(1)

Med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, fremme jobskabelse og overholde langsigtede dekarboniseringsforpligtelser har Unionen inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor brug for moderne, multimodal højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at forbinde og integrere Unionen og alle dens øer og regioner, herunder dens afsidesliggende regioner og regioner i den yderste periferi, perifere, bjergrige og tyndtbefolkede regioner. Sådanne forbindelser bør bidrage til at forbedre den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. De transeuropæiske net bør lette forbindelserne på tværs af landegrænserne, fremme en øget økonomisk, social og territorial samhørighed og bidrage til en mere konkurrencedygtig og bæredygtig social markedsøkonomi og til at bekæmpe klimaændringer.

(2)

Formålet med Connecting Europe-faciliteten (»CEF«) er at fremskynde investeringerne i transeuropæiske net og mobilisere finansiering fra både den offentlige og private sektor, samtidig med at retssikkerheden øges, og princippet om teknologineutralitet respekteres. CEF bør muliggøre fuld udnyttelse af synergivirkningerne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor, så effektiviteten af Unionens tiltag kan øges og gennemførelsesomkostningerne minimeres.

(3)

CEF bør også bidrage til Unionens indsats mod klimaændringer og støtte miljømæssigt og socialt bæredygtige projekter, herunder, hvor det er relevant, tiltag til afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Navnlig CEF's bidrag til at nå målene og målsætningerne i Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (4) (»Parisaftalen«), samt 2030-klima- og energimålene og den langsigtede dekarboniseringsmålsætning bør styrkes.

(4)

CEF bør garantere en høj grad af gennemsigtighed og sikre høring af offentligheden i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret.

(5)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling har denne forordning til formål at bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå et overordnet mål om, at mindst 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. Denne forordning bør desuden bidrage til ambitionen om, at 7,5 % af de årlige udgifter inden for den flerårige finansielle ramme (»FFR«) for 2021-2027 afsættes til biodiversitetsmål i 2024, og 10 % af de årlige udgifter inden for FFR for 2021-2027 afsættes til biodiversitetsmål i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmål. Gennem sine tiltag bør CEF bidrage med 60 % af sin samlede finansieringsramme til klimamål, bl.a. baseret på de følgende koefficienter: i) 100 % til udgifter i forbindelse med jernbaneinfrastruktur, opladningsinfrastruktur, alternative og bæredygtige brændstoffer, ren bytransport, eltransmission, oplagring af elektricitet, intelligente net, CO2-transport og vedvarende energi; ii) 40 % til transport ad indre vandveje og multimodal transport samt gasinfrastruktur, forudsat at det giver mulighed for, at anvendelsen af vedvarende hydrogen eller biomethan øges. De anvendte koefficienter for overvågning af detaljerede klimaudgifter bør være i overensstemmelse med koefficienterne i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (5), hvor det er relevant. Relevante tiltag vil blive fastlagt under forberedelsen og gennemførelsen af CEF og revurderet som led i de relevante evalueringer og revisionsprocesser. For at undgå, at infrastrukturen er sårbar over for klimaændringernes potentielle langtidseffekter, og sikre, at omkostningerne ved drivhusgasemissioner fra projektet indgår i projektets økonomiske evaluering, bør CEF-støttede projekter, hvor det er relevant, være underlagt klimasikring i overensstemmelse med den vejledning, som bør udarbejdes af Kommissionen i sammenhæng med den vejledning, der udarbejdes for andre EU-programmer.

(6)

Ifølge artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tilstræber Unionen i alle sine aktiviteter at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Kønsligestilling såvel som lige rettigheder og muligheder for alle og integration af disse mål bør tages i betragtning og fremmes under hele vurderingen, forberedelsen, gennemførelsen og overvågningen af CEF.

(7)

For at overholde de indberetningsforpligtelser vedrørende anvendelsen af EU-midler til at støtte de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde de mål i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (6), bør udgifter vedrørende nedbringelsen af emissioner eller luftforurenende stoffer som omhandlet i nævnte direktiv spores.

(8)

Et vigtigt mål for CEF er at skabe større synergivirkninger og komplementaritet mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor. Med henblik herpå bør CEF give mulighed for at vedtage arbejdsprogrammer, som kan tage fat på specifikke interventionsområder, f.eks. hvad angår opkoblet og automatiseret mobilitet eller bæredygtige alternative brændstoffer. Fremme af digital kommunikation kunne udgøre en integreret del af et projekt af fælles interesse inden for energi og transport. Inden for hver af sektorerne bør CEF desuden give mulighed for, at visse synergetiske elementer, der vedrører en anden sektor, kan anses for støtteberettigede, hvis en sådan tilgang forbedrer de socioøkonomiske fordele ved investeringen. Synergivirkninger mellem sektorerne bør fremmes gennem tildelingskriterierne for udvælgelsen af tiltag samt gennem øget medfinansiering.

