—

»fældningskriterier på nationalt eller regionalt plan«: kriterierne i artikel 29, stk. 6, litra a), i direktiv (EU) 2018/2001

—

»fældningskriterier på kildeområdeniveau«: kriterierne i artikel 29, stk. 6, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001

—

»fældningsland«: det land eller territorium, hvor skovbiomassens råmateriale er fældet

—

»plantet skov«: skov, der overvejende består af træer, der er etableret ved plantning og/eller tilsåning, forudsat at de plantede eller såede træer forventes at udgøre mere end 50 % af bestanden ved modenhed; det omfatter lavskov fra træer, der oprindeligt blev plantet eller sået

—

»plantageskov«: en plantet skov, der forvaltes intensivt, og som ved plantning og modenhed opfylder alle følgende kriterier: en eller to arter, ensartet aldersklasse og regelmæssig afstand. Det omfatter plantager med kort omdrift for så vidt angår træ, fibre og energi og omfatter ikke skove, der er plantet med henblik på beskyttelse eller genopretning af økosystemer, samt skove, der er etableret ved plantning eller såning, og som ved deres modenhed ligner eller vil ligne naturligt regenererende skove

—

»stubbe og rødder«: træets dele undtagen mængden af træbiomasse over stubben, idet der tages hensyn til stubbens højde, dvs. den højde, hvor stammen skæres over ved normal fældningspraksis i det relevante land eller den relevante region

—

»dødt ved«: al ikkelevende træbiomasse, der ikke er indeholdt i førnen, enten stående, liggende på jorden eller i jorden, herunder træ, der ligger på overfladen, groft affald, døde rødder og stubbe på mindst 10 cm i diameter eller enhver anden diameter, der finder anvendelse i det pågældende land

—

»produktionskapacitet på lang sigt«: skovens sundhed og evne til kontinuerligt og bæredygtigt at levere varer og goder, såsom træ af forskellige kvalitetsklasser, og andre skovprodukter end træ og økosystemtjenester, herunder luft- og vandrensning, bevarelse af levesteder for vilde dyr og planter, rekreative aktiviteter eller kulturkapital over en lang periode og, såfremt det er relevant, til at slå bro over flere på hinanden følgende omdrifter i skovbruget

—

»systemer til styring«: oplysninger indsamlet om skovarealet på kildeområdeniveau, herunder i form af tekst, kort, tabeller og grafer, og strategier eller forvaltningsaktiviteter, der planlægges og gennemføres for at nå målene for forvaltning eller udvikling af skovressourcer eller udviklingsmål

—

»naturlige forstyrrelser«: som defineret i artikel 3, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (4)

—

»årlig nettotilvækst«: den årlige vækst i mængden af levende træer minus den gennemsnitlige naturlige dødelighed for denne bestand

—

»LULUCF-kriterier på nationalt plan«: kriterierne i artikel 29, stk. 7, litra a), i direktiv (EU) 2018/2001

—

»LULUCF-kriterier på kildeområdeniveau«: kriterierne i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001

—

»kulstoflager«: som defineret i artikel 3, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841

—

»kulstofdræn«: som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841

—

»første indsamlingspunkt«: som defineret i artikel 2, nr. 12), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 (5)

—

»førstepartsrevision«: en egenerklæring fra en økonomisk aktør, der leverer til det første opsamlingssted

—

»andenpartsrevision«: revision af en leverandør foretaget af den økonomiske aktør, der forvalter det første opsamlingssted

—

»tredjepartsrevision«: revision af en økonomisk aktør foretaget af en tredjepart, der er uafhængig af den organisation, der er genstand for revisionen.

—

»økonomisk aktør«: som defineret artikel 2, nr. 11), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/996.

a)

De geografiske grænser for det kildeområde, for hvilket overholdelsen skal dokumenteres, og for hvilket systemer til styring som omhandlet i litra b) finder anvendelse, herunder ved hjælp af angivelse af geografiske koordinater eller parceller.

b)

Systemer til styring, der finder anvendelse på kildeområdet, og som sikrer:

i)

landet eller organisationen har forelagt et nationalt bestemt bidrag i henhold til Parisaftalen om klimaændringer fra 2015, der fulgte efter den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, og dette opfylder følgende krav:

ii)

national eller regional lovgivning finder anvendelse i fældningsområdet med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn. Derudover skal der fremlægges dokumentation for, at de rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optaget, hvilket kan bevises ved at dokumentere, at de rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke gennemsnitlig overstiger optaget i de ti år, der går forud for fældningen af skovbiomasse, og at kulstoflagre og -dræn bevares eller forbedres mellem de sidste to på hinanden følgende tiårsperioder forud for fældningen af skovbiomasse.

a)

identificering af de geografiske grænser for kildeområdet, herunder skovbevoksninger og jordområder, for hvilket overholdelsen skal bevises, f.eks. ved hjælp af geografiske koordinater eller parceller, og identificering af de relevante kulstofpuljer i skovene, herunder biomasse over jorden, biomasse under jorden, førne, dødt ved og organisk kulstof i jorden

b)

beregning af de gennemsnitlige kulstoflagre og -dræn i skovene over en historisk referenceperiode med henblik på at fastlægge et benchmark til sammenligning af opretholdelse eller styrkelse af kulstoflagre og -dræn i skove i et kildeområde. De økonomiske aktører skal anvende referenceperioden 2000-2009 eller en anden periode af tilsvarende længde og så tæt som muligt på 2000-2009 for at lette anvendelsen af oplysninger fra skovregistre eller afbøde virkningerne af naturlige forstyrrelser eller andre ekstreme hændelser. De økonomiske aktører skal behørigt begrunde valget af referenceperiode. Den økonomiske aktør skal beregne referenceværdier individuelt for alle relevante kulstofpuljer, der er individuelt identificeret i henhold til litra a)

c)

beskrivelse af scenariet for den forventede skovforvaltningspraksis i et kildeområde for en planlagt langsigtet periode, der dækker mindst 30 år efter den fældning, som biomassen stammer fra. Dette scenarie skal opstilles på grundlag af den skovforvaltningspraksis i et kildeområde, der er dokumenteret i den historiske referenceperiode, eller på grundlag af eksisterende skovforvaltningsplaner eller anden verificerbar dokumentation

d)

vurdering af de gennemsnitlige kulstoflagre og -dræn i kildeområdet over den planlagte langsigtede periode, der dækker mindst 30 år afhængigt af skovvækstraten, efter fældningen af skovbiomassen. For at sikre sammenlignelighed med den historiske referenceperiode skal disse vurderinger anvende de samme kulstofpuljer, data og metoder som omhandlet i litra a) og b). Hvis de økonomiske aktører ikke er i stand til at kvantificere en eller flere af de puljer, der er identificeret i henhold til litra a), skal de give en behørig begrundelse

e)

sammenligning af det gennemsnitlige kulstoflager og -dræn i det relevante skovbrugskildeområde i den planlagte langsigtede periode med skovenes kulstoflagre og dræn i den historiske referenceperiode. Hvis de gennemsnitlige kulstoflagre og -dræn i skovene i den forventede langsigtede periode er lig med eller højere end de gennemsnitlige kulstoflagre og -dræn i skovene i den historiske referenceperiode, er skovbiomassen i overensstemmelse med LULUCF-kriterierne på skovbrugets kildeområdeniveau. De økonomiske aktører indfører passende overvågnings- og kontrolsystemer for så vidt angår den faktiske udvikling i kulstoflagre og -dræn med henblik på at dokumentere overholdelse af kravene i denne artikel.