EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R1280

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1280 af 18. juli 2022 om specifikke og midlertidige foranstaltninger i lyset af Ruslands invasion af Ukraine vedrørende førerdokumenter udstedt af Ukraine i overensstemmelse med landets lovgivning (EØS-relevant tekst)

PE/45/2022/REV/1

EUT L 195 af 22.7.2022, p. 13–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/1280/oj

22.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 195/13


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1280

af 18. juli 2022

om specifikke og midlertidige foranstaltninger i lyset af Ruslands invasion af Ukraine vedrørende førerdokumenter udstedt af Ukraine i overensstemmelse med landets lovgivning

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 24. februar 2022 indledte russiske væbnede styrker en omfattende invasion af Ukraine fra flere steder i Den Russiske Føderation, fra Belarus og fra ikkeregeringskontrollerede områder af Ukraine. Som følge heraf udgør betydelige dele af ukrainsk territorium nu områder med væbnet konflikt, som millioner af personer er flygtet eller flygter fra.

(2)

Som resultat af denne uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine er millioner af personer blevet fordrevet. Som reaktion har Rådet i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/55/EF (2) for første gang konstateret, at der er tale om en massetilstrømning til Unionen af fordrevne personer, der har måttet forlade Ukraine som følge af en væbnet konflikt, ved at vedtage Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (3), som fastsætter de kategorier af fordrevne personer, der i Unionen har ret til midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret.

(3)

Kørekort øger indehavernes mobilitet og letter deres dagligdag ved at tillade dem at føre motorkøretøjer. Et kvalifikationsbevis er nødvendigt for, at indehaveren kan arbejde som erhvervschauffør inden for godstransport og personbefordring for en virksomhed, der er etableret i Unionen. I den nuværende sammenhæng fremmer begge dokumenttyper deltagelse af personer, der nyder midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret, i økonomiske og sociale aktiviteter i deres nye miljø.

(4)

I overensstemmelse med bilag XXXII til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (4) har Ukraine tilnærmet sin lovgivning til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF (5), navnlig for at gøre det muligt at udstede tilsvarende kvalifikationsbeviser til bus- og lastbilchauffører, der udfører internationale opgaver.

(5)

Konventionen om vejtrafik, der blev indgået i Wien den 8. november 1968 (»Wien-konventionen om vejtrafik«), og som Ukraine er part i, indeholder visse regler, der gør det muligt at anerkende kørekort på visse betingelser. Det er dog ikke alle medlemsstaterne, der er parter i konventionen. Derudover er der i øjeblikket ingen harmoniseret EU-ramme for ombytning af kørekort eller kvalifikationsbeviser, der er udstedt af tredjelande såsom Ukraine. De krav, der stilles med henblik på en eventuel ombytning af kørekort, er for det meste fastsat i medlemsstaternes nationale lovgivning eller i henhold til eksisterende bilaterale aftaler mellem disse medlemsstater og Ukraine. Divergerende krav mellem de forskellige medlemsstater, navnlig med hensyn til anerkendelse af kørekort og kvalifikationsbeviser, kan have negative konsekvenser for liv og frihedsrettigheder for fordrevne personer, der flygter fra Ruslands militære aggression mod Ukraine, på et tidspunkt, hvor disse personer er særligt sårbare.

(6)

I denne forbindelse er det derfor hensigtsmæssigt med en fælles EU-ramme for anerkendelse af kørekort, der er udstedt af Ukraine, og som indehaves af personer, der nyder midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret. For at mindske byrden for sådanne personer og for medlemsstaternes myndigheder bør de kørekort, der er behørigt udstedt af Ukraine til disse personer, anerkendes, så længe den midlertidige beskyttelse varer, uden at indehaverne behøver at ombytte dem.

(7)

I henhold til Wien-konventionen om vejtrafik skal indehavere af kørekort i visse tilfælde forelægge internationale kørekort, for at deres førerret kan anerkendes. Sådanne indehavere kan også blive bedt om at forelægge en bekræftet oversættelse af deres kørekort. Disse krav udgør imidlertid en uforholdsmæssig stor byrde for de fordrevne personer fra Ukraine og vil formentlig i mange tilfælde ikke blive opfyldt. Det bør derfor ikke kræves, at personer, der nyder midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret, forelægger sådanne dokumenter på Unionens område. Denne anerkendelse bør ikke berøre anvendelsen af straffelove og -bestemmelser, der er undergivet territorialprincippet.