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (7) fastlægger retningslinjer for det transeuropæiske transportnet (»TEN-T«) (»TEN-T-retningslinjer«), som udpeger infrastrukturen i TEN-T, specificerer, hvilke krav det skal opfylde, og fastsætter foranstaltninger til gennemførelsen af TEN-T. Ifølge TEN-T-retningslinjerne forventes navnlig hovednettet færdigetableret senest i 2030 gennem etablering af ny infrastruktur og gennem en gennemgribende opgradering og reetablering af den eksisterende infrastruktur, der er nødvendig for at sikre netkontinuitet.

(10)

Med henblik på at sikre konnektivitet i hele Unionen bør tiltag, der bidrager til udviklingen af CEF-finansierede projekter af fælles interesse inden for transportsektoren, bygge på komplementariteten mellem alle transportformer for at tilvejebringe effektive, sammenkoblede og multimodale net. Dette bør omfatte veje i de medlemsstater, hvor der stadig er et stort investeringsbehov for at kunne færdiggøre TEN-T-hovedvejnettet.

(11)

I overensstemmelse med artikel 193, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (8) (»finansforordningen«) er det muligt at yde et tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Dog er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelse af ansøgningen om tilskud, ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, som kunne være til skade for Unionens interesser, bør det for en begrænset periode i begyndelsen af FFR for 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt, at omkostninger, der er påløbet i forbindelse med tiltag, der støttes i henhold til nærværende forordning, som allerede er påbegyndt anses som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de påløb før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(12)

For at opfylde målene i TEN-T-retningslinjerne er det nødvendigt at prioritere støtte til de igangværende TEN-T-projekter samt de grænseoverskridende forbindelser og de manglende forbindelser og, hvor det er relevant, sikre, at de støttede tiltag er i overensstemmelse med de korridorarbejdsplaner, der er udarbejdet i henhold til forordning (EU) nr. 1315/2013, og med den overordnede netudvikling med hensyn til performance og interoperabilitet.

(13)

Navnlig den fulde udbygning af European Rail Traffic Management System (»ERTMS«) på hovednettet senest i 2030 som fastsat i forordning (EU) nr. 1315/2013 kræver mere støtte på EU-plan og tilskyndelse til private investorers deltagelse.

(14)

Desuden er forbindelsen af lufthavne med TEN-T-hovednettet en vigtig forudsætning for en vellykket færdiggørelse af TEN-T-hovednettet og for sikring af effektiv intermodalitet. Derfor bør det prioriteres at etablere sådanne forbindelser, hvor de mangler.

(15)

Med henblik på gennemførelsen af grænseoverskridende tiltag er der behov for en høj grad af integration med hensyn til planlægningen og gennemførelsen. Uden at prioritere nogen af de følgende eksempler kan en sådan integration anskueliggøres gennem etablering af et enkelt projektselskab, en fælles forvaltningsstruktur, et joint venture, en bilateral juridisk ramme, en ramme baseret på en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013, eller en anden form for samarbejde. Oprettelse af integrerede forvaltningsstrukturer, herunder joint ventures, bør fremmes, herunder gennem en højere grad af medfinansiering.

(16)

Strømliningsforanstaltninger, som i øjeblikket er under udvikling, med henblik på at fremme virkeliggørelsen af TEN-T, bør støtte en mere effektiv gennemførelse af projekter af fælles interesse inden for transport.

(17)

Tilpasningen af hovednetkorridorerne og deres forhåndsudpegede strækninger bør tilpasses for at afspejle de stigende transportstrømme og udviklingen af TEN-T. Disse justeringer af hovednetkorridorerne bør ikke påvirke færdiggørelsen af hovednettet senest i 2030, bør forbedre korridorernes dækning af medlemsstaternes territorium og bør være forholdsmæssigt afpassede for at bevare sammenhængen i og effektiviteten af udviklingen og koordineringen af korridoren. Af denne årsag bør længden af hovednetkorridorerne ikke øges med mere end 15 %. Til sin tid bør tilpasningen af hovednetkorridorerne tage højde for resultaterne af revisionen af gennemførelsen af hovednettet som fastsat i forordning (EU) nr. 1315/2013. Revisionen bør tage højde for de regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser til TEN-T, som er blevet taget ud af brug eller nedlagt, samt for andre ændringer i det samlede net og konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen.

(18)

Det er nødvendigt at fremme offentlige og private investeringer inden for alle transportformer for at fremme intelligent, interoperabel, bæredygtig, multimodal, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet i hele Unionen. I sin meddelelse af 31. maj 2017 med titlen »Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle« fremlagde Kommissionen en lang række initiativer med det formål at gøre trafikken mere sikker, fremme intelligent brug af vejafgifter, nedbringe CO2-emissioner, luftforurening og trafikbelastning, fremme opkoblet og autonom mobilitet og sikre de rette betingelser og hviletider for arbejdstagere. Disse initiativer bør ledsages af økonomisk støtte fra Unionen gennem CEF, hvor dette er relevant.

