Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D2205

    Rådets afgørelse (FUSP) 2023/2205 af 25. september 2023 om undertegnelse, og midlertidig anvendelse, og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om status for Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova)

    ST/12181/2023/INIT

    EUT L, 2023/2205, 19.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2205/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2205/oj

    Related international agreement
    European flag

    Tidende
    Den Europæiske Unions

    DA

    Serie L


    2023/2205

    19.10.2023

    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/2205

    af 25. september 2023

    om undertegnelse, og midlertidig anvendelse, og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om status for Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 24. april 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/855 (1) om oprettelse af Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova).

    (2)

    Den 22. maj 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/993 (2) om iværksættelse af EUPM Moldova.

    (3)

    Den 26. juni 2023 bemyndigede Rådet Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at indlede forhandlinger med Republikken Moldova med henblik på indgåelse af en aftale om status for EUPM Moldova.

    (4)

    Der er blevet forhandlet en aftale mellem Unionen og Republikken Moldova på grundlag af Rådets bemyndigelse af 26. juni 2023.

    (5)

    Aftalen mellem Unionen og Republikken Moldova om status for Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova) (»aftalen«) bør godkendes på Unionens vegne.

    (6)

    Aftalen bør anvendes midlertidigt indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om status for Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova) (3) (»aftalen«) godkendes herved på Unionens vegne.

    Artikel 2

    Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Unionen.

    Artikel 3

    Aftalen anvendes midlertidigt fra undertegnelsen indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden.

    Artikel 4

    Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 19, stk. 2 (4).

    Artikel 5

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 25. september 2023.

    På Rådets vegne

    H. GÓMEZ HERNÁNDEZ

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2023/855 af 24. april 2023 om Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova) (EUT L 110 af 25.4.2023, s. 30).

    (2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2023/993 af 22. maj 2023 om iværksættelse af Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova) (EUT L 135 af 23.5.2023, s. 118).

    (3)  Teksten til aftalen er offentliggjort i EUT L 2023/2204 af 19.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/ agree/2023/2204/oj.

    (4)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2205/oj

    ISSN 1977-0634 (electronic edition)


    Top