Artikel 1

Investeringsretningslinjerne for finansierings- og investeringstransaktioner under InvestEU-Fonden oprettet ved forordning (EU) 2021/523, jf. bilaget, vedtages.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

INVESTERINGSRETNINGSLINJER FOR INVESTEU-FONDEN

INDHOLD

1.

ANVENDELSESOMRÅDE

22

2.

HORISONTALE BESTEMMELSER

22

2.1.

Bidrag til Unionens politiske målsætninger og EU-merværdi

22

2.2.

Markedssvigt, suboptimale investeringssituationer og additionalitet

23

2.3.

Fælles krav til finansierings- og investeringstransaktioner

23

2.3.1.

Gennemførelsespartnere, finansielle formidlere og endelige modtagere

23

2.3.2.

Typer af finansielle produkter og krav til sikring af fælles interesser med gennemførelsespartnere og finansielle formidlere

25

2.3.3.

Aktiviteter, der ikke er omfattet

26

2.3.4.

Statsstøtteretlige overvejelser

26

2.4.

Risikovurdering

26

2.5.

Finansieringsvaluta

27

2.6.

Tildelingsprincipper pr. politikområde

28

2.7.

Geografisk og sektormæssig diversificering

28

2.8.

Medlemsstatssegmenter inden for politikområder

29

2.9.

Blandingsoperationer, der modtager støtte fra InvestEU-Fonden

29

2.10.

Strategiske investeringer

30

3.

FREMME AF BÆREDYGTIGE INVESTERINGER

31

3.1.

Overvågning af og rapportering om klima og miljø

32

3.2.

Bæredygtighedskontrol

33

3.3.

Ordningen for en retfærdig omstilling under InvestEU

33

4.

ANVENDELSE AF EU-GARANTIEN

34

4.1.

Generelle finansielle produkter

35

4.1.1.

Anvendelse af EU-garantien på transaktioner af låntypen

35

4.1.2.

Anvendelse af EU-garantien til egenkapitallignende transaktioner

36

4.2.

Tematiske finansielle produkter

36

4.2.1.

Anvendelse af EU-garantien på transaktioner af låntypen

36

4.2.2.

Anvendelse af EU-garantien på egenkapitallignende transaktioner

36

5.

FINANSIERING TILVEJEBRAGT AF GENNEMFØRELSESPARTNEREN

36

5.1.

Generelle finansielle produkter

37

5.1.1.

Lånefinansiering fra gennemførelsespartneren

37

5.1.2.

Egenkapitalfinansiering fra gennemførelsespartneren

37

5.2.

Tematiske finansielle produkter

38

5.2.1.

Lånefinansiering fra gennemførelsespartneren

38

5.2.2.

Egenkapitalfinansiering fra gennemførelsespartneren

38

6.

POLITIKOMRÅDER

39

6.1.

Politikområdet »bæredygtig infrastruktur«

39

6.1.1.

Politiske indsatsområder

39

6.1.2.

Kendetegn ved potentielle finansielle produkter

47

6.2.

Politikområdet »forskning, innovation og digitalisering«

49

6.2.1.

Politiske indsatsområder

49

6.2.2.

Kendetegn ved potentielle finansielle produkter

52

6.3.

Politikområdet »SMV'er«

55

6.3.1.

Politiske indsatsområder

55

6.3.2.

Kendetegn ved potentielle finansielle produkter

56

6.4.

Politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«

58

6.4.1.

Politiske indsatsområder

58

6.4.2.

Kendetegn ved potentielle finansielle produkter

62

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Disse investeringsretningslinjer fastsætter støtteberettigelseskravene for finansielle produkter og finansierings- og investeringstransaktioner inden for rammerne af InvestEU-Fondens politikområder i overensstemmelse med artikel 8, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (1) (i det følgende benævnt »InvestEU-forordningen«):

a)	De finansielle produkter, der er anført i artikel 2, nr. 9), i InvestEU-forordningen, og de finansierings- og investeringstransaktioner, der er anført i artikel 2, nr. 10), i nævnte forordning, skal opfylde kravene i InvestEU-forordningen og i disse investeringsretningslinjer.

b)	Investeringsudvalget skal kontrollere overholdelsen af disse investeringsretningslinjer, når den træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 24 i InvestEU-forordningen.

Disse investeringsretningslinjer vedrører både EU- og medlemsstatssegmentet som fastsat i artikel 9 i InvestEU-forordningen, medmindre andet fremgår af disse retningslinjer. Definitionerne i InvestEU-forordningens artikel 2 finder også anvendelse på disse investeringsretningslinjer.

2.   HORISONTALE BESTEMMELSER

2.1.   Bidrag til Unionens politiske målsætninger og EU-merværdi

Finansierings- og investeringstransaktioner, der støttes under InvestEU-Fonden, skal fokusere på investeringer, som skaber merværdi på EU-plan. Arten af EU-merværdien kan variere for finansierings- og investeringstransaktioner under specifikke finansielle produkter som defineret under hvert politikområde i afsnit 6 i disse investeringsretningslinjer. EU-merværdien af finansierings- og investeringstransaktioner under finansielle produkter kan også stamme fra risikospredning på finansielt produktniveau på tværs af forskellige sektorer eller geografiske områder. Desuden kan EU-merværdi også udledes af bidraget til Unionens modstandsdygtighed på områder af strategisk betydning, jf. afsnit 2.10.

For at nå Unionens politikmål på de politikområder, der støttes af InvestEU, jf. artikel 3 og bilag II til InvestEU-forordningen i forbindelse med sektorerne heri, kan finansierings- og investeringstransaktioner supplere tilskudsfinansiering og anden støtte, navnlig gennem blandingsoperationer og kombinationer. InvestEU kan navnlig supplere relevante politiske mål for Horisont Europa (2), Connecting Europe-faciliteten (3), programmet for et digitalt Europa (4), programmet for det indre marked (5), det europæiske rumprogram (6), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) (7), Samhørighedsfonden (8), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+) (9), genopretnings- og resiliensfaciliteten (RRF) (10), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (11), programmet Et Kreativt Europa (12), Asyl- og Migrationsfonden (13), Fonden for Intern Sikkerhed (14), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) (15), programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life) (16), ETS-Innovationsfonden (17), EU4Health-programmet (18), Fonden for Retfærdig Omstilling (JTF) (19) og Den Europæiske Forsvarsfond (20).

2.2.   Markedssvigt, suboptimale investeringssituationer og additionalitet

I overensstemmelse med artikel 209, stk. 2, litra a) og b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen« (21)) skal EU-garantien afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer og opnå additionalitet som fastsat i afsnit A i bilag V til InvestEU-forordningen (22).

2.3.   Fælles krav til finansierings- og investeringstransaktioner

2.3.1.   Gennemførelsespartnere, finansielle formidlere og endelige modtagere

I henhold til artikel 2, stk. 13, i InvestEU-forordningen er gennemførelsespartnere støtteberettigede modparter såsom finansielle institutioner, som Kommissionen har indgået en garantiaftale med.

Gennemførelsespartnerne kan yde finansiering direkte (23) til endelige modtagere eller indirekte gennem private eller offentlige finansielle formidlere.

Gennemførelsespartnere kan også blive rådgivningspartnere og direkte eller indirekte yde teknisk bistand og støtte til kapacitetsopbygning til finansielle formidlere og endelige modtagere under InvestEU-rådgivningsplatformen. Finansielle formidlere kan også yde teknisk bistand og støtte til kapacitetsopbygning til endelige modtagere eller selv drage fordel heraf.

Direkte transaktioner vedrører direkte finansiering fra gennemførelsespartnere til endelige modtagere (24).

For indirekte transaktioner kan gennemførelsespartnerne indgå aftaler med finansielle formidlere i overensstemmelse med finansforordningens artikel 208, stk. 4. I tilfælde af formidlet finansiering skal disse finansielle formidlere i henhold til finansforordningens artikel 208, stk. 4, udvælges af gennemførelsespartnerne efter procedurer svarende til dem, som Kommissionen anvender. Sådanne procedurer skal overholde principperne om åbne, gennemsigtige, forholdsmæssigt afpassede og ikke-diskriminerende procedurer og hindre interessekonflikter. De kan f.eks. tage form af en indkaldelse af interessetilkendegivelser. Indirekte transaktioner kan også bestå i at yde finansiering gennem investeringsplatforme som defineret i artikel 2, stk. 18, i InvestEU-forordningen.

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a), og artikel 219, stk. 3, yder finansierings- og investeringstransaktioner kun støtte til endelige modtagere, der anses for økonomisk levedygtige i henhold til internationalt anerkendte standarder på tidspunktet for Unionens finansielle støtte.

De støtteberettigede endelige modtagere er fysiske eller juridiske personer, herunder:

a)	private enheder såsom special purpose vehicles (SPV) eller projektvirksomheder, store selskaber, midcap-selskaber, herunder små midcap-selskaber (25) og SMV'er

b)	enheder i den offentlige sektor (det være sig med eller uden territorial tilknytning, men uden finansierings- og investeringstransaktioner med enheder (26), der skaber direkte risici for medlemsstater) og enheder af tilsvarende art

c)	blandede enheder såsom offentlig-private partnerskaber (OPP) og private virksomheder med et offentligt formål eller

d)	almennyttige organisationer.

De endelige modtagere, der er tiltænkt støtte under et finansielt produkt, anføres i garantiaftalen.

Gennemførelsespartnerne må ikke befinde sig i nogen af de situationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, eller stk. 4, litra a) eller b) i finansforordningen. Hvad angår finansielle formidlere og endelige modtagere skal anvendelsen af artikel 136 præciseres i garantiaftalerne. Hvor finansierings- og investeringstransaktioner er til fordel for endelige modtagere, som er store virksomheder, enheder i den offentlige sektor eller enheder af tilsvarende art, som har lettere adgang til kapitalmarkeder eller bankfinansiering eller har lavere risikoniveauer, skal gennemførelsespartneren påvise en høj politisk merværdi.

På grundlag af oplysninger fra gennemførelsespartneren kontrollerer Investeringsudvalget, at en InvestEU-støttet finansierings- eller investeringstransaktion indgivet af en gennemførelsespartner eller en kombination af sådanne transaktioner indgivet af mere end én gennemførelsespartner:

a)	for direkte transaktioner ikke overstiger 50 % (27) af de samlede projektomkostninger

b)	for indirekte egenkapitaltransaktioner ikke overstiger 50 % af Fondens størrelse (28)

c)	for indirekte lånetransaktioner tilbageholder den finansielle formidler mindst 20 % af eksponeringen.

Disse krav finder anvendelse, medmindre andet er angivet i afsnit 5 i disse investeringsretningslinjer.

For indirekte transaktioner kræver gennemførelsespartneren kontraktligt, at en finansiel formidler ikke medtager den samme transaktion med endelige modtagere eller andre formidlere i mere end én portefølje, der støttes af InvestEU.

For så vidt angår indirekte egenkapitaltransaktioner anmoder gennemførelsespartneren, jf. kravet i punkt b) ovenfor, potentielle finansielle formidlere om at blive underrettet om deres hensigt om at søge investeringer fra en anden gennemførelsespartner og/eller finansiel formidler, der er omfattet af EU-garantien, med forbehold af fortrolighedskrav, som er bindende for de potentielle finansielle formidlere.

Endelige modtagere skal kontraktligt forpligtes til at bekræfte, at kombinationen af støtte fra InvestEU-Fonden og andre EU-programmer, hvor det er relevant, ikke overstiger de samlede projektomkostninger, og at InvestEU-støttet finansiering ikke anvendes til at forfinansiere et tilskud fra EU-programmer, eller at et tilskud fra et EU-program ikke vil blive anvendt til at tilbagebetale InvestEU-støtte.

Gennemførelsespartnerne sikrer synligheden af InvestEU-støtten i overensstemmelse med artikel 32 i InvestEU-forordningen som yderligere præciseret i garantiaftalerne under hensyntagen til arten af det finansielle produkt og endelige modtagerne.

2.3.2.   Typer af finansielle produkter og krav til sikring af fælles interesser med gennemførelsespartnere og finansielle formidlere

2.3.2.1.   Prioritering af politiske mål

Der vil blive fastsat nøgleresultatindikatorer, som viser, at de politiske prioriteter er nået, med henblik på at prioritere de politiske mål for hvert finansielt produkt. Derudover anvendes en eller flere af følgende metoder:

a)	målbeløb for finansiering ydet til visse politiske prioriteter

b)	specifikke kriterier for at målrette mod relevante endelige modtagere

c)	EU-garantiens forskellige dækning af risici i forbindelse med specifikke politiske prioriteter

d)	koncentrationsgrænser pr. sektor/geografi

e)	en behørigt begrundet resultatbaseret mekanisme, der afspejler gennemførelsen af specifikke politiske prioriteter

f)	fastlæggelse af delmål og mål i forbindelse med tildeling af yderligere EU-garantitrancher til en gennemførelsespartners nye eller eksisterende finansielle produkter eller

g)	andre egnede midler.

Prioriteringen og de anvendte midler specificeres i garantiaftalen.

Endvidere etableres en tæt dialog mellem Kommissionen og hver enkelt gennemførelsespartner med henblik på at styre politikken og gennemgå de planlagte transaktioner under InvestEU-Fonden.

For at sikre fleksibilitet og reaktionsevne over for potentielt skiftende markeds- og politikbehov som krævet under hvert politikområde kan Kommissionen og de relevante InvestEU-forvaltningsorganer prioritere de støtteberettigede områder for finansiering, der er fastsat i InvestEU-forordningens bilag II, på grundlag af de midler, der er beskrevet i dette afsnit. Kommissionen kan navnlig:

a)

sammen med gennemførelsespartnerne regelmæssigt gennemgå oversigten over planlagte projekter, som disse udarbejder. Denne oversigt indeholder aggregerede oplysninger (eller detaljerede oplysninger, med forbehold af fortrolighedsforpligtelser mellem gennemførelsespartneren og den endelige modtager, hvis disse er aftalt i garantiaftalen) vedrørende det forventede finansieringsbeløb under de relevante politikområder på delsektorniveau og transaktionernes geografiske dækning. Der skal afgives mere detaljerede oplysninger om tematiske produkter, som er defineret i afsnit 2.3.2.2, og om finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af blanding som defineret i afsnit 2.9

b)	vejlede om fortolkningen af de kriterier for støtteberettigelse og prioriteringsmetoder, der er omhandlet i disse retningslinjer

c)	gennemgå resultaterne og omfanget af de relevante finansielle produkter med henblik på at optimere opfyldelsen af de politiske prioriteter, der er omhandlet i disse retningslinjer.

Inden for de rammer, der er fastlagt i dette afsnit 2.3.2.1., kan der fastsættes vejledende mål, som fokuserer på specifikke politiske målsætninger, under generelle finansielle produkter.

2.3.2.2.   Finansielle produkter

Finansielle produkter kan være generelle finansielle produkter, tematiske finansielle produkter og fælles generelle eller tematiske finansielle produkter.

Generelle finansielle produkter skal støtte et eller flere politikområder, der er omfattet af hvert af de områder, som er nærmere defineret i afsnit 6 i disse investeringsretningslinjer.

I behørigt begrundede tilfælde og afhængigt af risikoprofilen for finansierings- og investeringstransaktioner rettet mod specifikke politiske mål, kan der oprettes tematiske finansielle produkter under politikområderne.

Et tematisk finansielt produkt skal fokusere på et klart defineret politikområde med en højere EU-merværdi, hvis markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer ikke kan afhjælpes af generelle finansielle produkter, fordi det afviger væsentligt fra vilkårene og betingelserne for disse tilgængelige generelle finansielle produkter. Dette kan navnlig skyldes finansierings- og investeringstransaktionernes højrisikoprofil, som kræver en højere EU-garantidækning gennem asymmetrisk, begrænset eller ingen risikodeling med gennemførelsespartneren. Under alle omstændigheder skal gennemførelsespartnerens finansielle bidrag overholde artikel 13, stk. 4 og stk. 5, i InvestEU-forordningen på porteføljebasis.

Et tematisk finansielt produkt skal være baseret på et markedssvigt eller en vurdering af en suboptimal investeringssituation, som skal stå i et rimeligt forhold til det foreslåede tematiske finansielle produkts karakteristika, i det omfang produktet ikke allerede er omfattet af eksisterende vurderinger og undersøgelser.

Ud over oversigten over planlagte projekter forelægger gennemførelsespartneren Kommissionen specifikke oplysninger om støtteberettigelse for hver finansierings- eller investeringstransaktion under et tematisk produkt som fastlagt i garantiaftalen.

Der kan udvikles et fælles generelt eller tematisk finansielt produkt for mere effektivt at nå de politiske mål, der falder ind under mere end ét politikområde. Sådanne produkter skal kombinere ressourcer fra to eller flere områder.

2.3.3.   Aktiviteter, der ikke er omfattet

InvestEU-Fonden støtter ikke de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit B i bilag V til InvestEU-forordningen.

2.3.4.   Statsstøtteretlige overvejelser

Midler fra medlemsstaterne, der er involveret i finansierings- og investeringstransaktioner, hvortil der ydes støtte fra InvestEU-Fonden under EU- og medlemsstatssegmentet, kan i visse tilfælde betragtes som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). De er imidlertid fritaget for anmeldelsespligten for statsstøtteforanstaltninger i artikel 108, stk. 3, i TEUF, hvis de opfylder de krav, der er fastsat i den generelle gruppefritagelsesforordning (29), navnlig nævnte forordnings InvestEU-afsnit (30), eller i en anden gruppefritagelsesforordning (31). Statsstøtte, der ikke opfylder kravene i en gruppefritagelsesforordning, skal anmeldes til Kommissionen i henhold til artikel 108 i TEUF.

2.4.   Risikovurdering

For alle direkte transaktioner af låntypen foretager gennemførelsespartnerne deres standardrisikovurdering, herunder beregning af sandsynligheden for misligholdelse og den forventede inddrivelsesrate samt klassificeringen i henhold til gennemførelsespartnerens interne rating- eller klassificeringssystem, og rapporterer i overensstemmelse hermed til Kommissionen.

For at afspejle den samlede risiko ved transaktionen foretages en sådan beregning uden hensyntagen til EU-garantien og det finansielle bidrag fra gennemførelsespartneren. Der skal dog tages hensyn til, at visse transaktioner under tematiske produkter i henhold til gennemførelsespartnerens regler og procedurer kan falde uden for dennes normale risikoparametre. I sådanne tilfælde udarbejder gennemførelsespartneren i samarbejde med Kommissionen en passende risikovurdering for at sikre tilstrækkelig risikorapportering.

Oplysninger om den forventede risikoprofil for transaktioner af låntypen forelægges også Investeringsudvalget som led i ansøgningen om støtte fra InvestEU-Fonden. En transaktion af låntypen er en transaktion, der har risikokarakteristika som gæld, hvilket kan omfatte instrumenter i den juridiske form af gæld. Eksempler på gæld omfatter lån, finansiel leasing, realkreditlån, remburser, garantier, standby-kreditfaciliteter og værdipapirer udstedt på kapitalmarkederne, såsom obligationer; disse kan være foranstillede, mezzanin eller efterstillede samt sikrede eller usikrede.

For egenkapitaltransaktioner kan EU-garantien anvendes til at støtte investeringer i individuelle enheder eller projekter (investeringer af egenkapitaltypen) foretaget af gennemførelsespartnerne eller gennem investeringer i fonde (herunder fonde af fonde, saminvesteringsinstrumenter eller andre typer formidlere) eller andre former for finansieringsinstrumenter med porteføljerisici af egenkapitaltypen (egenkapitalporteføljer).

En egenkapitallignende transaktion er en transaktion, der har egenkapitalens risikokarakteristika. Dette kan omfatte instrumenter, der har retlig status af egenkapital, såsom investeringer i almindelige aktier eller præferenceaktier, og kvasiegenkapitalinstrumenter eller hybride instrumenter, såsom mest efterstillede lån med gevinstandele, mezzaninfinansiering, venturelån, konvertible værdipapirer, warrants eller andre former for egenkapital-igangsættere, når indehaveren eksponeres for egenkapitallignende risici. For direkte egenkapitaltransaktioner foretager gennemførelsespartneren sin standardvurdering og aflægger rapport herom til Kommissionen. For transaktioner, der ikke er omfattet af de almindelige parametre for egenkapital, udvikler gennemførelsespartneren en passende vurderingsmetode i samarbejde med Kommissionen for at sikre passende rapportering.

Gennemførelsespartneren anvender sin standardrisikovurdering til at afgøre, om en transaktion er klassificeret som egenkapitaltype eller låntype, uanset dens retlige form og nomenklatur, og indberetter dette til Kommissionen i overensstemmelse hermed.

For formidlede transaktioner kan gennemførelsespartnerne basere sig på de finansielle formidleres standardprocedurer med hensyn til vurderingen af risikoen for endelige modtagere eller værdiansættelsen af transaktionen, alt efter hvad der er relevant. Det bestemmes i garantiaftalen, at resultatet af den analyse, som gennemførelsespartnerne har foretaget på grundlag af input fra finansielle formidlere på porteføljeniveau, indberettes til Kommissionen, så denne kan vurdere sådanne transaktioners indvirkning på den risiko, der bæres af EU-garantien, og hvorvidt hensættelsesbehovene er tilstrækkelige.

Finansierings- og investeringstransaktioner vurderes i forhold til et fælles ratingsystem som indføres i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), nr. ii), i InvestEU-forordningen. Relevante oplysninger om risikovurderingen af en finansierings- eller investeringstransaktion stilles til rådighed for Investeringsudvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 4, i InvestEU-forordningen og for Kommissionen med henblik på rapportering. De detaljerede krav fastsættes i garantiaftalerne under hensyntagen til EU's interesser som garant og sikrer passende beskyttelse af fortroligheden af private og/eller kommercielt følsomme oplysninger.

2.5.   Finansieringsvaluta

EU-garantien til gennemførelsespartnerne stilles i euro.

Finansiering til den endelige modtager i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner kan ydes i enhver valuta, der har status som lovligt betalingsmiddel i en medlemsstat. En sådan finansiering kan også bidrage til udviklingen af lokale kapitalmarkeder.

Finansiering kan også ydes i andre omsættelige valutaer. Gennemførelsespartnere og finansielle formidlere skal dog bestræbe sig på at undgå at udsætte de endelige modtagere for valutarisici. Som hovedregel kan finansiering kun ydes til endelige modtagere i andre valutaer end det lovlige betalingsmiddel i den stat, hvor den endelige modtager er etableret, hvis der er stærke økonomiske grunde hertil. I sådanne tilfælde bør finansieringen fortrinsvis ydes i euro.

2.6.   Tildelingsprincipper pr. politikområde

Finansielle produkter etableres under det relevante politikområde i overensstemmelse med nedenstående principper:

a)	Finansielle produkter til støtte for finansierings- og investeringstransaktioner, hvis hovedformål er at skabe en positiv social indvirkning eller kompetenceudvikling, er omfattet af politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«.

b)

Finansielle produkter til støtte for porteføljer, der udelukkende består af SMV'er og små midcapselskaber på et formidlet grundlag i form af lån eller egenkapital, henhører under politikområdet »SMV'er«, bortset fra dem, der falder ind under anvendelsesområdet for punkt a). For direkte transaktioner placeres finansielle produkter til støtte for porteføljer, som udelukkende består af SMV'er og små midcapselskaber som et generelt politikområde, jf. artikel 8, stk. 1, litra c), i InvestEU-forordningen, under politikområdet »SMV'er«, mens finansielle produkter, der er rettet mod andre specifikke politikområder, placeres under det politikområde, som et sådant område dækker.

c)	Finansielle produkter til støtte for forsknings-, innovations- eller digitaliseringsaktiviteter er omfattet af politikområdet »forskning, innovation og digitalisering«, undtagen dem, der er omhandlet i punkt a) og b).

d)

Finansielle produkter til støtte for infrastrukturtransaktioner, tilknyttede mobile aktiver, anvendelse af innovative teknologier, hvor risikoen hovedsagelig er på efterspørgselssiden og sektorspecifik markedsudvikling, henhører under politikområdet »bæredygtig infrastruktur« på følgende betingelser: i) Finansielle produkter i forbindelse med social infrastruktur (32) placeres i området »sociale investeringer og færdigheder«. ii) Finansielle produkter i forbindelse med infrastruktur, hvor den største risiko ligger i teknologiudviklings- og innovationsaktiviteter, placeres under politikområdet »forskning, innovation og digitalisering«. Finansielle produkter i forbindelse med projekter, der forfølger relevante politiske mål for bæredygtig infrastruktur, kan dog også gennemføres og udvikles af SMV'er og små midcapselskaber under politikområdet »bæredygtig infrastruktur«, så længe porteføljerne ikke falder ind under punkt b).

Kapitalstøtte til SMV'er i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra g), i InvestEU-forordningen kan ydes gennem finansielle produkter, der henhører under et hvilket som helst politikområde.

Fælles finansielle produkter henhører under to eller flere områder i henhold til den relevante mekanisme for tildeling af garantier som fastsat i garantiaftalerne. En sådan mekanisme for tildeling af garantier kan bestå i en pro rata-fordeling af hver finansierings- eller investeringstransaktion, der er fastlagt på forhånd, mellem de relevante politikområder eller andre mekanismer.

Hver enkelt finansierings- eller investeringstransaktion, der foreslås af gennemførelsespartneren, placeres under det respektive finansielle produkt, som den svarer til. Finansierings- eller investeringstransaktioner, der opfylder kriterierne for mere end ét etableret finansielt produkt, placeres inden for det finansielle produkt, som dens primære mål hører ind under i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i InvestEU-forordningen.

Gennemførelsespartneren foreslår i sin indgivelse af en specifik finansierings- eller investeringstransaktion det relevante finansielle produkt under det politikområde, som finansierings- eller investeringstransaktionen skal placeres under.

2.7.   Geografisk og sektormæssig diversificering

Omfanget af finansierings- og investeringstransaktioner, der er dækket af EU-garantien i tre medlemsstater, bør ikke udgøre mere end 45 % af det finansieringsbeløb, som støttes af InvestEU-Fonden, på tværs af alle gennemførelsespartnere, samlet set ved investeringsperiodens udgang. Dette udelukker finansierings- og investeringstransaktioner eller de relevante dele heraf, der er omfattet af medlemsstatssegmenterne.

Desuden skal der gøres alt for at sikre, at en bred vifte af støtteberettigede områder, der er opført i bilag II til InvestEU-forordningen, vil blive dækket ved investeringsperiodens udløb. Dette vil navnlig omfatte spirende eller underudviklede markeder og tage hensyn til finansielle produkter fra gennemførelsespartneren. Ethvert af de støtteberettigede områder for finansierings- og investeringstransaktioner, der er anført i bilag II til InvestEU-forordningen, kan være omfattet af et finansielt produkt.

Der kan oprettes investeringsplatforme for at fremme geografisk spredning ved at kombinere gennemførelsespartneres indsats og ekspertise med nationale erhvervsfremmende banker og institutioner med begrænset erfaring med anvendelse af finansielle instrumenter.

Under medlemsstatssegmenterne vil det geografiske anvendelsesområde og den specifikke øremærkning blive medtaget i de respektive bidragsaftaler.

2.8.   Medlemsstatssegmenter inden for politikområder

Der kan oprettes medlemsstatssegmenter, som dækker et eller flere relevante politikområder. De vil udgøre øremærkede tildelinger fra bidragydende medlemsstater for at sikre, at de politiske mål for midlerne under delt forvaltning, genopretnings- og resiliensfaciliteten eller til formål, der er fastsat i bidragsaftalen, opfyldes, afhængigt af det bidragede beløbs oprindelse. Medlemsstatssegmenterne kan blandt andet yde kapitalstøtte til SMV'er i overensstemmelse med InvestEU-forordningens artikel 3, stk. 1, litra g).

Finansierings- og investeringstransaktionerne under medlemsstatssegmenterne gennemføres ifølge InvestEU-Fondens regler og skal overholde disse investeringsretningslinjer og en bidragsaftale i henhold til artikel 10 i InvestEU-forordningen, herunder målsætninger for de bidragende programmer.

Hvert medlemsstatssegment (33) kan yde støtte i følgende scenarier i forbindelse med de finansielle produkter, der er omhandlet i afsnit 2.3.2.2:

a)	Et eksisterende finansielt produkt, der er udformet til EU-segmentet, kan også gennemføres under medlemsstatssegmentet. Bidraget øremærkes til de(n) medlemsstat(er) eller region(er), det kommer fra.

b)

Der kan udvikles skræddersyede finansielle produkter for at imødekomme specifikke behov og endelige modtagere i oprindelsesmedlemsstaten eller -regionen. Et sådant finansielt produkt kan være en ny type finansielt produkt eller kan afvige væsentligt fra et eksisterende finansielt produkt, der er udviklet til EU-segmentet.

c)	Et finansielt produkt kan kombinere støtte fra EU- og medlemsstatssegmentet på en komplementær måde.

To eller flere medlemsstater kan indgå en aftale om fælles bidrag med Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i InvestEU-forordningen.

2.9.   Blandingsoperationer, der modtager støtte fra InvestEU-Fonden

Blandingsoperationer (34) som defineret i artikel 2, stk. 5, og omhandlet i artikel 6, stk. 2, i InvestEU-forordningen omfatter støtte fra InvestEU-Fonden. Gennemførelsespartneren forelægger et forslag til en finansierings- eller investeringstransaktion, der udgør en del af en sådan blandingsoperation, med henblik på Investeringsudvalgets godkendelse.

Blandingsoperationen gennemføres i henhold til InvestEU-reglerne. Det blandede element i sektorprogrammet (35) kan have form af et tilskud eller et finansielt instrument og skal være i overensstemmelse med sektorprogrammets støtteberettigelsesregler. Det blandede element i form af et finansielt instrument kan kombineres og dele risikoen med InvestEU-garantien som yderligere præciseret i garantiaftalen. Det relevante arbejdsprogram (36) udgør finansieringsafgørelsen om det blandede element i sektorprogrammet; heri anføres dets form, mål, det beløb fra sektorprogrammet, der skal afsættes til blandingsoperationer, og listen over enheder, som er involveret i blandingsoperationen. En afgørelse om det blandede element fra et sektorprogram berører ikke Investeringsudvalgets afgørelse om EU-garantien i henhold til InvestEU-forordningen.

Ved udformningen og gennemførelsen af en blandingsoperation lægges der særlig vægt på den kombinerede EU-støttes effektivitet og proportionalitet. I garantiaftalen angives de(t) finansielle produkt(er), i henhold til hvilke(t) blandingsoperationer kan indgives, og de særlige bestemmelser, der gælder for blandingsoperationer. Disse kan omfatte vejledende eller obligatoriske lofter for de respektive trancher af EU-støtte. Desuden kan aggregerede oplysninger (eller, hvis det er aftalt i garantiaftalen, detaljerede oplysninger) om blandingsoperationer tages op til revision under drøftelserne om planlagte projekter med Kommissionen. Resultattavlen skal afspejle, om en blandingsoperation drager fordel af en tilskudskomponent eller et finansielt instrument fra andre EU-programmer.

Ud over gennemgangen af planlagte projekter forelægger gennemførelsespartneren Kommissionen specifikke oplysninger om støtteberettigelse for hver finansierings- eller investeringstransaktion, der er omfattet af blanding i henhold til et finansielt produkt som defineret i garantiaftalen. For homogene, indirekte finansierings- eller investeringstransaktioner kan der fastsættes specifikke støtteberettigelseskriterier for transaktioner med endelige modtagere i garantiaftalen, som kan erstatte behovet for sådanne specifikke oplysninger.

2.10.   Strategiske investeringer

Finansierings- eller investeringstransaktioner under InvestEU kan bidrage til aktiviteter af strategisk betydning for Unionen som fastsat i InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 3. Sådanne aktiviteter vil blive betragtet som strategiske investeringer, hvis de:

i)

vedrører projekter og endelige modtagere, der er forbundet med risici for sikkerheden eller den offentlige orden i Unionen og dens medlemsstater, navnlig investeringer i forsvars- og rumsektoren og i cybersikkerhed: — for så vidt angår forsvar, investeringer i forsvarsteknologier og -produkter, der er identificeret i det årlige arbejdsprogram for Den Europæiske Forsvarsfond — for så vidt angår rummet, investeringer i følgende produkter: — atomure (f.eks. til Galileo-positioneringssystemer) — strategiske løfteraketter (dvs. løftefartøjer til rumfartøjer til EU-kontrollerede rumsystemer) og — rumfartsprodukter, der er defineret i en liste, som Kommissionen fastsætter hvert år, og som meddeles styringsrådet — for så vidt angår cybersikkerhed, investeringer, der udelukkende fokuserer på udvikling og udbredelse af cybersikkerhedsværktøjer og -løsninger, herunder når disse indgår i udrulning eller opgradering af digitale net og datainfrastrukturer eller

ii)

bidrager til Unionens modstandsdygtighed på områder af strategisk betydning for Unionen, jf. afsnit 6.1.1.8, 6.2.1.1 og 6.4.1.1, ved at opretholde og styrke strategiske værdikæder og videreføre og styrke aktiviteter af strategisk betydning for Unionen, herunder vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, inden for kritisk infrastruktur, transformative teknologier, banebrydende innovationer og input til virksomheder og forbrugere.

For direkte transaktioner sikrer gennemførelsespartneren, at strategiske investeringer overholder de begrænsninger, der er fastsat i nedenstående punkter. For indirekte transaktioner kræver gennemførelsespartneren kontraktligt, at den finansielle formidler sikrer overholdelse af de samme begrænsninger.

Der gælder begrænsninger for endelige modtagere, som er omfattet af nr. i) i første stykke, undtagen i tilfælde af direkte transaktioner på under 10 000 000 EUR og transaktioner under indirekte transaktioner på under 10 000 000 EUR.

Med henblik på de begrænsninger, der er fastsat i dette afsnit, forstås ved:

a)	»kontrol«: mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder

b)

»ledelse«: et organ i en retlig enhed, der er udpeget i overensstemmelse med national ret, og som, hvis det er relevant, rapporterer til den administrerende direktør eller enhver anden person med tilsvarende beslutningskompetence, har beføjelse til at fastlægge den retlige enheds strategi, mål og generelle kurs og fører tilsyn med og overvåger beslutningstagningen

c)	»tredjelandsenhed«: en retlig enhed, der er hjemmehørende i et tredjeland eller, hvis den er hjemmehørende i Unionen, har sin ledelse i et tredjeland. Den retlige enheds etableringssted afhænger af det vedtægtsmæssige hjemsted.

En endelig modtager, der er omfattet af nr. i), må ikke kontrolleres af et tredjeland eller en tredjelandsenhed og skal have sin ledelse i Unionen.

Hvis en endelig modtager, der er omfattet af nr. i), er involveret i en strategisk investering inden for 5G-konnektivitet, finder foranstaltningerne og risikoreduktionsplanerne i henhold til 5G-værktøjskassen for cybersikkerhed (37) også anvendelse på dennes leverandører. Sådanne leverandører omfatter navnlig sælgere af telekommunikationsudstyr og -produkter og andre tredjepartsleverandører som f.eks. cloudinfrastrukturudbydere, managed service providers, systemintegratorer, sikkerheds- og vedligeholdelsesleverandører og producenter af transmissionsudstyr.

Hvis en endelig modtager, der er omfattet af nr. i), er involveret i en strategisk investering på forsvarsområdet, finder denne begrænsning også anvendelse på dennes leverandører og underleverandører.

De begrænsninger vedrørende manglende kontrol fra et tredjeland eller en enhed i et tredjeland, der er fastsat i de tre foregående stykker, finder ikke anvendelse på en bestemt finansierings- og investeringstransaktion, hvis den modtager, der er omfattet af nr. i), kan påvise, at den er en retlig enhed, for hvilken den medlemsstat, hvor den er etableret, har godkendt en garanti i overensstemmelse med principperne for støtteberettigede enheder som fastlagt i de relevante bestemmelser i forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond (38) eller Kommissionens fritagelse i overensstemmelse med principperne for støtteberettigede enheder som fastlagt i de relevante bestemmelser i rumforordningen (39). Gennemførelsespartneren skal underrette Kommissionen om enhver undtagelse fra de begrænsninger, der er fastsat i dette afsnits 2.10.

Endelige modtagere, der er omfattet af nr. i), må ikke meddele en eksklusiv licens på eller overføre intellektuelle ejendomsrettigheder til dertil knyttede kritiske teknologier og teknologier, som bidrager til at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, og som følger direkte af disse strategiske investeringer, til tredjelande eller tredjelandsenheder, medmindre de er godkendt af den medlemsstat, hvor den endelige modtager er etableret.

Denne begrænsning ophører med at gælde fem år efter datoen for den endelige udbetaling af finansieringen.

3.   FREMME AF BÆREDYGTIGE INVESTERINGER

InvestEU vil som en vigtig del af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa/investeringsplanen for den grønne pagt (40) bidrage til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og mekanismen for retfærdig omstilling. InvestEU vil også bidrage til at opbygge Unionens sociale dimension.

InvestEU-forordningen indeholder specifikke retlige krav vedrørende bidraget til klima- og miljømålene samt til bæredygtigheden af finansierings- og investeringstransaktioner, hvortil der ydes støtte fra EU-garantien. I InvestEU-sammenhæng skal der ved bæredygtighed forstås indvirkning på de tre dimensioner, der er nævnt i InvestEU-forordningen: klima, miljø og sociale forhold.

Desuden fastsættes det i InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 5, at projekter, der ikke er forenelige med klimamålene, i henhold til principperne i vejledningen om bæredygtighedskontrol ikke er støtteberettigede.

I udformningen af finansielle produkter under InvestEU tages der hensyn til bidraget til bæredygtighedsmålene, herunder gennem opskalering af markedet for grønne obligationer og bæredygtighedsobligationer: udbredelse af innovative og bæredygtige løsninger inden for områderne cirkulær økonomi, bioøkonomi, blå økonomi, fødevarer og klimaændringer, beskyttelse af miljø og naturkapital (luft, vand, natur, jord og biodiversitet), omstilling og dekarbonisering af energiintensive industrier, herunder gennem investeringer i digitale teknologier og cirkulære systemer, sektorer, der har behov for støtte for at være i overensstemmelse med Den Europæiske Unions klimamål for 2030 og 2050, behovet for at imødegå relaterede negative virkninger, der kan have en skadelig indvirkning på navnlig sårbare borgere, herunder dem, der har behov for opkvalificering eller omskoling og omstilling til nye former for arbejde, og regioner, der halter bagefter med hensyn til etablering af bæredygtige industrier og tjenester, samt fremme af ligestilling mellem kønnene og ligestilling af andre grunde.

Gennemførelsespartnerne opfordres til at støtte økonomiske aktiviteter, som er i overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2020/852 (41).

Der kan ydes særlige rådgivningstjenester til projektpromotorer, finansielle formidlere eller gennemførelsespartnere (42), navnlig med henblik på at opbygge kapacitet til at håndtere krav til bæredygtighedskontrol og opbygge en projektpipeline, der tager sigte på ovennævnte mål.

3.1.   Overvågning af og rapportering om klima og miljø

Som anført i InvestEU-forordningens betragtning 10 forventes den samlede mængde finansierings- og investeringstransaktioner at bidrage med mindst 30 % af InvestEU-programmets samlede finansieringsramme til klimamålene. Desuden er der i artikel 8, stk. 8, i InvestEU-forordningen fastsat et specifikt mål om, at mindst 60 % af den samlede mængde af finansierings- og investeringstransaktioner skal vedrøre klima- og miljørelaterede mål under politikområdet »bæredygtig infrastruktur« for EU-segmentet. Finansierings- og investeringstransaktionerne forventes også at bidrage til Unionens overordnede biodiversitetsmål.

Klima- og miljømålene gælder for både EU- og medlemsstatssegmentet under InvestEU-Fonden. Opfyldelsen af målene (43) beregnes og overvåges dog særskilt for EU- og medlemsstatssegmentet.

Gennemførelsespartnerne skal måle bidraget til klima- og miljømålene for de finansierings- og investeringstransaktioner, de forelægger for Investeringsudvalget, i overensstemmelse med Kommissionens vejledning om klima- og miljøsporingssystem, jf. InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 7. Klima- og miljøovervågningen under InvestEU vil bygge på et sammenhængende system til indsamling, mærkning og aggregering af relevante oplysninger fra alle gennemførelsespartnere, samtidig med at der sikres forenelighed med en bredere klimasporingsmetode, som finder anvendelse på alle relevante programmer, der finansieres over EU-budgettet. Dette system skal på passende vis anvende kriterierne for bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig i overensstemmelse med forordningen om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (44).

Med henblik på at overvåge opfyldelsen af klimamålet på 30 % og det kumulative klima- og/eller miljømål på 60 % for politikområdet »bæredygtig infrastruktur« forelægger gennemførelsespartnerne på tidspunktet for indgivelsen af et forslag til Kommissionen de oplysninger, som er nødvendige for at spore bidraget til disse mål i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. De samme oplysninger indsendes også til Investeringsudvalget som en del af støtteansøgningen til InvestEU-Fonden.

Garantiaftaler vil kræve, at gennemførelsespartnerne rapporterer årligt på aggregeret niveau til Kommissionen om de transaktioner, der bidrager til at nå klima- og miljømålene, og, hvis det er relevant, særskilt for hver bidragende fond under delt forvaltning i medlemsstatssegmentet. En sådan rapportering skal om nødvendigt omfatte relevante indikatorer.

3.2.   Bæredygtighedskontrol

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i InvestEU-forordningen screener gennemførelsespartneren finansierings- og investeringstransaktioner for at fastslå, om de støtter projekter over en vis størrelse (45), og i bekræftende fald om de har væsentlige miljømæssige, klimamæssige eller sociale virkninger. Hvis det er tilfældet, underkastes de bæredygtighedskontrol i overensstemmelse med retningslinjer, som Kommissionen har udarbejdet i samarbejde med potentielle gennemførelsespartnere. Hvis gennemførelsespartneren konkluderer, at der ikke skal foretages en bæredygtighedskontrol, forelægger den pågældende Investeringsudvalget en begrundelse herfor.

Gennemførelsespartneren er ansvarlig for at foretage bæredygtighedskontrollen på grundlag af oplysninger fra projektlederne og i overensstemmelse med Kommissionens vejledning. Når gennemførelsespartnerne ansøger om InvestEU-støtte, fremlægger de et resumé af bæredygtighedskontrollen, hvis det er relevant. Under behørig hensyntagen til regler og praksis vedrørende fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger, herunder intellektuel ejendomsret, offentliggøres resuméet af bæredygtighedskontrollen efter Investeringsudvalgets godkendelse af anvendelsen af EU-garantien til en specifik transaktion.

Kommissionens vejledning vil blive udarbejdet på en måde, der er i overensstemmelse med den vejledning, som er udarbejdet for andre EU-programmer, og på grundlag af eksisterende lovgivning (46), eksisterende retningslinjer, værktøjer og bedste praksis for at sikre modstandsdygtighed over for klimaændringer og vurdere de miljømæssige eksternaliteter (47) og ved på passende vis at tage hensyn til kriterierne for at fastslå, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig som defineret i forordning (EU) 2020/852, herunder princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«. Kontrollen skal også bidrage til at kontrollere, at InvestEU-investeringstransaktionerne sigter mod at fjerne uligheder eller i det mindste ikke bidrager til at bibeholde eller øge eksisterende uligheder.

3.3.   Ordningen for en retfærdig omstilling under InvestEU

Som led i investeringsplanen for et bæredygtigt Europa/investeringsplanen for den europæiske grønne pagt bidrager InvestEU til mekanismen for retfærdig omstilling med en særlig InvestEU-ordning for retfærdig omstilling (InvestEU JTS), der gennemføres via InvestEU's finansielle produkter. InvestEU JTS støtter investeringer, der tackler sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer som følge af omstillingen hen imod opfyldelsen af Unionens klimamål for 2030 og målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. For at kunne drage fordel af InvestEU JTS fastsætter medlemsstaterne i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling de sektorer og områder, der påtænkes støttet, i overensstemmelse med principperne for de territoriale planer for retfærdig omstilling som fastlagt i de relevante bestemmelser i forordningen om Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO-forordningen) (48).

InvestEU JTS støtter økonomisk levedygtige investeringer foretaget af private og offentlige enheder i overensstemmelse med målene for retfærdig omstilling. Projekter eller endelige modtagere skal være beliggende i områder, som er omfattet af en godkendt territorial plan for retfærdig omstilling i henhold til FRO-forordningen. Desuden kan der ydes støtte til projekter eller endelige modtagere, som ikke er beliggende i disse områder, men som bidrager til at opfylde deres udviklingsbehov, forudsat at finansieringen af sådanne projekter er afgørende for omstilling i områder med en territorial plan for retfærdig omstilling. F.eks. kan infrastrukturprojekter, der forbedrer konnektiviteten i regioner med retfærdig omstilling, være omfattet.

InvestEU JTS støtter investeringer i overensstemmelse med de mål (artikel 3 i InvestEU-forordningen) og investeringsprioriteter (artikel 8, stk. 1, i og bilag II til InvestEU-forordningen), der er fastsat i InvestEU-forordningen og i disse investeringsretningslinjer.

InvestEU JTS kan gennemføres gennem ethvert af InvestEU's finansielle produkter under de fire politikområder. På grund af de særlige forhold i omstillingsområder (f.eks. økonomiske forskelle, arbejdsmarkedsstruktur, absorptionskapacitet osv.) og indvirkningen på de økonomiske udsigter som følge af covid-19-pandemien kan der forventes en større efterspørgsel efter finansiering under nogle finansielle produkter og begrænset eller ingen efterspørgsel under andre. I betragtning af disse faktorer kan der tilbydes særlige incitamenter til gennemførelsespartnere og finansielle formidlere. De kan, hvor det er berettiget, tage form af mere fordelagtige risikodelingsordninger for investeringsporteføljerne mellem EU og gennemførelsespartneren, en lavere forrentning af EU-garantien eller en delvis dækning af administrationsomkostningerne under de finansierings- og investeringstransaktioner, der bidrager til InvestEU JTS som defineret i artikel 13, stk. 2, i InvestEU-forordningen, eller en anden form, der er aftalt i en garantiaftale i forbindelse med et eller flere finansielle produkter. Der kan, hvor det er relevant, tilbydes målrettet rådgivningsstøtte til relevante projektiværksættere eller finansielle formidlere for at støtte udviklingen af levedygtige projekter.

Enhver nedsættelse af forrentningen af EU-garantien skal fuldt ud komme de endelige modtagere til gode.

Bidraget fra gennemførelsespartnere til at nå investeringsmålene for InvestEU JTS kan variere afhængigt af arten af det pågældende finansielle produkt.

Gennemførelsespartnerne skal spore og rapportere om finansierings- og investeringstransaktionerne eller de af deres komponenter, der støtter projekter eller endelige modtagere under InvestEU JTS. Efter vedtagelsen af en relevant territorial plan for retfærdig omstilling betegnes sådanne transaktioner eller deres relevante komponenter som investeringer, der er mobiliseret under InvestEU JTS, også selv om de blev godkendt inden vedtagelsen af planen, forudsat at gennemførelsespartneren kontrollerer, at de er i overensstemmelse med målene i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling.

Finansiering under InvestEU JTS må ikke kombineres med lånefaciliteten for den offentlige sektor (49) (søjle 3), bortset fra rådgivningsstøtte.

4.   ANVENDELSE AF EU-GARANTIEN

EU-garantien kan anvendes til at dække forskellige risikotrancher i forbindelse med finansierings- eller investeringstransaktioner under forskellige finansielle produkter eller porteføljer af finansierings- og investeringstransaktioner under finansielle produkter. De nærmere bestemmelser for anvendelsen af EU-garantien fastlægges i garantiaftalen.

EU-garantien kan være pari passu med gennemførelsespartnerens risikoposition eller kan dække en juniortranche, f.eks. en »First Loss Piece«-tranche (FLP) eller en mezzanintranche. I forbindelse med garantiaftaler, der dækker mere end ét politikområde, kan tab ved finansielle produkter gensidiggøres inden for et eller flere politikområder under hensyntagen til den risikodelingsstruktur, der er fastlagt i garantiaftalen.

Gennemførelsespartnerens andel af FLP'en medregnes i dennes finansielle bidrag som defineret i artikel 2, stk. 7, i InvestEU-forordningen. Risikodeling i andre former, f.eks. gennemførelsespartnerens andel i en mezzanintranche, kan medregnes i dennes finansielle bidrag på de betingelser og i henhold til den beregningsmetode, der er fastsat i garantiaftalerne.

Et finansielt produkts løbetid og betingelserne for dets ophør fastsættes i garantiaftalen. Hvis det er relevant, kan der i forbindelse med et finansielt produkt på finansierings- eller investeringstransaktionens niveau være mulighed for at udtræde af investeringer eller afhænde eksponeringer inden udløbet af de underliggende investeringers levetid, hvis det kan sikres, at politikmålene nås, samtidig med at Unionens og gennemførelsespartnerens finansielle interesser respekteres.

Uden at dette berører principperne i afsnit 4, som finder tilsvarende anvendelse, kan junior- eller mezzanintranchens tykkelse også fastsættes ved hjælp af en overførselssatsmekanisme, som specificeres i garantiaftalen. Dette består i, at gennemførelsespartneren og EU-garantien anvender en individuel overførselssats på hver finansierings- eller investeringstransaktion for at fastsætte bidragsniveauet til den pågældende junior- eller mezzanintranche.

Følgende principper gælder for udnyttelsen af EU-garantien, medmindre andet er angivet i disse investeringsretningslinjer under afsnittet om det relevante politikområde. For medlemsstatssegmentet kan FLP'ens eller mezzanintranchens tykkelse afvige fra nedenstående principper i dette afsnit 4 som specificeret i den relevante bidragsaftale mellem Kommissionen og medlemsstaten.

4.1.   Generelle finansielle produkter

4.1.1.   Anvendelse af EU-garantien på transaktioner af låntypen

Hvis EU-garantien dækker en FLP, skal gennemførelsespartneren i princippet have en andel på mindst 5 % i FLP'en, jf. dog bestemmelserne i afsnit 4.1.1.1 til 4.1.1.3 nedenfor, for porteføljer til støtte for transaktioner af låntypen under finansielle produkter.

4.1.1.1.   Dækning af individuelle transaktioner

Dette afsnit 4.1.1.1 finder kun anvendelse på direkte transaktioner.

EU-garantien kan anvendes til delvist at dække en individuel transaktion på pari passu-basis. I dette tilfælde kan EU-garantien for en enkelt transaktion ikke overstige 50 % af finansieringen fra gennemførelsespartneren. Gennemførelsespartneren er forpligtet til at beholde en pari passu-andel på mindst 20 % af en individuel transaktion af hensyn til interessesammenfald.

EU-garantien kan også antage andre former, herunder en underordnet position i forbindelse med en individuel transaktion. I så fald er EU-garantien for en individuel transaktion begrænset til 25 % af det samlede finansieringsbeløb fra gennemførelsespartneren (50). Gennemførelsespartneren skal have en andel på mindst 5 % i den underordnede position.

4.1.1.2.   Dækning af andre driftsporteføljer end dem, der er omhandlet i afsnit 4.1.1.3

EU-garantien kan også dække en FLP eller en mezzanintranche i henseende til den relevante portefølje af finansierings- og investeringstransaktioner, der finansieres af gennemførelsespartneren. Hvis EU-garantien dækker FLP'en, skal gennemførelsespartneren tegne sig for mindst 5 % i denne.

FLP'ens tykkelse vil blive baseret på den forventede risikoprofil for transaktionerne under den garanterede portefølje. Den er begrænset til op til 30 % af det samlede finansieringsbeløb, som gennemførelsespartneren yder i forbindelse med et finansielt produkt. Under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« kan FLP'ens tykkelse øges med henvisning til en passende andel af det samlede finansieringsbeløb.

4.1.1.3.   Dækning af porteføljer af garantier med og uden loft

For formidlet lånefinansiering, i form af garantier både med og uden loft, hvor vederlaget fra finansielle formidlere ikke er tilstrækkeligt til at dække risikoen ved den finansiering, der ydes af gennemførelsespartneren, kan EU-garantien have en andel på op til 100 % i den FLP, der er fastsat på det forventede tabsniveau. For sådan formidlet lånefinansiering i form af garantier med loft kan tykkelsen af den FLP, der er dækket af EU-garantien, fastsættes til op til 100 % af finansieringen fra gennemførelsespartneren.

I behørigt begrundede tilfælde kan EU-garantien for garantier uden loft, der tilbydes af gennemførelsespartneren, dække tab ud over de forventede tab. I sådanne tilfælde skal den del af de uventede tab, der dækkes af EU-garantien, prissættes som angivet i garantiaftalen.

I ekstraordinære tilfælde af høj politisk værdi og for garantier med loft, der tilbydes af gennemførelsespartneren, kan tykkelsen af den FLP, der er dækket af EU-garantien, fastsættes til et niveau, der er højere end de forventede tab. I sådanne tilfælde skal den del af de uventede tab, der dækkes af EU-garantien, prissættes som angivet i garantiaftalen.

4.1.2.   Anvendelse af EU-garantien til egenkapitallignende transaktioner

For så vidt angår porteføljer, der støtter egenkapitallignende transaktioner, skal gennemførelsespartnerne principielt for egen risiko investere på pari passu-basis i hver finansierings- eller investeringstransaktion for en andel, der sikrer tilstrækkelig overensstemmelse mellem interesser som defineret på forhånd under hvert finansielt produkt. Den del af finansieringen, der dækkes af EU-garantien, skal samlet set udgøre op til 70 % af den samlede finansiering af egenkapitaltypen, der ydes af gennemførelsespartneren (som kan være på koncernniveau) på pari passu-basis under de forskellige finansielle produkter, og finansiering af egen risiko skal udgøre mindst 5 % af den samlede egenkapitallignende finansiering, som gennemførelsespartneren yder pari passu i forbindelse med enhver finansierings- eller investeringstransaktion.

I behørigt begrundede tilfælde kan risikodelingsordninger mellem gennemførelsespartnere og Kommissionen være på ikke-pari passu-basis. For eksempel kan en underordnet anvendelse af EU-garantien tillades for offentlige goder med systemiske markedssvigt eller for manglende passende prissætning af eksterne virkninger, såsom førstegangstransaktioner eller etablering af nye markeder.

Kun i undtagelsestilfælde, herunder i tilfælde, hvor der er en høj risikokoncentration, kan EU-garantien dække op til 100 % af FLP'en (som ikke vil overstige 50 % af den samlede finansiering fra gennemførelsespartneren under en sådan portefølje). I alle tilfælde skal indtægtsdelingen mellem gennemførelsespartneren og Kommissionen stå i et rimeligt forhold til deres risikoeksponering.

4.2.   Tematiske finansielle produkter

4.2.1.   Anvendelse af EU-garantien på transaktioner af låntypen

EU-garantien kan dække en FLP for den relevante portefølje af transaktioner af låntypen, der finansieres af gennemførelsespartneren. I betragtning af sådanne finansielle produkters karakteristika kan FLP'ens tykkelse være over 50 % af den målfinansiering, der ydes af gennemførelsespartnerne. Gennemførelsespartneren skal tage en andel på mindst 5 % i FLP'en for at sikre interessesammenfald. I behørigt begrundede tilfælde kan et sådant interessesammenfald sikres med andre finansieringsmidler, som er præciseret i den pågældende garantiaftale.

I behørigt begrundede tilfælde kan gennemførelsespartnernes bidrag til den tabsdækning, som FLP'en sikrer, ydes gradvist, efterhånden som porteføljen udløber, og risikoen mindskes. Dette bidrag kan ydes gennem indtægterne fra den eller de(n) garanterede portefølje(r) eller andre porteføljer eller gennem andre hensigtsmæssige og innovative mekanismer.

4.2.2.   Anvendelse af EU-garantien på egenkapitallignende transaktioner

EU-garantien kan dække en FLP for den relevante portefølje af transaktioner af låntypen, der finansieres af gennemførelsespartneren; FLP'ens tykkelse kan være over 50 % for så vidt angår den relevante portefølje af transaktioner, der finansieres af gennemførelsespartneren. Gennemførelsespartneren skal tage en andel på mindst 5 % i FLP'en for at sikre interessesammenfald. I behørigt begrundede tilfælde kan et sådant interessesammenfald sikres med andre finansieringsmidler, som er præciseret i den pågældende garantiaftale.

I behørigt begrundede tilfælde kan gennemførelsespartnernes bidrag til den tabsdækning, som FLP'en sikrer, ydes gradvist, efterhånden som porteføljen udløber, og risikoen mindskes. Dette bidrag kan ydes gennem indtægterne fra den eller de(n) garanterede portefølje(r) eller andre porteføljer eller gennem andre hensigtsmæssige og innovative mekanismer.

5.   FINANSIERING TILVEJEBRAGT AF GENNEMFØRELSESPARTNEREN

Følgende principper finder anvendelse på finansieringen fra gennemførelsespartneren, medmindre andet er angivet i disse investeringsretningslinjer under afsnittet om det relevante politikområde.

5.1.   Generelle finansielle produkter

5.1.1.   Lånefinansiering fra gennemførelsespartneren

5.1.1.1.   Generel lånefinansiering

Gennemførelsespartneren kan yde finansiering direkte til de endelige modtagere, dvs. i form af direkte lån eller andre former for direkte lånefinansiering, eller gennem finansielle formidlere.

5.1.1.2.   Garantier med loft og uden loft

Følgende betingelser finder anvendelse på finansierings- og investeringstransaktioner under EU-segmentet:

a)

EU-garantien kan tilbydes gennemførelsespartnerne, så de kan stille en garanti med eller uden et loft for en portefølje af nyetablerede finansieringstransaktioner, der tilvejebringes af en finansiel formidler. Transaktioner med slutbrugere, der er under konkursbehandling eller opfylder kriterierne i deres nationale lovgivning for konkursbehandling på kreditorernes anmodning, kan ikke medtages i disse porteføljer.

b)

I tilfælde af en porteføljegaranti med loft fastsættes maksimumssatsen til niveauet for de forventede tab i den nye portefølje og fastsættes individuelt for hver enkelt porteføljegarantiaftale, der indgås med den finansielle formidler (51). De forventede tab skal bestemmes og dokumenteres på grundlag af historiske data og fremadskuende skøn. Hvis der ikke foreligger relevante data, fastsættes loftet på et på forhånd aftalt niveau og angives i garantiaftalen mellem Kommissionen og gennemførelsespartneren. Det maksimalt tilladte loft er på 25 %. For politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« kan det maksimalt tilladte loft være højere.

c)

I behørigt begrundede tilfælde kan garantidækningen op til det forventede tab ydes gratis (for både garantier med og uden loft), mens gennemførelsespartneren skal prissætte risikoen ud over de forventede tab som fastsat i garantiaftalen mellem Kommissionen og gennemførelsespartneren. I begge tilfælde skal nedsættelsen af forrentningen af EU-garantien fuldt ud komme de endelige modtagere til gode.

d)	Garantisatsen for de enkelte finansieringstransaktioner i den nye portefølje fastsættes typisk til 50 %, men denne procentsats kan forhøjes for transaktioner med specifikke politiske mål.

e)

Den finansielle formidler er forpligtet til at beholde mindst 20 % af eksponeringen for hver finansieringstransaktion, og den rangerer på lige fod med den garanti, der stilles af gennemførelsespartneren. I behørigt begrundede tilfælde kan der fastsættes en lavere procentsats i garantiaftalen mellem Kommissionen og gennemførelsespartneren, hvis den er i overensstemmelse med eller overholder statsstøttereglerne, alt efter hvad der er relevant. Under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« kan minimumseksponeringen reduceres til 5 % i behørigt begrundede tilfælde.

f)

Med hensyn til tabsdækning er den garanti, der stilles af gennemførelsespartneren, sidestillet med den finansielle formidler. I tilfælde af garantier med loft kan et tilsvarende beløb for tabsdækning, hvis tabene overstiger garantiloftet, først allokeres til de mere privilegerede eksponeringer. Alternativt kan der anvendes en forud anslået inddrivelsessats.

g)	Minimumsløbetiden for de finansieringstransaktioner, der kan indgå i porteføljerne, fastsættes til 12 måneder, undtagen under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«, hvor den kan være kortere.

5.1.2.   Egenkapitalfinansiering fra gennemførelsespartneren

Egenkapitalfinansiering og kvasiegenkapitalfinansiering kan stilles til rådighed for endelige modtagere direkte af gennemførelsespartnere (52) eller gennem finansielle formidlere, såsom særlige fonde og investeringsinstrumenter, herunder saminvesteringsinstrumenter. Formidlende fonde eller investeringsinstrumenter skal typisk være rettet mod minoritetsinteresser i de endelige modtagere.

Alle følgende betingelser finder anvendelse på investeringer, der foretages inden for EU-segmentet til finansielle formidlere, som yderligere fastsat i garantiaftalerne med gennemførelsespartnere, og for at undgå tvivl finder de anvendelse på den finansiering, der ydes af gennemførelsespartneren under InvestEU (finansierings- eller investeringstransaktion), herunder de dele, der er dækket af EU-garantien og af gennemførelsespartnerens finansielle bidrag:

a)

En finansiel formidler, der modtager en investering under InvestEU (finansierings- eller investeringstransaktion), skal som led i sin investeringsstrategi forpligte sig til at investere i endelige modtagere, der er støtteberettigede i henhold til InvestEU-forordningen, med et beløb, der mindst svarer til det højeste af følgende beløb: i) 50 % af formidlerens samlede investerede beløb og ii) det dobbelte af det beløb, der blev trukket under EU-støttede investeringer til investeringsformål, med et loft på 80 % af formidlerens samlede investerede beløb.

b)

Gennemførelsespartneres investeringer i fonde må typisk ikke udgøre mere end 25 % af fondens størrelse. I tilfælde af høj politisk merværdi kan investeringer, der udgør op til 50 % af fondens størrelse, tillades, undtagen under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« eller i ekstraordinære tilfælde med teknologioverførselsfonde under andre politikområder, hvor de kan udgøre op til 75 % af fondens størrelse. For fonde af fonde gælder disse grænser på investeringsfondsniveau.

c)	Investeringer i fonde, der er dedikeret til grønne og digitale investeringer på europæisk plan, foretaget af tre eller flere gennemførelsespartnere kan udgøre op til 75 % af fondens størrelse.

d)	For saminvesteringsinstrumenter og -ordninger vil der blive fastsat et særligt regelsæt i garantiaftalerne med gennemførelsespartnerne.

e)

Investeringer foretaget af gennemførelsespartnere under InvestEU foretages på pari passu-basis med andre offentlige og private investorer og i overensstemmelse med markedsvilkårene. Overensstemmelse med markedsvilkårene kræver, at mindst 30 % af alle investeringer i en fond eller i fondens underliggende projekter skal foretages af private investorer i en situation, der er sammenlignelig med de øvrige investorer, på pari passu-basis (53). Kravene i dette punkt gælder ikke for investeringer på områder af særlig politisk relevans for EU, som yderligere præciseret i den relevante garantiaftale med en gennemførelsespartner.

f)	Investeringer i fonde foretaget af gennemførelsespartnere under InvestEU sker normalt ved fondens første lukning. Investeringer ved efterfølgende lukninger er kun mulige, hvis det er behørigt begrundet.

g)	Finansierings- og investeringstransaktioner skal være langsigtede og med en løbetid på typisk mellem 5 og 20 år.

h)	Investeringer i endelige modtagere, der er støtteberettigede i overensstemmelse med det relevante finansielle produkt, skal ske i form af primære investeringer (54). Sekundære investeringer kan også betragtes som støtteberettigede, hvis det er behørigt begrundet, jf. garantiaftalen.

5.2.   Tematiske finansielle produkter

5.2.1.   Lånefinansiering fra gennemførelsespartneren

Gennemførelsespartneren kan yde finansiering til endelige modtagere i form af direkte lån eller andre former for direkte lånefinansiering eller via finansielle formidlere med henblik på det relevante politikområde med højere EU-merværdi.

