1.

I den europæiske søjle for sociale rettigheder (1) fremhæves i første og ellevte princip betydningen af at sørge for en inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle fra en ung alder. En effektiv gennemførelse af disse principper afhænger af medlemsstaternes beslutsomhed og indsats. Tiltag på EU-plan kan supplere nationale tiltag, og Kommissionen fremlagde sit bidrag i planen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (2).

2.

Den 30. september 2020 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 med inklusion som en af dets seks dimensioner (3). Rådet godkendte den 18. februar 2021 Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (4) med det formål at forbedre kvalitet, lighed, inklusion og gode uddannelsesresultater for alle som sin første strategiske prioritet.

3.

Det europæiske ungdomsår 2022 (5) har til formål at inddrage og sætte unge i stand til at forme deres fremtid og Europas fremtid og give dem øgede muligheder for at blive inddraget i beslutninger, der påvirker deres liv.

4.

I rapporten om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid opfordrer borgerne Den Europæiske Union og dens medlemsstater til inden 2025 at etablere et inkluderende europæisk uddannelsesområde, hvor alle borgere har lige adgang til kvalitetsuddannelse og livslang læring, herunder også borgere i landdistrikter og fjerntliggende områder (6). I Kommissionens meddelelse fra 2020 fastsættes inklusion og ligestilling mellem mænd og kvinder som en central dimension i det europæiske uddannelsesområde, der skal nås inden 2025, med en opfordring til, at uddannelsesresultaterne afkobles fra socioøkonomisk status. Rådet er blevet enigt om, at der senest i 2030 bør være færre end 15 % 15-årige med ringe færdigheder inden for læsning, matematik og naturvidenskab, og har forpligtet sig til at nedbringe andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, til under 9 %.

5.

Selv om andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er blevet væsentligt forbedret på EU-plan og faldt med 3,9 procentpoint i perioden 2010-2021, forlader mange lærende fortsat uddannelsessystemet tidligt. Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, var i gennemsnit 9,7 % i 2021 i EU, hvilket er lige under EU’s ET 2020-mål på 10 % for 2020. Alligevel forlader mere end 3,2 millioner unge i EU (18-24 år) stadig uddannelsessystemet tidligt. Der er stadig betydelige forskelle på tværs af og inden for landene med vedvarende uligheder mellem specifikke grupper (f.eks. klarer migranter, unge mænd, etniske minoriteter såsom romaer og unge i landdistrikter og fjerntliggende områder sig dårligere).

6.

Resultaterne af OECD’s program for international elevevaluering (PISA) 2018 viser en tendens i mange lande i perioden 2009-2018 til færre elever med ringe grundlæggende færdigheder . I dag mangler en ud af fem 15-årige europæere stadig tilstrækkelige færdigheder inden for læsning, matematik eller naturvidenskab. Desuden viser resultaterne af International Computer and Information Literacy Study (ICILS) 2018, at en femtedel af de unge i EU ikke har grundlæggende digitale færdigheder, ligesom resultaterne også afdækker alvorlige resultatforskelle i relation til socioøkonomisk status, hvilket truer med at gøre den digitale kløft dybere (7).

7.

Data bekræfter, at den socioøkonomiske baggrund er den stærkeste indikator for uddannelsesresultater. I de fleste EU-lande er lærende fra dårligt stillede baggrunde overrepræsenteret blandt dem, der forlader uddannelsessystemet uden en ungdomsuddannelse. PISA 2018 afslørede, at i de fleste EU-lande er andelen af elever, der ikke klarer sig godt nok i læsning, langt større i den nederste kvartil af indekset for økonomisk, social og kulturel status (ESCS) end i den øverste kvartil, helt op til mere end 40 procentpoint i nogle EU-lande. Den akademiske litteratur bekræfter, at elever med en socioøkonomisk ugunstig baggrund generelt har sværere ved at udvikle akademiske og sproglige færdigheder. De udviser oftere læringsrelaterede adfærdsproblemer, er mindre motiverede til at lære, forlader uddannelsessystemet tidligere og med lavere kvalifikationer og utilstrækkelige kompetencer til fuld deltagelse i samfundet.

8.

