This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022D0452
Council Decision (CFSP) 2022/452 of 18 March 2022 amending Decision 2014/486/CFSP on the European Union Advisory Mission for Civilian Security Sector Reform Ukraine (EUAM Ukraine)
Rådets afgørelse (FUSP) 2022/452 af 18. marts 2022 om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)
Rådets afgørelse (FUSP) 2022/452 af 18. marts 2022 om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)
ST/7095/2022/INIT
EUT L 92 af 21.3.2022, pp. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
21.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 92/3 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/452
af 18. marts 2022
om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/486/FUSP (1) om Den Europæiske Unions rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine). |
|
(2) |
Den 23. februar 2022 indledte Den Russiske Føderation en uprovokeret og uberettiget militær aggression mod Ukraine, som Det Europæiske Råd på det kraftigste fordømte i sine konklusioner af 24. februar 2022. |
|
(3) |
Denne militære aggression fra Den Russiske Føderation har navnlig resulteret i en strøm af flygtninge, der flygter fra Ukraine til tilgrænsende medlemsstaters område. |
|
(4) |
EUAM Ukraine kan ikke længere fuldt ud gennemføre sit mandat på Ukraines område. |
|
(5) |
Så længe de nuværende omstændigheder i Ukraine gør sig gældende, bør EUAM Ukraine yde støtte til de ukrainske myndigheder for at lette strømmen af flygtninge fra Ukraine til tilgrænsende medlemsstater og gøre det lettere at få humanitær bistand ind i Ukraine. |
|
(6) |
Afgørelse 2014/486/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(7) |
EUAM Ukraine gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende artikel indsættes i afgørelse 2014/486/FUSP:
»Artikel 2a
Midlertidige opgaver
1. Fra den 18. marts 2022 til den dato, hvor Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité træffer anden afgørelse, har EUAM Ukraine den midlertidige, yderligere opgave at rådgive de ukrainske myndigheder, navnlig det ukrainske grænsepoliti, toldvæsenet og de lokale politistyrker, med henblik på at lette strømmen af flygtninge fra Ukraine til Polen, Rumænien og Slovakiet og strømmen af humanitær bistand ind i Ukraine.
2. Med henblik på at rådgive de ukrainske myndigheder skal EUAM Ukraine også:
|
— |
udarbejde et situationsbillede af grænsetrafikken mellem Ukraine og Unionen og lette udvekslingen af oplysninger herom mellem Ukraine, medlemsstaterne og Unionens institutioner og agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (»Frontex«) |
|
— |
kortlægge mulige forbedringer og yde strategisk rådgivning til de ukrainske myndigheder med hensyn til at lette flygtninges passage og humanitær hjælp ved den ukrainske grænse til Unionen |
|
— |
bistå, støtte, overvåge, vejlede og rådgive de ukrainske myndigheder om forvaltning af grænsetrafikken ved grænsekontrolsteder. |
3. Med henblik på gennemførelsen af de midlertidige, yderligere opgaver, der er fastsat i denne artikel til støtte for Ukraine, kan EUAM Ukraine-enheder midlertidigt have base i Polen, Rumænien eller Slovakiet og udfører deres aktiviteter i marken på den ukrainske side af grænsekontrolstederne. Der kan indgås aftaler herom mellem EUAM Ukraine og de pågældende medlemsstater.«
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2022.
På Rådets vegne
J.-Y. LE DRIAN
Formand
(1) Rådets afgørelse 2014/486/FUFP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine) (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 42).