Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D1038

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1038 af 24. maj 2023 om regnskabsafslutning for betalingsorganerne i Det Forenede Kongerige vedrørende de udgifter for regnskabsåret 2022, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2023) 3275) (Kun den engelske udgave er autentisk)

C/2023/3275

EUT L 139 af 26.5.2023, p. 81–87 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/1038/oj

26.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/81


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/1038

af 24. maj 2023

om regnskabsafslutning for betalingsorganerne i Det Forenede Kongerige vedrørende de udgifter for regnskabsåret 2022, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

(meddelt under nummer C(2023) 3275)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (1), særlig artikel 104,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 51, sammenholdt med artikel 131 og 138 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab,

efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 104, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2116 finder artikel 4, stk. 1, litra b), artikel 5, artikel 7, stk. 3, artikel 9, 17, 21 og 34, artikel 35, stk. 4, artikel 36, 37, 38, 40-43, 51, 52, 54, 56, 59, 63, 64, 67, 68, 70-75, 77, 91-97, 99 og 100, artikel 102, stk. 2, samt artikel 110 og 111 i forordning (EU) nr. 1306/2013 fortsat anvendelse for så vidt angår Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i forbindelse med udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og betalinger, der er foretaget af betalingsorganerne inden for rammerne af gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (3) for regnskabsåret 2022.

(2)

I henhold til artikel 64, stk. 2, litra a), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 (4) finder artikel 2, artikel 3, stk. 1, første afsnit, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1, litra b), artikel 5, 6, 7, 21-25, 27, 28 og 29, artikel 30, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 30, stk. 2, 3, og 4, artikel 31-40 samt artikel 42-47 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (5) fortsat anvendelse for så vidt angår ELFUL i forbindelse med udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og betalinger, der er foretaget af betalingsorganerne inden for rammerne af gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 for regnskabsåret 2022.

(3)

I henhold til artikel 64, stk. 2, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 finder bilag II og III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fortsat anvendelse i forbindelse med artikel 32, litra f) og g), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 for regnskabsåret 2022.

(4)

I henhold til artikel 40, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 (6) finder artikel 5, artikel 5a, artikel 7, stk. 3 og 4, artikel 10, artikel 11, stk. 1, andet afsnit, artikel 11, stk. 2, artikel 12, artikel 13 og artikel 41, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (7) fortsat anvendelse for så vidt angår ELFUL i forbindelse med udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og betalinger, der er foretaget af betalingsorganerne inden for rammerne af gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 for regnskabsåret 2022.

(5)

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal Kommissionen inden den 31. maj i året efter det pågældende regnskabsår afslutte regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 7, på grundlag af Det Forenede Kongeriges årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for at afslutte regnskaberne, en revisionsudtalelse om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, samt certificeringsorganernes rapporter.

(6)

Ifølge artikel 35 i forordning (EU) 2021/2116 begynder regnskabsåret for landbruget den 16. oktober i år »N-1« og slutter den 15. oktober i år »N«. Ved regnskabsafslutningen for regnskabsåret 2022 bør der derfor for at bringe regnskabsperioden for ELFUL i overensstemmelse med regnskabsperioden for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) tages hensyn til de udgifter, som Det forenede Kongerige har afholdt i perioden 16. oktober 2021-15. oktober 2022, jf. artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128.

(7)

I henhold til artikel 33, stk. 2, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fastsættes de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til Det Forenede Kongerige i henhold til den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i nævnte forordning, ved, at de mellemliggende betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, trækkes fra de udgifter, der er godkendt for samme år i henhold til artikel 33, stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den følgende mellemliggende betaling.

(8)

Kommissionen har kontrolleret de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har fremsendt, og har meddelt Det Forenede Kongerige resultaterne af sin kontrol sammen med de foreslåede ændringer.

(9)

For Det Forenede Kongeriges betalingsorganer »Department of Agriculture, Environment and Rural Affairs«, »The Scottish Government Rural Payments and Inspections Directorate«, »Welsh Government« og »Rural Payments Agency« kan Kommissionen på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne træffe afgørelse om de fremsendte regnskabers fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed.

(10)

Det fastsættes i artikel 36, stk. 3, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, at mellemliggende betalinger foretages under overholdelse af det samlede beløb for ELFUL's deltagelse. Det beløb, der skal betales, skal i henhold til artikel 23, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 begrænses til det beløb, som er afsat, jf. dog loftet i artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvis de samlede anmeldte udgifter overstiger det samlede beløb, der er programmeret til et program for udvikling af landdistrikterne. Dette begrænsede beløb tilbagebetales af Kommissionen, når den reviderede finansieringsplan er vedtaget, eller når programmeringsperioden er afsluttet.

(11)

I henhold til artikel 75, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 finder reglerne om betalingsfrister for foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne inden for rammerne af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem anvendelse fra ansøgningsåret 2019. Nedsættelserne som følge af manglende overholdelse af de seneste betalingsfrister, der beregnes i overensstemmelse med artikel 5a i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, følger den procedure, der er fastsat i artikel 40 og 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og der skal i nærværende afgørelse for regnskabsåret 2022 tages hensyn til disse. Disse nedsættelser undersøges om nødvendigt inden for rammerne af den efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(12)

I henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 må det samlede beløb for forfinansiering og mellemliggende betalinger ikke overstige 95 % af ELFUL's deltagelse i hvert program for udvikling af landdistrikterne. I følgende programmer er dette loft nået: 2014UK06RDRP001 og 2014UK06RDRP003. Restbeløbene for disse programmer vil blive udbetalt ved programmeringsperiodens afslutning.

(13)

I henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende tilbagebetaling som følge af uregelmæssigheder af Det Forenede Kongerige, hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en national domstol. Det Forenede Kongerige skal i henhold til artikel 54, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 vedlægge de årsregnskaber, som det skal forelægge Kommissionen i henhold til artikel 29 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014, en attesteret tabel, som viser de finansielle byrder, der påhviler Det Forenede Kongerige som følge af anvendelsen af artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013. I gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 er der fastsat bestemmelser om Det Forenede Kongeriges forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. Bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 indeholder den modeltabel, som Det Forenede Kongerige skal anvende til at fremlægge oplysninger om de beløb, der skal inddrives. Kommissionen skal på grundlag af de tabeller, som Det Forenede Kongerige har udfyldt, træffe afgørelse om de finansielle konsekvenser af manglende tilbagebetaling som følge af uregelmæssigheder, der ligger mere end henholdsvis fire eller otte år tilbage.

(14)

I henhold til artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 kan Det Forenede Kongerige i behørigt begrundede tilfælde beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig, fordi debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til national lovgivning. Hvis beslutningen er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en national domstol, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse fuldt ud af Unionens budget. De beløb, for hvilke Det Forenede Kongerige har besluttet ikke at fortsætte inddrivelse, samt begrundelsen for beslutningen herom, fremgår af den oversigt, der er omhandlet i artikel 54, stk. 4, i nævnte forordning. Sådanne beløb skal derfor ikke afholdes af Det Forenede Kongerige, men skal finansieres over Unionens budget.

(15)

Der bør i denne afgørelse også tages hensyn til de beløb, som stadig skal afholdes af Det Forenede Kongerige som følge af anvendelsen af artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i forbindelse med programmeringsperioden 2007-2013 for ELFUL.

(16)

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 foregriber nærværende afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser, som Kommissionen træffer om udelukkelse fra EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Regnskaberne for Det Forenede Kongeriges betalingsorganer »Department of Agriculture, Environment and Rural Affairs«, »The Scottish Government Rural Payments and Inspections Directorate«, »Welsh Government« og »Rural Payments Agency« for så vidt angår udgifter relateret til programmeringsperioden 2014-2020, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), afsluttes hermed for regnskabsåret 2022.

De beløb, der i henhold til denne afgørelse skal tilbagebetales af eller udbetales til Det Forenede Kongerige under hvert program for udvikling af landdistrikterne, er angivet i bilag I.

Artikel 2

De beløb, der skal afholdes af Det Forenede Kongerige som følge af anvendelsen af artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, og som vedrører programmeringsperioden 2014-2020 og programmeringsperioden 2007-2013 for ELFUL, er angivet i bilag II til denne afgørelse.

Artikel 3

Nedsættelserne som følge af manglende overholdelse af de seneste betalingsfrister i henhold til artikel 75, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 for hvert program for udvikling af landdistrikterne er angivet i bilag III til denne afgørelse.

Artikel 4

Denne afgørelse foregriber ikke senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen vedtager i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-bestemmelserne.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2023.

På Kommissionens vegne

Janusz WOJCIECHOWSKI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187.

(2)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 af 21. december 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 om betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, kontrol, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 20 af 31.1.2022, s. 131).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 59).

(6)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 af 7. december 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 20 af 31.1.2022, s. 95).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).


BILAG I

Afsluttede ELFUL-udgifter pr. program for udvikling af landdistrikterne for regnskabsåret 2022

Beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til Det Forenede Kongerige pr. program

Godkendte programmer med de udgifter, der er anmeldt for ELFUL (2014-2020)

I EUR I EUR

 

CCI

Udgifter i 2022

Korrektioner

I alt

Ikkegenanvendelige beløb

Beløb, der er godkendt og afsluttet for regnskabsåret 2022

Mellemliggende betalinger, som Det Forenede Kongerige har fået tilbagebetalt i regnskabsåret, herunder afslutning af forfinansiering

Beløb, der skal tilbagebetales af (–) eller udbetales til (+) Det Forenede Kongerige

Restbeløbet udbetales ved afslutningen af programmeringsperioden, som følge af, at loftet på 95 % er nået (*1)

 

 

i

ii

iii = i + ii

iv

v = iii - iv

vi

vii = v - vi

 

UK

2014UK06RDRP001

320 428 023,31

0,00

320 428 023,31

0,00

320 428 023,31

272 787 068,76

-13 178,79

47 654 133,34

UK

2014UK06RDRP002

27 737 698,19

-33 192,33

27 704 505,86

0,00

27 704 505,86

27 703 772,21

733,65

0,00

UK

2014UK06RDRP003

43 945 611,42

- 441 226,49

43 504 384,93

0,00

43 504 384,93

29 598 163,53

- 597 933,18

14 504 154,58

UK

2014UK06RDRP004

83 079 581,60

- 178 527,42

82 901 054,18

0,00

82 901 054,18

82 901 627,10

- 572,92

0,00


(*1)  For betalinger, hvor loftet på 95 % af det samlede ELFUL-bidrag, der er afsat til et program for udvikling af landdistrikterne er nået, jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, udbetales restbeløbet ved programmets afslutning.


BILAG II

Afslutning af betalingsorganernes regnskaber

Regnskabsåret 2022 — ELFUL

Korrektioner i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013

 

 

Korrektioner vedrørende programmeringsperioden 2014-2020

Korrektioner vedrørende programmeringsperioden 2007-2013

 

Valuta

I national valuta

I EUR

I national valuta

I EUR

UK

GBP

3 841,34

0,00

17 115,42

0,00


BILAG III

Afslutning af betalingsorganernes regnskaber

Regnskabsåret 2022 — ELFUL

Nedsættelser som følge af manglende overholdelse af de seneste betalingsfrister, jf. artikel 75, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013

I EUR

 

CCI

Nedsættelser som følge af manglende overholdelse af de seneste betalingsfrister for regnskabsåret 2022

 

 

 

UK

2014UK06RDRP001

434 188,85

UK

2014UK06RDRP002

0,00

UK

2014UK06RDRP003

0,00

UK

2014UK06RDRP004

0,00


Top