1.   Som undtagelse fra artikel 8 i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1) gælder en overgangsperiode med hensyn til reservekrav fra 1. januar 2023 til 7. februar 2023 for institutter, der er beliggende i Kroatien.

2.   Reservekravsgrundlaget for det enkelte institut, der er beliggende i Kroatien, skal for overgangsperioden fastsættes i forhold balancen pr. 31. oktober 2022. Hrvatska narodna banka skal anmode institutter, der er beliggende i Kroatien, om at indberette deres reservekravsgrundlag i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). Hrvatska narodna banka skal anmode institutter, der er beliggende i Kroatien og omfattet af undtagelsen efter artikel 9, stk. 1 eller 2, eller artikel 9, stk. 5, litra a), i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), om at beregne reservekravsgrundlaget for overgangsperioden på grundlag af deres balance pr. 30. september 2022.

3.   Hvad angår overgangsperioden med hensyn til reservekrav, beregnes mindstereserverne for et institut, der er beliggende i Kroatien, enten af det pågældende institut eller af Hrvatska narodna banka. Den part, der beregner mindstereserverne, forelægger den anden part sin beregning, således at denne har tilstrækkelig tid til at verificere den og fremsende revisioner. De beregnede mindstereserver, herunder eventuelle revisioner heraf, bekræftes af de to parter senest 20. december 2022. Hvis den part, som modtager en meddelelse, ikke bekræfter beløbet for mindstereserver senest den 20. december 2022, anses denne for at have anerkendt, at det beregnede beløb gælder for overgangsperioden med hensyn til reservekrav.

4.   Afgørelsens artikel 3, stk. 2-4, gælder tilsvarende for institutter, der er beliggende i Kroatien, således at disse institutter for deres første reservekravsperiode kan fratrække alle passiver i forhold til institutter i Kroatien i deres reservekravsgrundlag, uanset at sådanne institutter på tidspunktet for beregning af mindstereserver ikke vil forekomme på listen over institutter, som er underlagt mindstereservekrav i artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1).

1.   Reservekravsperioden for institutter, som er beliggende i andre medlemsstater, der har euroen som valuta, jf. artikel 8 i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1), berøres ikke af overgangsperioden med hensyn til reservekrav for institutter, der er beliggende i Kroatien.

2.   Institutter, som er beliggende i andre medlemsstater, der har euroen som valuta, kan beslutte at fratrække alle passiver i forhold til institutter beliggende i Kroatien fra reservekravsgrundlaget for reservekravsperioden fra 21. december 2022 til 7. februar 2023 og reservekravsperioden fra 8. februar til 21. marts 2023, uanset at disse institutter på tidspunktet for beregning af mindstereserver ikke vil forekomme på listen over institutter, der er underlagt mindstereservekrav som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1).

3.   Institutter, som er beliggende i andre medlemsstater, der har euroen som valuta, og som beslutter sig for at fratrække passiver i forhold til institutter beliggende i Kroatien i henhold til stk. 2, skal vedrørende reservekravsperioden fra 21. december 2022 til 7. februar 2023 og reservekravsperioden fra 8. februar til 21. marts 2023 beregne deres mindstereserver på grundlag af deres balance pr. henholdsvis 31. oktober 2022 og 31. december 2022 og indberette statistisk information i overensstemmelse med del 1 i bilag III til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), der viser de institutter beliggende i Kroatien, som allerede er omfattet af ECB's mindstereservesystem.

Dette berører ikke institutternes forpligtelse til at indberette statistisk information for de pågældende perioder i henhold til tabel 1 i del 2 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), hvor institutter, der er beliggende i Kroatien, fortsat vises som banker beliggende i »resten af verden«.

Tabellerne indberettes i overensstemmelse med de tidsfrister og procedurer, der er fastsat i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2).

4.   For de reservekravsperioder, der starter i december 2022 og februar 2023, beregner institutter beliggende i andre medlemsstater, der har euroen som valuta og er omfattet af undtagelsen i henhold til artikel 9, stk. 1 eller 2, eller artikel 9, stk. 5, litra a), i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), og som beslutter sig for at fratrække passiver i forhold til institutter beliggende i Kroatien i henhold til stk. 2, deres mindstereserver på grundlag af deres balance pr. 30. september 2022 og indberetter statistisk information i overensstemmelse med del 1 i bilag III til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), der viser institutter beliggende i Kroatien, som allerede er underlagt ECB's mindstereservesystem.

For de reservekravsperioder, der starter i marts og maj 2023, beregner institutter beliggende i andre medlemsstater, der har euroen som valuta og er omfattet af undtagelsen i henhold til artikel 9, stk. 1 eller 2, eller artikel 9, stk. 5, litra a), i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), og som beslutter sig for at fratrække passiver i forhold til institutter beliggende i Kroatien i henhold til stk. 2, deres mindstereserver på grundlag af deres balance pr. 31. december 2022 og indberetter statistisk information i overensstemmelse med del 1 i bilag III til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), der viser institutter beliggende i Kroatien, som allerede er underlagt ECB's mindstereservesystem.

Dette berører ikke institutternes forpligtelse til at indberette statistisk information for de pågældende perioder i henhold til tabel 1 i del 2 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), hvor institutter, der er beliggende i Kroatien, fortsat vises som banker beliggende i »resten af verden«.

Den statistiske information indberettes i overensstemmelse med de tidsfrister og procedurer, der er fastsat i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2).

1.   Denne afgørelse får virkning på den dato, hvor den meddeles til adressaterne.

2.   Den finder anvendelse fra den 1. november 2022.

3.   I mangel af særlige bestemmelser i denne afgørelse finder bestemmelserne i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1) og forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) anvendelse.