(8)

Selv om Ukraine allerede har tilnærmet sin nationale lovgivning til direktiv 2003/59/EF for førere, der udfører international transport, skal ukrainske erhvervschauffører, der ønsker at arbejde for vejtransportvirksomheder, der er etableret i Unionen, stadig underkaste sig de relevante krav om kvalifikationer og uddannelse i en medlemsstat. Det bør derfor være muligt for medlemsstaterne at udstede et chaufføruddannelsesbevis, jf. direktiv 2003/59/EF, til de pågældende personer eller indføje den særlige midlertidige EU-kode »95.01 (max 06.03.2025)« på det relevante kørekort til personer, der nyder midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret, og som er indehavere af et chaufføruddannelsesbevis udstedt af Ukraine i overensstemmelse med Ukraines nationale lovgivning, med henblik på midlertidigt at give de pågældende personer rettigheder svarende til dem, der gælder for personer, der er kvalificeret til at foretage kørsel som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2003/59/EF. Med henblik herpå kan medlemsstaterne vedtage nationale regler, der fastsætter omfang og varighed af supplerende obligatorisk uddannelse og af en efterfølgende prøve for at sikre, at de pågældende personer opfylder standarderne i direktiv 2003/59/EF. I tilfælde af en erklæring om tab eller tyveri af et chaufføruddannelsesbevis udstedt af Ukraine bør medlemsstaterne være i stand til at kontrollere, herunder hos Ukraines kompetente myndigheder, at den pågældende er indehaver af et gyldigt kvalifikationsbevis udstedt af Ukraine. Som en supplerende foranstaltning bør den særlige midlertidige EU-kode kunne indføjes på den førerattest, der udstedes for føreren.

(9)

Da kørekort og chaufføruddannelsesbeviser normalt har en begrænset gyldighedsperiode, skal de fornyes regelmæssigt. Den nuværende situation gør det ikke muligt for Ukraine at varetage sine opgaver på normal vis, og derfor vil landet muligvis ikke være i stand til at forny eksisterende administrative dokumenter. Medlemsstaterne bør derfor tage hensyn til oplysninger, som Ukraine eventuelt tilsender dem og Kommissionen gennem officielle kanaler.

(10)

Flugten fra krig medfører ofte, at kørekort bortkommer, stjæles eller bliver efterladt i krigszonen, uden at der er umiddelbar mulighed for at få dem igen. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne kunne udstede midlertidige kørekort, der erstatter de oprindelige, så længe den midlertidige beskyttelse varer, forudsat at medlemsstaternes kompetente myndigheder er i stand til at kontrollere oplysningerne fra de fordrevne personer, f.eks. gennem adgang til Ukraines nationale registre. Sådanne midlertidige kørekort bør anerkendes gensidigt i Unionen, og deres administrative gyldighed bør ikke overstige varigheden af den midlertidige beskyttelse.

(11)

Udstedelse af midlertidige kørekort i tilfælde af bortkomst eller tyveri af ukrainske kørekort og indførelse af supplerende obligatoriske kurser for indehavere af chaufføruddannelsesbeviset er valgfrie foranstaltninger, der kan kræve forholdsmæssige nationale gennemførelsesforanstaltninger. Sådanne nationale foranstaltninger bør træffes efter de relevante procedurer, der er fastsat i den enkelte medlemsstat.

(12)

Bekæmpelsen af svig og forfalskning er afgørende for at opretholde trafiksikkerheden og retshåndhævelsen. I den forbindelse bør gennemførelsen af denne forordning ledsages af et administrativt samarbejde mellem Ukraine og Unionen med henblik på at støtte kontrollen af gyldigheden og ægtheden af førerdokumenter udstedt af Ukraine.

