Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D1400

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1400 af 11. august 2022 om ændring af Rådets direktiv 2008/72/EF for at forlænge den periode, hvori medlemsstaterne kan træffe afgørelse om betingelserne for indførsel af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø fra tredjelande (meddelt under nummer C(2022) 5723)

    C/2022/5723

    EUT L 213 af 16.8.2022, p. 57–58 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1400/oj

    16.8.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 213/57


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1400

    af 11. august 2022

    om ændring af Rådets direktiv 2008/72/EF for at forlænge den periode, hvori medlemsstaterne kan træffe afgørelse om betingelserne for indførsel af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø fra tredjelande

    (meddelt under nummer C(2022) 5723)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 2008/72/EF af 15. juli 2008 om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø (1), særlig artikel 16, stk. 2, andet afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/72/EF skal Kommissionen træffe afgørelse om, hvorvidt formerings- og plantemateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø, der er produceret i et tredjeland og frembyder de samme garantier med hensyn til leverandørens forpligtelser, identitet, karakteristika, plantesundhed, vækstmedium, emballering, inspektionsordninger, mærkning og lukning, på alle disse punkter kan ligestilles med formerings- og plantemateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø, der er produceret i Unionen og opfylder kravene og betingelserne i nævnte direktiv.

    (2)

    Indtil Kommissionen har truffet en sådan afgørelse, kan medlemsstater, der indfører sådant materiale fra tredjelande, i øjeblikket indtil den 31. december 2022 anvende betingelser for indførsel, der mindst svarer til dem, der gælder for tilsvarende EU-produkter.

    (3)

    Der foreligger imidlertid ikke tilstrækkelige oplysninger om de gældende betingelser i tredjelande til, at Kommissionen kan træffe en sådan afgørelse vedrørende noget tredjeland.

    (4)

    For ikke at ødelægge handelsmønstrene bør den periode, hvori det er tilladt for medlemsstaterne at anvende betingelser, der mindst svarer til dem, der gælder for tilsvarende EU-produkter, forlænges til efter den 31. december 2022. I betragtning af de investeringer og den tid, det kræver at producere disse produkter i overensstemmelse med betingelserne for indførsel, bør denne periode forlænges med syv år.

    (5)

    Direktiv 2008/72/EF bør derfor ændres.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I artikel 16, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2008/72/EF ændres datoen »31. december 2022« til »31. december 2029«.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2022.

    På Kommissionens vegne

    Stella KYRIAKIDES

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 205 af 1.8.2008, s. 28.


    Top