(19)

I TEN-T-retningslinjerne kræves det for så vidt angår ny teknologi og innovation, at TEN-T gør det muligt at dekarbonisere alle transportformer ved at stimulere energieffektivitet og anvendelse af alternative brændstoffer, samtidig med at princippet om teknologineutralitet respekteres. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (9) fastlægger en fælles ramme for foranstaltninger til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer til alle transportformer i Unionen med henblik på at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer mest muligt og at begrænse de miljø- og klimamæssige virkninger af transport. Dette direktiv kræver også, at medlemsstaterne sikrer, at offentligt tilgængelige ladestandere eller tankstationer stilles til rådighed senest den 31. december 2025. Som Kommissionen skitserede i sin meddelelse af 8. november 2017 med titlen »Fremme af lavemissionsmobilitet: En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne« er der behov for et omfattende sæt af foranstaltninger til fremme af lavemissionsmobilitet, herunder økonomisk støtte, når markedsvilkårene ikke giver et tilstrækkeligt incitament.

(20)

I forbindelse med meddelelsen af 17. maj 2018 med titlen »Bæredygtig mobilitet i Europa: sikker, opkoblet og ren« understregede Kommissionen, at automatiserede køretøjer og avancerede konnektivitetssystemer vil gøre køretøjer mere sikre, lettere at dele og mere tilgængelige for alle borgere, herunder dem, der i dag kan være afskåret fra mobilitetstjenester, såsom ældre og personer med nedsat mobilitet. I den forbindelse fremsatte Kommissionen også forslag til EU's strategiske handlingsplan for trafiksikkerhed og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF (10).

(21)

For at forbedre gennemførelsen af transportprojekter i mindre udviklede dele af nettet bør en tildeling fra Samhørighedsfonden reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (11) overføres til CEF med henblik på at finansiere transportprojekter i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. I den indledende fase, der vedrører 70 % af det overførte rammebeløb, bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden. De resterende 30 % af det overførte rammebeløb bør tildeles på et konkurrencepræget grundlag til det størst mulige antal projekter, som er placeret i medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, idet grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser prioriteres. Medlemsstaterne bør behandles ens, og der bør tages passende hensyn til ulemper som følge af permanente geografiske sårbarheder. Kommissionen bør støtte medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, i deres bestræbelser på at udvikle en passende række støtteberettigede projekter, navnlig ved at styrke de pågældende offentlige myndigheders institutionelle kapacitet.

(22)

Det Europæiske Råd opnåede i sine konklusioner af 21. juli 2020 enighed om, i en bredere sammenhæng i forbindelse med FFR for 2021-2027, at 1 384 000 000 EUR (i 2018-priser) fra CEF skal anvendes til at færdiggøre manglende store grænseoverskridende jernbaneforbindelser mellem samhørighedslande for at støtte det indre markeds funktion og at reglerne om medfinansiering af overførslen fra Samhørighedsfonden til CEF skal finde anvendelse på dette beløb.

(23)

Efter den fælles meddelelse af 10. november 2017 med titlen »Fremme af militær mobilitet i Den Europæiske Union« understregede den fælles meddelelse af 28. marts 2018 om handlingsplanen for militær mobilitet, at transportinfrastrukturpolitikken rummer en klar mulighed for at øge synergivirkningerne mellem de forsvarsmæssige behov og TEN-T med det overordnede mål at forbedre den militære mobilitet i hele Unionen under hensyntagen til den geografiske balance og de mulige fordele med hensyn til civilbeskyttelse. I overensstemmelse med handlingsplanen om militær mobilitet drøftede og godkendte Rådet i 2018 de militære krav med hensyn til transportinfrastruktur, og Kommissionens tjenestegrene udpegede i 2019 de dele af TEN-T, som egner sig til dobbelt anvendelse, herunder nødvendige opgraderinger af den eksisterende infrastruktur. EU-finansiering af projekter med dobbelt anvendelse bør gennemføres ved hjælp af CEF på grundlag af arbejdsprogrammer under hensyntagen til de gældende krav fastsat inden for rammerne af handlingsplanen om militær mobilitet og en eventuel yderligere vejledende liste over prioriterede projekter, som medlemsstaterne udpeger i overensstemmelse med nævnte plan.

(24)

TEN-T-retningslinjerne anerkender, at det samlede net sikrer tilgængelighed og konnektivitet for alle øer og regioner i Unionen, herunder afsidesliggende områder og regioner i den yderste periferi. Endvidere fremhævede Kommissionen i sin meddelelse af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« de særlige transportbehov, energibehov og digitale behov, som regionerne i den yderste periferi har, og nødvendigheden af at yde tilstrækkelig EU-finansiering med henblik på at opfylde disse behov, herunder gennem CEF, ved at anvende medfinansieringssatser på op til 70 %.