(13)

Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)

For at minimere den administrative byrde for medlemsstaterne og undgå gentagne fornyelser bør udløbsdatoen for førerdokumenter, der udstedes i overensstemmelse med denne forordning, svare til den nuværende maksimale varighed af den midlertidige beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, idet der tages hensyn til eventuelle forlængelser heraf i henhold til artikel 4 i direktiv 2001/55/EF. Uanset den udløbsdato, der er anført på dokumenterne, bør deres gyldighed dog svare til varigheden af den midlertidige beskyttelse.

(15)

I betragtning af Ruslands invasion af Ukraine og det faktum, at det haster med at fastlægge specifikke og midlertidige foranstaltninger vedrørende førerdokumenter udstedt af Ukraine i overensstemmelse med landets lovgivning, anses det for hensigtsmæssigt at gøre brug af den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(16)

I betragtning af behovet for straks at fastlægge specifikke og midlertidige foranstaltninger vedrørende førerdokumenter udstedt af Ukraine i overensstemmelse med landets lovgivning bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt på femtedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(17)

I lyset af de ekstraordinære omstændigheder, der danner grundlag for denne forordning, og de specifikke mål, der forfølges, er det hensigtsmæssigt, at dens anvendelse gøres tidsbegrænset —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der specifikke og midlertidige foranstaltninger, som finder anvendelse på førerdokumenter udstedt af Ukraine i overensstemmelse med landets lovgivning, som indehaves af personer, der nyder midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret i overensstemmelse med direktiv 2001/55/EF og gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382.

Artikel 2

Definition

I denne forordning forstås ved »førerdokumenter udstedt af Ukraine«:

a)

kørekort udstedt af Ukraine, der attesterer, at indehaveren på nærmere angivne vilkår har tilladelse til at føre et køretøj i henhold til ukrainsk lovgivning, eller

b)

chaufføruddannelsesbeviser udstedt af Ukraine i overensstemmelse med landets nationale lovgivning, der er vedtaget med henblik på gennemførelse af direktiv 2003/59/EF i medfør af artikel 368, stk. 1, i, og bilag XXXII til, associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergiagentur og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, til førere af vejkøretøjer, der udfører international godstransport eller personbefordring ad vej, der er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde.

Artikel 3

Anerkendelse af kørekort udstedt af Ukraine

1.   Gyldige kørekort, der er udstedt af Ukraine, skal anerkendes på Unionens område, når deres indehavere nyder midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret i overensstemmelse med direktiv 2001/55/EF og gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, frem til det tidspunkt, hvor denne midlertidige beskyttelse ophører med at finde anvendelse. Denne anerkendelse berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser om begrænsning, suspension, inddragelse eller annullation af førerretten på den pågældende medlemsstats område i overensstemmelse med territorialprincippet i straffelove og -bestemmelser.

2.   Hvis en person, der nyder midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret i overensstemmelse med direktiv 2001/55/EF og gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, er i besiddelse af et gyldigt kørekort udstedt af Ukraine, kræver medlemsstaterne ikke forelæggelse af en bekræftet oversættelse heraf eller af et international kørekort som omhandlet i artikel 41, stk. 2, i Wien-konventionen om vejtrafik. Medlemsstaterne kan stille krav om forelæggelse af pas, bevis på midlertidig bopæl eller andet fyldestgørende dokument med henblik på verifikation af kørekortindehaverens identitet.

Artikel 4

Chaufføruddannelsesbeviser og førerattester

1.   Efter anmodning fra en indehaver af et chaufføruddannelsesbevis udstedt af Ukraine som omhandlet i denne forordnings artikel 2, litra b), såfremt denne nyder midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret i overensstemmelse med direktiv 2001/55/EF og gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, kan den medlemsstat, hvor indehaveren har fået en midlertidig opholdstilladelse, eller den medlemsstat, hvor indehaveren nyder tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret:

a)

uanset punkt 12 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF (6) indføje den særlige midlertidige EU-kode »95.01 (max 06.03.2025)«, hvilket betyder »Fører i besiddelse af kompetencebevis, der opfylder kravet til erhvervsegnethed — Særlig udstedelse kun til varigheden af midlertidig beskyttelse« i felt 12 på side 2 på den pågældende persons kørekort, forudsat at den pågældende person også er indehaver af et kørekort udfærdiget efter EU-modellen, der er udstedt af den pågældende medlemsstat, eller

b)

udstede et chaufføruddannelsesbevis til den pågældende person med den særlige midlertidige EU-kode »95.01 (max 06.03.2025)« i felt 10 på side 2 i det pågældende chaufføruddannelsesbevis, jf. artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/59/EF.