I de seneste år har medlemsstaterne integreret mange migranter i skolealderen fra tredjelande (herunder flygtninge (8)) i deres uddannelsessystemer, herunder nogle, der ankommer med et meget lavt niveau af grundlæggende færdigheder. Der er flere nye udfordringer i forbindelse med flygtningene fra krigen i Ukraine, hvoraf en stor del er børn i skolealderen, der har brug for målrettet læringsstøtte (herunder tilegnelse af undervisningssproget) og psykosocial støtte.

9.

PISA 2015 og 2018 kastede også lys over elevernes faldende følelse af at høre til i skolen og udbredt og stigende mobning/cybermobning. Forskning fremhæver betydningen af følelsesmæssig, social og fysisk trivsel i skolerne, der øger børns og unges chancer for at få en god uddannelse og et godt liv. Den bekræfter, at mentale sundhedsproblemer samt vold og mobning, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance og diskrimination har ødelæggende virkninger for børns og unges følelsesmæssige trivsel og uddannelsesresultater. Forskning viser også, at dårligt stillede grupper oftere risikerer at blive mobbet, og lærende fra skoler i socialt og økonomisk dårligt stillede områder har en svagere følelse af at høre til end jævnaldrende fra en mere velstående baggrund.

10.

Covid-19-pandemien har gjort det endnu vigtigere at tackle disse udfordringer. Flere undersøgelser tyder på, at krisen kan have øget sandsynligheden for, at elever, der risikerer at blive frakoblet skolen, rent faktisk forlader skolen, og at den har haft skadelige virkninger for de lærendes mentale sundhed og trivsel generelt (9).

11.

I 2011 vedtog Rådet en henstilling om politikker, som skal mindske skolefrafald (10). Der er blevet udført et omfattende arbejde på europæisk og nationalt plan for at gennemføre henstillingen, navnlig gennem peerlæring og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne inden for ET 2020-rammen for europæisk politisk samarbejde. En bred vifte af ressourcer, eksempler på vellykkede foranstaltninger og ressourcemateriale findes online via European Toolkit for Schools og Cedefops erhvervsuddannelses(VET)-værktøjskasse til håndtering af uddannelsesfrafald. En uafhængig vurdering af gennemførelsen af henstillingen, der blev offentliggjort i 2019 (11), giver et stærkt fingerpeg om, at henstillingen og det ledsagende sæt af EU-politiske værktøjer har tilskyndet til forandringer inden for uddannelsesinstitutioner og -politikker og støttet, at der i dag er færre unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt. Den fremhæver også områder, hvor der er behov for yderligere arbejde.

12.

Erasmus+-programmet har støttet en række tværnationale projekter om inklusion i forskellige uddannelsessektorer, der omhandler dårlige resultater og uddannelsesfrafald. Inklusion er en af de overordnede prioriteter for Erasmus+ for perioden 2021-2027. Programmet omfatter også den specifikke politiske prioritet med henblik på at tackle dårlige læringsforhold, skolefrafald og ringe kompetencer inden for grundlæggende færdigheder, hvilket giver interessenterne mulighed for at gennemføre politiske anbefalinger med hensyn til finansiering fra Erasmus+.

13.

De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) 2014-2020 har mobiliseret betydelige investeringer for at tackle uddannelsesfrafald til støtte for en lang række store projekter i overensstemmelse med Rådets henstilling fra 2011. Den Europæiske Socialfond Plus støtter enkeltpersoner, regioner og medlemsstater, der står over for særlige udfordringer – lige fra genopretningen efter covid-19-pandemien til opfyldelsen af EU’s mål for klima, beskæftigelse, social inklusion og uddannelse. Anvendelsen af ESI-fondene og samhørighedspolitikkens fonde for 2021-2027 er baseret på bl.a. de landespecifikke henstillinger, der er fremsat inden for rammerne af det europæiske semester.

14.

Instrumentet for teknisk støtte giver medlemsstater, der anmoder herom, mulighed for at modtage støtte til skræddersyede reformer på en række områder, f.eks. til at forbedre uddannelsesresultaterne for børn, forbedre førskoleundervisning og børnepasning (ECEC), fastsætte nationale strategier og handlingsplaner for at håndtere og forebygge uddannelsesfrafald, udvikle værktøjer til støtte for rekruttering af lærere og faglig udvikling eller forberede og gennemføre reformer af læseplaner. Instrumentet for teknisk støtte og dets forløber, støtteprogrammet for strukturreformer, er blevet anvendt af flere medlemsstater til at støtte reformer for at forhindre uddannelsesfrafald, navnlig for så vidt angår børn fra sårbare baggrunde.

15.

Børn og unge har brug for et afbalanceret sæt kognitive, sociale og følelsesmæssige kompetencer for at opnå positive resultater i skolen og i livet. Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (12) definerer »personlig kompetence, social kompetence og læringskompetence«. Heri indgår evnen til at håndtere usikkerhed og kompleksitet, understøtte ens eget fysiske og følelsesmæssige velbefindende, opretholde fysisk og mental sundhed, udvikle samarbejdsbaserede og positive forbindelser, leve en sundhedsbevidst, fremtidsorienteret tilværelse og håndtere konflikter i en inklusiv og understøttende kontekst.

16.

I Rådets konklusioner om lighed og inklusion på uddannelsesområdet for at fremme gode uddannelsesresultater for alle (13) opfordres medlemsstaterne til at gennemføre uddannelsespolitiske foranstaltninger og, hvor det er hensigtsmæssigt, tilstræbe reformer inden for uddannelsessystemerne, hvor der ses på hele uddannelsesspektret i en samlet institutionel tilgang for at styrke lige muligheder og inklusion og fremme gode uddannelsesresultater på alle uddannelsesniveauer og inden for alle uddannelsestyper.

17.

I Rådets konklusioner om fremtidens europæiske lærere og undervisere (14) anerkendes det, at lærere, undervisere og skoleledere er en uundværlig drivkraft for uddannelse, og behovet for yderligere at udvikle og ajourføre deres kompetencer understreges. I meddelelsen om det europæiske uddannelsesområde og Rådets resolution anerkendtes lærernes og undervisernes afgørende rolle.

18.

Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (15) understreger, at adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet for alle børn understøtter deres sunde udvikling og uddannelsesmæssige succes og er med til at reducere social ulighed og kompetencekløften blandt børn fra forskellige socioøkonomiske baggrunde.

19.

Rådets henstilling af 29. november 2021 om tilgange med blandet læring for inkluderende uddannelse af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet (16) fremmer tilgange med blandet læring ved at kombinere skolemiljø og fjernundervisningsmiljøer samt digitale og ikkedigitale læringsværktøjer, så der opbygges mere modstandsdygtige og inkluderende uddannelsessystemer. En sådan praksis giver mulighed for forskellige og differentierede tilgange og værktøjer, der bedre støtter alle elever – og især elever med særlige behov eller fra dårligt stillede grupper – og øger deres læringsmotivation.

20.

Den europæiske dagsorden for færdigheder (17) fastlægger foranstaltninger til styrkelse af bæredygtig konkurrenceevne, opbygning af modstandsdygtighed med henblik på at reagere på kriser og hjælpe enkeltpersoner og virksomheder til at udvikle en relevant mængde færdigheder på grundlag af erfaringerne fra covid-19-pandemien. I Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse (VET) med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (18) foreslås en ny EU-politisk vision for erhvervsrettet uddannelse, som spiller en central rolle med hensyn til at forebygge og modvirke uddannelsesfrafald og fremme lige muligheder.

21.

Handlingsplanen for digital uddannelse (19) indeholder foranstaltninger til forbedring af digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale omstilling for at sikre, at ingen lærende lades i stikken, og at færdiguddannede har de kompetencer, der er nødvendige på arbejdsmarkedet. Den omfatter udvikling af fælles retningslinjer for lærere og undervisningspersonale for at fremme digitale færdigheder og bekæmpe desinformation, en ajourføring af den europæiske digitale kompetenceramme og et forslag til Rådets henstilling om bedre levering af digitale færdigheder inden for uddannelse. Handlingsplanen tilskynder også til en indsats for at udligne kønsskævheden inden for STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik).

22.

I Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (20) opfordres medlemsstaterne til at sikre effektiv og gratis adgang til uddannelse og skolebaserede aktiviteter for børn i nød (dvs. i risiko for fattigdom eller social udstødelse, navnlig romaer). EU-strategien for børns rettigheder (21) opfordrer til opbygning af inklusiv kvalitetsuddannelse. I den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+) (22) opfordres der til at opbygge et digitalt miljø, hvor børn beskyttes, styrkes og respekteres, og det fremhæves, at børn i sårbare situationer bør have lige chancer for at udnytte mulighederne i det digitale årti.

23.

Den nye generation af EU’s ligestillingsstrategier og politiske rammer for inklusion, der blev vedtaget i 2020 og 2021 (23), sætter stærkt fokus på at fremme lighed og inklusion og bekæmpe forskelsbehandling på uddannelsesområdet med målrettet støtte til de dårligst stillede og dem med størst risiko for at blive diskrimineret.

24.

Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (24) anbefaler at lette unges vej tilbage til uddannelse ved at diversificere udbuddet af videreuddannelse og, hvis det er relevant, sikre validering af ikkeformel og uformel læring. Derudover hjælper ALMA-initiativet (Aim, Learn, Master, Achieve) dårligt stillede unge i alderen 18-30 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET’er), med at finde vej til arbejdsmarkedet i deres hjemland ved at kombinere støtte til uddannelse, erhvervsuddannelse eller beskæftigelse med et praktikophold i en anden EU-medlemsstat for at forbedre deres færdigheder, viden og erfaring.

25.

Erfaringerne fra gennemførelsen af Rådets henstilling fra 2011, ny viden fra forskning og interessenthøringer kræver en bredere, mere inkluderende og systemisk tilgang til succes i sklen, hvor der samtidig tages fat på målet på EU-plan for grundlæggende færdigheder og målet for uddannelsesfrafald, og at trivselsdimensionen integreres fuldt ud. En sådan tilgang bør sikre udviklingen af de kompetencer, der er nødvendige for at trives inden for uddannelse og i livet, og føre til meningsfuld læringserfaring, engagement, bredere deltagelse i samfundet og overgang til et stabilt voksenliv og aktivt medborgerskab.

26.

Målet om at reducere dårlige resultater og uddannelsesfrafald og fremme succes i skolen skal systematisk tackles af medlemsstaterne i hele EU. På systemniveau er der behov for sammenhæng mellem de politiske foranstaltninger, koordinering med andre relevante politikområder (f.eks. unge, sundhed, kultur, sociale tjenester, beskæftigelse, boliger, retlige anliggender, migration og integration) og effektivt samarbejde mellem forskellige aktører på alle niveauer (nationalt, regionalt, lokalt, skolemæssigt) med henblik på at sikre en koordineret støtte til børn, unge og deres familier. Parallelt hermed bør tilgange, der omfatter hele skolen, fremmes på skoleniveau og omfatte alle aktivitetsområder (undervisning og læring, planlægning og forvaltning osv.) og inddragelse af alle nøgleaktører (lærende, skoleledere, undervisningspersonale og andet personale, forældre og familier samt lokalsamfund og samfundet generelt) (25).

27.

Denne henstilling fra Rådet overholder fuldt ud nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet –

1.

de udvikler eller eventuelt yderligere styrker en integreret og omfattende strategi (26) for succes i skolen på et passende niveau senest i 2025 i overensstemmelse med strukturen i deres uddannelsessystem med henblik på at mindske virkningerne af socioøkonomisk status på uddannelsesresultaterne, fremmer inklusion på uddannelsesområdet og yderligere reducerer uddannelsesfrafald og dårlige resultater med hensyn til grundlæggende færdigheder under hensyntagen til de forskellige foranstaltninger, der er skitseret i politikrammen i bilaget. Der bør lægges særlig vægt på trivsel i skolen som et centralt element i skolernes succes. En sådan strategi bør omfatte forebyggelses-, interventions- og kompensationsforanstaltninger (herunder foranstaltninger, der tilbydes som led i den styrkede ungdomsgaranti (27)), være evidensbaseret og kombinere universelle foranstaltninger med målrettede og/eller individualiserede bestemmelser for lærende, der kræver yderligere opmærksomhed og støtte i inkluderende miljøer (f.eks. lærende med en socioøkonomisk dårligt stillet baggrund, migrantbaggrund, flygtningebaggrund eller romabaggrund, dem med synlige og ikkesynlige handicap, dem med særlige uddannelsesbehov eller mentale sundhedsproblemer og dem, der bor i isolerede områder, øområder eller fjerntliggende områder såsom regionerne i EU's yderste periferi, i overensstemmelse med de nationale forhold). En sådan strategi med tilstrækkelig finansiering og ledsaget af en klar gennemførelses- og evalueringsplan bør også baseres på et struktureret samarbejde mellem aktører, der repræsenterer forskellige politikområder, forvaltningsniveauer og uddannelsesniveauer.

2.

de udvikler eller eventuelt yderligere styrker dataindsamlings- og overvågningssystemer på nationalt, regionalt og lokalt plan, så der systematisk kan indsamles kvantitative og kvalitative oplysninger om lærende samt om faktorer, der påvirker læringsresultater, navnlig socioøkonomisk baggrund. Disse systemer skal være i overensstemmelse med beskyttelsen af personoplysninger og den nationale lovgivning. De bør så vidt muligt sikre, at opdelte data og oplysninger om en lang række aspekter (herunder de lærendes egne synspunkter) er tilgængelige på forskellige politikniveauer og anvendes (eventuelt i anonymiseret form) til analyse, forebyggelse og tidlig indgriben, politikudformning og til styring, overvågning og evaluering af ovennævnte strategier.

3.

de som led i en integreret og omfattende strategi og i overensstemmelse med nationale forhold kombinerer forebyggelses-, interventions- og kompensationsforanstaltninger som f.eks. dem, der foreslås i politikrammen i bilaget for at støtte:

4.

de i henhold til nationale, regionale og lokale behov optimerer anvendelsen af nationale midler og EU-midler til investering i infrastruktur, uddannelse, værktøjer og ressourcer for at øge inklusion, ligestilling og trivsel på uddannelsesområdet, herunder EU-midler og -ekspertise til reformer og investeringer i infrastruktur, værktøjer, pædagogik og skabelse af sunde læringsmiljøer, navnlig Erasmus+, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, programmet for et digitalt Europa, Horisont Europa, instrumentet for teknisk støtte, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden osv., og sikrer, at anvendelsen af midlerne er i overensstemmelse med den overordnede strategi

5.

de rapporterer om deres strategi, hidtidige foranstaltninger, relevante overvågnings- og evalueringsordninger og det budget, der er afsat inden for rammerne af de eksisterende rapporteringsordninger for det europæiske uddannelsesområde (herunder inden for strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (2021-2030)), idet de samtidig leverer input til det europæiske semester.

6.

de aktivt inddrager unge i gennemførelsen af Rådets henstilling, bl.a. gennem EU's ungdomsdialog, for at sikre, at der lyttes til og tages hensyn til de holdninger, synspunkter og behov, som findes hos blandt andet unge fra en dårligt stillet baggrund.

1.

støtte gennemførelsen af Rådets henstilling samt relaterede initiativer såsom den europæiske børnegaranti og den styrkede ungdomsgaranti ved at fremme gensidig læring og udveksling mellem medlemsstaterne og alle relevante interessenter om uddannelsesmæssig succes for alle ved:

2.

støtte udvikling og formidling af vejledningsmateriale og -ressourcer om uddannelsesmæssig succes for alle lærende (herunder om integration af migranter og sprogindlæring) i samarbejde med medlemsstaterne og til deres frivillige afbenyttelse, herunder ved yderligere at udvikle og fremme det europæiske værktøjssæt for skoler om fremme af inkluderende uddannelse og tackling af skolefrafald, kompendiet over inspirationspraksis om inkluderende uddannelse og medborgerkundskab og Cedefops VET-værktøjskasse til håndtering af uddannelsesfrafald

3.

støtte muligheder for faglig udvikling af undervisningspersonale og andre interessenter ved at:

4.

at overvåge og rapportere om gennemførelsen af Rådets henstilling inden for de eksisterende ordninger for det europæiske uddannelsesområde (herunder inden for strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet) og det europæiske semester (herunder den reviderede sociale resultattavle).

5.

at overvåge og regelmæssigt rapportere om fremskridt hen imod målene på EU-plan inden for rammerne af rapporter om det europæiske uddannelsesområde, i tæt samarbejde med Den Stående Gruppe vedrørende Indikatorer og Benchmarks at overveje, hvordan overvågningen på EU-plan kan forbedres, navnlig ved at vurdere eksisterende indikatorer på EU-plan og, hvis det er relevant og nødvendigt, at foreslå nye indikatorer, navnlig vedrørende inklusion og lighed.