(1)

En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for at styrke Unionens bæredygtige konkurrenceevne, støtte en genopretning med høj beskæftigelse efter covid-19-pandemien og sikre en socialt retfærdig digital og grøn omstilling. Folk er nødt til at holde trit med udviklingen på arbejdsmarkedet ved opgradere deres færdigheder. Nye og bedre færdigheder baner vej for flere muligheder og klæder folk på til at spille en aktiv rolle i håndteringen af omstillinger på arbejdsmarkedet og fuldt ud deltage i samfundet i en tid med demografiske forandringer. Desuden kan opkvalificering og omskoling af voksne være effektive redskaber til at fremme social retfærdighed og inklusion med henblik på en retfærdig omstilling.

(2)

I henhold til artikel 14, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder (1) har enhver ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse. Ifølge det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder (»søjlen«), som blev proklameret i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017 (2), har alle ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet. Søjlens fjerde princip vedrører aktiv beskæftigelsesstøtte for at opretholde alles ret til rettidig og skræddersyet bistand til at forbedre udsigter til beskæftigelse eller selvstændig virksomhed. Søjlens femte princip om sikker og fleksibel beskæftigelse understreger, at arbejdstagere uanset ansættelsesforholdets art og varighed har ret til rimelig og lige behandling, for så vidt angår arbejdsvilkår, adgang til social beskyttelse og uddannelse.

(3)

Den 25. juni 2021 så Det Europæiske Råd med tilfredshed på de overordnede EU-mål for handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder i overensstemmelse med Portoerklæringen af 8. maj 2021 og støttede dermed ambitionen om at sikre, at mindst 60 % af alle voksne senest i 2030 deltager i uddannelsesforløb hvert år. Deltagelsen i voksenuddannelse i Unionen er imidlertid stagneret i de seneste ti år, og 21 medlemsstater opfyldte ikke Unionens mål for 2020. Under hensyntagen hertil vedtog Rådet resolutionen om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse 2021-2030 (3) for at støtte fremskridt hen imod Unionens overordnede mål for voksenuddannelse. Mange voksne, såsom personer i atypiske former for arbejde, ansatte i små og mellemstore virksomheder (SMV’er), arbejdsløse, inaktive og lavtuddannede, har alt for ofte ikke adgang til muligheder for udvikling af færdigheder.

(4)

I den europæiske dagsorden for færdigheder, der blev vedtaget af Kommissionen den 1. juli 2020, opfordres der til en revolution inden for færdigheder for at omdanne den økologiske og den digitale omstilling til muligheder for en hurtig og retfærdig genopretning. Det meddeles bl.a., at Kommissionen vil undersøge individuelle læringskonti som et redskab til at støtte opkvalificering og omskoling af voksne i den erhvervsaktive alder som supplement til andre tiltag, der er rettet mod arbejdsgivere og udbydere af uddannelse og erhvervsuddannelse.

(5)

Der vil være behov for færdigheder til den grønne omstilling og opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken i forbindelse med skiftet til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi som fastsat i den europæiske grønne pagt, som sigter mod at opnå klimaneutralitet senest i 2050. I Kommissionens meddelelse af 14. juli 2021»Fit for 55« anerkendes det, at den grønne omstilling kun kan lykkes, hvis Unionen har den kvalificerede arbejdsstyrke, der er nødvendig for at forblive konkurrencedygtig, og der peges på flagskibsforanstaltningerne i den europæiske dagsorden for færdigheder, der skal udstyre folk med de færdigheder, der er brug for i den grønne og den digitale omstilling.

(6)

Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 om Europas digitale årti anerkender manglen på personale med tilstrækkelige digitale færdigheder samt den skæve kønsfordeling blandt specialister inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM). Den gentager målet om, at mindst 80 % af Unionens befolkning senest i 2030 skal have i det mindste grundlæggende digitale færdigheder, og foreslår et mål på 20 mio. beskæftigede IKT-specialister med konvergens mellem kvinder og mænd senest i 2030. I Kommissionens forslag af 15. september 2021 om vejen mod det digitale årti foreslås det, at der etableres en ramme for at fremme disse mål. I handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 af 30. september 2020 understreges det, at teknologiske midler bør anvendes til at lette tilgængeligheden og styrke fleksibiliteten i læringsmulighederne, herunder opkvalificering og omskoling.