5.2.2.   Egenkapitalfinansiering fra gennemførelsespartneren

Gennemførelsespartnere kan stille finansiering af egenkapital og kvasiegenkapital til rådighed for endelige modtagere, enten direkte (55) eller gennem særlige fonde og investeringsinstrumenter. Investeringer i fonde eller andre investeringsinstrumenter og platforme, der støttes af EU-garantien, kan i behørigt begrundede tilfælde også rangordnes på en underordnet måde i forhold til andre investorer.

6.   POLITIKOMRÅDER

6.1.   Politikområdet »bæredygtig infrastruktur«

6.1.1.   Politiske indsatsområder

Politikområdet »bæredygtig infrastruktur« sigter mod at støtte finansierings- og investeringstransaktioner i bæredygtig infrastruktur på de områder, der er omhandlet i InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 1, litra a). Uden at dette berører bestemmelserne om udelukkede aktiviteter (afsnit 2.3.3 i disse retningslinjer for investeringer) og InvestEU-Fondens tildelingsprincipper som fastsat i afsnit 2.6, er ethvert relevant område knyttet til bæredygtig infrastruktur, som er opført i bilag II til InvestEU-forordningen, berettiget til støtte under politikområdet »bæredygtig infrastruktur«. Denne støtte vedrører hovedsagelig punkt 1, 2, 3, 4, 9, 10, 11, 13, litra d), punkt 14 og 15 i bilag II til InvestEU-forordningen, hvoraf nogle er yderligere beskrevet på en ikke-udtømmende og vejledende måde i afsnit 6.1.1.1-6.1.1.8. De støtteberettigede områder kan prioriteres i overensstemmelse med afsnit 2.3.2.1.

Under overholdelse af det generelle mål om, at 60 % af investeringerne skal bidrage til Unionens klima- og miljømål, skal finansiering fra gennemførelsespartnerne søge at sikre en tilstrækkelig grad af diversificering mellem sektorerne under hensyntagen til de finansielle produkter, som gennemførelsespartneren anvender.

Under politikområdet »bæredygtig infrastruktur« kan der også kanaliseres støtte fra sektorspecifikke programmer (jf. afsnit 2.9 om blanding). Desuden kan støtte til investeringer under politikområdet »bæredygtig infrastruktur« kombineres med støtte fra fonde under delt forvaltning eller fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Støtte under politikområdet »bæredygtig infrastruktur« skal tilføre merværdi ved at give adgang til finansiering med følgende formål:

a)	nå politiske mål og målsætninger vedrørende bæredygtig udvikling, der er fastlagt på europæisk plan. Dette vedrører f.eks. samtidig fremme af økonomiske, miljømæssige og sociale mål, såsom overholdelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige principper (56).

b)	støtte udviklingen af infrastruktur som en aktivklasse ved at fremme konsekvent anvendelse af høje bæredygtighedsstandarder (herunder tilgængelighed (57)), gennemsigtighed og sammenlignelighed inden for projektforberedelse, finansieringsteknik og produkter, overvågning og data

c)	fremme projekter med makroregionale og/eller grænseoverskridende virkninger, hvis omkostninger og fordele fordeles mellem flere medlemsstater, eller hvor omkostningerne opstår på nationalt eller lokalt plan, mens fordelene realiseres på tværs af grænserne eller på EU-plan

d)

støtte projekter, der internaliserer miljømæssige og socioøkonomiske omkostninger og fordele som følge af EU's politiske prioriteter. Dette vedrører f.eks. bidrag til skift til andre transportformer og anvendelse af bæredygtige brændstoffer inden for transport, bidrag til materiale- og energieffektivitet, vedvarende energi, forbedring af luft- og vandkvalitet, miljøbeskyttelse, fremme af langsigtet beskyttelse og genopretning af biodiversitet, bæredygtig infrastruktur og naturbaserede løsninger, støtte til bioøkonomi, reduktion af drivhusgasemissioner, kulturarvsforvaltning, turisme, bygningers energimæssige ydeevne osv. Det omfatter også støtte til fornyelse og renovering af mobile transportaktiver

e)

fremme transeuropæisk netinfrastruktur, udstyr og innovative teknologier, der f.eks. fungerer som et offentligt gode for energi- og transportsystemet osv. Sådanne projekter kan også være vigtige katalysatorer for højere investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og efterspørgselsstyret elforbrug, sundhedspleje (f.eks. e-sundheds- og plejeløsninger), offentlig forvaltning (såsom digitale offentlige tjenester) samt alternative brændstoffer og samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet

f)

fremme bæredygtig digital konnektivitet samt dataplatforme og -infrastrukturer i hele Unionen og projekter, der støtter en bred vifte af kommunikations- og informationsteknologirelaterede produkter og tjenester, der fremmer EU's internationale konnektivitet, når det er nødvendigt, hvor bæredygtighed omfatter fokus på cirkulariteten af infrastruktur og udstyr

g)	fremme udviklingen og driften af bæredygtig (i kredsløb og jordbaseret) ruminfrastruktur, der muliggør rumtjenester og rumbaserede applikationer

h)	fremme projekter, hvor fordelene afhænger af andre investeringer i værdi- eller forsyningskæden eller -netværket, og/eller indebærer en høj »first mover«-risiko

i)	fremme interoperabilitet i grænseoverskridende infrastruktur og tjenester, herunder digitale platforme og tjenester

j)	fremme udbredelse af og synergier med forskningsinfrastruktur, herunder e-infrastruktur, i hele Unionen. Dette skal fokusere på markedsudvikling af faciliteter, ressourcer og tjenester, som anvendes af lokalsamfund til at fremme innovation

k)	sikre, at det indre marked fungerer effektivt ved at fremme markedsbaserede investeringer under forskellige reguleringsordninger (58)

l)	opnå en kritisk masse samt etablere grupper og samlede projekter for at tiltrække private investorer.

Støtte til de politikområder, der beskrives i afsnit 6.1.1.1-6.1.1.8, kan suppleres med ledsageforanstaltninger, som har til formål at hjælpe offentlige myndigheder og projektiværksættere med at udvikle kapacitet til at fastlægge investeringsstrategier, blanding af finansiering, planlægning og gruppering af projekter.

6.1.1.1.   Udvikling af energisektoren

Støtte til produktion, forsyning eller anvendelse af ren og bæredygtig vedvarende energi skal fokusere på projekter med en høj opfattet risiko og kapitalintensitet, der muliggør yderligere integration af vedvarende energi i alle sektorer (elproduktion, opvarmning og køling, transport) samt andre nulemissions- og lavemissionsenergikilder og -løsninger. Den kan f.eks. omfatte projekter om vedvarende energi af grænseoverskridende eller offshore karakter (se også afsnit 6.1.1.7), projekter, der er rettet mod dekarbonisering af bygninger, anvendelse af vedvarende energi i industrielle processer, kulstoffattig gas (såsom kulstoffattig, ren brint eller biomethan i overensstemmelse med brintstrategien (59)), produktion og forsyning (i kommerciel målestok), avancerede biobrændstoffer, biomasse og andre bæredygtige projekter for alternative brændstoffer og lagring på stedet. Der bør også ydes støtte til lokalt styrede projekter om vedvarende energi, f.eks. projekter under ledelse af energifællesskaber, som ofte er integreret i forbedringer af energieffektiviteten. Støtte til energisektoren kan, hvor det er relevant, bidrage til målene i direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (»RED II« (60)) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (»forvaltningsforordningen« (61)) samt fremme energieffektivitet i investeringsbeslutninger, herunder gennem EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi (62).

Støtte under energieffektivitet og energibesparelser vil omfatte projekter i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Agenda 2030 og Parisaftalen og fremme målene i direktiv 2012/27/EU (63) (reduktion af energiefterspørgslen gennem energibesparende foranstaltninger og efterspørgselsstyring, anvendelse af principperne om cirkulær økonomi, støtte til fjernvarme og energiproduktion i kraftvarmeprojekter, der reducerer energiforbruget og forebygger emissioner af drivhusgasser og andre forurenende stoffer). Støtten vil omfatte projekter i overensstemmelse med strategien for renoveringsbølger (64), navnlig dens tre fokusområder: bekæmpelse af energifattigdom og bygninger med den dårligste ydeevne, renovering af offentlige bygninger såsom administrative, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige faciliteter og dekarbonisering af opvarmning og køling. Der bør ydes støtte til projekter, som moderniserer opvarmnings- og kølingssystemer i bygninger, da de er afgørende for dekarboniseringen af EU's bygningsmasse. Udnyttelsen af lokalt potentiale for vedvarende energi er også afgørende for at mindske EU's afhængighed af importerede fossile brændstoffer. Det vil omfatte energieffektivitetsrenoveringer af eksisterende bygninger, som sigter mod eller opnår en forøgelse af deres energimæssige ydeevne som fastsat i et eller flere af kriterierne i artikel 10, stk. 6, i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne (65), f.eks. gennem den forbedring, der opnås som følge af en sådan renovering ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen, og opførelse af meget energieffektive nye bygninger, kun når de overskrider nationale standarder for næsten energineutrale bygninger (som følge af den lovbestemte frist for, at alle nye bygninger i EU skal være næsten energineutrale bygninger efter den 31. december 2020), herunder modernisering af bygninger ved hjælp af intelligente teknologier og integrering af disse i et opkoblet system for energi, lagring, digitale tjenester og transport, herunder gennem etablering af infrastruktur til e-mobilitet i henhold til direktiv 2010/31/EU (66). Støtten vil også omfatte projekter rettet mod bygningers energimæssige ydeevne i hele deres livscyklus samt projekter, der anvender den europæiske indikatorramme Level(s) for bæredygtige bygninger (67). Den vil også sigte mod en reduktion af virksomhedernes energiintensitet gennem forbedret effektivitet af processer eller produktion af produkter med et lavere CO2-fodaftryk samt udvikling af innovative nul- og lavemissionsvarmeforsyningssystemer og kombineret kraftvarmeproduktion.

Udvikling, indførelse af intelligente systemer i og modernisering af bæredygtig energiinfrastruktur skal være rettet mod transmissions- og distributionsniveauet. Det vil også omfatte støtte til projekter af fælles interesse som fastsat i forordningen om retningslinjer for transeuropæisk energiinfrastruktur (68), digitalisering og modernisering af energinet for at fremme en større udbredelse af vedvarende energi samt projekter vedrørende fleksibilitet på efterspørgselssiden og energilagring.

Støtte fra InvestEU vil ligeledes også fremme udbredelsen af lavemissionsteknologier: projekter, der omfatter teknologier og infrastruktur til opsamling og anvendelse af kulstof (»CCUS«) i forbindelse med produktion af vedvarende elektricitet, varme og kulde, kulstoffattige gasser (såsom brint) eller industrielle processer samt bioenergianlæg og fremstillingsfaciliteter, der muliggør energiomstillingen eller kulstofoptag.

6.1.1.2.   Udvikling af bæredygtige transportinfrastrukturer, udstyr og innovative teknologier

Støtte til udvikling af bæredygtige transportinfrastrukturer, udstyr og innovative teknologier vil blive rettet mod udvikling af bæredygtige og sikre transportinfrastrukturer, suprastrukturer, mobilitetsløsninger og -udstyr og innovative teknologier i overensstemmelse med Unionens prioriteter på transportområdet, strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet (69) og de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen. Dette vil omfatte projekter, der støtter udviklingen af infrastrukturen for det transeuropæiske transportnet (TEN-T), rehabilitering og opgradering af eksisterende infrastruktur- og sammenkoblingskomponenter på tværs af alle transportformer, herunder byknudepunkter, sø- og indlandshavne, lufthavne, multimodale terminaler og deres forbindelse til hovednettene og de telematikapplikationer, der er fastlagt i TEN-T-forordningen (70).

Støtte vil først og fremmest blive rettet mod projekter i TEN-T-hovednettet, der er identificeret i arbejdsplanerne for hovednetkorridoren, og som skal afhjælpe manglende forbindelser, flaskehalse eller grænseoverskridende forbindelser. Hvor det er relevant, vil den omfatte: rehabilitering og opgradering af eksisterende jernbane-, vej-, vandvejs- og luftfartsinfrastruktur, opgraderinger af sikkerheden ved hjælp af passende sikkerhedsledelsesprocedurer og opgraderinger af miljøpræstationerne, herunder indførelse af digitale transportstyringssystemer som ITS (71), RIS (72), ERTMS (73) og SESAR, herunder mobilt udstyr, og digital transportinfrastruktur med henblik på interoperabel datadeling og -rapportering på tværs af transportformer og sektorer. Den vil også omfatte udvikling og anvendelse af nye transportteknologier og -tjenester, f.eks. i forbindelse med forbundne og autonome transportformer, integrerede billetsystemer og mindre forurenende transportmidler på indre vandveje og på havet (herunder forebyggelse af olieudslip fra skibe). Den vil også omfatte støtte til at tilpasse TEN-T-nettet til militære mobilitetsbehov, i det omfang en sådan infrastruktur opfylder behovet for både civile og militære formål (dobbelt anvendelse).

Støtte vil også blive rettet mod TEN-T-infrastrukturprojekter, der giver mulighed for anvendelse af mindst to forskellige transportformer, navnlig multimodale godsterminaler og logistikplatforme samt knudepunkter for passagertransport. Støtte vil desuden blive rettet mod multimodale forbindelser og afsnit frem til slutpunktet, der gør det muligt at flytte gods- eller passagertrafik til mere bæredygtige transportformer såsom jernbanetransport, offentlig/kollektiv transport, indlandssejlads eller nærsøfart.

Der kan ydes støtte til intelligente og bæredygtige bytrafikprojekter, navnlig multimodale knudepunkter for passagertransport, aktive transportformer, indre vandveje og innovative mobilitetsløsninger, digital transportinfrastruktur til problemfri og effektiv sammenkobling af transportformer, infrastruktur til aktiv mobilitet og nulemissionsmobilitet. Projekter, der har til formål at fremme overgangen til bæredygtige transportformer, skal fokusere på at forbedre brugernes sikkerhed og ikke-diskriminerende tilgængelighed, herunder med hensyn til bevægelseshæmmede passagerer. Projekter vil også sigte mod at forbedre trafiksikkerheden i overensstemmelse med Unionens mål om at udrydde dødsfald og alvorligt tilskadekomne på de europæiske veje inden 2050, idet der lægges særlig vægt på bløde trafikanter såsom cyklister og fodgængere.

Fornyelsen og ombygningen af mobile transportaktiver skal prioritere ikke-diskriminerende projekter for indkøb af rullende materiel og fartøjer til brug inden for jernbanetransport, transport ad indre vandveje og søtransport. For jernbane- og indlandssejlads vil det også omfatte investeringer i rullende materiel og fartøjer, f.eks. digitalt RIS-udstyr, støjreduktion, udrustning med ERTMS og digitale automatiske koblinger. Det vil også omfatte projekter inden for luftfart, skibsfart, søfart og indre vandveje, sektorer, der tager hensyn til principperne for den cirkulære økonomi og sigter mod omstilling til bæredygtige alternative brændstoffer, reduktion af forurening af enhver art og hjælp til industrien med at opfylde kommende forpligtelser vedrørende drivhusgasemissioner, herunder backup til nulemissionsskibe og udskiftning af gamle luftfartøjer og fartøjer med ny generation, der opnår betydelige emissionsreduktioner baseret på fuldstændige livscyklusemissioner. Desuden er fartøjer og nul- og lavemissionskøretøjer støtteberettigede (jf. punkt nedenfor om infrastruktur for alternative brændstoffer).

Der kan ydes støtte til jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter, infrastruktur til indre vandveje, massetransitprojekter og søhavne og motorveje til søs til investeringer, der forebygger eller reducerer emissioner af drivhusgasser og giftige forurenende stoffer eller støjniveauer. Disse investeringer kan også være rettet mod modtagefaciliteter i havne og andre midler, der muliggør miljøbeskyttelsesforanstaltninger, og investeringer i kombineret bæredygtig infrastruktur, herunder etablering af mindre infrastruktur til alternative brændstoffer og andre løsninger, der reducerer havnenes samlede kulstoffodaftryk. Der kan ydes støtte til investeringer i en grønnere lufthavnsinfrastruktur og tilknyttede tjenester (såsom groundhandling, jordbaserede trafikoperationer og fly på jorden), der forebygger eller reducerer emissioner eller støjniveauer.

For alle transportformer kan der ydes støtte til udbredelse af opladnings- og optankningsinfrastruktur til elektricitet, brint og flydende eller komprimeret naturgas med højt iblandet biomethanindhold (> 50 %), etablering af flåder af lav- eller nulemissionskøretøjer til vejtransport samt platforme for intelligent konnektivitet og interoperable tjenester. Ved fornyelse af vognparker bør køretøjerne også opfylde de gældende høje sikkerhedsstandarder. Når der er tale om eftermontering, skal køretøjerne eftermonteres i overensstemmelse med standarden for nulemission ved udstødningsrøret. Der kan ydes støtte til udbredelse af nul- og lavemissionsfartøjer og flåder, som anvender bæredygtige alternative brændstoffer (herunder LNG), og luftfartøjer, der anvender bæredygtige energikilder. Eftermontering af fartøjer vil gøre det muligt for søfart og skibsfart på indre vandveje at anvende bæredygtige alternative brændstoffer eller elektricitet. Der gives prioritet til relaterede investeringer til i) etablering af offentligt tilgængelig optanknings- og opladningsinfrastruktur under hensyntagen til principperne for den cirkulære økonomi, ii) optanknings- og opladningsinfrastruktur til brug for offentlige myndigheders eller operatørers flåder til opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med offentlig tjeneste i henhold til en kontrakt om offentlig trafikbetjening og iii) udbredelse af lette og tunge nul- og lavemissionsfartøjer, nul- og lavemissionskøretøjer og fartøjer, der drives med bæredygtige alternative brændstoffer, eller lavemissionsluftfartøjer, der drives med bæredygtige energikilder, i den offentlige sektor og i private flåder. Vejinfrastruktur skal være tilgængelig for offentligheden uden nogen begrænsning og vil give mulighed for let at anvende ad hoc-betalinger (f.eks. bankkortbetaling), således at køretøjsbrugere kan oplade, uden at det er nødvendigt at indgå en servicekontrakt med den pågældende operatør. Desuden vil tilgængelige statiske og dynamiske data blive stillet til rådighed via fælles eller nationale adgangspunkter. Disse krav om offentlig tilgængelighed finder ikke anvendelse i forbindelse med opladnings- eller opfyldningsinfrastruktur i privatejede eller forvaltede depoter, der betjener en bunden flåde. Der kan ydes støtte til udviklings-, produktions- og forsyningsinfrastruktur til bæredygtige alternative brændstoffer til luftfart, landevejs- og vandvejstransport som gennemfører EU's dekarboniseringspolitikker på transportområdet (f.eks. ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime).

Der kan ydes støtte til andre intelligente og bæredygtige mobilitetsprojekter i byområder og landdistrikter, der er rettet mod trafiksikkerhed, tilgængelighed, emissions- og støjreduktion samt udvikling og udbredelse af nye transportteknologier og -tjenester, f.eks. i forbindelse med forbundne og autonome transportformer eller integrerede billetsystemer.

InvestEU-Fonden kan yde støtte til foranstaltninger, der har til formål at opgradere, skabe eller opretholde overholdelse af standarder, herunder miljø- og sikkerhedsstandarder, og projekter til vedligeholdelse eller opgradering af eksisterende transportinfrastruktur, rehabilitering af eksisterende transportinfrastruktur eller sikre parkeringsområder og -faciliteter.

6.1.1.3.   Miljø og ressourcer

InvestEU-Fonden forventes at mobilisere investeringer i forbindelse med naturkapital og cirkulær økonomi (74). Ud over de grønne investeringer i traditionelle infrastrukturområder, der er anført i afsnit 6.1.1.3, omfatter investeringer f.eks. mobilitetsprojekter rettet mod luftforurening og støj, natur, energiforbrug og ulykker.

Støtte til vand, herunder drikkevandsforsyning og sanitet, oversvømmelsessikring, neteffektivitet, reduktion af lækager, infrastruktur til opsamling og behandling af spildevand, kystinfrastruktur og anden vandrelateret grøn infrastruktur, som omfatter investeringsprojekter og ledsagende tjenester til støtte for gennemførelsen af EU's miljøpolitikker vedrørende landbaserede og marine vandressourcer og relaterede økosystemtjenester, som beskrevet i f.eks. direktiv 2008/56/EF (75), 2000/60/EF (76) og 2007/60/EF (77), Rådets direktiv 98/83/EF (78), 91/271/EØF (79) og 91/676/EØF (80), forordning (EU) 2019/1009 (81) og forordning (EF) nr. 1107/2009 (82). Der skal lægges særlig vægt på at i) sikre adgang til vandforsyning og sanitet for alle EU-borgere ved at færdiggøre og vedligeholde infrastruktur til drikkevand og spildevandsrensning, der opfylder kriterierne for energieffektivitet og forebyggelse af lækager, og ii) sikre overensstemmelse med vandrammedirektivet (2000/60/EF) og oversvømmelsesdirektivet (2007/60/EF), herunder foranstaltninger, der er fastsat i vandområdeplanerne og risikostyringsplanerne for oversvømmelser, navnlig investeringer, der sikrer en god miljøtilstand for vandløb, renovering eller opgradering af eksisterende vandkraft for at øge effektiviteten og mindske miljøpåvirkningen og reducere diffus forurening fra landbrug, akvakultur og industrielle kilder, vandeffektivitetsløsninger, genbrug af vand inden for alle sektorer og i naturbaserede løsninger for at mindske risikoen for oversvømmelser.

