Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R0824

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/824 af 15. marts 2022 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/98 om gennemførelse af Unionens internationale forpligtelser som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 i henhold til den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet og konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav

    C/2022/1489

    EUT L 147 af 30.5.2022, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2023

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/824/oj

    30.5.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 147/1


    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/824

    af 15. marts 2022

    om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/98 om gennemførelse af Unionens internationale forpligtelser som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 i henhold til den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet og konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (1), særlig artikel 15, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Punkt 3 i henstilling 21-09 fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (»ICCAT«) (2) forbyder opbevaring om bord, omladning og landing af dele af eller hele individer af nordatlantisk makohaj, der fanges i forbindelse med ICCAT-fiskeri i 2022 og 2023.

    (2)

    For at sikre overensstemmelse mellem ICCAT-henstilling 21-09 og EU-retten bør den landingsforpligtelse, der er fastlagt i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke gælde for EU-fartøjer, der tager nordatlantisk makohaj som bifangst.

    (3)

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98 (3) bør derfor ændres, idet der bør indarbejdes nye bestemmelser, som afspejler de fiskeribetingelser, der er fastsat i ICCAT-henstilling 21-09.

    (4)

    Eftersom ICCAT-henstilling 21-09 tilskynder de kontraherende parter til at gennemføre henstillingen, inden den træder i kraft den 17. juni 2022, og i betragtning af disse bestemmelsers betydning for bevarelsen af nordatlantisk makohaj, bør denne delegerede retsakt finde anvendelse fra tredjedagen efter offentliggørelsen.

    (5)

    Af samme grund bør denne delegerede retsakt træde i kraft hurtigst muligt —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I delegeret forordning (EU) 2015/98 indsættes som artikel 5b:

    »Artikel 5b

    Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det forbudt at opbevare om bord, omlade eller lande dele af eller hele individer af nordatlantisk makohaj (Isurus oxyrinchus), der fanges i forbindelse med fiskeri i ICCAT-konventionsområdet i 2022 og 2023.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes indtil den 31. december 2023.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts 2022.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

    (2)  https://www.iccat.int/Documents/Recs/COMPENDIUM_ACTIVE_ENG.pdf.

    (3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98 af 18. november 2014 om gennemførelse af Unionens internationale forpligtelser som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 i henhold til den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet og konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 16 af 23.1.2015, s. 23).


    Top