle situation i Ukraine gentog De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge i juni 2023 sin tidligere holdning med hensyn til tilbagesendelser til Ukraine og opfordrede på ny staterne til ikke at foretage tvangsmæssig tilbagesendelse af ukrainske statsborgere og personer med tidligere fast bopæl i Ukraine, herunder personer, der har fået deres asylansøgninger afvist.

(6)

Det samlede antal registreringer af personer, der nyder midlertidig beskyttelse, har ligget stabilt på omkring 4,1 millioner, med et lavt antal personer, der oplyser, at de permanent er vendt tilbage til Ukraine. Desuden er der fortsat risiko for en fremtidig massetilstrømning og fordrivelse af flere personer, der flygter fra Ukraine til Unionen, på grund af ustabiliteten og den usikre situation i Ukraine som følge af fjendtlige handlinger fra Ruslands side. I mange områder finder der stadig voldsomme kamphandlinger sted, og der er fortsat risiko for eskalering. Kombineret med den vanskelige humanitære situation i Ukraine kan dette føre til en pludselig og yderligere stigning i antallet af personer, der ankommer til Unionen, som kan nå op på niveauet for massetilstrømning. Samtidig er der stadig risiko for, at de nationale asylsystemer ikke vil kunne fungere effektivt, hvis den midlertidige beskyttelse snart bortfalder, og alle disse personer ansøger om international beskyttelse på én gang.

(7)

Det store antal fordrevne personer i Unionen, der nyder midlertidig beskyttelse, vil sandsynligvis ikke falde, så længe krigen i Ukraine fortsætter. Det er derfor nødvendigt at forlænge den midlertidige beskyttelse for at afhjælpe situationen for personer, der i øjeblikket nyder midlertidig beskyttelse i Unionen, eller som vil have behov for en sådan beskyttelse pr. 4. marts 2024, da den giver øjeblikkelig beskyttelse og adgang til et harmoniseret sæt rettigheder, samtidig med at formaliteterne reduceres til et minimum i en situation med massetilstrømning til Unionen. En forlængelse af den midlertidige beskyttelse vil også bidrage til at sikre, at medlemsstaternes asylsystemer ikke overbelastes af en betydelig stigning i antallet af ansøgninger om international beskyttelse, der kan indgives af personer, som nyder midlertidig beskyttelse indtil den 4. marts 2024, hvis den midlertidige beskyttelse bortfalder på dette tidspunkt, eller personer, der flygter fra krigen i Ukraine, og som ankommer til Unionen efter denne dato og før den 4. marts 2025.

(8)

Eftersom der fortsat er grund til at yde midlertidig beskyttelse, bør den midlertidige beskyttelse for de kategorier af fordrevne personer, der er omhandlet i gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, derfor forlænges indtil den 4. marts 2025.

(9)

Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(10)

Irland er bundet af direktiv 2001/55/EF og deltager derfor i vedtagelsen af denne gennemførelsesafgørelse.

(11)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne gennemførelsesafgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —