Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D0258

    Rådets afgørelse (FUSP) 2023/258 af 6. februar 2023 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten og om ændring af afgørelse (FUSP) 2021/710

    ST/16115/2022/INIT

    EUT L 35 af 7.2.2023, p. 21–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/258/oj

    7.2.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 35/21


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/258

    af 6. februar 2023

    om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten og om ændring af afgørelse (FUSP) 2021/710

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 25. november 1996 besluttede Rådet at udnævne en særlig EU-udsending for fredsprocessen i Mellemøsten.

    (2)

    Den 29. april 2021 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2021/710 (1) om udnævnelse af Sven KOOPMANS til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for fredsprocessen i Mellemøsten. EUSR's mandat udløber den 28. februar 2023.

    (3)

    EUSR's mandat bør forlænges med endnu en periode på 24 måneder, og der bør fastsættes et nyt finansielt referencegrundlag for perioden fra den 1. marts 2023 til den 28. februar 2025.

    (4)

    Afgørelse (FUSP) 2021/710 bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (5)

    EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I afgørelse (FUSP) 2021/710 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 1, affattes således:

    »Artikel 1

    Den Europæiske Unions særlige repræsentant

    Mandatet for Sven KOOPMANS som Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for fredsprocessen i Mellemøsten forlænges til den 28. februar 2025. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat skal afsluttes tidligere, på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).«

    2)

    I artikel 5, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

    »Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. marts 2023 til den 28. februar 2025 udgør 2 499 330,98 EUR.«

    3)

    Artikel 14, andet punktum, affattes således:

    »EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen regelmæssige fremskridtsrapporter og en endelig samlet rapport om gennemførelsen af mandatet senest den 30. november 2024.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2023.

    På Rådets vegne

    J. ROSWALL

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2021/710 af 29. april 2021 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten (EUT L 147 af 30.4.2021, s. 12).


    Top