(7)

I Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa« opfordres der til konkret handling for at gøre livslang læring til en realitet for alle og sikre, at uddannelse kan holde trit med og bidrage til at virkeliggøre den dobbelte omstilling.

(8)

I Rådets konklusioner af 8. juni 2020 (4) opfordres medlemsstaterne til under hensyntagen til nationale forhold og med respekt af arbejdsmarkedsparternes rolle og autonomi at undersøge mulige modeller for offentlig og privat finansiering af livslang læring og udvikling af færdigheder på individuelt plan, eftersom bæredygtig finansiering er særlig vigtig i forbindelse med en manglende kvalificeret arbejdsstyrke, og at være særlig opmærksom[me] på sårbare grupper og lavtuddannede arbejdstagere, og Kommissionen opfordres til i overensstemmelse med sine kompetencer at støtte medlemsstaterne i denne indsats.

(9)

Utilstrækkelig økonomisk støtte til enkeltpersoner er en af de største hindringer for deltagelse i læring. De generelle offentlige og private investeringer er utilstrækkelige. Størstedelen af den jobrelaterede uddannelse i Unionen er arbejdsgiverfinansieret. Mange virksomheder, navnlig SMV’er, tilbyder eller finansierer imidlertid ikke uddannelse af deres personale, og enkeltpersoner i atypiske job har mindre eller ingen adgang til arbejdsgiverfinansieret uddannelse. Sådanne uligheder kan underminere den enkeltes velfærd og sundhed, mindske den økonomiske konkurrenceevne og resultere i forspildte muligheder og hindringer for innovation, og folk risikerer at sakke bagud i omstillingen til mere bæredygtige økonomiske aktiviteter.

(10)

Ud over de direkte omkostninger er tidsmæssige begrænsninger en vigtig faktor, der forhindrer voksne i at søge uddannelse. Selv om der findes ordninger for betalt uddannelsesorlov i de fleste medlemsstater (5), er bevidstheden om og anvendelsen af uddannelsesorlov blandt voksne i den erhvervsaktive alder ofte begrænset, og ordningerne omfatter ofte ikke atypiske arbejdstagere eller giver ikke voksne mulighed for at søge uddannelse i perioder med arbejdsløshed eller lav økonomisk aktivitet.

(11)

Mange voksne, især blandt lavtuddannede og i de grupper, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, er ikke motiverede til at uddanne sig. De er måske ikke bevidst om deres egne uddannelsesbehov og ved måske ikke, om der er adgang til støtte og uddannelse, eller om den er af god kvalitet og anerkendes på arbejdsmarkedet. Desuden er folk måske ikke motiveret til at deltage i uddannelse, der er blevet valgt, uden at de er blevet hørt, og som ikke er skræddersyet til deres behov.

(12)

Der er behov for en ny tilgang til opkvalificering og omskoling i Unionen. Den bør supplere eksisterende instrumenter og følge op på politiske tilsagn ved at myndiggøre de enkelte og give dem den støtte og de værktøjer, de har brug for til at opkvalificere eller omskole sig, på alle færdighedsniveauer.

(13)

I sin udtalelse af 16. august 2021 om Unionens initiativ vedrørende individuelle læringskonti og styrkelse af uddannelsestilbud i Europa anfører Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse, at et sådant initiativ bør bidrage til større engagement, motivation og deltagelse i uddannelse blandt voksne. Den største udfordring er at forbedre matchningen af færdigheder og job og sikre adgang til varierede uddannelsesmuligheder af høj kvalitet gennem mere relevant og bedre målrettet undervisning. Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse fremhæver i sin udtalelse, at valget af finansieringsmekanismer og skræddersyede incitamenter for hver målgruppe på nationalt plan bør følge nationale behov og prioriteter.

