EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D1759

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1759 af 11. september 2023 om de harmoniserede standarder for husholdningsopvaskemaskiner, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2019/2022 og delegeret forordning (EU) 2019/2017

C/2023/6008

EUT L 224 af 12.9.2023, p. 100–104 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/1759/oj

12.9.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 224/100


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/1759

af 11. september 2023

om de harmoniserede standarder for husholdningsopvaskemaskiner, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2019/2022 og delegeret forordning (EU) 2019/2017

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (2) skal medlemsstaterne anse et produkt, for hvilket der er anvendt harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, for at være i overensstemmelse med alle de relevante krav i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, som sådanne standarder vedrører. I artikel 4 i Kommissionens forordning (EU) 2019/2022 (3) og bilag III dertil fastsættes de relevante krav til målemetoder og beregninger for så vidt angår husholdningsopvaskemaskiner. Bilag III til forordning (EU) 2019/2022 blev ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2021/341 (4).

(2)

I henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (5) skal Kommissionen efter vedtagelsen af en delegeret retsakt i henhold til forordningens artikel 16, som fastsætter specifikke mærkningskrav, offentliggøre henvisninger til harmoniserede standarder, der opfylder de relevante krav til måling og beregning i den delegerede retsakt, i Den Europæiske Unions Tidende. Når der i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen af et produkt anvendes sådanne harmoniserede standarder, formodes modellen at være i overensstemmelse med de relevante krav til måling og beregning i den delegerede retsakt. I artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2017 (6) og bilag IV dertil fastsættes kravene til målemetoder og beregninger for så vidt angår husholdningsopvaskemaskiner. Bilag IV til delegeret forordning (EU) 2019/2017 blev ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/340 (7).

(3)

Ved gennemførelsesafgørelse C(2020) 4329 (8) anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om at revidere de harmoniserede standarder for husholdningsopvaskemaskiner, husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner til støtte for forordning (EU) 2019/2022 og Kommissionens forordning (EU) 2019/2023 (9), delegeret forordning (EU) 2019/2017 og (EU) 2019/2014 (10).

(4)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2020) 4329 reviderede Cenelec den harmoniserede standard EN 60436:2020 som ændret ved EN 60436:2020/A11:2020 og berigtiget ved EN 60436:2020/AC:2020-06 for at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling, foretage redaktionelle ændringer og tilpasse afrundingen af indberettede tal til de ændringer, der er foretaget ved forordning (EU) 2021/341 og delegeret forordning (EU) 2021/340. Dette førte til vedtagelsen af ændringen EN 60436:2020/A12:2022 til den harmoniserede standard.

(5)

Kommissionen har sammen med Cenelec vurderet, om ændringen EN 60436:2020/A12:2022 til den harmoniserede standard EN 60436:2020 som ændret ved EN 60436:2020/A11:2020 og berigtiget ved EN 60436:2020/AC:2020-06 er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2020) 4329.

(6)

Den harmoniserede standard EN 60436:2020 som ændret ved EN 60436:2020/A11:2020 og EN 60436:2020/A12:2022 og berigtiget ved EN 60436:2020/AC:2020-06 opfylder de krav, som den har til formål at dække, og som er fastsat i forordning (EU) 2019/2022 og delegeret forordning (EU) 2019/2017.

(7)

Referencen for den harmoniserede standard EN 60436:2020 som ændret ved EN 60436:2020/A11:2020 og EN 60436:2020/A12:2022 og berigtiget ved EN 60436:2020/AC:2020-06 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Den harmoniserede standard EN 60436:2020 som ændret ved EN 60436:2020/A11:2020 og EN 60436:2020/A12:2022 og berigtiget ved EN 60436:2020/AC:2020-06 erstatter den harmoniserede standard EN 60436:2020 som ændret ved EN 60436:2020/A11:2020 og berigtiget ved EN 60436:2020/AC:2020-6. Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencen for den nævnte standard i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)

Referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for delegeret forordning (EU) 2019/2017 og forordning (EU) 2019/2022, er i øjeblikket offentliggjort ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/913 (11) med begrænsninger. I betragtning af ændringen EN 60436:2020/A12:2022 er disse begrænsninger ikke længere nødvendige.