Chauffører med midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret, der er indehaver af et chaufføruddannelsesbevis udstedt af Ukraine til vejgodstransport, skal som undtagelse fra artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/59/EF have mulighed for at bevise, at vedkommende besidder de kvalifikationer og den uddannelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, i form af en førerattest udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 (7), forudsat at den er påført EU-kode »95.01 (max 06.03.2025)«.

Den udstedende medlemsstat skal med henblik på gennemførelsen af denne forordning påføre EU-koden »95.01 (max 06.03.2025)« i bemærkningsfeltet på førerattesten i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1072/2009, såfremt den pågældende indehaver opfylder de uddannelses- og testkrav og de minimumsstandarder for fysisk og psykisk egnethed, der er fastsat i nærværende artikel.

2.   De chaufføruddannelsesbeviser og kørekort med indføjelser, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a) og b), og de førerattester, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, andet afsnit, skal anerkendes gensidigt på Unionens område. Indehavere af sådanne chaufføruddannelsesbeviser, sådanne kørekort påført den særlige midlertidige EU-kode »95.01 (max 06.03.2025)« eller sådanne førerattester påført den særlige midlertidige EU-kode »95.01 (max 06.03.2025)« anses for at opfylde det nødvendige krav om grundlæggende kvalifikationer med henblik på kørsel, jf. artikel 3 i direktiv 2003/59/EF.

3.   Udløbsdatoen anført på sådanne chaufføruddannelsesbeviser eller tilføjet til den midlertidige EU-kode indføjet på kørekortene er 6. marts 2025, dog uden at dette berører eventuelle fremtidige EU-retsakter om varigheden af den midlertidige beskyttelse, og som undtagelse fra punkt 4, litra b), og punkt 11, i bilag I til direktiv 2006/126/EF og fra punkt 4, litra b), i bilag II til direktiv 2003/59/EF.

Uanset den dato, der er anført på disse dokumenter, skal deres administrative gyldighed dog svare til varigheden af den midlertidige beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, jf. artikel 4 i direktiv 2001/55/EF, af indehaverens tilstrækkelige beskyttelse i henhold til national ret eller af kørekortets gyldighedsperiode, alt efter hvilken periode der udløber først. Indehaveren skal behørigt oplyses om en sådan begrænsning.

4.   Inden udstedelsen af chaufføruddannelsesbeviset eller indføjelsen af den særlige midlertidige EU-kode »95.01 (max 06.03.2025)« på det kørekort eller den førerattest, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, skal medlemsstaterne kræve, at indehaveren af det i artikel 2, litra b), omhandlede chaufføruddannelsesbevis udstedt af Ukraine gennemgår en obligatorisk supplerende uddannelse, der afsluttes med en prøve med henblik på at kontrollere, at føreren besidder det kundskabsniveau, der kræves i afdeling 1 i bilag I til direktiv 2003/59/EF.

Den supplerende obligatoriske uddannelse skal være af mindst 35 timers varighed og må ikke vare længere end 60 timer, herunder mindst 2,5 individuelle køretimer, jf. afdeling 2, punkt 2.1, i bilag I til direktiv 2003/59/EF. Denne uddannelse kan finde sted i form af obligatorisk efteruddannelse, jf. afdeling 4 i bilag I til direktiv 2003/59/EF. Hvad angår de specifikke uddannelsesbehov, der skal tages i betragtning i denne forbindelse, bør der lægges vægt på, at chaufføren erhverver viden om reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (8).

