Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D2335

    Rådets afgørelse (EU) 2022/2335 af 28. november 2022 om ændring af afgørelse (EU) 2015/2169 om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side

    ST/12600/2022/INIT

    EUT L 309 af 30.11.2022, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/2335/oj

    30.11.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 309/6


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/2335

    af 28. november 2022

    om ændring af afgørelse (EU) 2015/2169 om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 167, stk. 3, og artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 1. oktober 2015 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2015/2169 (1) om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side.

    (2)

    Protokollen om kulturelt samarbejde (»protokollen«) (2), der er knyttet som bilag til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (3) (»aftalen«), fastsætter rammerne for parternes samarbejde om at lette udvekslingen af kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser, herunder i den audiovisuelle sektor.

    (3)

    Protokollen indeholder bestemmelser om audiovisuelle samproduktioners ret til at drage fordel af parterne i aftalens respektive ordninger.

    (4)

    I henhold til protokollens artikel 5, stk. 8, litra b), fornyes retten efter den oprindelige periode på tre år for yderligere følgende perioder af samme varighed, medmindre en part bringer retten til ophør ved skriftlig meddelelse mindst tre måneder før udløbet af den oprindelige eller følgende perioder.

    (5)

    I henhold til artikel 3, stk. 1, i afgørelse (EU) 2015/2169 underretter Kommissionen Republikken Korea om Unionens hensigt om ikke at forlænge rettighedsperioden for audiovisuel samproduktion, medmindre Rådet efter forslag fra Kommissionen fire måneder før udløbet af den periode, for hvilken en sådan rettighedsperiode gælder, enstemmigt indvilliger i at videreføre denne.

    (6)

    Ved sin dom af 1. marts 2022 i sag C-275/20, Kommissionen mod Rådet (4), afgjorde Domstolen, at proceduren i artikel 3, stk. 1, i afgørelse (EU) 2015/2169 ikke er i overensstemmelse med artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), for så vidt som den kræver, at Rådet træffer afgørelse med enstemmighed. Den gældende afstemningsregel for vedtagelse af afgørelser såsom dem, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, i afgørelse (EU) 2015/2169, bør være den, der er fastsat i artikel 218, stk. 8, første afsnit, i TEUF, dvs. afstemning med kvalificeret flertal i Rådet.

    (7)

    Kravet om, at Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når det skal træffe afgørelse om videreførelse af rettighedsperioden, bør derfor ophæves.

    (8)

    For at dommen kan gennemføres hurtigt, bør denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 266 i TEUF træde i kraft på dagen for vedtagelsen —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I artikel 3, stk. 1, i afgørelse (EU) 2015/2169 udgår tredje punktum.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2022.

    På Rådets vegne

    V. BALAŠ

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (EU) 2015/2169 af 1. oktober 2015 om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (EUT L 307 af 25.11.2015, s. 2).

    (2)  EUT L 127 af 14.5.2011, s. 1418.

    (3)  EUT L 127 af 14.5.2011, s. 6.

    (4)  Domstolens dom af 1. marts 2022, Kommissionen mod Rådet, sag C-275/20, ECLI:EU:C:2022:142.


    Top