(1)

Den 10. april 2008 vedtog Kommissionen henstilling 2008/416/EF (1) om forvaltning af intellektuel ejendom (IP) ved videnoverførsel og om en kodeks for universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner. Rådet hilste denne henstilling og kodeks velkommen og støttede dem i sin resolution af 30. maj 2008 (2). Denne henstilling og kodeks gav tilsammen et skub til mange offentligt finansierede producenter af viden. Nogle medlemsstater har foretaget strategiske investeringer i infrastrukturer og tjenesteydelser til vidensoverførsel såsom teknologioverførselskontorer og andre formidlere, og nogle har gennemført IP-specifikke politikker. Yderligere aktiviteter til fremme af vidensoverførsel på EU-plan er blevet udviklet som led i Innovation i EU (2010).

(2)

I Rådets konklusioner af 29. maj 2018 om fremskyndelse af udveksling af viden i EU blev det konkluderet, at Unionen skal gøre fuld brug af den relevante videnskabelige og teknologiske viden, som den producerer, og sikre en mere effektiv overførsel af projektresultater inden for forskning og innovation (FoI) til samfundet og industrien for at maksimere virkningen af FoI-investeringer. Rådet opfordrede også medlemsstaterne til øge bestræbelserne på at undersøge og dele bedste praksis om vidensoverførsel og opfordrede Kommissionen til at udarbejde og gennemføre en strategi for formidling og udnyttelse af FoI-projektresultater for yderligere at øge tilgængeligheden og brugen heraf og fremskynde deres potentielle anvendelse.

(3)

Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa« og ajourføringen heraf fra 2021 understregede betydningen af IP-forvaltning, navnlig for at øge forskersamfundets bevidsthed om IP, og bebudede en strategi for standardisering for at støtte en mere assertiv holdning, hvad angår Unionens interesser. De vigtigste prioriteter i Unionens handlingsplan for intellektuel ejendomsret af 25. november 2020 (3) til støtte for Unionens genopretning og modstandsdygtighed omfatter tilskyndelse til en effektiv anvendelse og udbredelse af IP og lettere adgang til og deling af IP-beskyttede aktiver i krisetider.

(4)

Med Unionens strategi for standardisering understreges betydningen af at øge den strategiske bevidsthed om standardisering blandt forskere og innovatorer og inddrage FoI-samfundet på et tidligt tidspunkt i standardiseringen som et middel til at udvikle relevant ekspertise og relevante færdigheder. Det fremgår også af denne strategi, at Kommissionen vil udvikle en adfærdskodeks for forskere om standardisering for at styrke forbindelsen mellem standardisering og FoI.

(5)

Rådets konklusioner af 1. december 2020 om det nye europæiske forskningsrum anerkendte, at der er behov for en yderligere indsats for at udmønte Unionens intellektuelle og videnskabelige aktiver i nye produkter og tjenesteydelser, der opfylder samfundets behov. Rådet udtrykte tilfredshed med Kommissionens initiativ om at gennemgå henstilling 2008/416/EF i overensstemmelse med den nye industristrategi for Europa.

(6)

Rådets konklusioner af 28. maj 2021 om uddybning af det europæiske forskningsrum: sikring af attraktive og bæredygtige karrierer og arbejdsvilkår for forskere og realisering af hjernecirkulation pointerede betydningen af at støtte reformer inden for de nationale forskningssystemer for at sikre forskningskarrierers tiltrækningskraft og rette op på forskellen i lønniveauer, samtidig med at belønnings- og vurderingssystemerne forbedres.

(7)

I Rådets henstilling (EU) 2021/2122 (4) om en pagt for forskning og innovation i Europa udpeges vidensudnyttelse som et af de prioriterede områder for fælles indsats til støtte for det europæiske forskningsrum (EFR). Denne pagt anerkender også værdiskabelse og de samfundsmæssige og økonomiske virkninger som dele af det sæt af fælles værdier og principper for FoI i Unionen, som medlemsstaterne bør tage hensyn til ved udviklingen af deres FoI-systemer.

(8)

Politikdagsordenen for EFR for 2022-2024, der er knyttet som bilag til Rådets konklusioner af 26. november 2021 om den fremtidige styring af det europæiske forskningsrum, omfatter et tiltag, der skal »opgradere EU's vejledning med henblik på en bedre udnyttelse af viden«. Det første resultat af det tiltag skal være at »udarbejde og godkende vejledende principper for udnyttelse af viden«. Dette tiltag omfatter også udarbejdelse af en adfærdskodeks for intelligent anvendelse af IP og en adfærdskodeks for forskere om standardisering som skal give mere detaljeret vejledning i, hvordan visse aspekter af vidensudnyttelse skal gennemføres.

(9)

Åben videnskab, som er en tilgang til den videnskabelige proces, der er baseret på åbent samarbejde, værktøjer og formidling af viden som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (5), er en standardarbejdsmetode i Unionens rammeprogrammer for FoI og er udpeget som endnu et prioriteret område for fælles indsats i henstilling (EU) 2021/2122. I Kommissionens henstilling (EU) 2018/790 (6) opfordres medlemsstaterne til at fastlægge og gennemføre klare politikker for formidling af og fri adgang til videnskabelige publikationer og for forvaltning af forskningsdata, navnlig gennem den åbne europæiske forskningscloud. I den endelige rapport fra platformen for åben videnskabspolitik (7) nævnes øget bevidsthed om værdien af IP og forvaltningen af IP-aktiver blandt de elementer, som et fælles forskningssystem for innovation bør omfatte. I Rådets konklusioner af 10. juni 2022 om forskningsvurdering og gennemførelse af åben videnskab foreslås det, at der i udviklingen af forskningsvurderingssystemerne i Europa bl.a. bør tages hensyn til vidensudnyttelse.

(10)

I Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen »En europæisk strategi for data« opfordres den offentlige sektor og virksomhederne indtrængende til at gribe den mulighed, som data giver med hensyn til social og økonomisk velstand, og det bemærkes, at potentialet i data bør udnyttes til at tage hånd om den enkeltes behov og derved skabe værdi for økonomien og samfundet. Datadrevet innovation kan medføre enorme fordele for borgerne, f.eks. gennem forbedret personaliseret medicin, ny mobilitet og gennem bidraget til den europæiske grønne pagt.

(11)

I Kommissionens meddelelse af 29. april 2021 med titlen »Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning« understreges det, at videnskabelig dokumentation er en af hjørnestenene i bedre regulering, da den er afgørende for en nøjagtig beskrivelse af problemet, en reel forståelse af årsagerne og en deraf følgende interventionslogik og for at evaluere virkningen. Forskning af høj kvalitet kan ikke udføres inden for et meget kort tidsrum, så vi skal blive bedre til at forudse og koordinere behovet for relevant dokumentation, så den er tilgængelig, når vi har brug for den. Det indebærer også, en højere grad af mobilisering og inddragelse af forskersamfundet i lovgivningsprocessen.

(12)

Fremme af tværgående kompetencer såsom iværksætteri, kreativitet, kritisk tænkning og borgerengagement er blandt målene i Kommissionens meddelelser om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025, om en europæisk strategi for universiteter og om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed. Strategirammen for det europæiske uddannelsesområde (EFR) fremmer samarbejde og peerlæring mellem medlemsstaterne og centrale interessenter, f.eks. i form af arbejdsgrupper.

(13)

FoI-økosystemet har ændret sig radikalt siden henstilling 2008/416/EF, som hovedsagelig tog sigte på offentlige forskningsinstitutioner (8). Der er behov for en ajourføring for at fokusere på at maksimere værdien af alle vidensaktiver, der genereres af forskellige typer aktører i et dynamisk FoI-økosystem. Der skal tages fat på nye udfordringer og ny udvikling, f.eks. stadig mere komplekse værdikæder for viden, nye markedsmuligheder som følge af fremspirende teknologier, nye former for samarbejde mellem erhvervslivet og den akademiske verden og mellem den offentlige sektor og den akademiske verden, inddragelse af borgerne samt udenlandsk indblanding i FoI og gensidighed i forvaltningen af intellektuelle aktiver i forbindelse med internationalt FoI-samarbejde.

(14)

Mangfoldigheden af kanaler og værktøjer til vidensudnyttelse (9) bør afspejles for at adressere bæredygtighed, samfundsmæssige udfordringer og andre sektorpolitiske prioriteter og tilskynde til tværfagligt samarbejde, ikke alene inden for det traditionelle område for vidensoverførsel på de teknologiske områder, men også ved at inddrage fagområder som samfundsvidenskab, humaniora og kunst, herunder ved at se på de indbyrdes forbindelser mellem social-, miljø- og økonomipolitikker.

(15)

Formålet med de vejledende principper for vidensudnyttelse bør være at vedtage en fælles linje for foranstaltninger og politiske initiativer med henblik på at forbedre udnyttelsen af viden i Unionen ved navnlig at: a) udvide anvendelsesområdet, hvad angår aktører og aktiviteter, i forhold til henstilling 2008/416/EF, b) lægge vægt på et fokus på hele FoI-økosystemet og dets forbindelser, på samskabelse blandt aktører og på skabelse af samfundsmæssig værdi, c) udvide princippernes anvendelsesområde til også at omfatte forvaltning af intellektuelle aktiver og understrege betydningen af at udvikle iværksætterkultur, -praksis og -færdigheder og d) fremhæve nye behov for at øge virkningen af FoI, f.eks. tackling af nye og vedvarende politiske udfordringer, styrkelse af borgernes engagement og udveksling af bedste praksis blandt forskellige FoI-aktører.

(16)

De vigtigste begreber i de vejledende principper for vidensudnyttelse bør defineres som følger:

»Vidensudnyttelse« er processen med at skabe social og økonomisk værdi fra viden ved at forbinde forskellige områder og sektorer og omsætte data, knowhow og forskningsresultater til bæredygtige produkter, tjenesteydelser, løsninger og vidensbaserede politikker, der gavner samfundet. Dette fokus på vidensudnyttelse gør det nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for henstilling 2008/416/EF til at omfatte hele FoI-økosystemet og dets stadig bredere vifte af forskellige aktører.

Vidensudnyttelse er et paradigmeskift, der omfatter nye aspekter, som vil maksimere værdien af eksisterende og fremtidig FoI og vidensaktiver, herunder implicit viden, implicit viden er enhver viden, der ikke kan kodificeres og videregives som information via dokumentation, videnskabelige artikler, forelæsninger, konferencer eller andre kommunikationskanaler. Overførsel af sådan viden sker mere effektivt mellem personer med en fælles social kontekst og fysisk nærhed (10). Vidensudnyttelse vil medføre fordele for politikudformningen og nye metoder til kontrol og evaluering af FoI gennem udvikling af indikatorer og måleværktøjer. Det vil påvirke finansieringen af FoI og skabe merværdi for videnskab og forskning og deres resultater. Vidensudnyttelse forudsætter deltagelse af aktørerne i FoI-økosystemet og brugerne/modtagerne af viden og innovation med særlig vægt på anvendelse og videreanvendelse af viden samt gensidigt inspirerende vidensudveksling blandt forskellige sektorer til gavn for samfundet. Som sådan er det et bredere begreb end formidling, der indebærer, at viden og resultater udbredes og gøres tilgængelige. Endelig forventes vidensudnyttelse at bidrage til gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling (11) og den europæiske grønne pagt.

»Intellektuelle aktiver« anses for at omfatte alle resultater, tjenesteydelser eller produkter, der genereres ved FoI-aktiviteter, såsom patenter, ophavsrettigheder, varemærker, publikationer, data, knowhow, prototyper, processer, praksis, teknologier, opfindelser, software eller forretningsmodeller. Ved at udvide anvendelsesområdet fra et snævert fokus på forvaltningen og beskyttelsen af IP-rettigheder vil der også blive flere muligheder for værdiskabelse. For fuldt ud at udnytte værdien af de intellektuelle aktiver, der genereres ved FoI-aktiviteter, skal de organisationer, der udfører disse aktiviteter, forvalte intellektuelle aktiver i bred forstand, både dem, der kan beskyttes juridisk, såsom patenter, ophavsrettigheder og varemærker, og andre intellektuelle aktiver, der kan bruges i forbindelse med udnyttelsesaktiviteter. Dette kræver udvikling af forvaltningsstrategier og fremme af specifikke og tværgående færdigheder for at kunne udnytte den fulde værdi af de intellektuelle aktiver, der genereres. Effektiv forvaltning af intellektuelle aktiver er afgørende for vidensudnyttelse.

(17)

Åbenhed som princip fremmer værdiskabelse, og brugen af værktøjer til forvaltning af intellektuelle aktiver kan føre til bedre anvendelse af resultater, bidrage positivt til innovation og øge den samlede merværdi af videnskabelige resultater (12). Under overholdelse af IP-reglerne er det i forbindelse med princippet »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt« vigtigt at anerkende, at både åben videnskab og åben innovation, den grundlæggende forudsætning for sidstnævnte er, at innovationsprocessen er tilgængelig for alle aktive aktører, hvorved viden kan cirkulere friere og kan omsættes til produkter og tjenesteydelser, der skaber nye markeder, hvilket fremmer en stærkere iværksætterkultur (13), bruger værktøjerne til forvaltning af intellektuelle aktiver. Den fornuftige anvendelse af forskningsresultater til at skabe socioøkonomiske fordele vil også øge den videnskabelige forsknings samlede værdi og betydning for samfundet.

(18)

Iværksætterpraksis, -processer og -færdigheder, herunder dem, der fremmer inddragelsen af borgerne, civilsamfundet og de politiske beslutningstagere, er nødvendige elementer i vellykkede initiativer til vidensudnyttelse. At omsætte viden til ny værdi, uanset om der er tale om trinvis eller disruptiv innovation, evidensbaseret politikudformning eller borgernes velfærd, kræver en proaktiv iværksætterånd og en medskabende/tværsektoriel holdning, praksis og kultur kombineret med en iværksætterindsats i nogle eller alle faser af udnyttelsesprocessen. På denne måde ville udnyttelsesprocessen kunne inspirere til justeringer af uddannelsessystemerne og forskeres karriereforløb, så de i højere grad tager højde for færdigheder, kompetencer og adfærd, der vil føre til større kreativitet og samfundsmæssig værdiskabelse. Udvikling og anvendelse af iværksættertilgange og mangfoldigheds- og inddragelses-/samarbejdsorienterede tilgange er derfor afgørende for en effektiv udnyttelse.