(25)

I betragtning af de betydelige investeringsbehov, der skal opfyldes for at gøre fremskridt i retning af færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet senest i 2030 (anslået til ca. 350 mia. EUR i perioden 2021-2027), færdiggørelsen af det samlede TEN-T-net senest i 2050 og investeringer i dekarbonisering, digitalisering og byudvikling (anslået til ca. 700 mia. EUR i perioden 2021-2027), er det hensigtsmæssigt at anvende de forskellige EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter så effektivt som muligt, hvorved merværdien af EU-støttede investeringer maksimeres. Dette vil kunne opnås via en strømlinet investeringsproces, som øger synligheden i transportpipelinen og skaber sammenhæng på tværs af relevante EU-programmer, navnlig CEF, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og InvestEU-programmet. Der bør navnlig tages hensyn til grundforudsætningerne som fastsat i bilag IV til forordning (EU) 2021/1060, hvor det er relevant.

(26)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (12) fastlægges de transeuropæiske energiinfrastrukturprioriteter, som skal gennemføres for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske mål; der udpeges projekter af fælles interesse, som er nødvendige for at gennemføre disse prioriteter, og der fastsættes foranstaltninger vedrørende udstedelse af tilladelser, inddragelse af offentligheden og regulering for at fremskynde og/eller lette gennemførelsen af disse projekter, herunder kriterier for, om disse projekter er berettigede til økonomisk støtte fra Unionen. Udpegelsen af projekter af fælles interesse i overensstemmelse med nævnte forordning vil fortsat følge princippet om »energieffektivitet først«, således at projekter vurderes i forhold til scenarier for energiefterspørgsel, som er i fuld overensstemmelse med Unionens energi- og klimamål.

(27)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (13) fremhæver nødvendigheden af at fastlægge en befordrende ramme, der omfatter forbedret anvendelse af EU-midler, med udtrykkelig henvisning til resultatfremmende tiltag til støtte for grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi.

(28)

Selv om færdiggørelsen af netinfrastrukturen fortsat er prioriteret højt for at udvikle vedvarende energi, afspejler integrationen af det grænseoverskridende samarbejde om vedvarende energi og udviklingen af et intelligent og effektivt energisystem, der omfatter løsninger inden for lagring og efterspørgselsreaktion, som bidrager til at skabe balance i nettet, den tilgang, der er vedtaget i pakken om ren energi til alle europæere, med kollektivt ansvar for at nå et ambitiøst mål for vedvarende energi i 2030 og den ændrede politiske kontekst, der sikrer en retfærdig og tilstrækkelig overgang, med ambitiøse langsigtede dekarboniseringsmål.

(29)

Innovative infrastrukturteknologier, der muliggør omstilling til lavemissionsenergi- og mobilitetssystemer og som øger forsyningssikkerhed, samtidig med at Unionen opnår større energiuafhængighed, er afgørende i lyset af Unionens dekarboniseringsdagsorden. Kommissionen understregede navnlig i sin meddelelse af 23. november 2017 med titlen »Styrkelse af Europas energinet«, at da vedvarende energi senest i 2030 skal udgøre halvdelen af elproduktionen, vil elektricitet i stigende grad være drivkraften bag dekarboniseringen af sektorer, der hidtil har været domineret af fossile brændstoffer, såsom transportsektoren, industrien og opvarmnings- og afkølingssektoren, hvorfor den transeuropæiske energiinfrastrukturpolitik skal være fokuseret på investeringer i elsammenkoblinger, eloplagring, projekter vedrørende intelligente net og i gasinfrastruktur. For at støtte Unionens dekarboniseringsmål, integrationen af det indre marked og forsyningssikkerheden bør der tages behørigt hensyn til og gives prioritet til teknologier og projekter, der bidrager til overgangen til en lavemissionsøkonomi. Kommissionen vil sigte mod at øge det antal projekter vedrørende grænseoverskridende intelligente net og innovativ oplagring samt CO2-transport, der skal støttes inden for rammerne af CEF.

(30)

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal muliggøre den omkostningseffektive udnyttelse af vedvarende energi i Unionen, og opfyldelsen af Unionens bindende mål på mindst 32 % for vedvarende energi i 2030, jf. artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001, og skal bidrage til den strategiske udbredelse af innovative teknologier for vedvarende energi. Illustrative eksempler på støtteberettigede teknologier omfatter produktionen af vedvarende energi fra onshore og offshore vindkraft, solenergi, bæredygtig biomasse, havenergi, geotermisk energi eller kombinationer heraf, deres tilslutning til nettet og yderligere elementer såsom oplagrings- eller konverteringsfaciliteter. Støtteberettigede tiltag er ikke begrænset til elsektoren og kan omfatte andre energibærere og potentiel sektorsammenhæng med f.eks. opvarmning og afkøling, el til gas, oplagring og transport. Listen er ikke udtømmende for at bevare fleksibiliteten med hensyn til teknologiske fremskridt og teknologisk udvikling. Sådanne projekter indebærer ikke nødvendigvis en fysisk forbindelse mellem samarbejdende medlemsstater. Projekterne kan kun være placeret på én af de involverede medlemsstaters område, forudsat at de generelle kriterier i del IV i bilaget til denne forordning finder anvendelse.

(31)

For at støtte grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi og markedsudbredelsen af projekterne bør Kommissionen fremme udviklingen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Ved mangel på tilstrækkelig markedsudbredelse af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi i energisektoren, bør uudnyttede budgetmidler, som er tiltænkt grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, anvendes til at opfylde målene for de transeuropæiske energinet for så vidt angår tiltag vedrørende projekter af fælles interesse som fastsat i forordning (EU) nr. 347/2013, inden det overvejes eventuelt at anvende dem til Unionens mekanisme for finansiering af vedvarende energi, der er oprettet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (14).

(32)

Det er nødvendigt at støtte projekter vedrørende intelligente net, der integrerer elproduktion, -distribution eller -forbrug, anvender systemforvaltning i realtid og påvirker de grænseoverskridende energistrømme. CEF-støtte til sådanne projekter bør også afspejle den centrale rolle, som intelligente net spiller i energiomstillingen, og bør bidrage til at overvinde de finansieringskløfter, der i øjeblikket hæmmer investeringer i en storstilet anvendelse af teknologien omkring intelligente net.

(33)

I forbindelse med EU-støtten bør særligt de grænseoverskridende energisammenkoblinger tages i betragtning, herunder dem, der er nødvendige for at nå elsammenkoblingsmålene på 10 % i 2020 og 15 % i 2030 fastsat ved forordning (EU) 2018/1999. Etablering af samkøringslinjer for elektricitet er afgørende for at integrere markederne og bryde energiisolation ved at tillade mere vedvarende energi i systemet og derved drage fordel af deres forskellighed med hensyn til efterspørgsel og forsyningsportefølje inden for vedvarende energi samt af offshore vindkraftnet og intelligente net og for at integrere alle lande i et flydende og konkurrencedygtigt energimarked.

(34)

Opnåelsen af det digitale indre marked er afhængig af den underliggende infrastruktur til digital konnektivitet. Digitaliseringen af Unionens industri og moderniseringen af sektorer som transport, energi, sundhed og offentlig forvaltning er afhængig af universel adgang til pålidelige og økonomisk overkommelige net med høj og meget høj kapacitet. Digital konnektivitet er blevet en af de afgørende faktorer for at fjerne økonomiske, sociale og territoriale skel, støtte moderniseringen af lokale økonomier og understøtte diversificeringen af økonomiske aktiviteter. CEF's interventionsområde inden for infrastruktur til digital konnektivitet bør tilpasses for at afspejle dens stigende betydning for økonomien og for samfundet som helhed. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur til digital konnektivitet, der er nødvendige for at opfylde Unionens mål for det digitale indre marked, og at ophæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 (15).

(35)

I sin meddelelse af 14. september 2016 med titlen »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (»strategien om gigabitsamfundet«) fastsætter Kommissionen strategiske mål for 2025 med henblik på at optimere investeringer i infrastruktur til digital konnektivitet. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (16) har blandt andet til formål at skabe lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til private investeringer i net til digital konnektivitet. Det er dog klart, at netudbredelser i mange områder i Unionen fortsat ikke vil være kommercielt levedygtige, hvilket skyldes flere forskellige faktorer, såsom deres afsides beliggenhed og særlige territoriale eller geografiske forhold og lav befolkningstæthed og forskellige socioøkonomiske faktorer, og derfor hurtigst muligt kræver større opmærksomhed. CEF bør derfor tilpasses for at bidrage til opfyldelsen af disse strategiske mål, der er fastsat i strategien om gigabitsamfundet, og som tilstræber at bidrage til en balance mellem udviklingen af land- og byområder, og supplere den støtte, som andre programmer yder til udbredelsen af net med meget høj kapacitet, navnlig EFRU, Samhørighedsfonden og InvestEU-programmet.

(36)

Selv om alle net til digital konnektivitet, der er opkoblet til internettet, i sig selv er transeuropæiske, hvilket hovedsageligt skyldes funktionerne af de applikationer og tjenester, som nettene giver adgang til, bør det gennem CEF prioriteres at yde støtte til tiltag med den højeste forventede indvirkning på det digitale indre marked, bl.a. gennem deres overensstemmelse med målene i strategien om gigabitsamfundet samt på den digitale omstilling af økonomien og samfundet under hensyntagen til konstaterede markedssvigt og hindringer for gennemførelsen.

(37)

Skoler, universiteter, biblioteker, lokale, regionale eller nationale forvaltninger, centrale udbydere af offentlige tjenester, hospitaler og lægecentre, transportknudepunkter og stærkt digitaliserede virksomheder er enheder og steder, som kan påvirke vigtige socioøkonomiske udviklinger inden for de områder, hvor de er beliggende, herunder landdistrikter og tyndt befolkede områder. Sådanne socioøkonomiske drivkræfter skal gå foran med hensyn til gigabitkonnektivitet for at give husholdninger, virksomheder og lokalsamfund i Unionen adgang til de bedst mulige tjenester og applikationer. CEF bør støtte adgangen til net med meget høj kapacitet, herunder 5G-systemer og andre avancerede forbindelser, som kan give disse socioøkonomiske drivkræfter gigabitkonnektivitet med henblik på at maksimere deres positive afsmittende virkninger på økonomien og samfundet som helhed i deres områder, herunder ved at skabe større efterspørgsel efter konnektivitet og tjenester.

(38)

Ikkeforbundne områder i hele Unionen udgør flaskehalse og uudnyttet potentiale for det digitale indre marked. I de fleste landdistrikter og fjerntliggende områder kan internetforbindelser af høj kvalitet spille en afgørende rolle i forhold til at forebygge den digitale kløft, isolation og affolkning ved at nedbringe omkostningerne ved levering af varer og tjenesteydelser og ved delvist at kompensere for den afsides beliggenhed. Internetforbindelser af høj kvalitet er nødvendige for nye økonomiske muligheder såsom præcisionslandbrug eller udvikling af en bioøkonomi i landdistrikterne. CEF bør bidrage til at levere fast eller trådløs konnektivitet med meget høj kapacitet til alle husholdninger i Unionen, såvel i landdistrikterne som i byerne, idet der fokuseres på de udbredelser, hvor der er konstateret en grad af markedssvigt, som kan afhjælpes ved hjælp af tilskud med lav intensitet. CEF-støttede tiltags synergivirkninger bør maksimeres under behørig hensyntagen til socioøkonomiske drivkræfters koncentrationsgrad i et givet område og til det finansieringsniveau, der kræves for at skabe dækning. Derudover bør CEF sigte mod at opnå en omfattende dækning af husholdninger og områder, da det er urentabelt at afhjælpe mangler i et allerede dækket område på et senere tidspunkt.

(39)

Med udgangspunkt i succesen med WiFi4EU-initiativet bør CEF med henblik på at fremme Unionens digitale vision i lokalsamfundene desuden fortsat støtte tilrådighedsstillelse af gratis, sikker lokal trådløs konnektivitet af høj kvalitet på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder enheder med en offentlig opgave såsom offentlige myndigheder og udbydere af offentlige tjenester, samt offentligt tilgængelige udendørsområder.

(40)

Digital infrastruktur er et vigtigt springbræt for innovation. For at få størst mulig virkning, bør CEF fokusere på finansiering af den digitale infrastruktur. Individuelle digitale tjenester og applikationer, såsom tjenester, der involverer forskellige distributed ledger-teknologier eller kunstig intelligens, bør derfor ikke være omfattet af CEF og i stedet være omfattet af andre instrumenter såsom programmet for et digitalt Europa, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (17), hvis det er relevant. Det er også vigtigt at maksimere synergivirkningerne mellem de forskellige programmer.

(41)

Levedygtigheden af den forventede næste generation af digitale tjenester, såsom tjenester i forbindelse med »tingenes internet« og digitale applikationer, som forventes at medføre betydelige fordele på tværs af forskellige sektorer og for samfundet som helhed, vil kræve uafbrudt grænseoverskridende dækning med 5G-systemer, navnlig for at gøre det muligt for brugere og objekter at bevare forbindelse, når de er på farten. Omkostningsdelingsscenarierne for udbredelse af 5G i disse sektorer er imidlertid stadig uklare, og de formodede risici ved kommerciel udbredelse på visse nøgleområder er meget store. Vejkorridorer og togforbindelser forventes at være nøgleområder i den første fase af nye anvendelser inden for opkoblet mobilitet og udgør derfor afgørende grænseoverskridende projekter til finansiering under CEF.

(42)

For at skabe den nødvendige redundans for en så afgørende infrastruktur, øge kapaciteten og modstandsdygtigheden af Unionens digitale net og bidrage til territorial samhørighed er det nødvendigt at udrulle backbonenet til elektronisk kommunikation, herunder undervandskabler, der forbinder europæiske områder med tredjelande på andre kontinenter, eller som forbinder europæiske øer, regioner i den yderste periferi eller oversøiske lande og territorier, herunder via Unionens territorialfarvande og de eksklusive økonomiske zoner i medlemsstaterne. Sådanne projekter er dog ofte ikke kommercielt levedygtige uden offentlig støtte. Derudover bør der være støtte til rådighed for at supplere de europæiske højtydende databehandlingsressourcer med tilstrækkelige forbindelser med terabitkapacitet.

(43)

Tiltag, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet, bør udbrede den bedst tilgængelige og bedst egnede teknologi til det specifikke projekt, som tilbyder den bedste ligevægt mellem de mest avancerede teknologier for så vidt angår datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed og omkostningseffektivitet. Sådanne udbredelser bør prioriteres ved hjælp af arbejdsprogrammer under hensyntagen til kriterierne fastsat i denne forordning. Udbredelse af net med meget høj kapacitet kan omfatte passiv infrastruktur for at maksimere de socioøkonomiske og miljømæssige fordele. Endelig bør der ved prioriteringen af tiltagene tages hensyn til den mulige positive afsmittende virkning med hensyn til konnektivitet, f.eks. når et iværksat projekt kan forbedre forretningsgrundlaget for fremtidige udbredelser, der fører til yderligere dækning af områder og befolkningsgrupper i områder, som hidtil ikke har været dækket.

(44)

Unionen har udviklet sin egen satellitbaserede teknologi til positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse (PNT) (Galileo- og Egnosprogrammerne) og sit eget jordobservations- og jordovervågningsprogram (Copernicus). Galileo- og Egnosprogrammerne og Copernicus-programmet yder avancerede tjenester med vigtige økonomiske fordele for offentlige og private brugere. Derfor bør enhver transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital infrastruktur, der anvender PNT- eller jordobservationstjenester, og som finansieres af CEF, være teknisk kompatibel med disse programmer.

(45)

De positive resultater af den første indkaldelse af forslag med blandet finansiering, der blev iværksat under det nuværende program i 2017, bekræftede relevansen og merværdien af at blande EU-tilskud med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber. Blandet finansiering bør bidrage til at tiltrække private investeringer og at skabe en løftestangseffekt for det samlede bidrag fra den offentlige sektor i overensstemmelse med InvestEU-programmets mål. CEF bør derfor fortsat støtte tiltag, der kan finansieres ved en kombination af EU-tilskud og andre finansieringskilder.

(46)

I transportsektoren bør beløb brugt til blandingsoperationer ikke overstige 10 % af beløbet fra udgiftsområde 1(2) i FFR for 2021-2027. Det bør være muligt at bruge blandingsoperationer for eksempel til tiltag vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet.

(47)

De politiske mål for CEF skal også blive taget op via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af InvestEU-programmets politikområder. CEF's tiltag bør anvendes til at fremme investeringer ved at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, uden at dette fører til overlapning eller fortrænger privat finansiering, navnlig hvor tiltagene ikke er kommercielt levedygtige, men har en klar merværdi på EU-plan.

(48)

For at fremme den integrerede udvikling af innovationscyklussen er det nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de innovative løsninger, der er udviklet inden for rammerne af Unionens rammeprogrammer for forskning og innovation, og de innovative løsninger, der er udbredt med støtte fra CEF. Med henblik herpå skal synergivirkninger med Horisont Europa-programmet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (18), sikre, at forsknings- og innovationsrelaterede behov inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor i Unionen udpeges og fastlægges i løbet af Horisont Europas strategiske planlægningsproces. Ydermere skal synergivirkninger med Horisont Europa sikre, at CEF støtter en storstilet udrulning og udbredelse af innovative teknologier og løsninger inden for transport, energi og digital infrastruktur, navnlig fra Horisont Europa. Desuden skal synergivirkninger med Horisont Europa sikre, at udvekslingen af information og data mellem Horisont Europa og CEF lettes, f.eks. ved at sætte fokus på teknologier fra Horisont Europa med en betydelig markedsmodenhed, som efterfølgende vil kunne udbredes via CEF.

(49)

CEF's varighed bør tilpasses FFR's varighed. Ved denne forordning bør der fastsættes en finansieringsramme for hele perioden 2021-2027, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (19) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(50)

På EU-plan er det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker den ramme, inden for hvilken nationale reformprioriteter udpeges og deres gennemførelse overvåges. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer som en måde at opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som skal støttes med medlemsstaternes eller EU's finansiering eller begge dele. De bør også sikre, at EU-finansieringen anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der ydes af henholdsvis EFRU og Samhørighedsfonden, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion, InvestEU-programmet og CEF, alt efter omstændighederne. Økonomisk støtte bør også anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens og de nationale energi- og klimaplaner, hvor det er relevant.

(51)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, udbud og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(52)

Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i henhold til denne forordning bør vælges på grundlag af deres evne til at opfylde de specifikke mål for tiltagene og levere resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Når disse valg skal træffes, bør der tages hensyn til anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt af finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(53)

Juridiske enheder, der er etableret i Unionen, bør så vidt muligt kunne deltage på gensidigt grundlag i tilsvarende programmer i tredjelande, som deltager i CEF.

(54)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (20) (»EØS-aftalen«), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de i fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(55)

Finansforordningen fastsætter bestemmelser vedrørende tildeling af tilskud. For at tage hensyn til de særlige forhold i de tiltag, der støttes via CEF, og for at sikre konsekvent gennemførelse i de sektorer, der er omfattet af CEF, er det nødvendigt at komme med yderligere angivelser for så vidt angår kriterierne for støtteberettigelse og tildeling. Udvælgelsen og finansieringen af operationer bør kun være underlagt de betingelser, der er fastsat i denne forordning og i finansforordningen. Uden at det berører bestemmelserne i finansforordningen, bør der i arbejdsprogrammerne kunne fastsættes forenklede procedurer.

(56)

I overensstemmelse med finansforordningen fastsættes udvælgelses- og tildelingskriterierne i arbejdsprogrammerne. Hvad angår transportsektoren bør projekternes kvalitet og relevans også vurderes under hensyntagen til projektets forventede indvirkning på konnektiviteten i Europa, overholdelsen af tilgængelighedskrav og den fastlagte strategi med hensyn til behov for vedligeholdelse i fremtiden.

(57)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (21), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (22), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (23) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (24) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til atx efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (25). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(58)

I medfør af Rådets afgørelse 2013/755/EU (26) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for CEF, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(59)

Unionen bør tilstræbe sammenhæng og synergivirkninger med EU's programmer for eksterne politikker, herunder førtiltrædelsesbistand efter de tilsagn, der er givet i forbindelse med Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen »Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side«.

(60)

Hvis tredjelande eller enheder etableret i tredjelande deltager i tiltag, der bidrager til projekter af fælles interesse eller til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, bør økonomisk støtte kun være til rådighed, hvis den er absolut nødvendig for at opfylde målene for disse projekter. Med hensyn til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi bør samarbejd mellem en eller flere medlemsstater og et tredjeland (herunder inden for Energifællesskabet) overholde betingelserne fastsat i direktiv (EU) 2018/2001 om behovet for en fysisk forbindelse til Unionen.

(61)

I sin meddelelse af 3. oktober 2017 med titlen »Udbud, der virker — i og for Europa«, bemærker Kommissionen, at Unionen er verdens mest åbne marked for udbud, men at virksomheder i Unionen ikke altid har samme adgang i andre lande. Modtagere af støtte fra CEF bør derfor fuldt ud udnytte de strategiske muligheder i forbindelse med udbud, som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (27) giver.

(62)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (28) bør CEF evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, f.eks. af klimasporing, samtidig med at administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af CEF′s virkninger i praksis. Kommissionen bør foretage evalueringer og efterfølgende meddele resultaterne heraf til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget for at vurdere finansieringens virkningsfuldhed og effektivitet og dens gennemslagskraft i henseende til opnåelsen af de overordnede mål for CEF og foretage eventuelle nødvendige justeringer.

(63)

Der bør indføres gennemsigtige, ansvarlige og passende overvågnings- og rapporteringsforanstaltninger, herunder målbare indikatorer, med henblik på at vurdere og rapportere om fremskridtene med CEF hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke mål, der er fastsat i denne forordning. Disse foranstaltninger bør også sikre, at CEF's resultater anerkendes. Dette præstationsrapporteringssystem bør sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af CEF og dens resultater er egnede til en dybdegående analyse af de opnåede fremskridt og de opståede vanskeligheder, og at disse data og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Det er nødvendigt at pålægge modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav med henblik på at indsamle relevante data til CEF.

(64)

CEF bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. Kommissionen bør senest den 15. oktober 2021 vedtage de første flerårige arbejdsprogrammer, som bør indeholde tidsplanen for forslagsindkaldelserne i de første tre år af CEF, deres emner og vejledende budget samt en fremtidig ramme for hele programmeringsperioden.

(65)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastsættelsen af specifikke regler for medfinansiering mellem de dele, der vedrører grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, der, når det er nødvendigt, specificerer de infrastrukturkrav, der gælder for visse kategorier af tiltag vedrørende infrastruktur med dobbelt anvendelse, og den evalueringsprocedure for tiltag forbundet med tiltagene vedrørende infrastruktur med dobbelt anvendelse, vedtagelse af arbejdsprogrammer og tildeling af økonomisk støtte fra Unionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (29).

(66)

For om nødvendigt at tilpasse de indikatorer, der anvendes til overvågning af CEF, de vejledende procentsatser for fordelingen af budgetmidlerne på hvert specifikt mål i transportsektoren og definitionen af transporthovednetkorridorerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændringer af del I, II og III i bilaget til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(67)

Målet for denne forordning, nemlig at opbygge, udvikle, modernisere og færdiggøre de transeuropæiske net inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor og at lette det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af tiltagets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(68)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (30) og forordning (EU) nr. 283/2014 bør derfor ophæves. Retsvirkningerne af artikel 29 i forordning (EU) nr. 1316/2013, som ændrer bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (31), for så vidt angår listen over godstogskorridorer, bør imidlertid opretholdes.

(69)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på de relevante politikområder og for at give mulighed for gennemførelse fra begyndelsen af MFF for 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —