(1)

I henhold til artikel 104, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2116 finder artikel 4, stk. 1, litra b), artikel 5, artikel 7, stk. 3, artikel 9, 17, 21 og 34, artikel 35, stk. 4, artikel 36, 37, 38, 40-43, 51, 52, 54, 56, 59, 63, 64, 67, 68, 70-75, 77, 91-97, 99 og 100, artikel 102, stk. 2, og artikel 110 og 111, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fortsat anvendelse for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i forbindelse med udgifter afholdt i og betalinger for regnskabsåret 2022.

(2)

I henhold til artikel 64, stk. 2, litra a), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 (3) finder artikel 2, artikel 3, stk. 1, første afsnit, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1, litra b), artikel 5, 6, 7, 21-25, 27, 28, 29, artikel 30, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 30, stk. 2, 3 og 4, artikel 31-40 og artikel 42-47, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (4) fortsat anvendelse for så vidt angår EGFL i forbindelse med udgifter afholdt i og betalinger for regnskabsåret 2022.

(3)

I henhold til artikel 64, stk. 2, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 finder bilag II og III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fortsat anvendelse i forbindelse med artikel 32, litra f) og g), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 for regnskabsåret 2022.

(4)

I henhold til artikel 40, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 (5) finder artikel 5, artikel 5a, artikel 7, stk. 3 og 4, artikel 10, artikel 11, stk. 1, andet afsnit, artikel 11, stk. 2, artikel 12, artikel 13 og artikel 41, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (6) fortsat anvendelse for så vidt angår EGFL i forbindelse med udgifter afholdt i og betalinger for regnskabsåret 2022.

(5)

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal Kommissionen inden den 31. maj i året efter det pågældende regnskabsår afslutte regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 7, på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for at afslutte regnskaberne, en revisionsudtalelse om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, samt certificeringsorganernes rapporter.

(6)

Ifølge artikel 35 i forordning (EU) 2021/2116 begynder regnskabsåret for landbruget den 16. oktober i år »N-1« og slutter den 15. oktober i år »N«. Ved afslutningen af regnskaberne for regnskabsåret 2022 bør der derfor tages hensyn til de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt i perioden 16. oktober 2021-15. oktober 2022, jf. artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128.

(7)

I henhold til artikel 33, stk. 2, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fastsættes de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i nævnte forordning, ved, at de månedlige betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, trækkes fra de udgifter, der er godkendt for samme år i henhold til artikel 33, stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den månedlige betaling vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter afgørelsen om regnskabsafslutning.

(8)

Kommissionen har kontrolleret de oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt, og har meddelt medlemsstaterne resultaterne af sin kontrol sammen med de foreslåede ændringer.

(9)

For samtlige betalingsorganers vedkommende kan Kommissionen på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne træffe afgørelse om de fremsendte regnskabers fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed.

(10)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 skal eventuelle overskridelser af betalingsfrister tages i betragtning senest i afgørelsen om regnskabsafslutning. Nogle af de udgifter, som visse medlemsstater anmeldte i regnskabsåret 2022, blev afholdt efter udløbet af de gældende frister. De relevante nedsættelser bør derfor fastsættes i nærværende afgørelse.

(11)

Kommissionen har i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013 allerede nedsat eller suspenderet en række månedlige betalinger for regnskabsåret 2022 som følge af overskridelse af finansieringslofter eller på grund af mangelfulde kontrolsystemer. Kommissionen bør i nærværende afgørelse tage sådanne reducerede eller suspenderede beløb i betragtning med henblik på at undgå uhensigtsmæssige eller tidlige betalinger eller godtgørelser, som senere kan blive genstand for en finansiel korrektion. De pågældende beløb undersøges om nødvendigt inden for rammerne af den efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i nævnte forordning.

(12)

Kommissionen har allerede nedsat de relevante månedlige betalinger for regnskabsåret 2022 med de beløb, der skal betales til EGFL som følge af afgørelser om finansiel regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 51 og 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013, som Kommissionen har gennemført i regnskabsåret 2022. I nærværende afgørelse tages der hensyn til sådanne beløb.

(13)

I henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af den manglende tilbagebetaling af medlemsstaterne, hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år efter, hvis anmodningen bliver bragt for en national domstol. Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 54, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 vedlægge de årsregnskaber, som de skal forelægge Kommissionen i henhold til artikel 29 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014, en attesteret tabel, som viser de finansielle byrder, der påhviler dem som følge af anvendelsen af artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013. I gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 er der fastsat bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. Bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 indeholder den modeltabel, som medlemsstaterne skal anvende til at fremlægge oplysninger om de beløb, der skal inddrives. Kommissionen skal på grundlag af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe afgørelse om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle.

(14)

I henhold til artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig, fordi debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis beslutningen er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller otte år efter, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse fuldt ud af EU-budgettet. De beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelse, samt begrundelsen for beslutningen herom, fremgår af den oversigt, der er omhandlet i artikel 54, stk. 4, i nævnte forordning. Sådanne beløb skal derfor ikke afholdes af de berørte medlemsstater, men skal finansieres over EU-budgettet.

(15)

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 foregriber nærværende afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser, som Kommissionen træffer om udelukkelse fra EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne —