Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D1969

    Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1969 af 17. oktober 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/489 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for dialogen mellem Beograd og Pristina og for andre regionale spørgsmål vedrørende det vestlige Balkan

    ST/12738/2022/INIT

    EUT L 270 af 18.10.2022, p. 92–92 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/1969/oj

    18.10.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 270/92


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/1969

    af 17. oktober 2022

    om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/489 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for dialogen mellem Beograd og Pristina og for andre regionale spørgsmål vedrørende det vestlige Balkan

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 2. april 2020 besluttede Rådet at udnævne en særlig EU-repræsentant (EUSR) for dialogen mellem Beograd og Pristina og for andre regionale spørgsmål vedrørende det vestlige Balkan.

    (2)

    Den 2. april 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/489 (1) om udnævnelse af Miroslav LAJČÁK til Den Europæiske Unions særlige repræsentant ("EUSR") for dialogen mellem Beograd og Pristina og for andre regionale spørgsmål vedrørende det vestlige Balkan. EUSR's mandat er blevet forlænget successivt, senest ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1240 (2), og udløber den 31. august 2024.

    (3)

    Efter den midlertidige overførsel af visse af EULEX Kosovos opgaver til EUSR for dialogen mellem Beograd og Pristina og for andre regionale spørgsmål vedrørende det vestlige Balkan bør der tildeles supplerende midler til EUSR. Det finansielle referencebeløb bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, i afgørelse (FUSP) 2020/489 affattes således:

    »Det finansielle referencebeløb til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat for perioden fra den 1. september 2022 til den 31. august 2024 udgør 5 200 000 EUR.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 17. oktober 2022.

    På Rådets vegne

    J. BORRELL FONTELLES

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2020/489 af 2. april 2020 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for dialogen mellem Beograd og Pristina og for andre regionale spørgsmål vedrørende det vestlige Balkan (EUT L 105 af 3.4.2020, s. 3).

    (2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1240 af 18. juli 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/489 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for dialogen mellem Beograd og Pristina og for andre regionale spørgsmål vedrørende det vestlige Balkan (EUT L 190 af 19.7.2022, s. 131).


    Top