EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D0660

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/660 af 21. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

ST/6035/2022/INIT

EUT L 120 af 21.4.2022, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/660/oj

21.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/11


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/660

af 21. april 2022

om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 17. marts 2014 afgørelse 2014/145/FUSP (1).

(2)

Unionen fordømmer fortsat tiltag og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet.

(3)

Rådet finder, at to enkeltpersoner bør tilføjes på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP, på grund af deres rolle i undermineringen af eller truslen mod Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed og på grund af, at de drager fordel af russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for annekteringen af Krim eller destabiliseringen af det østlige Ukraine.

(4)

Afgørelse 2014/145/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2014/145/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2022.

På Rådets vegne

J.-Y. LE DRIAN

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16).


BILAG

Følgende personer tilføjes på listen over personer, enheder og organer i bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP:

Personer

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

»211.

Serhiy Vitaliyovich KURCHENKO

(ukrainsk: Сергiй Вiталiйович Курченко, russisk: Сергей Витальевич КУРЧЕНКО)

Køn: mand

Fødselsdato: 21.9.1985

Fødested: Kharkiv, Ukraine

Nationalitet: ukrainsk

Serhiy Kurchenko er ukrainsk forretningsmand. Med støtte fra prorussiske separatister overtog han kontrollen over en række store anlæg inden for metal-, kemi- og energiindustrien i de separatistkontrollerede områder af Donbass. Hans selskab »Gaz-Alliance« monopoliserede kulminedriften i Donbass, efter at dets konkurrenter var blevet tvunget ud af markedet, angiveligt med hjælp fra Rusland. Han har organiseret og nydt fordel af den ulovlige ordning med eksport af kul fra Donbass til Rusland og Europa på trods af EU's sanktioner. Kul udvundet i Serhiy Kurchenkos miner er blevet omregistreret og ulovligt eksporteret via russiske havne.

Serhiy Kurchenko hjalp store russiske virksomheder og statsejede holdingselskaber med at omgå EU's restriktive foranstaltninger ved at fungere som deres underleverandør i de russiskkontrollerede områder. Han har været mellemmand i forbindelse med Ruslands eksport af gas, brændstof og elektricitet til de separatistkontrollerede dele af Donbass, hvilket har styrket deres uafhængige energiforsyninger og undermineret deres økonomiske integration med Ukraine. Desuden leverede han brændstof til den ulovligt besatte Krimhalvø. Derved styrkede han områdets uafhængige strømforsyninger. Han ejer ligeledes det største olielager på Krimhalvøen.

Han har derved draget fordel af russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for annekteringen af Krim eller destabiliseringen af det østlige Ukraine og har foretaget transaktioner med separatistgrupperne i Donbassregionen i Ukraine.

21.4.2022

234.

Yevgeniy Viktorovich PRIGOZHIN

(Евгений Ви'кторович ПРИГОЖИН)

Fødselsdato: 1.6.1961

Fødested: Leningrad, det tidligere USSR (nu Skt. Petersborg, Den Russiske Føderation)

Stilling: fremtrædende forretningsmand med tætte forbindelser til Ruslands politiske ledelse

Yevgeniy Prigozhin er en fremtrædende russisk forretningsmand med tætte forbindelser til præsident Putin og det russiske forsvarsministerium. Han er grundlægger og uofficiel leder af Wagner Group, en privat militær enhed uden selvstændig retssubjektivitet med base i Rusland, og er ansvarlig for indsættelsen af Wagner Groups lejesoldater i Ukraine.

Concord, alias KOMBINAT PITANIYA KONKORD OOO, en virksomhed, som Prigozhin grundlagde og ejede indtil november 2019, og en gruppe af andre virksomheder med tilknytning til ham, herunder Concord Management and Consulting LLC og Megaline LLC, har draget fordel af store offentlige kontrakter med det russiske forsvarsministerium efter Ruslands ulovlige annektering af Krim og russiskstøttede separatisters besættelse af det østlige Ukraine.

21.4.2022«.

Tilknyttede personer: Lyubov Valentinovna Prigozhina (ægtefælle), Violetta Prigozhina (mor)

Tilknyttede enheder: Wagner Group, Internet Research Agency, Concord-koncernen, Concord Management and Consulting LLC, Megaline LLC

Nationalitet: russisk

Køn: mand

Han er således ansvarlig for og har aktivt gennemført tiltag, der har undermineret og truet Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Han har også draget fordel af russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for annekteringen af Krim og destabiliseringen af det østlige Ukraine.


Top