This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R0225
Council Regulation (EU) 2022/225 of 17 February 2022 amending Regulation (EC) No 314/2004 concerning restrictive measures in view of the situation in Zimbabwe
Rådets forordning (EU) 2022/225 af 17. februar 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 314/2004 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Zimbabwe
Rådets forordning (EU) 2022/225 af 17. februar 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 314/2004 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Zimbabwe
ST/5642/2022/INIT
EUT L 38 af 18.2.2022, pp. 1–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
18.2.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 38/1 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/225
af 17. februar 2022
om ændring af forordning (EF) nr. 314/2004 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Zimbabwe
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/227 af 17. februar 2022 om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Zimbabwe (1),
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 (2) giver virkning til flere foranstaltninger, der er fastsat ved Rådets afgørelse 2011/101/FUSP (3), herunder indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende udpegede personer og enheder på baggrund af situationen i Zimbabwe. |
|
(2) |
Den 17. februar 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/227 om ændring af artikel 10 i afgørelse 2011/101/FUSP, som fjerner tre personer fra listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til afgørelse 2011/101/FUSP, og sletter bilag II til afgørelse 2011/101/FUSP, der indeholder listen over personer og enheder, for hvilke de restriktive foranstaltninger er suspenderet. |
|
(3) |
Den 17. februar 2022 ændrede Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/226 (4) bilag III til forordning (EF) nr. 314/2004 i overensstemmelse hermed. |
|
(4) |
Det er derfor nødvendigt at indføre lovgivning på EU-plan for at give afgørelse (FUSP) 2022/227 virkning, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstater anvender den på samme måde. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 314/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 314/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 6, stk. 4, udgår. |
|
2) |
Bilag IV udgår. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2022.
På Rådets vegne
J.-Y. LE DRIAN
Formand
(1) Se side 5 i denne EUT.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 af 19. februar 2004 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Zimbabwe (EUT L 55 af 24.2.2004, s. 1).
(3) Rådets afgørelse 2011/101/FUSP af 15. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Zimbabwe (EUT L 42 af 16.2.2011, s. 6).
(4) Se side 3 i denne EUT.