This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022D2542
Council Implementing Decision (EU) 2022/2542 of 19 December 2022 amending Implementing Decision (EU) 2018/1904 authorising the Netherlands to introduce a special measure derogating from Article 285 of Directive 2006/112/EC on the common system of value added tax
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2542 af 19. december 2022 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1904 om at give Nederlandene tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 285 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2542 af 19. december 2022 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1904 om at give Nederlandene tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 285 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
ST/15298/2022/INIT
EUT L 328 af 22.12.2022, pp. 105–106
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
22.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 328/105 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/2542
af 19. december 2022
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1904 om at give Nederlandene tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 285 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1904 (2) fik Nederlandene tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 285 i direktiv 2006/112/EF, for at momsfritage afgiftspligtige personer med en årlige omsætning på højst 25 000 EUR (»den særlige foranstaltning«). |
|
(2) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1904 skal udløbe den 31. december 2022. Ved brev af 23. august 2022 anmodede Nederlandene om tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning i en yderligere periode indtil den 31. december 2024, som er fristen for medlemsstaternes gennemførelse af Rådets direktiv (EU) 2020/285 (3). Det følger af nævnte direktiv, at medlemsstaterne fra den 1. januar 2025 vil kunne momsfritage levering af varer og ydelser, der foretages af afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning i en given medlemsstat ikke overstiger 85 000 EUR eller modværdien i national valuta. |
|
(3) |
Ved brev af 25. august 2022 fremsendte Kommissionen i medfør af artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF Nederlandenes anmodning til de øvrige medlemsstater, med undtagelse af Spanien. Ved brev af 26. august fremsendte Kommissionen den pågældende anmodning til Spanien. Ved brev af 29. august 2022 underrettede Kommissionen Nederlandene om, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen. |
|
(4) |
Den særlige foranstaltning er i overensstemmelse med direktiv 2006/112/EF, som ændret ved direktiv (EU) 2020/285, som tager sigte på at mindske små virksomheders overholdelsesbyrde og forhindre konkurrenceforvridninger på det indre marked. |
|
(5) |
Den særlige foranstaltning vil fortsat være frivillig for afgiftspligtige personer, som stadig kan vælge den almindelige momsordning i henhold til artikel 290 i direktiv 2006/112/EF. |
|
(6) |
Ifølge de oplysninger, Nederlandene har indgivet, vil den særlige foranstaltning kun have en ubetydelig indvirkning på de samlede indtægter fra afgifter, der opkræves ved det endelige forbrug. |
|
(7) |
Efter ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/769 (4) skal Nederlandene ikke foretage nogen kompensationsberegning for så vidt angår oversigten over momsbaserede egne indtægter for regnskabsåret 2022 og fremefter. |
|
(8) |
Eftersom den særlige foranstaltning har haft en positiv virkning med hensyn til at forenkle momsrelaterede forpligtelser, idet den har mindsket den administrative byrde og overholdelsesomkostningerne for både små virksomheder og skattemyndighederne, og eftersom den ikke har nogen større indvirkning på de samlede momsindtægter, bør Nederlandene gives tilladelse til at anvende den særlige foranstaltning, der er fastsat ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1904. |
|
(9) |
Anvendelsen af den særlige foranstaltning bør være tidsbegrænset. Tidsbegrænsningen bør være tilstrækkelig til, at Kommissionen kan vurdere den nuværende tærskels effektivitet og hensigtsmæssighed. Endvidere skal medlemsstaterne i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2020/285 senest den 31. december 2024 vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nævnte direktivs artikel 1, og de skal anvende disse bestemmelser fra den 1. januar 2025. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade Nederlandene at anvende den særlige foranstaltning indtil den 31. december 2024. |
|
(10) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1904 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 2 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1904 affattes således:
»Artikel 2
Denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2024.«
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Nederlandene.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2022.
På Rådets vegne
J. SÍKELA
Formand
(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.
(2) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1904 af 4. december 2018 om at give Nederlandene tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 285 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 310 af 6.12.2018, s. 25).
(3) Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt (EUT L 62 af 2.3.2020, s. 13).
(4) Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/769 af 30. april 2021 om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (EUT L 165 af 11.5.2021, s. 9).