Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R2529

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2529 af 17. oktober 2022 om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning

    C/2022/7247

    EUT L 328 af 22.12.2022, p. 74–75 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/01/2023

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/2529/oj

    22.12.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 328/74


    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2529

    af 17. oktober 2022

    om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (1), særlig artikel 4, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 35, stk. 1, 2 og 3, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 3, artikel 43, stk. 12, artikel 44, stk. 5, artikel 45, stk. 5 og 6, artikel 46, stk. 9, artikel 50, stk. 11, artikel 52, stk. 9, artikel 57, stk. 3, artikel 58. stk. 5, artikel 59, stk. 3 og artikel 67, stk. 1 og 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (2) fastsættes en ny lovgivningsmæssig ramme for den fælles landbrugspolitik med henblik på at forbedre opfyldelsen af Unionens målsætninger som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Nævnte forordning præciserer Unionens målsætninger for den fælles landbrugspolitik yderligere og definerer de forskellige interventionstyper samt de fælles EU-krav, der gælder for medlemsstaterne, samtidig med at den giver medlemsstaterne fleksibilitet til at udforme de interventioner, der skal indgå i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2027.

    (2)

    Forordning (EU) 2021/2115 fastsætter regler om interventionstyper med direkte betalinger. Den ophæver derfor forordning (EU) nr. 1307/2013 med virkning fra den 1. januar 2023.

    (3)

    Kommissionen har i den forbindelse vedtaget yderligere krav i henhold til forordning (EU) 2021/2115 til udformningen af de interventioner, der skal specificeres i de strategiske planer, nemlig ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 (3). Nævnte delegerede forordning erstatter de regler, der i øjeblikket findes i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 (4).

    (4)

    Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2023. I henhold til artikel 154, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115 bør den dog fortsat finde anvendelse på støtteansøgninger, der vedrører ansøgningsår, der begynder før den 1. januar 2023 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ophævelse og overgangsbestemmelser

    Delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2023.

    Den anvendes dog fortsat på støtteansøgninger, der vedrører ansøgningsår, der startede før den 1. januar 2023.

    Artikel 2

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2022.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

    (3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 med yderligere krav vedrørende visse interventionstyper, som medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om i deres strategiske planer for perioden 2023-2027 i henhold til nævnte forordning, samt regler om andelen af permanente græsarealer med henblik på normen for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM-norm 1) (EUT L 20 af 31.1.2022, s. 52).

    (4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning (EUT L 181 af 20.6.2014, s. 1).


    Top