Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D1333

    Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1333 af 28. juli 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/2110 om Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA)

    ST/9385/2022/INIT

    EUT L 201 af 1.8.2022, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/1333/oj

    1.8.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 201/25


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/1333

    af 28. juli 2022

    om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/2110 om Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 9. december 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/2110 (1), som oprettede Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA) med et indledende mandat indtil den 8. august 2022, to år efter iværksættelsen af EUAM RCA.

    (2)

    Den 12. april 2022 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) på grundlag af den overordnede strategiske revision af EU's militære uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) og af EUAM RCA, at EUAM RCA's mandat forlænges indtil den 9. august 2024. Den 11. maj 2022 nåede PSC til enighed om, at EUAM RCA's mandat bør tilpasses situationen i Den Centralafrikanske Republik.

    (3)

    Afgørelse (FUSP) 2019/2110 bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (4)

    EUAM RCA gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Afgørelse (FUSP) 2019/2110 ændres som følger:

    1)

    Artikel 2, stk. 1, affattes således:

    »1.   De strategiske mål for EUAM RCA er at:

    a)

    støtte opbygningen af en regelbaseret ledelses- og forvaltningskapacitet i Den Centralafrikanske Republiks ministerium for indenrigsanliggender og offentlig sikkerhed i forbindelse med udformning, gennemførelse, opbygning og overvågning af alle relevante planlægningskategorier

    b)

    støtte en bæredygtig transformation af Den Centralafrikanske Republiks interne sikkerhedsstyrker og deres operationelle effektive funktion og deployering

    c)

    bistå med at udvikle en integreret støtte til Den Centralafrikanske Republiks interne sikkerhedsstyrker gennem tæt koordinering, der sikrer fælles handling og komplementaritet i indsatsen med de relevante aktører

    d)

    etablere et samlet situationsbillede gennem en specifik analytisk kapacitet, herunder på områder såsom strategisk kommunikation samt politisk og sikkerhedsmæssig udvikling

    e)

    støtte en strategisk kommunikationsindsats for at fremme Unionens værdier, fremme Unionens indsats og afsløre udenlandske styrkers krænkelser og misbrug af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i Den Centralafrikanske Republik.«

    2)

    Artikel 13, stk. 1, affattes således:

    »1.   Det finansielle referencebeløb til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM RCA for perioden fra 9. december 2019 til den 8. august 2022 udgør 30 352 481,10 EUR.

    Det finansielle referencebeløb til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM RCA for perioden fra den 9. august 2022 til den 9. august 2024 udgør 28 400 000,00 EUR.«

    3)

    Artikel 17, stk. 2, affattes således:

    »Den udløber den 9. august 2024.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 2022.

    På Rådets vegne

    M. BEK

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2110 af 9. december 2019 om Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA) (EUT L 318 af 10.12.2019, s. 141).


    Top