(14)

Én mulig måde at håndtere de ovenfor anførte problemer på er ved at give folk direkte støtte via uddannelsesrettigheder i form af individuelle læringskonti. Det indebærer også, at der indføres en bred befordrende ramme, der giver enkeltpersoner adgang til uddannelsesmuligheder, information, vejledning, betalt uddannelsesorlov og anerkendelse af uddannelsesresultater. Denne tilgang kan supplere eksisterende initiativer på nationalt plan.

(15)

Det henstilles, at der fastsættes en individuel uddannelsesrettighed på nationalt plan i overensstemmelse med folks uddannelsesbehov (6) og under hensyntagen til andre eksisterende instrumenter. En graduering af finansieringen efter behov kan øge initiativets effektivitet. Medlemsstaterne kan indføre yderligere uddannelsesrettigheder til enkeltpersoner med størst behov, afhængigt af den nationale kontekst og udviklingen på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne kan f.eks. supplere individuelle læringskonti i strategiske sektorer (7) for at støtte den grønne og den digitale omstilling. Ud over finansielle rettigheder er relevansen, nytten og anerkendelsen af uddannelse afgørende faktorer, der påvirker deltagelsen i opkvalificering og omskoling. Det henstilles også, at arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter høres om disse spørgsmål.

(16)

Individuelle læringskonti bør give folk mulighed for at akkumulere og bruge uddannelsesrettigheder over en bestemt periode, der fastsættes på nationalt plan, således at de kan tage længere eller dyrere uddannelse eller uddanne sig i økonomiske nedgangstider som svar på nye behov for færdigheder. Enkeltpersoner bør kunne bevare deres individuelle uddannelsesrettigheder uafhængigt af deres arbejdsmarkedsstatus eller erhvervsmæssige status og på tværs af karriereskift. Medlemsstaterne opfordres til at fastsætte regler for udløb af rettighederne for at give de lærende et incitament til at gøre fuld brug af deres rettigheder.

(17)

Muligheden for at tillade bevarelsen af individuelle uddannelsesrettigheder i perioder, hvor personen bor i en anden medlemsstat, eller anvendelsen fra udlandet af individuelle uddannelsesrettigheder for at få adgang til anerkendt og kvalitetssikret uddannelse, som er optaget i det nationale register over deres læringskonto, bør fremmes. Muligheden for at overføre rettigheder mellem medlemsstaterne er et ønskværdigt element på længere sigt, som der er behov for at undersøge nærmere under hensyntagen til de mulige konsekvenser for nationale arbejdsmarkeder.

(18)

For at hjælpe enkeltpersoner med at finde et passende uddannelsesforløb og dermed øge deres motivation til at lære er det nødvendigt, at der er adgang til karrierevejlednings- og valideringsmuligheder. Der er også behov for ajourførte offentlige registre over anerkendt uddannelse via særlige fælles nationale digitale portaler, der er tilgængelige for alle, herunder folk med handicap, og som helst skal være opkoblet til Europass-platformen.

(19)

Det henstilles, at individuelle læringskonti anvendes til at få adgang til validering, herunder muligheder for vurdering af færdigheder. Kommissionens nylige evaluering af arbejdet inden for rammerne af Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (8) peger på, at der er sket betydelige fremskridt, men identificerer også vedvarende udfordringer og foreslåede løsninger. Det er navnlig nødvendigt at yde skræddersyet støtte til den enkelte og sikre tættere koordinering med vejledningstjenester og effektiv tilpasning af valideringsinitiativer for dårligt stillede og sårbare grupper. Medlemsstaterne opfordres til at tilskynde til tilvejebringelse af mikroeksamensbeviser, hvor det er relevant, på grundlag af identificerede behov i overensstemmelse med Rådets henstilling af 16. juni 2022 om mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed (9).

(20)

Denne henstilling støtter gennemførelsen af betalt uddannelsesorlov. Hvis arbejdstagerne har tilstrækkelig adgang til betalt uddannelsesorlov, kan de beholde deres løn eller modtage en indkomsterstatning i uddannelsesperioder. Medlemsstaterne opfordres til at indlede en dialog med arbejdsmarkedets parter om ordninger, der giver ansatte mulighed for at deltage i uddannelse i arbejdstiden ved brug af deres individuelle læringskonti under hensyntagen til nationale uddannelsesmuligheder og -ordninger. I denne forbindelse bør der også tages hensyn til SMV’ers og navnlig mikrovirksomheders situation.

