Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D0997

    Rådets afgørelse (EU) 2022/997 af 7. april 2022 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det tiende møde i partskonferencen under Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte, for så vidt angår forslaget om ændring af bilag A til nævnte konvention

    ST/7009/2022/INIT

    EUT L 168 af 27.6.2022, p. 63–64 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/997/oj

    27.6.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 168/63


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/997

    af 7. april 2022

    om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det tiende møde i partskonferencen under Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte, for så vidt angår forslaget om ændring af bilag A til nævnte konvention

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (»konventionen«) trådte i kraft den 17. maj 2004 og blev indgået på Unionens vegne ved Rådets afgørelse 2006/507/EF (1).

    (2)

    Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (2) gennemføres konventionen i Unionen.

    (3)

    I henhold til konventionens artikel 8 kan partskonferencen under konventionen opføre kemikalier i bilag A, B og/eller C til konventionen og angive kontrolforanstaltninger, der er knyttet til disse kemikalier.

    (4)

    På sit tiende møde forventes partskonferencen under konventionen at træffe en beslutning om opførelse af yderligere kemikalier i bilag A til konventionen.

    (5)

    For at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod yderligere udslip af perfluorhexansulfonsyre (PFHxS), salte heraf og PFHxS-beslægtede forbindelser er det nødvendigt at mindske eller forhindre fremstillingen og anvendelsen af disse kemikalier på globalt plan og at støtte deres optagelse i de relevante bilag til konventionen

    (6)

    Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det tiende møde i partskonferencen for til ændringerne i bilag A, bør fastlægges, da disse ændringer vil have bindende virkning for Unionen —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det tiende møde i partskonferencen under Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte, er under behørig hensyntagen til relevante henstillinger fra Komitéen for Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte at støtte opførelsen af perfluorhexansulfonsyre (PFHxS), salte heraf og PFHxS-beslægtede forbindelser i bilag A til konventionen uden specifikke undtagelser.

    Artikel 2

    I lyset af udviklingen på det tiende møde i partskonferencen under konventionen kan Unionens repræsentanter i samråd med medlemsstaterne aftale justeringer til den holdning, der er omhandlet i artikel 1, under koordineringsmøder på stedet uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 7. april 2022.

    På Rådets vegne

    J. DENORMANDIE

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse 2006/507/EF af 14. oktober 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 1).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).


    Top