EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D2443

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2443 af 12. december 2022 om ændring af afgørelse 2010/96/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker

ST/14799/2022/INIT

EUT L 319 af 13.12.2022, p. 84–85 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/2443/oj

13.12.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/84


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/2443

af 12. december 2022

om ændring af afgørelse 2010/96/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. februar 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/96/FUSP (1) om oprettelse af Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia).

(2)

Den 10. december 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/2032 (2) om forlængelse af EUTM Somalias mandat indtil den 31. december 2022.

(3)

I forbindelse med den holistiske strategiske revision af FSFP's engagement i Somalia og på Afrikas Horn har Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité anbefalet, at EUTM Somalias mandat forlænges yderligere indtil den 31. december 2024.

(4)

Afgørelse 2010/96/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2010/96/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   EUTM Somalia støtter navnlig udviklingen af det somalisk ejede uddannelsessystem med henblik på i princippet gradvist at overdrage ansvaret for uddannelsen til SNAF inden udgangen af 2024. EUTM Somalia fungerer som mentor i forbindelse med somalisk ejet og somalisk ydet uddannelse og opretholder kapaciteten til at følge og vurdere de enheder, den har uddannet.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   EUTM Somalia bistår også i fornødent omfang andre EU-aktører, så vidt midler og kapacitet rækker, med gennemførelsen af deres respektive mandater på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område i Somalia, herunder navnlig EUCAP Somalia, der er oprettet ved Rådets afgørelse 2012/389/FUSP (*1), for så vidt angår interoperabilitet mellem SNAF og de somaliske politistyrker. EUTM Somalia letter desuden støtte fra den europæiske fredsfacilitet, der er oprettet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 (*2), navnlig ved at rådgive SNAF om fastlæggelse af den nødvendige bistand samt Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne om levering af sådan bistand.

(*1)  Rådets afgørelse 2012/389/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions kapacitetsopbyggende mission i Somalia (EUCAP Somalia) (EUT L 187 af 17.7.2012, s. 40)."

(*2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/528 (EUT L 102 af 24.3.2021, s. 14).«"

2)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   De fælles udgifter til EU-militærmissionen administreres i overensstemmelse med afgørelse (FUSP) 2021/509.«

b)

Der tilføjes følgende stykke:

»9.   Det finansielle referencebeløb for de fælles udgifter til EU-militærmissionen for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2024 udgør 29 802 052 EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 51, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2021/509, er 0 % til forpligtelser og 0 % til betalinger.«

3)

Artikel 12, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.   EU-militærmissionens mandat udløber den 31. december 2024.

3.   Denne afgørelse ophæves fra den dato, hvor EU-hovedkvarteret, forbindelses- og støttekontoret i Nairobi og støtteenheden i Bruxelles i overensstemmelse med de planer, der er godkendt for så vidt angår EU-militærmissionens afslutning, afvikles, jf. dog de procedurer, der er fastlagt i afgørelse (FUSP) 2021/509 vedrørende EU-militærmissionens revision og regnskabsaflæggelse.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2022.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2010/96/FUSP af 15. februar 2010 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUT L 44 af 19.2.2010, s. 16).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2032 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/96/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUT L 419 af 11.12.2020, s. 28).


Top