Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D0388

    Rådets afgørelse (FUSP) 2023/388 af 20. februar 2023 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/266 om restriktive foranstaltninger som reaktion på Den Russiske Føderations ulovlige anerkendelse, besættelse eller annektering af visse ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine

    ST/5700/2023/INIT

    EUT L 53 af 21.2.2023, p. 37–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/388/oj

    21.2.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 53/37


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/388

    af 20. februar 2023

    om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/266 om restriktive foranstaltninger som reaktion på Den Russiske Føderations ulovlige anerkendelse, besættelse eller annektering af visse ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådet vedtog den 23. februar 2022 afgørelse (FUSP) 2022/266 (1).

    (2)

    Som reaktion på Den Russiske Føderations ulovlige annektering af regionerne Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja i Ukraine vedtog Rådet den 6. oktober 2022 afgørelse (FUSP) 2022/1908 (2). Ved nævnte afgørelse blev titlen på afgørelse (FUSP) 2022/266 ændret, og det geografiske anvendelsesområde for restriktionerne blev udvidet til at omfatte alle de ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine i oblasterne Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja.

    (3)

    Unionen er fortsat urokkelig i sin støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og er fast besluttet på fuldt ud at gennemføre sin ikkeanerkendelsespolitik med hensyn til Ruslands ulovlige annektering. Unionen anerkender ikke og fordømmer fortsat Den Russiske Føderations ulovlige annektering af ukrainske områder som en krænkelse af folkeretten. På grundlag af en gennemgang af afgørelse (FUSP) 2022/266 og i lyset af Den Russiske Føderations fortsatte ulovlige handlinger over for Ukraine bør de restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 24. februar 2024.

    (4)

    Afgørelse (FUSP) 2022/266 bør ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I artikel 10 i afgørelse (FUSP) 2022/266 affattes stk. 2 således:

    »Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 24. februar 2024.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2023.

    På Rådets vegne

    J. BORRELL FONTELLES

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/266 af 23. februar 2022 om restriktive foranstaltninger som reaktion på Den Russiske Føderations ulovlige anerkendelse, besættelse eller annektering af visse ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine (EUT L 42I af 23.2.2022, s. 109).

    (2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1908 af 6. oktober 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/266 om restriktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk oblast og Luhansk oblast i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede styrker ind i disse områder (EUT L 259I af 6.10.2022, s. 118).


    Top