(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 (2) blev det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (»ETIAS«) oprettet med henblik på tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for kravet om at være i besiddelse af et visum, når de passerer Unionens ydre grænser. I nævnte forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for udstedelse af eller afslag på rejsetilladelser under ETIAS.

(2)

ETIAS gør det muligt at tage højde for, om disse tredjelandsstatsborgeres ophold på medlemsstaternes område ville udgøre en risiko for sikkerheden eller for ulovlig indvandring eller en høj risiko for epidemi.

(3)

For at gøre det muligt for ETIAS' centrale system at behandle ansøgningsmapperne som omhandlet i forordning (EU) 2018/1240 er det nødvendigt at etablere interoperabilitet mellem ETIAS-informationssystemet, på den ene side, og ind- og udrejsesystemet, visuminformationssystemet (»VIS«), Schengeninformationssystemet (»SIS«), Eurodac og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre — tredjelandsstatsborgere (»ECRIS-TCN«) (»andre EU-informationssystemer«) samt Europoloplysninger som defineret i nævnte forordning (»Europoloplysninger«), på den anden side.

(4)

Denne forordning fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1151 (3) og (EU) 2021/1152 (4) regler om gennemførelsen af interoperabilitet mellem ETIAS-informationssystemet, på den ene side, og andre EU-informationssystemer og Europoloplysningerne, på den anden side, samt om betingelserne for ETIAS' søgning i de oplysninger, der er lagret i andre EU-informationssystemer, og Europoloplysningerne med henblik på automatisk at finde hit. Som følge heraf er det nødvendig at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 (5) og (EU) 2019/818 (6) for at forbinde ETIAS' centrale system med andre EU-informationssystemer og Europoloplysningerne og specificere, hvilke oplysninger der vil blive sendt mellem disse EU-informationssystemer og Europoloplysningerne.

(5)

For så vidt angår gennemførelsen af interoperabilitet med Eurodac, jf. forordning (EU) 2018/1240, vil de nødvendige konsekvensændringer blive vedtaget, når omarbejdningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (7) er vedtaget.

(6)

Den europæiske søgeportal (ESP), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 (8) og forordning (EU) 2019/818, vil gøre det muligt at foretage en parallel forespørgsel i de oplysninger, der lagres i ETIAS, og de oplysninger, der lagres i andre berørte EU-informationssystemer.

(7)

Der bør fastsættes tekniske ordninger, der gør det muligt via ETIAS regelmæssigt og automatisk at verificere i andre EU-systemer, om betingelserne for at opbevare ansøgningsmapper som fastsat i forordning (EU) 2018/1240 stadig er opfyldt.

(8)

Det er muligt at inddrage ETIAS-rejsetilladelser efter indlæsning i SIS af nye indberetninger om nægtelse af indrejse og ophold eller nye indberetninger om et rejsedokument, der er meldt bortkommet, stjålet, uretmæssigt tilegnet eller ugyldiggjort. Der bør indføres en automatisk proces mellem SIS og ETIAS, således at ETIAS' centrale system informeres automatisk af SIS om sådanne nye indberetninger.

(9)

Betingelserne, herunder adgangsrettighederne, for hvordan den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder er i stand til at søge i oplysninger, der er lagret i andre EU-informationssystemer, med henblik på ETIAS, bør fastlægges ved hjælp af klare og præcise regler vedrørende den centrale ETIAS-enheds og de nationale ETIAS-enheders adgang til oplysninger, der er lagret i andre EU-informationssystemer, typerne af forespørgsler og kategorierne af oplysninger, som alt sammen bør begrænses til det, der er strengt nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver. På samme måde bør oplysninger, der er lagret i ETIAS-ansøgningsmapperne, kun være synlige for de medlemsstater, der i overensstemmelse med ordningerne for deres deltagelse driver de bagvedliggende informationssystemer.

(10)

I henhold til forordning (EU) 2018/1240 skal Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (9), være ansvarligt for ETIAS-informationssystemets udformnings- og udviklingsfase.

(11)

Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (10).

(12)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(13)

For så vidt som denne forordnings bestemmelser vedrører SIS, der er reguleret ved forordning (EU) 2018/1862, deltager Irland i nærværende forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF (11). For så vidt som denne forordnings bestemmelser vedrører Europol, Eurodac og ECRIS-TCN, deltager Irland i medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forhold af artikel 4 i nævnte protokol endvidere ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(14)

For så vidt angår Cypern og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011. For så vidt angår Kroatien skal denne forordning sammenholdes med Rådets afgørelse (EU) 2017/733 (12).

(15)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (13), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (14).

(16)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (15), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA (16).

(17)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (17) der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU (18).

(18)

Forordning (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/818 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(19)

Målene for denne forordning, nemlig at ændre forordning (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/818 for at forbinde ETIAS' centrale system med andre EU-informationssystemer og til Europoloplysningerne og for at specificere, hvilke oplysninger der vil blive sendt mellem disse EU-informationssystemer og Europoloplysningerne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(20)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (19) —

1)

Følgende artikel indsættes:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).« "

2)

I artikel 44, stk. 1, tilføjes følgende litra:

3)

Følgende artikel indsættes:

4)

Følgende artikel indsættes: