Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1418

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1418 af 23. juni 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 for så vidt angår bestemmelserne om sanktioner i forbindelse med støtteordninger for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltninger

    C/2021/4462

    EUT L 305 af 31.8.2021, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2022; stiltiende ophævelse ved 32022R1172

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/1418/oj

    31.8.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 305/6


    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1418

    af 23. juni 2021

    om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 for så vidt angår bestemmelserne om sanktioner i forbindelse med støtteordninger for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltninger

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 63, stk. 4, artikel 64, stk. 6, og artikel 77, stk. 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 31, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 (2), som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/841 (3), skal det samlede støttebeløb, som støttemodtageren er berettiget til, baseres på antallet af fastslåede dyr, jf. artikel 30, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014, forudsat at der ikke er konstateret mere end tre ikkefastslåede dyr, og at de ikkefastslåede dyr individuelt kan identificeres ved hjælp af de metoder, der er fastsat i ordningen for identifikation og registrering af dyr, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 7), i forordningen. Den individuelle identifikation vedrører imidlertid ikke andre dyrearter end kvæg, får og geder. Derudover fastsætter artikel 31, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014, at den administrative sanktion kun anvendes, hvis der er mere end tre ikkefastslåede dyr, uden at tage højde for det tilfælde, at der kun er tre eller færre ikkefastslåede kreaturer, får eller geder, der ikke kan identificeres individuelt ved hjælp af de metoder, der er fastsat i ordningen for identifikation og registrering af dyr.

    (2)

    Som følge heraf udelukker den anden betingelse i artikel 31, stk. 1, litra b), i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 alle andre dyrearter end kvæg, får og geder, der er omfattet af delegeret forordning (EU) nr. 640/2014, fra undtagelsen om anvendelsen af administrative sanktioner.

    (3)

    Artikel 31, stk. 1, litra b), i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 bør derfor ændres, således at kravet om individuel identifikation kun gælder kvæg, får og geder.

    (4)

    Artikel 31, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 fastsætter ikke nogen administrativ sanktion i tilfælde, hvor op til tre ikkefastslåede kreaturer, får eller geder ikke kan identificeres individuelt, dvs. at disse dyr har mistet deres identitet og sporbarhed, uanset hvilken kilde systemet til identifikation og registrering af dyr anvender. Dette fører til en situation, hvor mindre alvorlig manglende opfyldelse, der udelukkende er baseret på antallet af ikkefastslåede dyr, vil føre til sanktioner, mens tilfælde af manglende opfyldelse, der er mere alvorlige, fordi de vedrører dyr (kvæg, får og geder), som ikke kan identificeres, ikke får konsekvenser.

    (5)

    Det er derfor også nødvendigt at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for mere alvorlig manglende overholdelse, i tilfælde hvor de ikkefastslåede kreaturer, får eller geder ikke kan identificeres ved hjælp af de metoder, der er fastsat i ordningen for identifikation og registrering af dyr, uanset antallet.

    (6)

    Delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 bør derfor ændres.

    (7)

    I lighed med delegeret forordning (EU) 2021/841 anvendes nærværende forordning i forbindelse med støtteansøgninger, ansøgninger om støtte og betalingsanmodninger, der indgives for ansøgningsår eller præmieperioder fra og med den 1. januar 2021 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I artikel 31 i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 foretages følgende ændringer:

    a)

    Stk. 1, litra b), affattes således:

    »b)

    individuelt kan identificeres ikkefastslåede kreaturer, får eller geder ved hjælp af de metoder, der er fastsat i ordningen for identifikation og registrering af dyr.«

    b)

    Stk. 2, første afsnit, første punktum, affattes således:

    »I tilfælde hvor der konstateres mere end tre ikkefastslåede dyr eller i tilfælde af ikkefastslåede kreaturer, får eller geder, der ikke kan identificeres individuelt ved hjælp af de metoder, der er fastsat i ordningen for identifikation og registrering af dyr, nedsættes den samlede støtte, som støttemodtageren er berettiget til i henhold til den støtteordning, den støtteforanstaltning eller den type operation under en sådan støtteforanstaltning, der er omhandlet i stk. 1, for det pågældende ansøgningsår med:«.

    Artikel 2

    Ikrafttræden og anvendelse

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes i forbindelse med støtteansøgninger, ansøgninger om støtte og betalingsanmodninger, der indgives for ansøgningsår eller præmieperioder fra og med den 1. januar 2021.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2021.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

    (2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 181 af 20.6.2014, s. 48).

    (3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/841 af 19. februar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 for så vidt angår reglerne om manglende overholdelse i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg, får og geder og reglerne for beregning af de administrative sanktioner for anmeldte dyr i forbindelse med støtteordninger for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltninger (EUT L 186 af 27.5.2021, s. 12).


    Top