(1)

Et gødningsprodukt, der opfylder kravene i bilag I og II til forordning (EU) 2019/1009 for henholdsvis den relevante produktfunktionskategori (»PFC«) og komponentmaterialekategori (»CMC«), er mærket i overensstemmelse med bilag III til nævnte forordning og har bestået overensstemmelsesvurderingsproceduren i bilag IV til forordning (EU) 2019/1009, kan derefter CE-mærkes og kan frit omsættes i det indre marked som et EU-gødningsprodukt.

(2)

Under forberedelsen af overgangen til de nye harmoniseringsregler underrettede både medlemsstater og interesserede parter Kommissionen om, at der er behov for at tilpasse nogle af de tekniske bestemmelser i bilagene til forordning (EU) 2019/1009. Disse tilpasninger er nødvendige for at lette adgangen til det indre marked for gødningsprodukter, der er agronomisk effektive, sikre og allerede i vidt omfang handles på markedet. Nogle af disse ændringer letter den frie bevægelighed for sådanne produkter, dvs. sikre og agronomisk effektive gødningsprodukter, ved at forbedre sammenhængen med andre EU-retsakter og Unionens politiske mål. Andre ændringer er nødvendige for at undgå situationer, hvor væsentlige kategorier af gødningsprodukter utilsigtet ville blive udelukket fra harmoniseringsreglerne.

(3)

Forordning (EU) 2019/1009, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1768 (2), giver fabrikanter mulighed for at anvende visse typer polymerer i EU-gødningsprodukter, hvis disse er i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat for CMC 1 og CMC 11 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009. En af betingelserne er, at polymeren er registreret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3). I meddelelsen med titlen »En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø« (4) bebudede Kommissionen en revision af forordning (EF) nr. 1907/2006, der udvidede registreringsforpligtelsen til at omfatte visse polymerer. Af hensyn til sammenhængen og konsekvensen bør registreringsforpligtelsen for polymerer derfor som et første skridt reguleres i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, da drøftelserne om revisionen heraf giver en bredere kontekst og mulighed for at anlægge en holistisk tilgang, inden den finder anvendelse i henhold til forordning (EU) 2019/1009.

(4)

Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat en forpligtelse til registrering af magnesia i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1907/2006. Forordning (EF) nr. 1907/2006 fritager imidlertid magnesia, som ikke er kemisk modificeret, fra registreringsforpligtelsen, da registreringen anses for uhensigtsmæssig eller unødvendig for det pågældende stof, og dets undtagelse fra registreringspligten bringer ikke forordningens mål i fare. Magnesia har længe været anvendt i gødninger og har ikke nogen harmoniseret klassificering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (5). I betragtning heraf og for at lette adgangen til det indre marked for gødninger, der indeholder magnesia, som EU-gødningsprodukter, bør registreringsforpligtelsen i forordning (EU) 2019/1009 ikke længere finde anvendelse på magnesia, der anvendes i gødninger.

(5)

Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat krav til hæmmere som EU-gødningsprodukter, der tilhører PFC 5, og til EU-gødningsprodukter, der indeholder hæmmere, som komponentmateriale, der tilhører CMC 1. For at undgå eventuelle misforståelser bør den terminologi, der anvendes i nævnte forordning, ændres, så den afspejler sondringen mellem de to situationer. Udtrykket »hæmmende forbindelse« bør således anvendes, når det vedrører et stof eller en blanding, der forbedrer et næringsstofs frigivelsesmønster ved at forsinke eller standse aktiviteten af specifikke grupper af mikroorganismer eller enzymer. Udtrykket »hæmmer« bør kun anvendes, når det henviser til EU-gødningsprodukter, der tilhører PFC 5. Denne sondring er vigtig, da hæmmere kan være blandinger, der indeholder andre stoffer, såsom stabilisatorer, ud over hæmmende forbindelser. Korrekt anvendelse af disse udtryk er nødvendig for at lette den frie bevægelighed for EU-gødningsprodukter ved klart at fastsætte de regler, der finder anvendelse i hver enkelt situation.

