This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R2189
Commission Implementing Regulation (EU) 2022/2189 of 9 November 2022 amending Implementing Regulation (EU) 2021/1784 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of aluminium flat-rolled products originating in the People’s Republic of China
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2189 af 9. november 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2189 af 9. november 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina
C/2022/7904
EUT L 289 af 10.11.2022, p. 1–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
10.11.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 289/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2189
af 9. november 2022
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 14, stk. 1,
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Importen af fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina er pålagt en endelig antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784 (2). |
(2) |
Alnan Aluminium Inc., Taric-tillægskode (3) C616, som er en virksomhed pålagt en individuel antidumpingtold på 19,0 %, meddelte den 13. juni 2022 Kommissionen, at den havde ændret sit engelske navn til ALG Aluminium Inc. |
(3) |
Virksomheden har anmodet Kommissionen om at bekræfte, at den engelske navneændring ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den individuelle antidumpingtoldsats, der gjaldt for virksomheden under dens tidligere engelske navn. |
(4) |
Kommissionen undersøgte de indsendte oplysninger og konkluderede, at navneændringen var behørigt registreret hos de relevante myndigheder og ikke førte til nye forbindelser med andre grupper af virksomheder, som ikke blev undersøgt af Kommissionen. |
(5) |
Navneændringen påvirker således ikke konklusionerne i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784, herunder især den antidumpingtoldsats, der gælder for virksomheden. |
(6) |
Navneændringen bør træde i kraft fra datoen for virksomhedens navneændring, dvs. den 7. juni 2022. Kommissionen har anmodet ansøgeren om at bekræfte, hvorvidt denne dato er passende. |
(7) |
I betragtning af overvejelserne i ovenstående betragtninger fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at ændre gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784 for at afspejle navneændringen på den virksomhed, der tidligere var tildelt Taric-tillægskode C616. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784 foretages følgende ændringer:
»Alnan Aluminium Inc. |
C616« |
erstattes af:
»ALG Aluminium Inc. |
C616« |
2. Taric-tillægskode C616, tidligere tildelt Alnan Aluminium Inc., finder anvendelse for ALG Aluminium Inc. pr. 7. juni 2022. I overensstemmelse med gældende toldlovgivning ydes der godtgørelse af eller fritagelse for enhver endelig told, der er betalt på importen af varer fremstillet af ALG Aluminium Inc., der overstiger den antidumpingtold, der er fastsat i artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784, for så vidt angår Alnan Aluminium Inc.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. november 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784 af 8. oktober 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 359 af 11.10.2021, s. 6).
(3) Den Europæiske Unions integrerede toldtarif.