(19)

Iværksætterprocesser og -metoder bygger på eksperimentel opdagelse og samskabte tiltag på tværs af organisationer og omfatter mange komplementære kompetencer. I denne forbindelse betragtes iværksætterprocessen som en opdagelsesdrevet metode til at tackle markeds- og samfundsrelaterede udfordringer og muligheder ved eksperimentelt at udvikle og udnytte intellektuelle aktiver til at skabe nye og nyttige værdier (innovationer) for en given gruppe af interessenter. Disse processer og metoder kræver de nødvendige færdigheder og kapaciteter til samfundsiværksætteri for at fremme, at social viden får afsmittende virkninger ud over kommercialisering alene. Anvendelse af den åbne koordinationsmetode i forbindelse med netværk, værktøjer og instrumenter fra EFR's og det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme vil stimulere vidensudnyttelse og udviklingen af relaterede færdigheder.

(20)

De vejledende principper bør derfor omfatte udvikling, anvendelse og forvaltning af iværksættermæssige praksis, processer og færdigheder på alle samfundsniveauer i de private og offentlige sektorer, hvor vidensudnyttelse kan spille en rolle. Dette nye anvendelsesområde kræver, at de politiske beslutningstagere tilpasser deres politiske mål i overensstemmelse hermed og indfører nye tilgange, der er nødvendige for vidensudnyttelse Disse vejledende principper har til formål at hjælpe medlemsstaternes politiske beslutningstagere med at opfylde sådanne krav.

(21)

De vejledende principper i denne henstilling bør derfor vedrøre politiske initiativer rettet mod alle kategorier af økosystemaktører, der er involveret i FoI-aktiviteter, såsom:

(22)

De vejledende principper bør formuleres, så de kan finde anvendelse på alle eller de fleste af kategorierne i betragtning 21. Gennemførelsen af de vejledende principper bør tilpasses målaktørerne ved hjælp af adfærdskodekser, nemlig en adfærdskodeks for intelligent anvendelse af IP og en adfærdskodeks for forskere om standardisering. Om nødvendigt kan der udarbejdes andre relevante adfærdskodeksdokumenter i samarbejde med interessenterne.

(23)

De vejledende principper bør ikke være bindende. Deres anvendelse bør være i overensstemmelse med den internationale, EU- og nationale ret, og de bør tages i betragtning i bestræbelserne på at sikre, at Unionens retlige ramme støtter vidensudnyttelse. De vejledende principper bør anvendes med henblik på den bredest mulige samfundsmæssige nytte, herunder bidrag til et bæredygtigt samfund i overensstemmelse med Unionens retningslinjer for imødegåelse af udenlandsk indblanding i forskning og innovation (14). Hvor det er muligt og afhængigt af konteksten, bør udnyttelsesaktiviteter tage hensyn til behovene i og fordelene for samfundet ud over sædvanlige profitmål. Et eksempel herpå er socialt ansvarlig licensudstedelse til intellektuelle aktiver, der bør sikre, at prisfastsættelsen af de endelige produkter og tjenesteydelser ikke underminerer tilgængeligheden. De vejledende principper bør fokusere på at maksimere værdien af FoI-investeringer ud over traditionel vidensoverførsel og på at inddrage alle aktører i FoI-økosystemet.

(24)

Vidensudnyttelse er en kompleks proces, der kræver betydelige ressourcer for at sikre, at den nødvendige vifte af færdigheder og skalerbar kapacitet udvikles og vedligeholdes i Unionen. Det vil kræve fortsat og yderligere investering i udviklingen af fagfolk og facilitatorer inden for vidensoverførsel og -formidling, der kan bygge bro mellem de relevante FoI-aktører. Det er især vigtigt at tilskynde SMV'er til at deltage gennem stærke nationale og regionale innovationsøkosystemer. Desuden bør proaktivitet i nystartede virksomheder og vækstvirksomheder af alle størrelser fremmes, og industrielle partnere bør overbevises om at være åbne over for risici,

1.

Vidensudnyttelse inden for forsknings- og innovationspolitik

2.

Færdigheder og kapaciteter

3.

Incitamenter

4.

Forvaltning af intellektuelle aktiver

5.

Relevans i offentlige finansieringsordninger

6.

Peerlæring

7.

Parametre, kontrol og evaluering