Ved uddannelsens afslutning underkaster medlemsstaternes kompetente myndigheder eller den enhed, som de har udpeget, chaufføren en skriftlig, mundtlig eller computerbaseret prøve i hertil indrettede lokaler.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de nationale regler, der vedtages i overensstemmelse med dette stykke, inden de udsteder chaufføruddannelsesbeviset eller foretager en indføjelse i det i stk. 1 omhandlede kørekort.

5.   I tilfælde af tab eller tyveri af et chaufføruddannelsesbevis som omhandlet i denne forordnings artikel 2, litra b), som indehaves af en person, der nyder midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret i overensstemmelse med direktiv 2001/55/EF og gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, kan den medlemsstat, hvor den pågældende person har fået midlertidig opholdstilladelse eller nyder tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret, på anmodning af den pågældende person kontrollere, herunder hos Ukraines kompetente myndigheder, at den pågældende person er indehaver af et gyldigt kvalifikationsbevis udstedt af Ukraine i overensstemmelse med landets nationale lovgivning, og at den pågældende person ikke er i besiddelse af et dokument, der har fået foretaget en indføjelse eller er blevet udstedt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 af en anden medlemsstat.

Efter at have foretaget denne kontrol kan den pågældende medlemsstat udstede chaufføruddannelsesbeviset eller indføje den særlige midlertidige EU-kode »95.01 (max 06.03.2025)« på kørekortet eller på førerattesten i overensstemmelse med procedurerne i stk. 1-4.

6.   Hvor en person som omhandlet i denne artikels stk. 1 ikke er i besiddelse af et kørekort udfærdiget efter EU-modellen, der er udstedt af en medlemsstat, kræver medlemsstaterne en prøve, der anvender minimumskravene til fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj i overensstemmelse med national ret til gennemførelse af bilag III til direktiv 2006/126/EF, inden der udstedes et chaufføruddannelsesbevis eller den særlige midlertidige EU-kode indføjes på førerattesten i overensstemmelse med nærværende artikel.

7.   Når anvendelsesperioden for så vidt angår fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2001/55/EF udløber, er chaufføruddannelsesbeviser, førerattester udstedt af medlemsstaterne og den særlige midlertidige EU-kode indføjet på kørekortet i overensstemmelse med nærværende artikel, ugyldige.

Artikel 5

Forlængelse af gyldigheden af udløbne førerdokumenter udstedt af Ukraine

Hvis Ukraine træffer afgørelser om at forlænge gyldigheden af førerdokumenter udstedt af Ukraine, der er udløbet efter 31. december 2021, anser medlemsstaterne med henblik på artikel 3, 4 og 6 indehavere af de relevante førerdokumenter udstedt af Ukraine som værende i besiddelse af gyldige dokumenter, forudsat at Ukraine underretter Kommissionen og medlemsstaterne om sin afgørelse om at forlænge gyldighedsperioden for disse førerdokumenter, jf. dog artikel 3, 4 og 6. Disse oplysninger videregives gennem hensigtsmæssige officielle kanaler.

Artikel 6

Bortkomne eller stjålne kørekort udstedt af Ukraine

1.   Hvis en person, der nyder midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret i overensstemmelse med direktiv 2001/55/EF og gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, anmelder tab eller tyveri af sit kørekort, kan den medlemsstat, hvor den pågældende person har fået midlertidig opholdstilladelse eller nyder tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret, efter anmodning fra den pågældende person, foretage kontrol, herunder hos Ukraines kompetente myndigheder, af de førerrettigheder, som vedkommende har erhvervet i overensstemmelse med gældende lovgivning i Ukraine, og af at ingen anden medlemsstat allerede har udstedt et kørekort til den pågældende person i overensstemmelse med denne artikel, navnlig for at sikre, at kørekortet ikke er blevet begrænset, suspenderet eller inddraget.

2.   Uanset artikel 11, stk. 6, i direktiv 2006/126/EF kan en medlemsstat efter at have foretaget den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede kontrol udstede et kørekort i samme kategori eller kategorier til den pågældende person på grundlag af EU-modellen i bilag I til direktiv 2006/126/EF. I dette tilfælde og uanset punkt 12 i bilag I til direktiv 2006/126/EF indfører medlemsstaterne i kørekortet den særlige midlertidige EU-kode »99.01 (max 06.03.2025)« i felt 12, som betyder »særlig udstedelse, der kun er gyldig i den midlertidige beskyttelsesperiode (tabt eller stjålet UA-kørekort)«.

Medlemsstaterne kan, efter at have foretaget den i denne artikels stk. 1 omhandlede kontrol og forud for udstedelse af et kørekort som omhandlet i nærværende stykke for kategori AM, A1, A2, A, B, B1 og BE, kræve aflæggelse af en prøve baseret på mindstekravene til fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj i overensstemmelse med national ret til gennemførelse af bilag III til direktiv 2006/126/EF.

Medlemsstaterne stiller, efter at have foretaget den i denne artikels stk. 1 omhandlede kontrol forud for udstedelse af et kørekort som omhandlet i dette stykke for kategori C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og D1E, krav om aflæggelse af en prøve baseret på mindstekravene til fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj i overensstemmelse med national ret til gennemførelse af bilag III til direktiv 2006/126/EF.

3.   Det i denne artikels stk. 2 omhandlede kørekort anerkendes gensidigt i Unionen. Udløbsdatoen for disse kørekort er 6. marts 2025, dog uden at dette berører eventuelle fremtidige EU-retsakter om varigheden af den midlertidige beskyttelse, og som undtagelse fra punkt 4, litra b), og punkt 11 i bilag I til direktiv 2006/126/EF. Dets administrative gyldighed skal, uanset den på kørekortet påførte dato, stemme overens med varigheden af den midlertidige beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, jf. artikel 4 i direktiv 2001/55/EF, eller varigheden af indehaverens midlertidige beskyttelse eller tilstrækkelige beskyttelse i henhold til national ret, alt efter hvilken periode der udløber først. Indehaveren skal behørigt oplyses om en sådan begrænsning.

4.   Hvis den i stk. 1 omhandlede kontrol ikke er mulig, udsteder den pågældende medlemsstat ikke det i stk. 2 omhandlede kørekort. I så fald kan medlemsstaten udstede et kørekort, der udelukkende er gyldigt på dens område, til den pågældende person i overensstemmelse med sin nationale ret. Dette kørekort skal være forskelligt fra den model, der er fastsat i bilag I til direktiv 2006/126/EF.

5.   Når anvendelsesperioden for den midlertidige beskyttelse for fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2001/55/EF udløber, anses kørekort udstedt af medlemsstaterne i overensstemmelse med nærværende artikel for ugyldige.

Artikel 7

Forebyggelse af svig og forfalskning

Ved anvendelsen af denne forordning anvender medlemsstaterne alle egnede midler til at forebygge og bekæmpe svig vedrørende førerdokumenter udstedt af Ukraine og forfalskning af sådanne dokumenter.

Medlemsstaterne kan til enhver tid kontrollere gyldigheden af førerdokumenter udstedt af Ukraine. Medlemsstaterne kan nægte at anerkende et sådant førerdokument i tilfælde af benægtende eller manglende svar fra de ukrainske myndigheder, til hvem der rettes henvendelse vedrørende kontrol af førerdokumenter udstedt af Ukraine, såvel som hvor der er alvorlig tvivl om førerdokumentets ægthed, som leder til formodning om, at der består en fare for færdselssikkerheden.

Medlemsstaterne anvender ikke bestemmelserne i denne forordning på førerdokumenter udstedt af Ukraine i elektronisk format, hvis de ikke er i stand til at kontrollere deres ægthed, integritet og gyldighed.

Artikel 8

Overvågning

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning hver sjette måned fra og med denne forordnings ikrafttræden, fortrinsvist på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne indsender til Kommissionen.

Artikel 9

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på femtedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne forordning ophører med at finde anvendelse dagen efter den dag, hvor anvendelsesperioden for midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, jf. artikel 4 i direktiv 2001/55/EF, udløber, jf. artikel 6 i nævnte direktiv.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2022.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

Z. NEKULA

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 7.7.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.7.2022.

(2)  Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

(3)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse (EUT L 71 af 4.3.2022, s. 1).

(4)  EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1).


Top