(1)

På grundlag af definitionen af kreditrisikojustering i artikel 4, stk. 1, nr. 95), i forordning (EU) nr. 575/2013 kan kun de forventede kredittab, der afspejles i de specifikke kreditrisikojusteringer foretaget af det institut, der ligger inde med den misligholdte eksponering, medregnes ved tildelingen af en risikovægt med henblik på nævnte forordnings artikel 127, stk. 1. De kredittab, der er indregnet i transaktionsprisen for den misligholdte eksponering, og som det sælgende institut beholder som et realiseret tab, kan imidlertid efter salget ikke indregnes af det erhvervende institut. Som følge heraf kan den risikovægt, der anvendes på den misligholdte eksponering, ændre sig efter salget af denne eksponering, selv om transaktionsprisen omfatter en rabat på et beløb svarende til de specifikke kreditrisikojusteringer for forventede kredittab, der er bogført af det sælgende institut før salget. Denne situation skaber en reguleringsmæssig hindring for oprettelsen af sekundære markeder for misligholdte eksponeringer, da den potentielle uoverensstemmelse mellem de risikovægte, som henholdsvis det sælgende institut og det erhvervende institut anvender på den misligholdte eksponering, kan gøre transaktionen mindre attraktiv for det erhvervende institut og dermed skabe unødige hindringer for kreditinstitutterne med hensyn til at få flyttet deres misligholdte eksponeringer ud af deres balance.

(2)

For også at tage højde for muligheden for, at covid-19-pandemien kan føre til en stigning i omfanget af misligholdte eksponeringer på tværs af kreditinstitutter, er det ønskeligt at fjerne eventuelle reguleringsmæssige hindringer for oprettelsen af sekundære markeder for misligholdte eksponeringer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de specifikke kreditrisikojusteringer, der anerkendes i henhold til artikel 127, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, omfatter en eventuel rabat i en transaktionspris på en misligholdt eksponering, som det erhvervende institut ikke har indregnet ved at øge den egentlige kernekapital. For at undgå eventuel uberettiget dobbelt indregning af det potentielle fald i det erhvervende instituts forventede tab efter erhvervelsen i både dette instituts egentlige kernekapital og med henblik på at fastsætte risikovægten i overensstemmelse med artikel 127, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 i tilfælde af en revaluering af den misligholdte eksponering, der finder sted efter erhvervelsen, bør rabatten navnlig ikke længere omfatte den del af revalueringsbeløbet for den misligholdte eksponering, der er blevet indregnet som en forøgelse af instituttets egentlige kernekapital.

(3)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 183/2014 (2) bør derfor ændres.

(4)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(5)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 (3), om en udtalelse —