This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R0089
Commission Implementing Regulation (EU) 2022/89 of 21 January 2022 laying down rules for the application of Directive (EU) 2019/883 of the European Parliament and of the Council as regards the method to be used for the calculation of sufficient dedicated storage capacity (Text with EEA relevance)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/89 af 21. januar 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår den metode, der skal anvendes til beregningen af tilstrækkelig dedikeret lagerkapacitet (EØS-relevant tekst)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/89 af 21. januar 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår den metode, der skal anvendes til beregningen af tilstrækkelig dedikeret lagerkapacitet (EØS-relevant tekst)
C/2022/301
EUT L 15 af 24.1.2022, pp. 1–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
24.1.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 15/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/89
af 21. januar 2022
om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår den metode, der skal anvendes til beregningen af tilstrækkelig dedikeret lagerkapacitet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (1), særlig artikel 7, stk. 4, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved artikel 7, stk. 4, litra a) og b), i direktiv (EU) 2019/883 fastsættes en undtagelse fra den generelle forpligtelse til at aflevere alt affald, der transporteres om bord, til anløbshavnen for skibe, som har tilstrækkelig dedikeret lagerkapacitet til alt det affald, der er blevet og vil blive akkumuleret under skibets planlagte sejlads til den næste anløbshavn. |
|
(2) |
Ved at anvende den beregningsmetode, der er defineret i denne forordning, bør medlemsstaterne på harmoniseret vis være i stand til at gennemføre undtagelserne fra den generelle forpligtelse til at aflevere alt affald, der transporteres om bord, under hensyntagen til tilgængeligheden af tilstrækkelig lagerkapacitet om bord. |
|
(3) |
Beregningsmetoden bør ikke anvendes på bortskaffelse af affald i henhold til bilag II til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (»MARPOL-konventionen«). Som fastsat i bilag II til MARPOL-konventionen reguleres bortskaffelse af affald ved MARPOL-konventionen, og afleveringen af affald er enten obligatorisk i den havn, hvor der losses fragt, før ny fragt læsses, eller udtømning til havs er tilladt på visse betingelser. Afhængig af substansen er aflevering af lastrester, som er reguleret ved bilag II til MARPOL-konventionen, obligatorisk før afsejling, med forbehold af de procedurer og den kontrol, der er fastsat i henhold til regel 13 og 16 i nævnte bilag. For lastrester, der er omfattet af bilag II til MARPOL-konventionen, og som indeholder stoffer i kategori X, flydende stoffer med høj viskositet i kategori Y og høj-viskose eller størknende stoffer i kategori Y, er der fastsat krav om obligatorisk forrensning og om aflevering af affaldet i en modtagefacilitet i en havn, jf. regel 13 og 16 i bilag II til MARPOL-konventionen. |
|
(4) |
Beregningsmetoden bør ikke anvendes på passivt fisket affald. Der er ikke altid dedikeret lagerkapacitet til denne type affald om bord, og aflevering af alt passivt fisket affald tilskyndes ved hjælp af ordningen for omkostningsdækning i artikel 8, stk. 2, litra d), i direktiv (EU) 2019/883. |
|
(5) |
For at skabe ensartede betingelser for anvendelsen af undtagelserne fra forpligtelsen til at aflevere affald, jf. artikel 7, stk. 4, litra a) og b), i direktiv (EU) 2019/883, er det afgørende, at medlemsstaterne anvender en harmoniseret metode. Gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør af direktiv (EU) 2019/883 bør derfor tage form af gennemførelsesforordninger. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Medlemsstaterne beregner den tilstrækkelige dedikerede lagerkapacitet med henblik på anvendelse af artikel 7, stk. 4, litra a) og b), og artikel 9 i direktiv (EU) 2019/883 efter metoden i bilag I til nærværende forordning.
2. Med henblik på at kontrollere de oplysninger, der fremsendes i overensstemmelse med bilag 2 til direktiv (EU) 2019/883, ved at skønne, hvor meget affald af forskellige typer der genereres om bord, tager medlemsstaterne hensyn til de rater for produktion af affald, der er fastsat i bilag II til nærværende forordning.
3. Ud over de rater for produktion af affald, der er fastsat i bilag II til denne forordning, kan medlemsstaterne benytte et eller begge af følgende kriterier til at anslå mængden de forskellige typer affald, der genereres om bord:
|
a) |
historiske registreringer af genereret affald på grundlag af formularer til forudanmeldelse af affald og affaldsleveringskvitteringer, der er tilgængelige for det pågældende skib |
|
b) |
inspektioner om bord for at indhente oplysninger om tidligere rater for produktion af affald, detaljerede oplysninger om affaldshåndtering om bord og oplysninger, der er udstyrsspecifikke eller specifikke for handelsområdet, og som påvirker den faktiske rate for produktion af affald. |
Artikel 2
Metoden til beregning af den tilstrækkelige dedikerede lagerkapacitet, jf. bilag I til denne forordning, finder ikke anvendelse på følgende typer affald:
|
a) |
affaldstyper, der er omfattet af bilag II til MARPOL-konventionen |
|
b) |
passivt fisket affald. |
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
BILAG I
Metode til beregning af tilstrækkelig dedikeret lagerkapacitet til affald
|
1. |
Metoden anvender en aritmetisk beregning på grundlag af de skønnede mængder affald, der opbevares om bord, i forhold til den maksimale dedikerede lagerkapacitet. |
|
2. |
Den opbrugte affaldskapacitet skønnet på tidspunktet for afsendelse af forudanmeldelsen af affald til anløbshavnen og udtrykt som en procentdel af den maksimale dedikerede lagerkapacitet må ikke overstige en forudfastsat tærskelværdi. |
|
3. |
Den opbrugte affaldskapacitet beregnes ved hjælp af følgende formel:
|
|
4. |
Den opbrugte affaldskapacitet skal opfylde følgende betingelser: |
Opbrugt affaldskapacitet (%) < tærskelværdi
hvor:
A er den skønnede mængde affald af en type, der skal opbevares om bord på tidspunktet for afsejling fra anløbshavnen (udtrykt i m3)
M er den maksimale dedikerede lagerkapacitet (udtrykt i m3)
Tærskelværdien er den værdi, der er fastsat i tabel 1, for den tilsvarende affaldstype og den næste anløbshavn.
Tabel 1
Tærskelværdier
|
Næste anløbshavn |
Bilag I til MARPOL-konventionen |
Bilag IV til MARPOL-konventionen |
Bilag V til MARPOL-konventionen |
Bilag VI til MARPOL-konventionen |
|
Næste anløbshavn er en EU-havn og eller en havn i »gruppen af yderligere udvalgte havne« |
50 % |
50 % |
25 % |
75 % |
|
Næste anløbshavn er ikke en EU-havn og heller ikke en havn i »gruppen af yderligere udvalgte havne« |
25 % |
50 % |
20 % |
25 % |
|
5. |
Med henblik på at anvende metoden til beregning af tilstrækkelig dedikeret lagerkapacitet til affald, gælder følgende:
|
|
6. |
»Gruppen af yderligere udvalgte havne« omfatter de havne, der skal betragtes som EU-havne med henblik på anvendelsen af tærskelværdierne i tabel 1. De havne, der er omfattet af denne gruppe, er alle havne beliggende i: Island, Norge, Det Forenede Kongerige (herunder Isle of Man, Kanaløerne og Gibraltar) og russiske havne ved Østersøen. |
|
7. |
I løbet af de første to års anvendelse af denne forordning kan den opbrugte affaldskapacitet som beregnet i dette bilags stk. 3 betragtes som vejledende for følgende typer affald, der stammer fra lastrester:
|
BILAG II
Tabel 1
Rater for produktion af affald for bilag I, IV og V til MARPOL-konventionen (1)
|
Affaldstype |
Produktionsrate |
Oprindelse |
Behandling om bord |
|
Olieholdigt ballastvand |
0,01-13 m3 pr. dag, større skibe producerer større mængder. |
Kondesering og lækager i maskinrummet; skibets størrelse. |
Mængden kan reduceres med 65-85 % ved at anvende en olieseparator og udtømme vandfraktionen i havet. |
|
Olierester (slam) |
0,01 til 0,03 m3 slam pr. ton HFO. 0 til 0,01 m3 slam pr. ton MGO. |
Brændstoftype; brændstofforbrug. |
Fordampning kan reducere mængden af slam med op til 75 % (2). Forbrænding kan reducere mængden af slam med 99 % eller mere. |
|
Tankskyllevand (rester) |
20 til flere hundrede m3 |
Antal tankrensninger; omfang af lastekapaciteten. |
Efter bundfældning kan vandfraktionen udtømmes til havs. |
|
Spildevand |
0,01 til 0,06 m3 pr. person pr. dag. Spildevand blandes sommetider med andet afløbsvand. Den samlede mængde er mellem 0,04 og 0,45 m3 pr. dag pr. person. |
Antal personer om bord; type toiletter; sejladsens længde; behandlingens art: driften af et spildevandsanlæg eller anlæg til findeling og desinfektion medfører forskellige mængder affald |
Spildevandet fra anlæg til behandling af vand udtømmes ofte til havs, hvor det er tilladt i henhold til MARPOL bilag IV. |
|
Plast |
0,001 til 0,008 m3 plast pr. person pr. dag. |
Antal personer om bord. |
Forbrændes ofte ikke. Snavset plast (plast, som har været i kontakt med fødevarer) behandles ofte som en særskilt affaldsstrøm. |
|
Madrester |
0,001 til 0,003 m3 pr. person pr. dag. |
Antal personer om bord; proviant. |
Madrester udtømmes ofte til havs, hvor det er tilladt i henhold til MARPOL bilag V. |
|
Husholdningsaffald |
0,001 til 0,02 m3 pr. person pr. dag. |
Antal personer om bord; type produkter, der anvendes. |
|
|
Madolie |
0,01 til 0,08 liter pr. person pr. dag. |
Antal personer om bord; type mad, der tilberedes. |
Selv om det ikke er tilladt, hældes madolie af og til stadig i tanken med slam. |
|
Aske fra forbrændingsanlæg |
0,004 og 0,06 m3 pr. måned. |
Brug af forbrændingsanlæg; omkostninger ved brug af forbrændingsanlæg. |
Forbrændingsanlægget anvendes ikke til alle typer affald, men mest til papir og sommetider til olieslam. |
|
Driftsaffald |
0,001 til 0,1 m3 pr. person pr. dag. |
Skibets størrelse; type last. |
|
|
Lastrester |
0,001-2 % af lasten. |
Type last. Skibets størrelse. |
|
Tabel 2
Rater for produktion af affald for bilag VI til MARPOL-konventionen om affald (udstødningsrensningssystemer)
|
Type udstødningsrensningssystem |
Koefficient |
Enhed |
Eksempler (Motor med en effekt på 10 MW eller et forbrug af HFO på 40 t/dag) |
|
Fabrikant 1 |
|||
|
Mængde slam i åbent kredsløb |
0,1 |
kg/MWh |
0,1 × 10 MW × 24 = 24 kg/dag |
|
Mængde slam i lukket kredsløb (DAF- BOTU) |
3,5 -7,0 |
kg/MWh, afhængigt af SFOC, MCR og brændstofkvalitet |
3,5 × 10 MW × 24 = 840 kg/dag |
|
Mængde slam i lukket kredsløb (BOTU-M) |
3,0 |
l/MWh/S%, afhængigt af SFOC, MCR og brændstofkvalitet |
3,0 × 10 MW × 24 × S2,5 % = 1800 l/dag |
|
Fabrikant 2 |
|||
|
Mængde slam i lukket kredsløb |
2,5 -3,0 |
Kg/forbrugt t HFO |
2,5 × 40 t/dag = 100 kg/dag |
Bemærk: Mængden af slam produceret af udstødningsrensningssystemet afhænger i sidste ende også af det enkelte anlægs specifikke egenskaber: Derfor henvises til brugsanvisningen fra fabrikanten af udstødningsrensningssystemet. Oplysningerne i tabellerne er stillet til rådighed af virksomheder, der er interessenter.
(1) Uddrag fra EMSA's undersøgelse »The Management of Ship-Generated Waste On-board Ships«, januar 2017.
(2) Fordampning af vandfraktionen i olieslam er en proces, som skal håndteres omhyggeligt og kun bør finde sted i det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre forbrænding af den mængde slam, der er bestemt hertil.