EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R1374

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1374 af 5. august 2022 om godkendelse af kaliumdiformat som fodertilsætningsstof til fravænnede smågrise, slagtesvin og søer og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 333/2012 (EØS-relevant tekst)

C/2022/5581

EUT L 206 af 8.8.2022, p. 35–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1374/oj

8.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 206/35


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1374

af 5. august 2022

om godkendelse af kaliumdiformat som fodertilsætningsstof til fravænnede smågrise, slagtesvin og søer og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 333/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele og forlænge en sådan godkendelse.

(2)

Kaliumdiformat blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 333/2012 (2) godkendt for en periode på 10 år som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(3)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003 blev der indgivet en ansøgning om forlængelse af godkendelsen af kaliumdiformat som fodertilsætningsstof til alle dyrearter med en anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 14, stk. 2. Ansøgeren har senere trukket ansøgningen tilbage for alle dyrearter undtagen fravænnede smågrise, slagtesvin og søer.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 27. januar 2022 (3), at ansøgeren har fremlagt dokumentation, der viser, at tilsætningsstoffet opfylder godkendelsesbetingelserne. Autoriteten konkluderede endvidere, at kaliumdiformat ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, forbrugersikkerheden eller miljøet. Autoriteten konkluderede også, at tilsætningsstoffet er øjenirriterende, men den kunne ikke drage konklusioner om tilsætningsstoffets potentiale som hudirriterende eller respiratorisk sensibiliserende eller hudsensibiliserende. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre bivirkninger for menneskers sundhed, navnlig for brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten har også verificeret den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af kaliumdiformat viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Godkendelsen af dette tilsætningsstof bør derfor forlænges.

(6)

Som følge af forlængelsen af godkendelsen af kaliumdiformat som fodertilsætningsstof bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 333/2012 ophæves.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelsen af det i bilaget opførte stof, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »konserveringsstoffer«, forlænges på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 333/2012 ophæves.

Artikel 3

Overgangsforanstaltninger

1.   Det i bilaget opførte stof og forblandinger, der indeholder dette stof, og som er produceret og mærket før den 28. februar 2023 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 28. august 2022, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

2.   Foderblandinger og fodermidler, der indeholder det i bilaget opførte stof, som er produceret og mærket før den 28. august 2023 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 28. august 2022, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der indgår i fødevareproduktion.

3.   Foderblandinger og fodermidler, der indeholder det i bilaget opførte stof, som er produceret og mærket før den 28. august 2024 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 28. august 2022, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der ikke indgår i fødevareproduktion.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. august 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 333/2012 af 19. april 2012 om godkendelse af et præparat af kaliumdiformat som fodertilsætningsstof til alle dyrearter og om ændring af forordning (EF) nr. 492/2006 (EUT L 108 af 20.4.2012, s. 3).

(3)  EFSA Journal (2022);20(3):7167.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig frem til

mg aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: teknologiske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: konserveringsmidler.

1a237a

Kaliumdiformat

Tilsætningsstoffets sammensætning

Kaliumdiformat: 50 ± 5 %

Flydende form (50: 50 fortyndet i vand)

Aktivstoffets karakteristika

Kaliumdiformat

C2H3O4K

CAS-nr.: 20642-05-1

EINECS-nr.: 243-934-6

Fremstillet ved kemisk syntese

Analysemetode  (1)

Til bestemmelse af kaliumdiformat (udtrykt som samlet indhold af myresyre) i fødevaretilsætningsstoffet, forblandinger og foderstoffer:

ionbyttekromatografi i kombination med elektrisk ledningsevnedetektion (IC-CD) — EN 17294.

Til bestemmelse af kalium i fodertilsætningsstoffet:

atomabsorptionsspektrometri (AAS) — EN ISO 6869 eller

induktivt koblet plasmaatomemissionsspektrometri (ICP-AES) — EN 15510.

Søer

 

-

12 000

1.

I brugsvejledningen for anvendelsen af tilsætningsstoffet og forblandinger angives oplagringsbetingelserne.

2.

Må kun anvendes i rå fisk og fiskebiprodukter til foderbrug med et maksimumsindhold på 9 000 mg kaliumdiformat som aktivstof pr. kg rå fisk

3.

Maksimumsindholdet af kaliumdiformat er 6 000 mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % for fravænnede smågrise og slagtesvin og 12 000 mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % for søer, uanset om det anvendes alene som konserveringsmiddel eller anvendes sammen med andre kilder til kaliumdiformat.

4.

Blandingen af forskellige kilder til myresyre må ikke overstige det tilladte maksimumsindhold i fuldfoder på 10 000 mg/kg fuldfoder til fravænnede smågrise, slagtesvin og søer.

5.

I brugsanvisningen for tilsætningsstoffet, forblandingen og foder til dyr bestemt til fødevareproduktion angives:

»Samtidig anvendelse af forskellige organiske syrer eller deres salte er kontraindiceret, hvis en eller flere af dem anvendes ved eller tæt på det maksimalt tilladte indhold.«

6.

Foderstofvirksomhedslederne fastlægger driftsprocedurer og administrative foranstaltninger for brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne med henblik på at imødegå potentielle risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes eller begrænses til et minimum ved hjælp af sådanne procedurer og foranstaltninger, skal tilsætningsstoffet og forblandingerne anvendes med personlige værnemidler, herunder øjen- og hudbeskyttelse samt åndedrætsværn.

28.8.2032

Fravænnede smågrise

og

slagtesvin

 

-

6 000


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.


Top