(10)

Da der skal foretages en række væsentlige ændringer af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/913, bør denne af klarhedshensyn erstattes.

(11)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen til en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Referencen til den harmoniserede standard for energimærkning af husholdningsopvaskemaskiner, der er udarbejdet til støtte for delegeret forordning (EU) 2019/2017 og opført i bilag I til denne afgørelse, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Referencen til den harmoniserede standard for miljøvenligt design af husholdningsopvaskemaskiner, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2019/2022 og opført i bilag II til denne afgørelse, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/913 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. september 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(3)  Kommissionens forordning (EU) 2019/2022 af 1. oktober 2019 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af husholdningsopvaskemaskiner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1016/2010 (EUT L 315 af 5.12.2019, s. 267).

(4)  Kommissionens forordning (EU) 2021/341 af 23. februar 2021 om ændring af forordning (EU) 2019/424, (EU) 2019/1781, (EU) 2019/2019, (EU) 2019/2020, (EU) 2019/2021, (EU) 2019/2022, (EU) 2019/2023 og (EU) 2019/2024 for så vidt angår krav til miljøvenligt design af servere og datalagringsprodukter, elmotorer og frekvensomformere, køle/fryseapparater, lyskilder og separate styreanordninger, elektroniske skærme, husholdningsopvaskemaskiner, husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner samt køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg (EUT L 68 af 26.2.2021, s. 108).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).

(6)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2017 af 11. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energimærkning af husholdningsopvaskemaskiner og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1059/2010 (EUT L 315 af 5.12.2019, s. 134).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/340 af 17. december 2020 om ændring af delegeret forordning (EU) 2019/2013, (EU) 2019/2014, (EU) 2019/2015, (EU) 2019/2016, (EU) 2019/2017 og (EU) 2019/2018 for så vidt angår krav til energimærkning af elektroniske skærme, husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner, lyskilder, køle/fryseapparater, husholdningsopvaskemaskiner og køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg (EUT L 68 af 26.2.2021, s. 62).

(8)  Commission Implementing Decision C(2020) 4329 of 1 July 2020 on a standardisation request to the European Committee for Standardisation, the European Committee for Electrotechnical Standardisation and the European Telecommunications Standards Institute as regards ecodesign and energy labelling requirements for household dishwashers, household washing machines and household washer-dryers in support of Commission Regulations (EU) 2019/2022 and (EU) 2019/2023 and Commission Delegated Regulations (EU) 2019/2017 and (EU) 2019/2014.

(9)  Kommissionens forordning (EU) 2019/2023 af 1. oktober 2019 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 og om ophævelse af Kommissionen forordning (EU) nr. 1015/2010 (EUT L 315 af 5.12.2019, s. 285).

(10)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2014 af 11. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energimærkning af husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1061/2010 og Kommissionens direktiv 96/60/EF (EUT L 315 af 5.12.2019, s. 29).

(11)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/913 af 3. juni 2021 om de harmoniserede standarder for husholdningsopvaskemaskiner, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2019/2022 og delegeret forordning (EU) 2019/2017 (EUT L 199 af 7.6.2021, s. 13).


BILAG I

Referencen for den harmoniserede standard, der er udarbejdet til støtte for delegeret forordning (EU) 2019/2017

EN 60436:2020

Elektriske opvaskemaskiner til husholdningsbrug — Metoder til måling af ydeevne

EN 60436:2020/A11:2020

EN 60436:2020/AC:2020-06

EN 60436:2020/A12:2022


BILAG II

Referencen for den harmoniserede standard, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2019/2022

EN 60436:2020

Elektriske opvaskemaskiner til husholdningsbrug — Metoder til måling af ydeevne

EN 60436:2020/A11:2020

EN 60436:2020/AC:2020-06

EN 60436:2020/A12:2022


Top