Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R0791

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/791 af 19. maj 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 for så vidt angår indberetning af lagerniveauer af korn, oliefrø og ris

    C/2022/3177

    EUT L 141 af 20.5.2022, p. 15–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/791/oj

    20.5.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 141/15


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/791

    af 19. maj 2022

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 for så vidt angår indberetning af lagerniveauer af korn, oliefrø og ris

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 223, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 (2) fastsættes der regler for anvendelsen af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår medlemsstaternes forpligtelse til at indberette relevante oplysninger og dokumenter til Kommissionen.

    (2)

    Det er afgørende, at kvaliteten af de indsamlede og formidlede data sikres for at overvåge og sikre tilstrækkelig gennemsigtighed på markedet. Medlemsstaterne er derfor forpligtet til Kommissionen at indberette de oplysninger, der er nødvendige for at forfølge disse mål.

    (3)

    Det er fortsat medlemsstaternes ansvar at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de indberettede oplysninger er relevante for det pågældende marked, nøjagtige og fuldstændige, men Kommissionen skal gøre brug af sin sektorspecifikke ekspertise til at afgøre, hvilke data der skal offentliggøres i de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har indberettet de krævede oplysninger.

    (4)

    Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 og de deraf følgende forstyrrelser på verdensmarkedet kastede lys over en række informationshuller. Ajourførte oplysninger om lagerniveauerne af korn, oliefrø og ris, herunder produktion og lagre af certificerede frø, som producenter, grossister og relevante erhvervsdrivende ligger inde med, viste sig at være afgørende for at kunne træffe afgørelse om relevante foranstaltninger til forebyggelse og afbødning af markedsforstyrrelser. Indberetningsforpligtelserne bør derfor udvides til at omfatte disse oplysninger.

    (5)

    Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 bør derfor ændres.

    (6)

    Da den russiske invasion af Ukraine allerede påvirker handelen med og priserne på korn, oliefrø og ris, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne bør dog gives tilstrækkelig tid til at udarbejde metoder og operationelle systemer med henblik på at indsamle de nødvendige oplysninger, og derfor bør de nye bestemmelser vedrørende indberetninger i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 finde anvendelse fra juli 2022.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185

    I gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 5 affattes således:

    »Artikel 5

    Manglende indberetning

    Medmindre andet er fastsat i de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, anses medlemsstater, og, hvis det er relevant, tredjelande eller erhvervsdrivende, der ikke har indberettet de påkrævede oplysninger eller dokumenter til Kommissionen inden for fristen (»ingen indberetning«), for at have indberettet følgende:

    a)

    i tilfælde af priser: manglende oplysninger

    b)

    i tilfælde af andre kvantitative data: en nulværdi

    c)

    i tilfælde af kvalitative oplysninger: »intet at indberette«.

    Under alle omstændigheder beslutter Kommissionen, om den manglende værdi skal offentliggøres og/eller erstattes af et skøn fra Kommissionens side eller af en angivelse af manglende indberetning.«

    2)

    Bilag III ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Ikrafttræden og anvendelse

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 1, nr. 2), finder anvendelse fra den 1. juli 2022.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2022.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 113).


    BILAG

    I bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 affattes punkt 1. »Ris« således:

    »1a.   Ris

    Indberetningens indhold: For så vidt angår de rissorter, der er nævnt i del I, punkt 2 og 3, i bilag II til forordning (EU) nr. 1308/2013:

    a)

    dyrkningsareal, dyrkningsudbytte, produktion af uafskallet ris i produktionsåret og forarbejdningsudbytte

    b)

    indenlandsk anvendelse (herunder i forarbejdningsindustrien) af ris udtrykt i sleben ris

    c)

    månedlige lagerniveauer af ris (udtrykt i sleben ris) hos producenter og rismøller, opdelt på ris produceret i Unionen og importeret ris.

    Indberetningsfrist: Senest den 15. januar hvert år for det foregående år, hvad angår dyrkningsareal og indenlandsk anvendelse senest ved udgangen af hver måned for den foregående måned, hvad angår de månedlige lagre.

    Berørte medlemsstater:

    a)

    for produktion af uafskallet ris: alle risproducerende medlemsstater

    b)

    for indenlandsk anvendelse: alle medlemsstater

    c)

    for rislagre: alle risproducerende medlemsstater og medlemsstater med rismøller.

    1b.   Korn

    Indberetningens indhold: de månedlige lagerniveauer af korn af relevans for EU-markedet baseret på lagre, som relevante producenter, grossister og erhvervsdrivende ligger inde med.

    Indberetningsfrist: senest ved udgangen af hver måned for den foregående måned.

    Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

    1c.   Olieholdige frø

    Indberetningens indhold: de månedlige lagerniveauer af rapsfrø, solsikkefrø, sojabønner, rapsskrå, solsikkeskrå, sojaskrå, rå rapsolie, rå solsikkeolie og rå sojabønneolie baseret på lagre, som relevante producenter, grossister og erhvervsdrivende ligger inde med.

    Indberetningsfrist: senest ved udgangen af hver måned for den foregående måned.

    Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

    1d.   Certificeret sædekorn

    Indberetningens indhold: for korn, ris, oliefrø og proteinafgrøder, for hvilke medlemsstaterne indberetter priser i henhold til punkt 1, 2 og 3 i bilag I eller punkt 2 i bilag II:

    a)

    areal, der er godkendt til certificering

    b)

    mængder høstet sædekorn med henblik på certificering

    c)

    lagerniveauerne af certificeret sædekorn, som de relevante erhvervsdrivende ligger inde med.

    Indberetningsfrist: Senest den 15. november hvert år for det høstede areal i samme år, hvad angår areal, der er godkendt til certificering senest den 15. januar hvert år for det foregående år, hvad angår høstet sædekorn. senest ved udgangen af februar og ved udgangen af juli, hvad angår lagrene.

    Berørte medlemsstater: de medlemsstaterne, der berøres af punkt 1, 2 og 3 i bilag I eller punkt 2 i bilag II.«


    Top