(6)

Forordning (EU) 2019/1009 indeholder krav, der sikrer, at hæmmende forbindelser er effektive, men fastsætter ikke krav til effektiviteten af den gødning eller blanding, der indeholder en sådan hæmmende forbindelse. Anvendelsen af effektive produkter, der indeholder sådanne stoffer, bidrager til at undgå miljøforurening forårsaget af nitrogenudvaskning. Kommissionens meddelelse med titlen »Vejen til en sund planet for alle, EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord« (6) og »En jord til bord-strategi — for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« (7) nævner miljøproblemerne og de ambitiøse mål om at reducere tabet af næringsstoffer med 50 % inden 2030. Det er derfor vigtigt at sikre, at EU-gødningsprodukter, der indeholder hæmmende forbindelser, er effektive. Forordning (EU) 2019/1009 bør derfor ændres for at medtage et krav om, at hæmmende forbindelser forekommer i gødninger (PFC 1) eller i gødningsproduktblandinger (PFC 7) i en koncentration, som er inden for det koncentrationsområde, der sikrer den hæmmende forbindelses effektivitet. Desuden bør supplerende mærkningskrav sikre, at de producenter af hæmmere, der er omhandlet i PFC 5, giver klare instrukser om, hvordan sådanne produkter blandes med gødning for at sikre deres effektivitet.

(7)

Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat regler for anvendelse af afgasset biomasse fra friske afgrøder og for afgasset biomasse bortset fra afgasset biomasse fra friske afgrøder, i det følgende benævnt »afgasset biomasse«, som komponentmaterialer i EU-gødningsprodukter. I nævnte forordning fastsættes der regler for nedbrydningsprocesserne. Den indeholder imidlertid ingen andre regler for efterbehandling af den afgassede biomasse.

(8)

Rapport fra Det Fælles Forskningscenter (JRC) med titlen »End-of-waste criteria for biodegradable waste subjected to biological treatment (compost & digestate): Technical proposals« (8) anfører, at den afgassede biomasse ofte anvendes i landbruget, enten som helhed eller efter separation i en fast og en flydende fraktion. Denne separation gør det lettere at lagre materialer og transportere dem over lange afstande, hvilket er særlig vigtigt for et CE-mærket produkt. Mekanisk separation af afgasset biomasse i faste og flydende fraktioner er en almindeligt anvendt metode i nogle medlemsstater og synes at være en veletableret metode ifølge en nylig undersøgelse med titlen »Digestate and compost as fertilisers: Risk assessment and risk management options« (9). Separationen af afgasset biomasse i de faste og flydende fraktioner kan udgøre en begrænset risiko, hvis der fastsættes betingelser vedrørende processen efter nedbrydningen og de additiver, der skal anvendes. Forordning (EU) 2019/1009 bør derfor ændres, således at den omfatter denne proces efter nedbrydningen, på betingelse af at de anvendte additiver ikke overstiger en vis koncentration og er registreret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1907/2006. Det er nødvendigt at tillade disse processer i forordning (EU) 2019/1009 for at lette adgangen til det indre marked for EU-gødningsprodukter, der indeholder afgasset biomasse, og for at tilpasse kravene til disse komponentmaterialekategorier til den tekniske udvikling. Det vil også skabe nye muligheder for nyttiggørelse af bioaffald, hvilket er i overensstemmelse med de overordnede ambitiøse planer for en cirkulær økonomi.

(9)

Ud over den mekaniske separation af en afgasset biomasse i de faste og de flydende fraktioner anvendes der almindeligvis andre processer til fjernelse af vand fra afgasset biomasse eller fraktioner heraf. Forordning (EU) 2019/1009 bør give fabrikanterne mulighed for yderligere at forarbejde afgasset biomasse eller fraktioner heraf for at udvinde vand, uden at de på anden måde har til hensigt at ændre komponentmaterialerne kemisk. Desuden kan nitrogen eller fosfor nyttiggøres fra afgasset biomasse ved stripning eller udfældning. For at lukke kredsløbet er det vigtigt ikke blot at skabe mulighed for nyttiggørelse af disse næringsstoffer fra afgasset biomasse, men også tillade anvendelsen af den resterende afgassede biomasse i EU-gødningsprodukter, da det indeholder forskellige andre næringsstoffer og organisk materiale. Desuden bør der fastsættes krav til anvendelsen af additiver, der er nødvendige til sådanne processer.

(10)

Forordning (EU) 2019/1009 finder anvendelse med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (10), som fastsætter generelle regler for persistente organiske miljøgifte. I forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat en grænseværdi på 0,8 mg/kg tørstof af ndl-PCB for pyrolyse- og forgasningsmaterialer, der tilhører CMC 14. I henhold til forordning (EU) 2019/2021 må PCB imidlertid ikke forekomme i stoffer eller blandinger, der bringes i omsætning i Unionen. For at sikre sammenhæng med forordning (EU) 2019/1021 og klarhed med hensyn til, at der ikke må være nogen ndl-PCB i EU-gødningsprodukter med pyrolyse- eller forgasningsmaterialer, bør denne grænseværdi i forordning (EU) 2019/1009 udgå.

(11)

Forordning (EU) 2019/1009 bør derfor ændres —

1)

Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

2)

Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

3)

Bilag III ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning.

4)

Bilag IV ændres som angivet i bilag IV til nærværende forordning.