(21)

Bredere opsøgende aktiviteter og oplysningsaktiviteter og -kampagner er afgørende for betydeligt at forbedre andelen af voksne, der deltager i læringsmuligheder, navnlig blandt grupper med lav bevidsthed om opkvalificering og omskoling, såsom de grupper, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Et samarbejde mellem offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter baseret på den fælles forståelse af, at opkvalificering og omskoling er en investering, kan øge effektiviteten af opsøgende aktiviteter og oplysningsaktiviteter. Fokus på tilgængelighed bør gøre det lettere for voksne med handicap at deltage.

(22)

Overvågning på nationalt plan og løbende forbedring af de individuelle læringskonti og af den befordrende ramme er afgørende for at støtte gennemførelsen af denne henstilling. Efterfølgende tilpasninger kunne vedrøre antallet af individuelle uddannelsesrettigheder, de prioriterede grupper eller en brugervenlig integrering af de forskellige elementer i den befordrende ramme.

(23)

Tilstrækkelig finansiering er et afgørende element for at sikre vellykkede ordninger for individuelle læringskonti. En national ordning med individuelle læringskonti kunne gøre det lettere at dele omkostningerne mellem forskellige finansieringskilder, såsom offentlige myndigheder, arbejdsgivere og fonde, der forvaltes af arbejdsmarkedets parter, ved at give forskellige finansieringskilder mulighed for at bidrage til den individuelle læringskonto. En kombination af offentlige og private finansieringskilder bør sikre initiativets bæredygtighed i medlemsstaterne, hvilket er helt afgørende for dets succes. En sådan kombination af finansieringskilder gør det lettere for arbejdsgiverne at graduere støtten og den supplerende støtte til deres ansatte, enten frivilligt eller som et resultat af kollektive overenskomster.

(24)

Unionens fonde, som støtter voksenuddannelsesordninger, såsom Den Europæiske Socialfond Plus (10), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (11) og Fonden for Retfærdig Omstilling (12), samt, hvor det er relevant, genopretnings- og resiliensfaciliteten (13) under Next Generation EU og skræddersyet ekspertise gennem instrumentet for teknisk støtte (14) kan understøtte oprettelsen af individuelle læringskonti og en befordrende ramme herfor. Gensidig læring fremmet af Kommissionen kan også støtte processen.

(25)

Denne henstilling berører ikke medlemsstaternes enekompetence og kompetencefordelingen i de enkelte medlemsstater på nationalt, regionalt eller lokalt plan med hensyn til finansieringen, tilrettelæggelsen og indholdet af deres voksenuddannelsessystemer. Den forhindrer ikke medlemsstaterne i at opretholde eller fastsætte andre eller mere vidtgående bestemmelser for voksenuddannelse end dem, der henstilles til i denne henstilling.

(26)

Medlemsstaterne bør inddrage arbejdsmarkedets parter og alle relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, i udformningen af reformer. Denne henstilling respekterer fuldt ud arbejdsmarkedets parters autonomi, herunder i de tilfælde, hvor de er ansvarlige for at oprette og forvalte uddannelsesordninger.

(27)

De foranstaltninger, der er beskrevet i denne henstilling, erstatter ikke og har ikke til formål at gribe ind i arbejdsgiveres, offentlige og private arbejdsformidlingers eller andre uddannelsesudbyderes uddannelsestilbud og bør heller ikke erstatte offentlig støtte til uddannelsesinstitutioner eller andre former for støtte. Yderligere administrative byrder bør minimeres,

1.

2.

3.

Det henstilles, at grænsearbejdere og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder i en anden medlemsstat end den, hvor de har lovligt ophold, er dækket i den medlemsstat, hvor de arbejder.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

—

Karrierevejledning og validering

12.

—

Et nationalt register over støtteberettigede uddannelses-, karrierevejlednings- og valideringsmuligheder af høj kvalitet

13.

14.

15.

16.

17.

—

Fælles national digital portal til støtte for individuelle læringskonti

18.

—

Betalt uddannelsesorlov

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.