Støtte til infrastruktur til affaldshåndtering, dvs. infrastruktur, der er nødvendig for at støtte overgangen til en mere cirkulær økonomi i medlemsstaterne, navnlig ved at bevæge sig opad i gennemførelsen af EU's affaldshierarki med affaldsforebyggelse som det primære. Uden at det berører udelukkelseskriterierne som fastlagt i bilag V til InvestEU-forordningen, bør investeringsprojekter omfatte gennemførelse af affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer (baseret på det ændrede rammedirektiv 2008/98/EF om affald (83)), etablering af og støtte til genbrugs- og reparationsnetværk, oprettelse af funktionelle ordninger for affaldssortering og -indsamling samt genanvendelsesanlæg, herunder for separat indsamling af kommunalt bioaffald og tekstiler.

Investeringer i forbedring og genopretning af økosystemerne og deres tjenester, som skal fokusere på projekter, der fremmer bevarelse, genopretning, forvaltning og forbedring af naturkapital til gavn for biodiversitet og tilpasningsfordele, herunder gennem grønne og blå infrastrukturprojekter. De vil omfatte økosystembaserede løsninger på udfordringer såsom dem, der vedrører luft- og klimasystemer, hav, land, jord, skovbrug, landbrug, vand og affald samt transport og energi. Støtten vil også omfatte foranstaltninger, der har til formål at forfølge målene for biodiversitetsstrategien (84) og fra-jord-til-bord-strategien (85) gennem forbedring af værdikæderne for fødevareproduktion (hvis de ikke falder ind under politikområdet »SMV'er«). Der skal navnlig tilskyndes til grænseoverskridende projekter samt projekter, der fremmer bæredygtig kulturarv. Støtten kan også omfatte rehabilitering af industriområder (herunder forurenede arealer) og genopretning med henblik på bæredygtig udnyttelse.

Støtte til bæredygtig udvikling i by-, land-, kyst- og offshoreområder og bioøkonomien i bredere forstand, der skal omfatte infrastrukturprojekter, som ikke er omfattet af andre områder og med fokus på et geografisk område, herunder investeringer i naturen og naturbaserede løsninger, der har til formål at forebygge eller begrænse udledninger af drivhusgasser, giftige forurenende stoffer, støj og andre virkninger eller afhængighed af naturkapital, samtidig med at omstillingen til en cirkulær økonomi fremmes. Den vil omfatte infrastrukturprojekter, der har til formål at fremme rummelige og tilgængelige intelligente byer og deres netværk, regioner og sektorer. Dette vil også omfatte projekter, der har til formål at fremme bioøkonomi gennem investeringer i biobaserede industrier, marine og landbaserede løsninger, der erstatter energiintensive eller fossile materialer, akvakultur samt blå og grøn bioteknologi. Støtten kan også vedrøre have og oceaner gennem den blå økonomi og dens finansieringsprincipper, navnlig gennem vedvarende havenergi og cirkulær økonomi.

Støtte under klimaforanstaltninger, tilpasning til og afbødning af klimaændringer, herunder reduktion af risikoen for naturkatastrofer, vil omfatte infrastrukturprojekter, der har til formål at tilpasse sig klimaændringer og øge modstandsdygtigheden over for nuværende og fremtidige klimaændringer. Dette vil bl.a. omfatte beskyttelse af lavtliggende områder, kystområder og andre foranstaltninger i forbindelse med stigende vandstand i havene, forebyggelse af oversvømmelser, forbedret og bæredygtig anvendelse af vandforsyning og tørkeforebyggelse samt tilpasning af infrastruktur til ekstreme temperaturer. Dette kan også omfatte innovative teknologier, som bidrager til EU's mål om klimamodstandsdygtighed eller social bæredygtighed eller begge dele, og som opfylder EU's miljømæssige standarder eller standarder for social bæredygtighed.

Støtte til projekter og virksomheder, som gennemfører systemer for den cirkulære økonomi, herunder bæredygtig anvendelse af råmaterialer, i overensstemmelse med målene i handlingsplanen for den cirkulære økonomi (86). Denne støtte vil bl.a. omfatte projekter, der integrerer ressourceeffektivitetsaspekter i produktionen og produkternes livscyklus, og alle strategier, der har til formål at sikre, at værdien og levetiden af produkter, aktiver og materielle ressourcer maksimeres, samt infrastruktur og tjenester, der fremmer industriel symbiose og deling af aktiver mellem industrianlæg på tværs af sektorer og by- og landsamfund. Dette omfatter også anvendelse af cirkulære forretningsmodeller, der fører til dematerialisering, servitisering og en mere intensiv og effektiv anvendelse af produkter og ressourcer, internalisering eller eliminering af negative eksterne virkninger. Investeringsprojekter bør også omfatte foranstaltninger, der dækker hele værdikæden for sekundære råstoffer, herunder lukkede kredsløb, eliminering af eksisterende giftige og problematiske kemikalier og stoffer fra råstofforarbejdning til genanvendelse. Der vil blive lagt særlig vægt på de sektorer, der anvender flest ressourcer, og hvor potentialet for cirkularitet er højt, dvs. elektronik og informations- og kommunikationsteknologi (IKT), batterier og køretøjer, emballage, plast, tekstiler, byggeri og bygninger samt fødevarer, vand og næringsstoffer.

Støtte til operationer, der støtter dekarbonisering og væsentlig reduktion af emissioner fra energiintensive industrier, herunder lukkede systemer og anvendelse af innovative lavemissionsteknologier inklusive energilagring, kulstofopsamling, -transport og -lagring og/eller -anvendelse (CCUS), samt operationer, der fremmer dekarbonisering af energiproduktions- og distributionskæden ved at udfase anvendelsen af kul og olie, og gradvis erstatning af naturgas med kulstoffattige gasser. Den skal også fremme cirkulære systemer med lukkede kredsløb ved energiintensiv behandling af materialer såsom stål, aluminium, plast og cement for at eliminere urenheder, der resulterer i værditab i genvindingsmaterialer.

6.1.1.4.   Udvikling af bæredygtig og sikker infrastruktur til digital konnektivitet

Støtte til udviklingen af bæredygtig og sikker infrastruktur til digital konnektivitet skal fokusere på projekter, der støtter en bred vifte af kommunikations- og informationsteknologirelaterede produkter og tjenester. Denne støtte kan f.eks. omfatte projekter, der støtter en universel (dvs. inklusive landdistrikter/randområder) udrulning af infrastruktur, udrulning af digitale net med meget høj kapacitet, herunder gennem udbredelse af kabelbaserede og trådløse tilslutningssystemer, inklusive fiber- og 5G-tilslutningssystemer, og investeringer, der er nødvendige for at nå EU's strategiske mål for digital konnektivitet som defineret i meddelelsen Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked (87).

Den vil også være rettet mod projekter, der har til formål at øge kapaciteten og modstandsdygtigheden i EU's net (f.eks. kvantesikrede kommunikationsnet, interregional og international konnektivitet, herunder gennem landbaserede kabler, undersøiske kabler, satellitsystemer, datacentre samt offentlige beredskabsnet) og støtte den digitale omstilling af centrale offentlige tjenester.

Den vil også være rettet mod udrulning af bæredygtige og sammenkoblede cloud-infrastrukturer med høj kapacitet i EU (f.eks. udrulning af softwaredefinerede infrastrukturer til optimering af fordelingen af arbejdsopgaver mellem clouds og grønne konnektivitetsnet med henblik på sammenkobling af cloud-infrastrukturer) samt fremme af de mest energieffektive europæiske datacentre i klassen gennem støtte til ombygning af datacentre for både store og små virksomheder (f.eks. nye kølesystemer og strømforvaltningsløsninger).

Infrastrukturer til digital konnektivitet, f.eks. de, der har til formål at optimere transport- og energiinfrastrukturer, optimere energiforbrug i bygninger, reduktion af affald og forurening samt optimering af anvendelsen af naturressourcer ved hjælp af digitale løsninger, vil også udgøre passende investeringsmål.

Den bør i den forbindelse være rettet mod projekter, der har til formål at reducere eller undgå drivhusgasemissioner og indsætte infrastruktur, der er udformet til at være holdbar og har mulighed for reparation, opgradering og genanvendelse i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt.

6.1.1.5.   Udvikling af bæredygtig ruminfrastruktur

Støtte til bæredygtig udvikling og modernisering af ny og eksisterende infrastruktur i kredsløb og på jorden. Dette vil gøre rumindustrien grønnere for løfteraketter og rumfartøjer (f.eks. satellitter) og tilhørende jordsegmenter. Dette omfatter produktions-, monterings-, afprøvnings-, drifts-, vedligeholdelses- og opsendelsesfaciliteter med henblik på udvikling af grønnere rumfartøjer, opsendelsessystemer og tilhørende faciliteter. En renere anvendelse af rummet ved at udtage rumfartøjer af kredsløb og udfase dem er også omfattet.

Støtte til komponenterne i EU's rumprogram og dertil knyttede tjenester samt støtte til målene i rumstrategien for Europa (88) for at maksimere fordelene for Unionens samfund og økonomi. Dette vil gøre det muligt at udvikle dedikerede tjenester og applikationer, der opfylder eksisterende og nye brugeres behov, herunder på prioriterede områder som klimaændringer, bæredygtig udvikling, konnektivitet og sikkerhed.

6.1.1.6.   Udvikling af bæredygtig turistinfrastruktur

Støtte til udviklingen af bæredygtige turistinfrastrukturer og -tjenester skal bidrage til at styrke sektorens konkurrenceevne på lang sigt gennem støtte til projekter, der fremmer en omstilling i retning af bæredygtig, innovativ og digital turisme.

6.1.1.7.   Offshoreudvikling med henblik på dekarbonisering

Støtten på dette område skal bidrage til produktion af offshoreelektricitet for at dække den fremtidige energiefterspørgsel. Den skal også lette de mange krav til EU's landbaserede ressourcer ved at forbedre produktiviteten af akvatiske og marine ressourcer, f.eks. produktion og anvendelse af tang, og andre nye proteinkilder, som potentielt kan lette presset på landbrugsjorden.

Støtten skal fokusere på anvendelse af:

a)	flydende vindmølleparker

b)	udvikling med henblik på at omstille havne fra at være transportknudepunkter til at blive knudepunkter til servicering af offshoreindustrien

c)	kabelføring til et offshorenet med særligt fokus på vekselstrømsforbindelser fra vindmøllerne til knudepunkter, som derefter benytter jævnstrømsforbindelser til land

d)	enheder til bølge- og tidevandsenergi

e)	offshore akvakultur.

6.1.1.8.   Strategiske investeringer i kritisk infrastruktur

Strategiske investeringer under politikområdet »bæredygtig infrastruktur« kan være rettet mod projekter, der bidrager til stabilitet, driftssikkerhed og modstandsdygtighed for kritiske infrastrukturdele, hvad enten de er fysiske eller virtuelle, eller forsyningskæder til den kritiske infrastruktur eller direkte til de kritiske elementer i infrastrukturen, navnlig med henblik på EU's grønne og digitale omstilling.

Støttede operationer kan også være rettet mod virksomheder, herunder SMV'er, der producerer varer og tjenesteydelser, som er af afgørende betydning for driften og vedligeholdelsen af en af de kritiske infrastrukturprioriteter, der er anført i dette afsnit 6.1.1.8.

Investeringstransaktioner vedrørende kritisk infrastruktur kan være rettet mod operationer, der defineres som europæisk kritisk infrastruktur i overensstemmelse med Rådets direktiv 2008/114/EF (89) som udvalgt af medlemsstaterne i henhold til artikel 3. Støtten kan være rettet mod forsyningskæder for ren energi, nemlig produktionskapacitet for udstyr til vedvarende energiteknologier (f.eks. solcelleanlæg, vindenergi, vandkraft, vedvarende brint osv.).

De støttede transaktioner kan også være rettet mod forsyningskæder for europæisk luftfart, jernbanetransport, vejtransport, transport ad indre vandveje og søtransport, herunder støtte til investeringer i integration af transportformer og produktionskapacitet.

For så vidt angår digital infrastruktur er strategiske investeringer dem, der er tæt forbundet med målene om modstandsdygtig og sikker levering af digitale kommunikationstjenester, herunder kritiske elementer af konnektivitet med meget høj kapacitet og 5G-net, kvantekommunikation, tingenes internet, medier, onlinetjenesteplatforme, sikker cloud computing, databehandling og lagring samt de underliggende værdikæder bag disse infrastrukturer og tjenester. I betragtning af de forskellige arkitekturer og teknologiske løsninger, der er i konstant udvikling, herunder dem, der er relevante for cybersikkerhed (90), er det nødvendigt at screene de skiftende behov i forbindelse med den digitale omstilling samt de relevante dimensioner af den sikkerhedsmæssige og teknologiske uafhængighed og modstandsdygtighed af en sådan omstilling i forbindelse med dataoverførsel, -anvendelse og -lagring. Støtte til projekter vedrørende digital valginfrastruktur og følsomme faciliteter har som hovedformål at styrke deres sikkerhed, modstandsdygtighed og beskyttelse mod ondsindede og forstyrrende handlinger, herunder navnlig desinformation, datatyveri og cyberangreb.

Investeringer i kommunikations- og medieinfrastruktur betragtes også som strategiske, i det omfang de bidrager til uafhængig europæisk indholdsproduktion i overensstemmelse med målet om at beskytte EU's demokratiske værdier og medlemsstaternes suverænitet i den digitale tidsalder samt produktion, beskyttelse af intellektuel ejendomsret og kommerciel udnyttelse af europæisk indhold på globalt plan.

Projekter vedrørende kritisk ruminfrastruktur skal understøtte ajourføringen af eksisterende komponenter i EU's rumprogram samt udviklingen af ny EU-ruminfrastruktur og -tjenester. Den skal navnlig være rettet mod: i) uafhængig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til og brug af rummet, der muliggøres af europæiske løfteraketter, herunder innovative koncepter såsom genanvendelighed, avanceret fremstilling og nye rumtransportsystemer, ii) overvågning af rummet og beskyttelse af aktiver, iii) satellitkommunikation og konnektivitet og iv) andre nye behov.

De operationer, der støttes, kan også være rettet mod rumsystemers og -teknologiers modstandsdygtighed og konkurrenceevne, idet der tages hånd om værdikædernes sårbarhed.

Støtte til forsvarsindustriens infrastruktur kan omfatte opgradering af eksisterende eller installation af ny infrastruktur, der er nødvendig for ud fra et teknologisk og industrielt perspektiv at støtte forsvarsteknologiers og -produkters eller uddannelsesfaciliteters livscyklus. Disse infrastrukturer vedrører ikke kun de traditionelle områder luft, land og hav, men også nye områder såsom information, rummet og cyberspace. De kan også anvendes til FoU, demonstration, afprøvning og certificering af forsvarssystemer eller -teknologier, herunder sådanne, som er udviklet inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond, samt systemer og teknologier med dobbelt anvendelse. Multinationale projekter, der er åbne for brugere fra andre EU-medlemsstater, bør støttes. Støtten kan også rettes mod projekter, der har til formål at etablere paneuropæiske digitale kapaciteter og cyberkapaciteter og -infrastrukturer, der f.eks. vedrører virtuelle teknologiudviklingsmiljøer, digitale prøvebænke og -laboratorier, nye samarbejdsbaserede kampmiljøer, supercomputere, kunstig intelligens (AI) og relaterede digitale færdigheder inden for forsvar (f.eks. digitale skibsværfter, digitale modeller eller digitale tvillinger af militære systemer).

På området for kritiske råstoffer kan de støttede investeringer omfatte projekter og støttemodtagere, der bidrager til øget uafhængighed og modstandsdygtighed for EU i industrielle økosystemer for e-mobilitet, batterier, vedvarende energi, lægemidler, digitale applikationer og forsvar. Prioritetsområder, der er knyttet til kritiske råstoffer, kan omfatte udvikling af magneter, genvinding af sjældne jordarter fra brugte magneter, raffinering af sjældne jordarter, primære malme og genanvendt mineaffald (bauxit, jernmalm, kulaffald). Der kan opstå andre behov for kritiske råstoffer fremover.

For at garantere en sikker og bæredygtig fødevareforsyning kan der ydes støtte til relevante investeringer i f.eks. transport, logistik, decentraliseret fødevarekædeinfrastruktur og oprettelse af klynger inden for fødevareforsyning.

6.1.2.   Kendetegn ved potentielle finansielle produkter

Støtten under politikområdet »bæredygtig infrastruktur« vil omfatte foranstillet og efterstillet finansiering i form af lån, garantier, alle andre former for finansiering, kreditfaciliteter samt kvasiegenkapital- og egenkapitalfinansiering. Støtten vil have til formål at lette adgangen til støtteberettiget projekt- og virksomhedsfinansiering. De finansielle produkter skal være tilgængelige horisontalt for de forskellige delområder, der er omfattet af dette politikområde. Alternativt kan de afsættes til specifikke politiske prioriteter, bl.a. under tematiske finansielle produkter.

Finansielle produkter skal udvikles i overensstemmelse med politiske prioriteringer og markedsbehov.

6.1.2.1.   Finansielle formidlere, der skal inddrages

a)    for så vidt angår lånefinansiering:

Alle former for finansielle formidlere, herunder nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og andre offentligt ejede formidlere, forretningsbanker, garantiselskaber, diversificerede gældsfonde, der yder foranstillet og efterstillet finansiering, og leasingselskaber, som er i stand til at yde finansiering på de områder, der er omfattet af politikområdet »bæredygtig infrastruktur«, i fuld overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-lovgivning og med de relevante krav i finansforordningen, kan ansøge.

b)    for så vidt angår egenkapitalfinansiering:

Offentlige eller private finansielle formidlere eller enheder, der skal stiftes, »funds-of-funds«, private equity-fonde, venturekapitalfonde, saminvesteringsredskaber og venturegældsfonde, som kan yde egenkapitalfinansiering på de områder, der er omfattet af politikområdet »bæredygtig infrastruktur«, i fuld overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-lovgivning og med de relevante krav i finansforordningen, kan ansøge.

Forvaltere, rådgivere eller andre tilsvarende personer, der er tilknyttet sådanne formidlere (herunder førstegangsforvaltere eller -rådgivere) skal påvise kapacitet og færdigheder til at foretage sådanne investeringer på de områder, hvor de agter at investere under politikområdet »bæredygtig infrastruktur«, og evne til at tilvejebringe og tiltrække privat kapital og til at skabe afkast, som vil tiltrække flere private investeringer i den pågældende aktivklasse.

6.1.2.2.   Endelige modtagere, der målrettes mod

På politikområdet »bæredygtig infrastruktur« fokuseres der på at støtte investeringer i infrastruktur og tilhørende udstyr, som bl.a. befordres af

a)	selvstændige promotorer

b)	private, offentlige og halvoffentlige virksomheder

c)	enheder med særligt formål (special purpose vehicles, SPV'er).

6.1.2.3.   Generelle finansielle produkter

Generelle finansielle produkter skal have til formål at lette adgangen til finansiering for enkeltstående projekter eller grupper af mindre projekter gennem finansiering, der ydes direkte eller indirekte (f.eks. via investeringsmekanismer) af gennemførelsespartnerne.

Generelle finansielle produkter kan støtte en bred vifte af endelige modtagere med forskellige risikoprofiler, såsom f.eks.:

a)	projekter, der ledes af regulerede enheder på virksomhedsbasis eller uden regres, herunder OPP'er (f.eks. på områderne for energi, transport, affald, vand- og spildevandsforsyning og store infrastrukturforvaltere) eller af offentlige eller halvoffentlige virksomheder, som typisk udgør en lav risiko

b)

projekter, der ledes af ikkeregulerede enheder på virksomhedsbasis eller uden regres, herunder OPP'er (f.eks. energiproduktion, energilagring, energieffektivitet i energiintensive industrier, koncessionshavere på motorveje, lufthavne/havneterminaler og jernbaneselskaber, grøn skibsfart, bredbånds- og ruminfrastruktur), som typisk udgør en mellemhøj til høj risiko

c)

udrulning af projekter, der støtter offentlige goder, herunder projekter, der gennemføres af SMV'er inden for e-mobilitet, energieffektivitet, naturkapital eller naturbaserede løsninger, som promoveres af lokale myndigheder eller filantropiske investorer, og rumprojekter, som typisk indebærer en høj risiko

d)	porteføljer bestående af transaktioner på områder som energieffektivitet og vedvarende energi til husholdninger eller SMV'er samt grønnere mobile aktiver.

For så vidt angår lånefinansiering, der ydes af gennemførelsespartneren:

EU-garantien kan stilles for finansierings- og investeringstransaktioner i form af bl.a. a) seniorlån, obligationer, leasingkontrakter og kreditlinjer, herunder seniorgæld til projekter vedrørende begrænset adgang b) efterstillede lån, bl.a. i form af mezzaninfinansiering c) (finansierede eller ufinansierede) garantier til tredjepartsinvestorer og andre risikodelingsordninger med finansielle formidlere d) kreditfaciliteter i forbindelse med nye investeringer (projektobligationer, banklån eller en kombination af disse), herunder i form af efterstillede produkter.

Efterstillet finansiering kan også anvendes til at mobilisere privat finansiering og opnå diversificering fra bank- til kapitalmarkedsfinansiering.

EU-garantien kan anvendes til udvikling af finansielle produkter, der støtter anvendelsen af grønne obligationer.

6.1.2.4.   Tematiske finansielle produkter

Støtte fra tematiske finansielle produkter vil bl.a. være rettet mod:

a)	på transportområdet: højrisikoprojekter inden for bæredygtig mobilitet, intelligent og sikrere transport

b)

inden for vedvarende energi: specifikke højrisikoaktiviteter som f.eks.: i) skræddersyede innovative garantier under medlemsstatssegmentet, der har til formål at reducere kapitalomkostningerne ved investeringer i vedvarende energi i den enkelte medlemsstat ii) højrisikogarantiprodukter til fremme af markedet for aftaler om virksomhedskøb af vedvarende energi, der bidrager til at sikre et højere niveau for langsigtet privat finansiering af investeringer i vedvarende energi

c)

på området for energieffektivitet: specifikke højrisikoaktiviteter som f.eks.: i) beboelsesejendomme: Garantiinstrumentet kan kombineres med tilskud for at frigøre privat finansiering og tilskynde husholdningerne til at afhjælpe den betydelige mangel på finansiering i forbindelse med renovering og modernisering af beboelsesejendomme, navnlig gennemgribende renoveringer ii) kontrakter om energimæssig ydeevne og energitjenesteselskaber (ESCO'er): et garantiinstrument og en revolverende fond, som energitjenesteselskaber kan gøre brug af med henblik på at fjerne hindringerne og frigøre finansiering til udvikling af kontrakter om energimæssig ydeevne i forbindelse med energieffektivitetsprojekter iii) uanset den endelige modtager: kreditfaciliteter i forbindelse med grønne obligationer med henblik på at tiltrække institutionelle investorer til ny finansiering af energieffektivitet og samtidig fremme udvidelsen af markedet for grønne obligationer, som i dag er begrænset

d)

i bestræbelserne på at modernisere elinfrastrukturen og gøre den mere intelligent: projekter, der fremmer i) nye forretningsmodeller for udbredelse af fleksibilitetsmuligheder såsom prisfleksibelt elforbrug og energilagring ii) decentrale og små energikilder, der er udviklet af nye aktører og energifællesskaber på nye markeder.

e)

projekter til fremme af markedsudbredelse af lavemissionsteknologier: projekter, der omfatter opsamling, lagring og/eller anvendelse (»CCUS«) med relation til produktion af elektricitet, varme eller køling, kulstoffattige gasser (såsom brint) eller industrielle processer, energilagring samt bioenergianlæg og produktionsanlæg, der muliggør omstilling og erstatning af kulstofintensive produkter

f)	risikobetonede bæredygtige grønne investeringsprojekter eller programmer til fremme af en omfattende naturkapitalbaseret tilgang til beskyttelse og genopretning af miljøet og forvaltning af omstillingen til en cirkulær, ressourceeffektiv bioøkonomi med lave emissioner

g)

i den digitale sektor: projekter med høj finansiel risiko, navnlig vedrørende udbredelse af konnektivitet i hvide og grå områder (dvs. uden umiddelbar kommerciel levedygtighed), eller som fremviser betydelige teknologiske fremskridt (f.eks. ingen gradvise opgraderinger, men udrulning af den seneste generation af teknologier, herunder bæredygtige net og datainfrastrukturer)

h)	højrisikoporteføljer på områderne for energieffektivitet, vedvarende energi og grønnere mobile aktiver

i)	i rumindustrien: risikobetonede eller kapitalintensive projekter i tilknytning til ruminfrastruktur og tilknyttede tjenester samt nye koncepter for ruminfrastruktur og løsninger i rummet og på jorden.

6.2.   Politikområdet »forskning, innovation og digitalisering«

6.2.1.   Politiske indsatsområder

Støtte under politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« skal lette og fremskynde adgangen til finansiering for forsknings- og innovationsprojekter, projektpromotorer, virksomheder og andre innovative enheder og stimulere den digitale omstilling af virksomheder, markeder og medlemsstater i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra b), og artikel 8, stk. 1, litra b), i InvestEU-forordningen. I overensstemmelse med InvestEU-målet om at fremme EU's konkurrenceevne vil politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« have en videnskabelig, teknologisk, økonomisk og samfundsmæssig indvirkning ved at styrke EU's videnskabelige og teknologiske grundlag med det endelige mål at opfylde EU's strategiske prioriteter og yde støtte til opskalering af innovative virksomheder og udbredelse af teknologier til markedet. Investeringer på politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« vil give Europa mulighed for at udvikle modstandsdygtighed i vigtige industrisektorer.

De delområder, der kan komme i betragtning til finansierings- og investeringstransaktioner under politikområdet »forskning, innovation og digitalisering«, er anført i bilag II til InvestEU-forordningen, særlig punkt 5 og 6. Alle andre områder af relevans for finansierings- og investeringstransaktioner, der er opført i bilag II til InvestEU-forordningen, f.eks. punkt 13 og 14, og som falder ind under forsknings-, innovations- og digitaliseringsaktiviteter, er berettigede til finansiering på dette politikområde. Der kan bl.a. være tale om forskning, produktudvikling, demonstration, innovation og digitalisering inden for de sektorer, der omfatter energi, energiintensiv industri, miljø, den blå økonomi, søfart, transport, sundhed, biovidenskab, bioteknologi, landbrugsfødevarer, forsvar, rumfart, de kulturelle og kreative sektorer samt andre sektorer. De støtteberettigede områder kan prioriteres i henhold til afsnit 2.3.2.1 i disse investeringsretningslinjer.

Investeringerne på dette politikområde dækker forsknings-, innovations-, demonstrations- og digitaliseringsaktiviteter, herunder investeringer i lancering af nye produkter og teknologier på markedet, som har gennemgået forsknings- og udviklingsfasen (FoU), samt organisatorisk innovation og procesinnovation, herunder nye og innovative forretningsmodeller. Derudover omfatter de finansierings- og investeringstransaktioner inden for grundforskning og anvendt forskning i systemer, der er dokumenteret i et operationelt miljø (91).

FoU defineres som et systematisk arbejde, der udføres for at øge videngrundlaget og udvikle nye anvendelser af tilgængelig viden. Aktiviteten skal være ny, kreativ og usikker med hensyn til resultatet og følge systematiske, overførbare og reproducerbare metoder (92).

Med innovation menes produkt-, proces- og organisationsrelateret innovation, der omfatter udvikling, demonstration, gennemførelse, markedsføring og indførelse af nye eller væsentligt forbedrede produkter, processer (herunder forretningsmodeller) eller tjenesteydelser, som skaber værdi for forbrugerne og/eller samfundet som helhed.

Med digitalisering menes FoI, demonstration, afprøvning, udbredelse og indførelse af digitale teknologier og tjenester samt investeringer, der bidrager til den digitale omstilling af Unionens virksomheder, industrier og områder af offentlig interesse.

Støtten på politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« vil desuden sigte mod at yde et væsentligt bidrag til den europæiske grønne pagt med fokus på projekter, der giver klima- og miljøfordele. Dette politikområde kan bl.a. være rettet mod projekter, der har til formål at undgå eller reducere drivhusgasemissioner og forurening fra energiintensive industrier og fra den digitale økonomi samt deres materialeeffektivitet. Det vil være rettet mod projekter, der anvender digitale teknologier, tjenester og løsninger til at undgå eller reducere drivhusgasemissioner, forurening og affald i andre økonomiske sektorer, herunder, men ikke begrænset til, industri, transport, energi og landbrug. Der vil også blive ydet støtte til investeringer, der yder et væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi, navnlig i nøglesektorer, der bruger de fleste ressourcer, og hvor potentialet for cirkularitet er højt.

Investeringer i rumøkosystemet kan støtte målene i rumstrategien for Europa med henblik på at maksimere fordelene for Unionens samfund og økonomi ved at målrette indsatsen mod projekter, der: i) fremskynder udbredelsen af digitale applikationer og tjenester baseret på rumdata, ii) integrerer rumdata og -tjenester i innovative produkter i andre markedssegmenter, f.eks. selvkørende køretøjer eller konnektivitetsnet, og iii) opskalerer den kommercielle udbredelse og fremstilling af rumteknologi, herunder adgang til rummet (93).

Politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« skal også bidrage til udviklingen af forsvarsindustrien, navnlig gennem støtte til virksomheder, der deltager i innovationsprojekter i forsvarssektoren og sektorer for tæt forbundne teknologier med dobbelt anvendelse, og gennem støtte til forsyningskæden i forsvarssektoren.

Politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« vil også støtte Unionens politiske prioriteter som fastsat i andre programmer såsom Horisont Europa, programmet for det digitale Europa, programmet Et Kreativt Europa, det europæiske rumprogram, Den Europæiske Forsvarsfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne osv.

Under politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« kan der også kanaliseres midler fra sektorprogrammer såsom innovationsfonden, der er oprettet under emissionshandelssystemet (ETS), og andre programmer og fonde på EU-plan og nationalt plan. Disse investeringer kan kombineres med finansiering under EU-programmer eller programmer, der er oprettet under samhørighedspolitikken (delt forvaltning) eller under nationale programmer.

Støtte under politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« skal tilføre politisk merværdi ved at give adgang til finansiering af forskning, innovation og digitalisering i følgende tilfælde:

a)	fremme investeringer i FoU for at styrke EU's videnskabelige og teknologiske grundlag, fremskynde industriel omstilling, herunder investeringer i nøgleteknologier, og opfylde målene for Horisont Europa og relevante missioner

b)	støtte den digitale omstilling hos SMV'er og midcapselskaber

c)	støtte digitaliserings- og innovationsprojekter, der øger interoperabiliteten og afhjælper forskelle i digitaliseringsniveauet i medlemsstaterne, virksomhederne og sektorerne

d)

fremme udvikling og udbredelse af strategiske digitale kapaciteter og teknologier, herunder cybersikre digitale løsninger, som fører til innovative og uafprøvede forretningsmodeller, der tackler samfundsmæssige udfordringer (f.eks. digitale løsninger på området for bæredygtighed), og som bidrager til modstandsdygtighed, cirkularitet og autonomi

e)	støtte investeringer i produkter, teknologier, løsninger eller forretningsmodeller, der giver miljø- og klimafordele sammenlignet med alternative løsninger, og som bidrager til afbødning af klimaændringer og reduktion af miljøpåvirkningen

f)

støtte til risikoinvesteringer, herunder grænseoverskridende investeringer, der er knyttet til teknologier, markeder samt demonstrations- og gennemførelsesaktiviteter og andre aktiviteter, og som indebærer en højere risiko på grund af usikkerheden om, hvorvidt resultatet bliver vellykket, eller om den endelige økonomiske fordel for den pågældende enhed

g)	fremme tidlige demonstrationsaktiviteter, hvor private investorer udviser manglende risikovillighed eller oplever uforudsigelige afkast eller markedsvolatilitet

h)	fremme operationer, der tiltrækker private investeringer i forskning, innovation og digitalisering med henblik på at nå EU's politiske mål

i)	fremme overførsel og opskalering af forsknings- og innovationsresultater og teknologier på området til markedet og støtte deres industrielle udbredelse, stimulere markedskatalysatorer og fremme samarbejde mellem virksomheder

j)	støtte forskningsinstitutters, universiteters og forskningsorganisationers FoI-investeringer, der bidrager til målene for Horisont Europa og Erasmus+ og styrker forbindelserne mellem FoU-tjenesteudbydere (akademiske institutioner, forskningscentre osv.) og virksomheder

k)	støtte hurtigtvoksende innovative virksomheder, der søger finansiering til markedsføring af nyskabelser, som har vist deres tekniske og økonomiske gennemførlighed

l)	skabe stordriftsfordele og supplere nationale, interregionale og regionale investeringer i forskning, innovation og digitalisering, herunder indførelse af nye produkter, teknologier eller forretningsmodeller på tværs af regioner inden for medlemsstaterne

m)	støtte platforme for tematiske investeringer og andre innovative finansielle produkter (under behørig hensyntagen til stordriftsfordele) eller

n)

fremme alternative og innovative finansieringsløsninger såsom crowdfunding, business angels og venturefilantropi, der fremmer udveksling af bedste praksis mellem finansielle formidlere med henblik på at tilskynde til udvikling af en bred vifte af produkter til aktiviteter på området for forskning, innovation og digitalisering.

Foranstaltningerne i litra a)-n) i tolvte stykke i dette afsnit 6.2.1 kan suppleres med:

a)	indsamling af data fra hele EU om markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på området for forskning, innovation og digitalisering, sporing af teknologiske og industrielle ændringer, udpegelse af fremspirende strategiske værdikæder og offentliggørelse af disse oplysninger og

b)	teknisk bistand til og forbedring af mulighederne for bankfinansiering af projekter vedrørende forskning, innovation og digitalisering på tværs af forskellige sektorer.

6.2.1.1.   Strategiske investeringer under politikområdet »forskning, innovation og digitalisering«

Strategiske investeringer under politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« kan støtte industriel udbredelse af demonstrerede teknologier, der er udviklet i EU, og fremme deres markeder samt promovere EU's industri som en global frontløber i overensstemmelse med målene i den nye industristrategi for Europa (94) og underliggende sektorspecifikke strategier, herunder den digitale strategi (Europas digitale fremtid i støbeskeen (95), hvidbogen om kunstig intelligens (96), den europæiske strategi for data (97) (herunder fælles europæiske dataområder for f.eks. sundhed og finans) og den europæiske strategi for vacciner (98). Investeringerne skal være rettet mod industriel opskalering og fremstilling af disse befordrende, forandringsfremmende, grønne og digitale teknologier og nyskabelser i de sektorer, der er omfattet af politikområdet, og som rækker videre end forsknings-, innovations- og demonstrationsfasen.

Der kan ydes støtte til investeringer i genbrugs- og produktionsanlæg til fremstilling af IKT-komponenter og -udstyr i Unionen, som bidrager til innovation, bæredygtighed, modstandsdygtighed og autonomi i den europæiske IKT-industri og dens delsektorer og værdikæder. Disse projekter kan vedrøre fremstilling af følgende IKT-elementer: elektroniske komponenter (halvledere og mikroprocessorer), computere og perifert udstyr, kommunikationsudstyr, forbrugerelektronik, magnetiske og optiske medier, elektronisk udstyr og telekommunikationsudstyr og tilhørende dele, software, programmering, databehandling, hosting og lignende aktiviteter mv.

For så vidt angår sundhedsområdet skal de støttede operationer være rettet mod nye effektive og tilgængelige sundhedsprodukter, herunder forskning, udvikling, innovation og fremstilling af lægemidler, medicinsk udstyr, diagnosticeringsprodukter og lægemidler til avanceret terapi, nye antimikrobielle stoffer og innovative udviklingsprocesser, hvor anvendelse af dyreforsøg undgås. Derudover skal operationerne være rettet mod at øge konkurrenceevnen for EU's lægemiddelindustri som helhed, bl.a. med hensyn til fremstilling af kemiske produkter og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler.

På området for forsvar, for så vidt angår teknologi- og/eller produktionsrelaterede investeringer (f.eks. modernisering, digitalisering og udvidelse af eksisterende produktionskapacitet eller etablering af ny kapacitet), kan projekterne vedrøre strategiske områder, hvor investeringerne bidrager til Unionens forsvarsindustris teknologiske og industrielle autonomi og dermed til Unionens strategiske autonomi og modstandsdygtighed. Der kan også ydes støtte til innovative virksomheders udvikling af kritiske og disruptive forsvarsteknologier. Investeringerne kan desuden bidrage til at bringe centrale projekter, som allerede har modtaget støtte i FoU-fasen, f.eks. under EUF og de forudgående programmer, videre over i faserne efter FoU eller støtte de forsyningskæder, der er involveret i sådanne projekter.

Projekterne kan også vedrøre beskyttelse og udvikling af kritisk kapacitet i EU's forsyningskæder på forsvarsområdet med relation til strategiske områder og nedbringelse af afhængigheden af tredjelande.

6.2.2.   Kendetegn ved potentielle finansielle produkter

6.2.2.1.   Finansielle formidlere, der skal inddrages

a)    for så vidt angår lånefinansiering:

Alle former for finansielle formidlere, herunder nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og andre offentligt ejede formidlere, forretningsbanker, garantiselskaber, diversificerede gældsfonde, der yder foranstillet og efterstillet finansiering, og leasingselskaber, som er i stand til at yde finansiering på de områder, der er omfattet af politikområdet »forskning, innovation og digitalisering«, i fuld overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-lovgivning og med de relevante krav i finansforordningen, kan ansøge.

b)    for så vidt angår egenkapitalfinansiering:

Offentlige eller private finansielle formidlere eller enheder, der skal stiftes, »funds-of-funds«, private equity-fonde, venturekapitalfonde, saminvesteringsredskaber, venturegældsfonde, business angel-fonde og teknologioverførselsfonde, som kan yde egenkapitalfinansiering på de områder, der er omfattet af politikområdet »forskning, innovation og digitalisering«, i fuld overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-lovgivning og med de relevante krav i finansforordningen, kan ansøge.

Forvaltere, rådgivere eller andre tilsvarende personer, der er tilknyttet sådanne formidlere (herunder førstegangsforvaltere eller -rådgivere) skal påvise kapacitet og færdigheder til at foretage sådanne investeringer på de områder, hvor de agter at investere under politikområdet »forskning, innovation og digitalisering«, og evne til at tilvejebringe og tiltrække privat kapital og til at skabe afkast, som vil tiltrække flere private investeringer i den pågældende aktivklasse.

6.2.2.2.   Endelige modtagere, der målrettes mod

Fokus for politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« er at støtte forsknings-, innovations- og digitaliseringsaktiviteter, der gennemføres af

a)	selvstændige promotorer

b)	private, offentlige og halvoffentlige virksomheder, herunder SMV'er og midcapselskaber

c)	enheder med særligt formål (special purpose vehicles, SPV'er)

d)	universiteter, teknologioverførselskontorer og højere læreanstalter

e)	forskningscentre

f)	forsknings- og teknologiinfrastrukturer

g)	innovations- og digitaliseringsagenturer, acceleratorer, væksthuse, knudepunkter, klynger

h)	andre promotorer på området for forskning, innovation og digitalisering (f.eks. fysiske personer, forskningsfonde).

Markedssegmentering og udpegelse af målgrupper foretages på sektorbasis (med tilknytning til de områder, hvor de politiske prioriteter vil blive gennemført) og på grundlag af projekternes eller virksomhedernes livscyklus (baseret på markedsvurderinger).

Ved operationer under InvestEU-Fonden, der støttes gennem et bidrag fra ETS-innovationsfonden, skal reglerne for støtteberettigelse og udvælgelseskriterierne være i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF (99) og de delegerede retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne bestemmelse.

6.2.2.3.   Generelle finansielle produkter

Gennem støtten på politikområdet »forskning, innovation og digitalisering« vil der blive ydet foranstillet og efterstillet finansiering i form af lån eller garantier, andre former for finansiering, herunder venturegæld og leasing eller kreditfaciliteter samt kvasiegenkapital- og egenkapitalfinansiering for at lette adgangen til finansiering for projekter og virksomheder, der beskæftiger sig med forskning, innovation og digitalisering. De finansielle produkter kan stilles til rådighed horisontalt for de forskellige delområder, der er omfattet af politikområdet. Alternativt kan de afsættes til specifikke prioriteter under tematiske finansielle produkter.

Støtte fra generelle finansielle produkter kan bl.a. være rettet mod:

a)

forsknings- og teknologiinfrastruktur: der udvikles af offentlige eller private forskningsorganisationer (f.eks. forskningsinstitutter og universiteter). Der kan bl.a. være tale om faciliteter, der er direkte knyttet til FoI og digitale aktiviteter, f.eks. laboratorier eller højtydende databehandlingscentre

b)

store projekter på området for forskning, innovation og digitalisering: forbedring af adgangen til risikofinansiering for store projekter på området for forskning, innovation og digitalisering, der stammer fra større virksomheder, OPP'er og enheder med særligt formål (special purpose vehicles, SPV'er) eller enkeltstående projekter

c)	innovative SMV'er, små midcapselskaber og andre mellemstore virksomheder med det mål at støtte aktiviteter på området for forskning, innovation og digitalisering, der bidrager til vækst

d)

hurtigtvoksende virksomheder og virksomheder, der beskæftiger sig med forskning, innovation og digitalisering, forsknings- og teknologiinfrastrukturer, forsknings- og innovationsinvesteringer, som foretages af offentlige eller private forskningsorganisationer (såsom forskningsinstitutter og universiteter) beliggende i medlemsstater, som i den europæiske resultattavle for innovation betegnes som moderate eller beskedne innovationslande.

a)    for så vidt angår lånefinansiering, der ydes af gennemførelsespartneren:

EU-garantien kan stilles for finansierings- og investeringstransaktioner i form af bl.a.

a)	direkte lån (herunder efterstillede lån), usikrede udlån, lån, som der ikke stilles sikkerhed for, mezzaninfinansiering, seniorlån og kreditlinjer

b)	(mod)garantier, genudlånsgarantier, finansierede garantier og andre risikodelingsordninger for garantiordninger, der gennemføres af finansielle formidlere eller gennemførelsespartnere

c)	direkte garantier til finansielle formidlere eller gennemførelsespartnere og andre risikodelingsordninger til gavn for disse

d)	kreditfaciliteter i forbindelse med nye investeringer (projektobligationer, banklån eller en kombination af disse)

e)

en direkte investering i eller sammen med en finansiel formidler, det være sig en investeringsfond, en (sam)investeringsordning eller en enhed med særligt formål (special purpose vehicle, SPV), som investerer direkte eller indirekte i foranstillet eller efterstillet gæld eller hybrider mellem lån og aktiekapital.

EU-garantien vil sigte mod at mindske de særlige vanskeligheder, som levedygtige enheder står over for med hensyn til at få adgang til finansiering, hovedsageligt på grund af deres opfattede højere risiko eller mangel på tilstrækkelig sikkerhed eller kommercielle finansieringsudbyderes begrænsede evne til at vurdere det underliggende projekt eller den underliggende forretningsmodel.

b)    For så vidt angår egenkapitalfinansiering, der ydes af gennemførelsespartneren:

Egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer skal navnlig foretages i form af:

a)	direkte egenkapital til endelige modtagere

b)	saminvesteringer og saminvesteringsordninger (herunder investeringsplatforme)

c)	egenkapital og garantier til finansielle formidlere, som investerer direkte i enheder på et hvilket som helst udviklingsstadium, eller garantier til investorer i sådanne finansielle formidlere

d)	investerings- og/eller risikodelingsordninger i gældsfondstrukturer

e)	investeringer i »funds-of-funds«-strukturer.

6.2.2.4.   Tematiske finansielle produkter

Støtte fra tematiske finansielle produkter kan rettes mod:

a)

tematiske finansieringsfaciliteter, der yder låne- og/eller egenkapitalfinansiering til områder som f.eks.: i) innovative demonstrationsprojekter og digitaliseringsprojekter, der befinder sig på et tidligt stadie inden for tematiske højrisikoområder såsom kulstoffattig industri, transport, energi og rumforskning ii) klinisk udvikling, validering og markedsføring på området for smitsomme sygdomme, sjældne og komplekse sygdomme, neurodegenerative sygdomme m.fl. iii) bæredygtig blå økonomi og bæredygtig udnyttelse af havressourcer såsom akvakultur og blå bioteknologi iv) fødevaresystemer, biobaserede systemer og bioøkonomi i bred forstand v) cirkulær økonomi, naturbaserede løsninger og naturkapital vi) klimateknologier, -tjenester og -tilpasning.

De tematiske områder vil blive udvalgt på grundlag af politiske prioriteter og den vurdering, der er omhandlet i afsnit 2.3.2.2 i disse investeringsretningslinjer.

b)

andre risikodelingsordninger såsom investeringsplatforme, der skal virke som katalysatorer for tredjepartsfinansiering til specifikke områder af strategisk betydning under politikken for forskning, innovation og digitalisering som et supplement til og i synergi med investeringer fra de eksisterende nationale, lokale og offentlige finansieringssystemer. Disse platforme skal opfylde følgende betingelser: i) ved brug af låne- og/eller egenkapitalprodukter give adgang til finansiering af projekter inden for specifikke tematiske områder. De skal forvaltes af finansielle formidlere eller fondsforvaltere, der udvælges ved hjælp af de procedurer, der er beskrevet i afsnit 2.3.1 ii) yde støtte til den generelle digitalisering af EU's industri og teknologier som defineret i bilag II til InvestEU-forordningen, punkt 6, og andre støtteberettigede områder iii) støtte teknologier, produkter eller forretningsmodeller, der udsættes for en øget risiko på grund af deres teknologiske innovationsevne, eller fordi de opsøger nye markeder eller oplever betydelige markedsforstyrrelser iv) være rettet mod etablering af anlæg til tidlig demonstration og industriproduktion, der tager sigte på gennemførelse af banebrydende, markedsskabende og stærkt innovative processer eller fremstilling af nye produkter med et højt markedsskabende innovationsindhold inden for det specifikke område.

6.3.   Politikområdet »SMV'er«

6.3.1.   Politiske indsatsområder

Støtte under politikområdet »SMV'er« skal lette adgangen til og udbuddet af finansieringskilder for navnlig SMV'er, men også for små midcapselskaber og styrke deres globale konkurrenceevne uanset deres udviklingsstadium. Støtten skal især gavne de virksomheder, der anses for at være forbundet med høj risiko, og som mangler tilstrækkelig sikkerhed, navnlig i deres tidlige udviklingsfaser.

Støtten under politikområdet »SMV'er« skal desuden have til formål at tilvejebringe mere diversificerede finansieringskilder, herunder efterstillet gæld samt egenkapital- og kvasiegenkapitalfinansiering, med henblik på at øge SMV'ers og små midcapselskabers evne til at finansiere deres etablering, vækst, udvikling og overdragelse, modstå økonomiske tilbageslag og bidrage til at gøre økonomien og det finansielle system mere modstandsdygtige i tider med økonomisk afmatning eller chok. Der kan ydes støtte til investerings- og driftskapital samt til risikofinansiering fra seed- til ekspansionsfaserne for at sikre teknologisk lederskab inden for innovative og bæredygtige sektorer, navnlig ved at målrette mod SMV'er, hvis aktiviteter fokuserer på immaterielle aktiver i kraft af forsknings-, innovations- og digitaliseringsaktiviteter eller på grund af sektorspecifikke karakteristika som f.eks. i den kulturelle og kreative sektor (100). Om nødvendigt kan der ydes støtte til finansiering af medarbejderes erhvervelse af eller deltagelse i en virksomhed. De støtteberettigede områder kan prioriteres som beskrevet i afsnit 2.3.2.1 i disse investeringsretningslinjer. Produkter under politikområdet »SMV'er« vil blive udviklet i overensstemmelse med de prioriteter og områder, der er skitseret i »En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa« (101).

Støtten under politikområdet »SMV'er« skal supplere de EU-initiativer, der iværksættes inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen.

Støtte under politikområdet »SMV'er« skal tilføre merværdi ved at understøtte lånefinansiering til især SMV'er (og små midcapselskaber) i følgende tilfælde:

a)

markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, der ikke afhjælpes i tilstrækkelig grad (med hensyn til volumen, dækning, risikovillighed eller tidshorisont) ved brug af finansielle instrumenter, der er oprettet på regionalt eller nationalt plan. Der kan f.eks. være tale om oprettelse af ordninger, der sikrer øget effektivitet eller virkningsgrad eller stordriftsfordele, da medlemsstaterne kan være tilbageholdende med at indføre støtteordninger på egen hånd af hensyn til omkostningseffektiviteten

b)	virksomheder, der opererer inden for klart definerede underfinansierede økonomiske sektorer (f.eks. de kulturelle og kreative sektorer, herunder mediesektoren), hvorved der ydes et bidrag til opfyldelsen af EU's politiske prioriteter

c)	behov for at fremskynde virksomheders tilpasning til klart udpegede strukturelle ændringer og dermed bidrage til opfyldelsen af EU's politiske prioriteter

d)	finansieringsløsninger, der bidrager til at nå målene for kapitalmarkedsunionen, herunder løsninger, der leveres på tværs af grænserne

e)

udveksling af eksempler på bedste praksis i hele Unionen (herunder eventuelt levering af teknisk bistand) mellem finansielle formidlere med henblik på at fremme udviklingen af et bredt produktudbud for forholdsvis risikobetonede finansieringstransaktioner til gavn for SMV'er, der passer til deres specifikke finansieringsbehov.

Desuden skal støtten under politikområdet »SMV'er« tilføre politisk merværdi ved at støtte fonde, der tilbyder skræddersyede lånefinansieringsløsninger og egenkapital- eller kvasiegenkapitalfinansiering til SMV'er og små midcapselskaber i følgende tilfælde:

a)	Finansielle formidlere rejser midler eller investerer eller yder finansiering på tværs af grænserne, hvorved de støtter risikospredning og tiltrækker privat kapital.

b)	Investeringerne støtter oprettelsen af større fonde, der har kapacitet til at opnå et tilstrækkeligt afkast med henblik på at tiltrække private investorer.

c)

Markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer afhjælpes ikke i tilstrækkelig grad (med hensyn til volumen, dækning af udviklingsfasen eller tidshorisont) ved brug af finansielle instrumenter, der er oprettet på regionalt eller nationalt plan. Der kan f.eks. være tale om oprettelse af ordninger, der sikrer øget effektivitet eller virkningsgrad eller stordriftsfordele, da medlemsstaterne kan være tilbageholdende med at indføre støtteordninger på egen hånd af hensyn til omkostningseffektiviteten

d)	Interventionen har demonstrations- og/eller katalysatoreffekt og bidrager til EU's politiske mål, herunder målene for kapitalmarkedsunionen.

e)	Interventionen letter adgangen til markedsbaserede og skræddersyede finansieringsløsninger for SMV'er og små midcapselskaber.

f)

Udveksling af eksempler på bedste praksis i hele Unionen med henblik på at tilskynde til etablering af nye fondsforvaltere/-forvaltningshold, som kan udvide og uddybe venturekapitalmarkedet i EU. Dette kan omfatte støtte til alternative og innovative finansieringsløsninger såsom crowdfunding, business angels og venturefilantropi.

6.3.2.   Kendetegn ved potentielle finansielle produkter

6.3.2.1.   Finansielle formidlere, der skal inddrages

a)    for så vidt angår lånefinansiering:

Alle former for finansielle formidlere, herunder nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og andre offentligt ejede formidlere, forretningsbanker, garantiselskaber, diversificerede gældsfonde, der yder foranstillet og efterstillet finansiering, og leasingselskaber, som målretter deres indsats mod at frembringe nye porteføljer af mere risikobetonede finansieringstransaktioner til gavn for SMV'er og/eller små midcapselskaber, blandt andet i form af skræddersyede lånefinansieringstransaktioner, der målrettes mod underfinansierede økonomiske sektorer, i fuld overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-lovgivning og med de relevante krav i finansforordningen, kan ansøge.

b)    for så vidt angår egenkapitalfinansiering:

Etablerede finansielle formidlere eller enheder, der skal stiftes, herunder private equity-fonde og mezzaninfonde, saminvesteringsredskaber, venturegældsfonde, venturekapitalfonde, business angel-fonde, »funds-of-funds«, som kan yde egenkapital- og kvasiegenkapitalfinansiering på de områder, der er omfattet af politikområdet »SMV'er«, i fuld overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-lovgivning og med de relevante krav i finansforordningen, kan ansøge.

Forvaltere, rådgivere eller andre lignende enheder, der er tilknyttet sådanne formidlere (herunder førstegangsforvaltere eller -rådgivere), skal påvise den kapacitet og de færdigheder, der kræves for at foretage sådanne investeringer, evnen til at tilvejebringe og tiltrække privat kapital og en evne til at skabe afkast fremadrettet (herunder gennem en sund investeringsstrategi, som vil tiltrække flere private investeringer til denne aktivklasse).

6.3.2.2.   Endelige modtagere, der målrettes mod

a)    for så vidt angår lånefinansiering:

Lånefinansieringsstøtte vil blive stillet til rådighed gennem formidlere eller direkte af gennemførelsespartneren med henblik på hovedsageligt at finansiere SMV'er og små midcapselskaber som defineret i InvestEU-forordningen, der ikke ville modtage finansiering fra markedet eller ikke ville modtage støtte i samme omfang på grund af bl.a. den opfattede højere risiko eller manglen på (tilstrækkelig) sikkerhed, eller fordi virksomheden er aktiv i et klart defineret underfinansieret økonomisk område eller deltager i aktiviteter, der er omfattet af EU's politiske prioriteter.

Hvis det er berettiget, kan der ydes mere målrettet støtte til virksomheder i bestemte sektorer eller inden for områder, hvor der er udstukket en særlig politisk retning, herunder retfærdig omstilling. I sådanne tilfælde vil der blive udformet klare og utvetydige kriterier for støtteberettigelse i de respektive finansielle produkter til innovative SMV'er og små midcapselskaber. Desuden vil de operationelle rapporteringskrav gøre det muligt at udpege den støtte, der ydes til sådanne sektorer eller politiske retninger.

b)    for så vidt angår egenkapitalfinansiering:

Under EU-segmentet vil der blive stillet støtte til egenkapitalfinansiering til rådighed for SMV'er og små midcapselskaber gennem formidlere (herunder saminvesteringsmekanismer) i overensstemmelse med definitionerne i InvestEU-forordningen og mere specifikt for de aktiviteter, der vil bidrage til at nå EU's politiske mål som omhandlet i artikel 3 i InvestEU-forordningen.

Målretningen kan foretages på grundlag af fondsforvalterens investeringsstrategi med fokus på sektorer eller aktiviteter, der er omfattet af EU's politiske prioriteter, og på basis af virksomhedens livscyklus (baseret på markedsvurderinger).

6.3.2.3.   Kendetegn ved finansielle produkter

De finansielle produkter vil supplere medlemsstaternes anvendelse af finansielle instrumenter til gavn for SMV'er på nationalt og regionalt plan i overensstemmelse med additionalitetskravene i bilag V til InvestEU-forordningen.

a)    For så vidt angår lånefinansiering, der ydes af gennemførelsespartneren:

EU-garantien kan stilles for finansierings- og investeringstransaktioner i form af

a)	direkte lån fra gennemførelsespartneren

b)	(mod)garantier, genudlånsgarantier og andre risikodelingsordninger for garantiordninger, der gennemføres af finansielle formidlere eller gennemførelsespartnere

c)	direkte garantier til finansielle formidlere eller gennemførelsespartnere og andre risikodelingsordninger til gavn for disse

d)	direkte investering i eller sammen med en finansiel formidler, det være sig en investeringsfond, en (sam)investeringsordning eller en enhed med særligt formål (special purpose vehicle, SPV), som investerer direkte eller indirekte i foranstillet eller efterstillet gæld.

Gennem sådanne ordninger skal EU-garantien sigte mod at mindske de særlige vanskeligheder, som levedygtige virksomheder står over for med hensyn til at få adgang til finansiering på grund af deres opfattede højere risiko eller mangel på (tilstrækkelig) sikkerhed. Dette kan opnås ved bl.a. at støtte følgende transaktioner:

a)	opstartsfinansiering

b)	finansieringstransaktioner med væsentligt reducerede (eller slet ingen) krav om sikkerhedsstillelse (usikret långivning)

c)	efterstillet finansiering

d)	finansieringstransaktioner med tilbagebetalingsbetingelser eller -perioder, som finansielle formidlere typisk ikke tilbyder.

Berettigelsen af en finansiel formidlers forslag til opbygning af en portefølje af finansieringstransaktioner vil blive fastslået for hver enkelt formidler og — i tilfælde af direkte finansiering — for hver gennemførelsespartner på grundlag af vedkommendes eksisterende forretningsaktiviteter. EU-garantien skal i princippet have den effekt, at den finansielle formidler eller gennemførelsespartneren udvider sine forretningsaktiviteter ved at finansiere transaktioner, som vedkommende ikke ville have finansieret uden EU-garantien på grund af en sådan porteføljes højere risikoprofil. Hvis en finansiel formidler allerede har et dedikeret SMV-finansieringsprodukt, der er behæftet med større risiko, men vedkommendes evne til at imødekomme efterspørgslen på markedet er begrænset, kan EU-garantien anvendes til at støtte en betydelig forøgelse af udbuddet af et sådant finansieringsprodukt.

Blandt de finansieringstransaktioner, som kan indgå i porteføljerne, kan bl.a. nævnes investeringslån, driftskapitalfaciliteter, herunder revolverende faciliteter, handelsfinansieringsfaciliteter, lån (herunder lån, der er indbygget i eller knyttet til en anfordringskonto), bankgarantier, leasingtransaktioner, efterstillede lån samt mest foranstillede og efterstillede gældsudstedelseslån.

b)    for så vidt angår egenkapitalfinansiering, der ydes af gennemførelsespartneren:

EU-garantien vil blive anvendt til at garantere investeringer i formidlende venturekapitalfonde, herunder funds-of-funds og saminvesteringsmekanismer, der stiller egenkapital og kvasiegenkapital til rådighed for SMV'er og små midcapselskaber uanset deres udviklingstrin, og i fonde, som yder lånefinansiering til SMV'er og små midcapselskaber.

Mulig yderligere produktudvikling:

Politikområdet »SMV'er« vil også være til rådighed i forbindelse med frembringelse af finansielle produkter på pilotbasis, der skal afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringssituationer eller tiltrække flere private investeringer (f.eks. ved at stille garantier over for investorer). Hvis sådanne pilotordninger bliver en succes, kan de efterfølgende udrulles i større skala. I behørigt begrundede tilfælde kan disse pilotprojekter på baggrund af markedsvurderinger afvige fra betingelserne i afsnit 4 og 5 i disse investeringsretningslinjer.

6.4.   Politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«

6.4.1.   Politiske indsatsområder

Støtten under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« skal lette gennemførelsen af projekter, der styrker Unionens sociale dimension som fremhævet i den europæiske søjle for sociale rettigheder. På politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« rettes fokus mod at skabe en positiv social indvirkning. Foranstaltningerne på dette politikområde sigter navnlig mod opadgående konvergens, udligning af uligheder, øget modstandsdygtighed og inklusion gennem fremme af beskæftigelse og udvikling af færdigheder, herunder iværksætteri og selvstændig virksomhed, sociale virksomheder og social økonomi, social inklusion, forbedring af borgernes sundhed, trivsel og generelle livskvalitet, fremme af uddannelsesresultater og tilegnelse af færdigheder samt støtte til en retfærdig omstilling til en lavemissionsøkonomi. Derudover har foranstaltningerne til formål at lette adgangen til og øge udbuddet af mikrofinansiering og finansiering til sociale virksomheder, støtte finansierings- og investeringstransaktioner i forbindelse med sociale investeringer, kompetencer og færdigheder samt udvikle og konsolidere sociale investeringsmarkeder på de områder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra d), i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra d), i InvestEU-forordningen. Politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« vil lette udviklingen af færdigheder og nøglekompetencer, matchning, udbredelse og udnyttelse af højere kvalifikationer gennem uddannelse, herunder i forbindelse med jobtræning og relaterede aktiviteter, med henblik på at nå de politiske mål, der er fastsat i den europæiske dagsorden for færdigheder (102), Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse (103), det europæiske uddannelsesområde (104) og handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 (105).

De områder, der er berettigede til finansierings- og investeringstransaktioner under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«, er opført i bilag II til InvestEU-forordningen, navnlig punkt 12. De støtteberettigede områder kan prioriteres i henhold til afsnit 2.3.2.1 i disse investeringsretningslinjer.

Politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« vil støtte mikrofinansiering og sociale virksomheder. I forbindelse med mikrofinansiering betyder et mikrolån (eller en mikrokredit) et lån på op til 50 000 EUR. Der skal navnlig tilskyndes til at tilvejebringe investeringer på op til 500 000 EUR til sociale virksomheder, og større beløb på op til 2 000 000 EUR vil også blive målrettet mod at fremme ekspansion og opskalering af dem.

Støtten vil også omfatte foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene og ligestilling på andre områder, social inklusion, udbuddet af og efterspørgslen efter færdigheder, uddannelse og relaterede tjenester, herunder udvikling af bæredygtig social infrastruktur i byområder og landdistrikter. Under dette område vil der desuden blive ydet støtte til social infrastruktur (herunder sundheds- og uddannelsesinfrastruktur samt sociale boliger og studenterboliger), projekter, der omfatter social innovation, sundhedstjenester, aldring og langtidspleje, adgang til forebyggelse, innovative behandlingsformer og e-sundhedsløsninger, inklusion og tilgængelighed samt kulturelle og kreative aktiviteter med et socialt mål.

Endvidere vil politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« fokusere på tilvejebringelse af bæredygtig og etisk finansiering til endelige modtagere, der oplever restriktioner eller hindringer, som påvirker deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Den vil navnlig blive målrettet mod projekter med en rimelig (potentiel) økonomisk levedygtighed, som dog ikke i tilstrækkelig grad realiseres på markedet på grund af højere risici, manglende sikkerhedsstillelse, manglende opnåelse af optimal skalering uden støtte fra den offentlige sektor eller andre markedsbarrierer. De støttede projekter skal bidrage til at tiltrække private investeringer for at opfylde uopfyldte behov.

Finansierings- og investeringstransaktionerne vil tage sigte på at tilvejebringe social infrastruktur og tilknyttede tjenester, der kan vedrøre:

a)

inklusiv uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning og tilhørende uddannelsesinfrastruktur og -tjenester, alternativ og inklusiv børnepasning, studenterboliger og digitalt udstyr, der er tilgængeligt for alle, fremme af digitale færdigheder fra de tidlige uddannelsesår, universel anvendelse af og adgang til IKT i alle uddannelsesinstitutioner samt værktøjer og platforme til fjernadgang og fjernundervisning

b)	økonomisk overkommelige sociale boliger

c)	sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i nærmiljøet

d)

sundhedsrelaterede infrastrukturprojekter, der bidrager til udviklingen af et strategisk og geografisk afbalanceret netværk af moderne, digitaliserede og modstandsdygtige forebyggelses- og sundhedsinfrastrukturer, der kan sikre universel adgang til kritiske sundhedsydelser og -tjenester i hele EU. De støttede projekter kan også dække specifikke akutte behov for sundhedspleje og beredskab (106) gennem udvikling af mobile og lokale sundhedscentre eller medicinsk transport

e)	fremme af sociale tjenesteydelser, der leveres på fællesskabsplan og, hvor det er muligt, på en integreret måde.

Social infrastruktur, der typisk finansieres af offentlige enheder eller afhængige enheder, står over for betydelige finansieringshuller. Konsekvenserne af covid-19-pandemien forstærkede disse behov yderligere.

Investeringer i social infrastruktur som omhandlet i punkt 12, litra d), i bilag II til InvestEU-forordningen, der har til formål at afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, kan omfatte transaktioner med offentlige enheder. I dette tilfælde kan der i forbindelse med garantiaftalen indgås en aftale om et finansielt produkt, der specifikt vedrører investeringer i social infrastruktur og er udviklet af offentlige enheder under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«, med henblik på at afhjælpe markedssvigt som omhandlet i punkt 2, litra f), i afsnit A i bilag V til InvestEU-forordningen. Finansierings- og investeringstransaktioner under et sådant finansielt produkt opfylder additionalitetskravene i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra b), og i bilag V til InvestEU-forordningen.

Overholdelse af den relevante gældende lovgivning om sociale forhold på EU-plan samt nationalt og regionalt plan er en forudsætning for støtte til operationer under InvestEU-Fonden. Interventionerne bør fuldt ud overholde nærhedsprincippet ved at supplere nationale og regionale støtteordninger, hvor sådanne findes. Hvor det er relevant, skal de støttede projekter levere de pågældende tjenester i lokalsamfundet. Med hensyn til infrastruktur på sundhedsområdet skal der fokuseres på at udvikle modeller, der bevæger sig væk fra institutionel pleje og i retning af forebyggelse, primær pleje og pleje i nærmiljøet samt tjenester, der støtter integreret personcentreret pleje og en uafhængig tilværelse, i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

Hvad angår investeringer i socialt boligbyggeri til overkommelige priser, vil der især blive fokuseret på at levere boligløsninger, hvor det tilstræbes at løfte mennesker ud af social udstødelse i komplementaritet med nationale eller regionale støtteordninger, hvis sådanne findes. I forbindelse med investeringer, der støttes af InvestEU-Fonden, skal økonomisk overkommelige sociale boliger (107) forstås som boliger, der er beregnet til ugunstigt stillede personer eller socialt dårligt stillede grupper (108), som på grund af lav indkomst eller sociale begrænsninger lever i alvorlig boligmangel eller er ude af stand til at få en bolig på markedsvilkår. Når der er tale om personer, der er omfattet af ETHOS-definitionen af hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet, bør udbuddet af socialt boligbyggeri så vidt muligt følge en boligbaseret tilgang. Infrastrukturen og tjenesterne bør leve op til de gældende kvalitetsstandarder og FN-konventioner og må ikke føre til adskillelse eller isolering af bestemte grupper.

Ud over finansieringsløsninger, der leveres af traditionelle finansielle formidlere, kan levering af tjenester i naturalier også gøre det muligt for organisationer, såsom uddannelsesinstitutioner eller sundheds- og socialtjenester og udbydere af sundhedsydelser og pleje, at drage fordel af EU-garantien indirekte gennem en gennemførelsespartner.

Under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« vil der blive lagt særlig vægt på inklusion af personer i sårbare situationer og deres adgang til kvalitetstjenester, også med henblik på inklusion og tilgængelighed for personer med handicap og for den aldrende befolkning.

Støtte under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« vil gå til tilvejebringelse af inkluderende almen og faglig uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, og tilhørende tjenester, der omfatter grund- og videreuddannelse, herunder voksenuddannelse, samt organisatorisk innovation og procesinnovation, herunder nye og innovative forretningsmodeller. Politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« vil også støtte innovative sundhedsløsninger såsom e-sundhedstjenester og nye plejemodeller. Støtten vil tage sigte på at fremme ligestilling mellem kønnene og ligestilling på andre områder og øge udbredelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed og social integration blandt personer i sårbare situationer, herunder tredjelandsstatsborgere.

Der skal lægges særlig vægt på sociale virksomheder og de aktiviteter, som de udfører, såsom skaleringsinitiativer og fremme af udviklingen af digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder for dårligt stillede grupper med henblik på at afhjælpe køns- og mangfoldighedsrelaterede kløfter på disse områder. Støtten under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« vil afhjælpe markedssvigt i hele EU i forbindelse med finansiering af sociale virksomheder og finansiering med socialt sigte, mikrofinansiering, sundhed, aldring, uddannelses- og boligfinansieringsgab og innovation gennem øget EU-intervention og mere effektiv markedstest med henblik på at styrke Unionens sociale dimension.

Politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« vil understøtte efterspørgslen efter og udbuddet af færdigheder, afhjælpe kvalifikationsmangler og forbedre udnyttelsen af disse færdigheder samt fremme markeder for investeringer i kvalifikationer.

Rådgivningsstøtte kan også bidrage til at udforske nye måder at levere sociale tjenesteydelser på og generelt bidrage til at udvikle udbuddet af og efterspørgslen efter færdigheder i overensstemmelse med InvestEU-forordningen.

Med hensyn til mikrofinansiering er det politiske mål at fremme bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og social inklusion ved at støtte jobskabelse og indkomstskabende aktiviteter, navnlig for personer i sårbare situationer, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed, herunder som selvstændig erhvervsdrivende. Desuden skal finansielle formidlere, der er aktive på området for mikrofinansiering, sikre, at der direkte eller indirekte leveres ikkefinansielle tjenester inden for f.eks. forretningsudvikling (mentorordninger, coaching og uddannelse), som er en integreret del af mikrofinansieringen. Betingelser såsom låneomkostninger (herunder udlånsrenten) og krav om sikkerhedsstillelse for mikrofinansiering, der direkte eller indirekte støttes inden for rammerne af InvestEU, skal afspejle de fordele, som opnås i kraft af støtten. Disse betingelser skal kunne begrundes med hensyn til underliggende risici og de faktiske finansieringsomkostninger i forbindelse med en kredit.

Som en forudsætning for støtte fra InvestEU-Fonden skal finansielle formidlere, der yder mikrofinansiering, underskrive (for ikkebankers vedkommende) eller tilslutte sig (for bankers vedkommende) den europæiske kodeks for ydelse af mikrokreditter (109) for at sikre høje etiske standarder for udlån med hensyn til bl.a. styring, forvaltning og forbrugerbeskyttelse. Finansielle formidlere skal søge at forhindre privatpersoner og virksomheder i at blive overforgældede, bl.a. ved at tage hensyn til deres tilbagebetalingsevne og sikre overkommelige låneomkostninger.

Støtten under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« skal harmonere med målene under ESF+, herunder i de foreslåede operationelle mål om at støtte udviklingen af markedsøkosystemet i forbindelse med tilvejebringelse af finansiering til sociale virksomheder og mikrofinansiering til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfasen, navnlig virksomheder, der beskæftiger personer i sårbare situationer. Under ESF+ vil Kommissionen også yde vejledning til udviklingen af den sociale infrastruktur (bl.a. med hensyn til bolig, sundhed, børnepasning, langtidspleje og uddannelse), der er nødvendig for at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. Deltagelse i ESF+ er dog ikke en forudsætning for at få adgang til støtte fra InvestEU-Fonden.

Støtten under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« vil desuden blive rettet mod social innovation, som kan omfatte innovative sociale løsninger og ordninger, der har til formål at fremme sociale virkninger og resultater med henblik på at bidrage til at nå de politiske mål for området.

I bestræbelserne på at nå disse mål skal der tilskyndes til at kombinere InvestEU-Fondens støtte med bidrag fra donorer, filantroper, fonde og andre aktører i den private sektor. InvestEU-Fonden vil søge at styrke den private sektors engagement for at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder ved bl.a. at støtte beskæftigelse af høj kvalitet, inklusiv uddannelse, sundhed, social inklusion og aktiv deltagelse i samfundet samt tilgængelighed for handicappede og inklusion af disse. Aktører i den private sektor vil kunne bidrage til målene for politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«, enten gennem direkte bidrag (donationer, støtte, der skal tilbagebetales, og støtte, der ikke skal tilbagebetales) til og/eller saminvesteringer i de projekter eller finansielle formidlere, som InvestEU-Fonden støtter indirekte.

Da mange projekter i det sociale rum er forholdsvis små, tilskyndes der ligeledes til gruppering af mindre projekter for at tiltrække interesse fra private investorer eller for at gøre mere effektiv brug af offentlige midler. For eksempel kan reformer på det socialpolitiske område bl.a. i forbindelse med nye sundhedsmodeller indebære gennemførelse af sociale infrastrukturer og tjenester såsom nye modeller for social pleje og sundhedspleje flere steder inden for en national eller regional myndigheds jurisdiktion gennem en række små projekter. Det kan være nødvendigt at gruppere små projekter i et enkelt investeringsforslag for at vække investorernes interesse. Der kan f.eks. være tale om at

a)	gruppere små projekter, der vedrører social infrastruktur, teknologi eller sociale tjenester, i et enkelt investeringsforslag, som omfatter en række delprojekter på forskellige lokaliteter

b)	samle investeringsbehovene for social infrastruktur, teknologi og sociale tjenester i et enkelt projekt eller investeringsforslag. Dette kan kræve blanding af finansieringskilder eller -instrumenter

c)	samle investeringsbehovene for social infrastruktur og sociale tjenester i en større investeringsmekanisme for byfornyelse eller udvikling af landdistrikter, der tager sigte på social inklusion, eller under ordninger, hvor borgere bidrager til finansieringen.

De foranstaltninger, der beskrives i litra a)-c) i det foregående afsnit, kan suppleres med ledsageforanstaltninger, der har til formål i) at hjælpe projektpromotorer og finansielle formidlere med at blive bedre til at udforme investeringsstrategier, bruge blandet finansiering eller hybridfinansiering, planlægge og gruppere projekter, ii) støtte udviklingen af sociale innovatorer, sociale virksomheder, investorer med social indvirkning og filantroper, herunder venture-filantroper, og iii) skabe et paneuropæisk netværk af rådgivnings- og coaching-centre med fokus på sociale virkninger og social innovation, innovative uddannelsestjenester såsom tjenester, der leverer vejledning, prognoser over kvalifikationsbehov, færdighedsvurderinger og valideringer, eller tjenester, som bidrager til at matche efterspørgslen efter og udbuddet af færdigheder, samt uddannelses- og virksomhedspartnerskaber og ekspertisecentre, herunder erhvervsekspertisecentre.

Disse foranstaltninger kan også suppleres ved at indsamle EU-dækkende data om markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på de underområder, der er knyttet til politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«, og gøre disse data offentligt tilgængelige.

6.4.1.1.   Strategiske investeringer under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«

Støtte til uddannelse vil navnlig blive rettet mod projekter, der bidrager til digitalisering af de europæiske uddannelsessystemer, herunder fremme af digitale færdigheder fra de tidlige skoleår, universel udbredelse af og adgang til IKT i uddannelsesinstitutionerne og fjernadgang samt fjernundervisningsværktøjer og -platforme. De støttede foranstaltninger bør også være rettet mod andre digitaliseringsprogrammer, der tager sigte på livslang og inklusiv adgang til og støtte til digitale færdigheder og løsninger for alle sociale grupper og aldersgrupper. Desuden bør støtte til almen og faglig uddannelse lette udviklingen af nye færdigheder og styrke etablerede færdigheder, der kan sikre, at de strategiske og kritiske aktiviteter, som er beskrevet i afsnit 6.1.1.8 og 6.2.1.1 i disse investeringsretningslinjer, fungerer effektivt.

6.4.2.   Kendetegn ved potentielle finansielle produkter

6.4.2.1.   Finansielle formidlere, der skal inddrages

a)    For så vidt angår lånefinansiering:

Finansielle formidlere, herunder nationale erhvervsfremmende banker og institutter, forretningsbanker, garantiselskaber og -institutter, diversificerede gældsfonde, der yder foranstillet og efterstillet finansiering, mikrofinansieringsinstitutter, leasingselskaber, »crowd-lending«- og crowdfundingplatforme, enheder med særligt formål (special purpose vehicles, SPV'er), medfinansieringsinstrumenter, saminvesteringsfonde eller -ordninger, andre finansielle institutioner end banker, herunder lånefonde, udbydere af tålmodig kapital såsom kooperativer, kreditforeninger, forsikringsselskaber, pensionsfonde, private equity-fonde/business angel-fonde og »funds-of-funds« kan ansøge.

Markedskatalysatorer på området for sociale investeringer (herunder kapacitetsopbyggende formidlere, der gør virksomheder investeringsmodne, og som er aktive inden for mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder, FinTech-virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner, universiteter, forskningscentre og ETI's videns- og innovationssamfund, fonde, crowdfundingplatforme og erhvervsuddannelsesinstitutioner, herunder centre for erhvervsekspertise og uddannelses-/erhvervspartnerskaber) er også støtteberettigede. Andre investorgrupper, herunder erhvervsinvestorer, investorer med social indvirkning, (sociale) business angels, iværksættere på uddannelsesområdet (f.eks. ophavsmænd bag MOOC-kurser (Massive Open Online Courses)), venture-filantroper og andre filantroper kan også ansøge.

Andre offentligt ejede formidlere og formidlere, der opererer inden for social infrastruktur, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi (såsom etiske eller alternative banker og andelsbanker), som er i stand til at yde finansiering i de støtteberettigede områder, der er omfattet af politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« i fuld overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-lovgivning og de relevante krav i finansforordningen, kan ansøge.

De potentielle offentlige finansielle formidlere, der er omhandlet i disse retningslinjer, kan også spille en rolle med hensyn til at kombinere InvestEU-Fondens støtte med midler fra andre centrale EU-finansieringsprogrammer og fonde under delt forvaltning.

b)    For så vidt angår egenkapitalfinansiering:

Blandt finansielle formidlere kan nævnes nationale erhvervsfremmende banker og institutter, forretningsbanker, garantiselskaber og -institutter, lånefonde, gældsfonde, pensionsfonde, mikrofinansieringsinstitutter, leasingselskaber, »crowd-lending«- og crowd-equity-platforme, enheder med særligt formål (special purpose vehicles, SPV'er), medfinansieringsinstrumenter samt saminvesteringsfonde og -ordninger.

Blandt finansielle formidlere, der er berettiget til egenkapitalfinansiering, kan også nævnes finansielle institutioner uden for banksektoren, herunder udbydere af tålmodig kapital såsom kooperativer, kreditforeninger, forsikringsselskaber samt enheder, der skal stiftes, »funds-of-funds«, private equity-fonde, venturekapitalfonde, business angel-fonde, teknologioverførselsfonde, saminvesteringsfonde eller -ordninger, venturegældsfonde, andre ordninger, der tilvejebringer investeringer i egenkapital, kvasiegenkapital, hybrid låne-/egenkapital og andre former for mezzaninfinansiering.

Markedskatalysatorer på området for sociale investeringer (herunder kapacitetsopbyggende formidlere, der gør virksomheder investeringsmodne, og som er aktive inden for mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder, FinTech-virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner, universiteter, forskningscentre og ETI's videns- og innovationssamfund, fonde, crowdfundingplatforme og erhvervsuddannelsesinstitutioner, herunder centre for erhvervsekspertise og uddannelses-/erhvervspartnerskaber) er også støtteberettigede. Andre investorgrupper, herunder erhvervsinvestorer, investorer med social indvirkning, (sociale) business angels, iværksættere på uddannelsesområdet (f.eks. ophavsmænd bag MOOC-kurser), venture-filantroper og andre filantroper kan fungere som finansielle formidlere i fuld overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-lovgivning, hvis de er i stand til at generere projekter eller investeringsporteføljer inden for de delområder, der er omfattet af politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«.

Forvaltere af finansielle formidlere (herunder førstegangsforvaltere eller -rådgivere) skal påvise den kapacitet og erfaring, der kræves for at foretage sådanne investeringer inden for politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«, samt evnen til at rejse kapital, tiltrække privat kapital og det fremtidige potentiale til at blive finansielt levedygtige (herunder gennem en sund investeringsstrategi), så de kan tiltrække flere private investeringer til den specifikke aktivklasse.

6.4.2.2.   Endelige modtagere, der målrettes mod

Politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« fokuserer på støtteforanstaltningerne på forskellige politikområder og er derfor rettet mod en lang række endelige modtagere, som kan omfatte:

a)

fysiske personer: i) personer i sårbare situationer (såsom personer, der oplever eller risikerer social udstødelse, herunder hjemløse eller personer, som lever i alvorlig boligmangel, personer, der har mistet eller risikerer at miste deres arbejde, eller som har vanskeligt ved at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, personer fra minoritetsgrupper, tredjelandsstatsborgere og ugunstigt stillede personer med hensyn til adgang til det konventionelle kreditmarked, som ønsker at starte eller udvikle deres egne mikrovirksomheder) ii) børn, forældre, lærere og skoleadministratorer iii) potentielle eller nuværende studerende og lærende (herunder voksne lærende).

b)	virksomheder: i) mikrovirksomheder, herunder selvstændige, navnlig mikrovirksomheder, der beskæftiger sårbare personer ii) sociale virksomheder iii) offentlige virksomheder iv) SMV'er v) andre virksomheder i den private sektor.

c)	udbydere af uddannelse og relaterede tjenesteydelser, herunder Europauniversiteter, skoler, uddannelsesinstitutioner, heriblandt centre for erhvervsekspertise og udbydere af førskoleundervisning og børnepasning

d)	enheder med særligt formål (special purpose vehicles, SPV'er)

e)	foreninger, fonde, gensidige selskaber og kooperativer

f)	ikkestatslige organisationer

g)	offentlige myndigheder

h)	sundhedsmyndigheder, udbydere af sundhedstjenester og sociale tjenester, teknologileverandører, sundhedspersoner, patienter, privatpersoner

i)	på området for social infrastruktur kan de endelige modtagere være projektpromotorer, offentlige virksomheder, bygningsforvaltere/personer med ansvar for drift af bygninger, udbydere af socialt boligbyggeri og OPP'er.

Finansierings- og investeringstransaktioner vil desuden støtte projekter, der gennemføres af organisationer i den private og den offentlige sektor, som er aktive på området for sociale investeringer eller har behov for sådanne investeringer.

Disse organisationer kan f.eks. være SMV'er, store selskaber, kooperativer, fonde, venture-filantroper, virkningsorienterede virksomheder, uddannelsesinstitutioner og -udbydere, »triple bottom line-ventures« samt lokale og kommunale myndigheder.

Deres aktiviteter omfatter forskellige sektorer og delsektorer, herunder bl.a. intelligent og inklusiv mobilitet, byfornyelse, socioøkonomisk fornyelse i landdistrikterne, opbygning af lokalsamfund, solidaritet mellem generationerne, inkluderende samfund, hjemløshed, integration af personer i sårbare situationer, herunder personer med handicap, mentale sundhedsproblemer og demens, udvikling af lokalsamfund, integration af tredjelandsstatsborgere, afhjælpning af demografiske udfordringer og migrationsudfordringer, integration af nye befolkningsgrupper samt digital inklusion og iværksætterfærdigheder.

6.4.2.3.   Generelle finansielle produkter

Støtten fra InvestEU-Fonden vil blive understøttet af én enkelt EU-budgetgaranti, der dækker finansielle produkter, som bruges til at afhjælpe en bred vifte af risici. Der kan bl.a. være tale om bankgarantier, lån, egenkapital, mezzaningæld, dedikerede fonde og investeringsplatforme (som kan have en lagdelt FLP-struktur (First Loss Piece — første tab), mezzanintrancher og seniorgæld), investeringsstøtte til ordninger og partnerskaber på området for kontrakter vedrørende sociale resultater, driftskapital, støtte til erhvervelse af materielle og immaterielle aktiver samt leasingtransaktioner. Finansieringstransaktionerne skal have en løbetid på mindst 12 måneder. For specifikke segmenter med typisk løbetid, der er kortere end gennemsnittet, f.eks. mikrofinansiering, kan minimumsløbetiden dog reduceres til op til 3 måneder. Der lægges særlig vægt på tilvejebringelse af tålmodig kapital fra kilder, der giver afkald på umiddelbar forrentning i forventning om langsigtet værdiskabelse.

Dette kan bl.a. ske gennem dedikerede investeringsmekanismer, som kan yde lån, egenkapital, hybridkapital og risikodelingsinstrumenter til formidlere eller direkte finansiering til endelige modtagere.

Garantier vil gøre det muligt for gennemførelsespartnerne og formidlerne at målrette indsatsen mod de endelige modtagere, der er anført i afsnit 6.4.2.2, på bedre finansielle og andre vilkår, end de ville have uden garantien, og dermed videregive de fordele, der følger af EU-indsatsen. En nedsættelse af den risikopræmie, der opkræves hos de endelige modtagere, kan navnlig overvejes i forbindelse med InvestEU-finansierede aktiviteter under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«. Desuden vil der være mulighed for FLP-dækning under garantien på politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« i overensstemmelse med den risikoprofil, der kendetegner aktiverne (som ofte er af immateriel art).

Der kan ydes støtte til pilotordninger vedrørende sociale resultatkontrakter, bl.a. i form af investeringer i ordninger med resultatbetinget betaling og sociale obligationer med indvirkning på specifikke områder, hvor offentlige indkøbsorganer (eller private organer) forfølger sociale virkninger baseret på foruddefinerede sociale resultater, hvis de resulterer i additionalitet, jf. bilag V til InvestEU-forordningen. De vil indebære risikovillighed i den private sektor og falder ikke ind under de væsentlige sociale tjenesteydelser, som de offentlige myndigheder ville være nødt til at levere i tilfælde af markedssvigt. Så længe dette er tilfældet, kan indsatsområderne omfatte adgang til almen og faglig uddannelse, sundhed og pleje, migration og integration af tredjelandsstatsborgere, beskæftigelsestjenester, opkvalificering og sociale tjenester. I forbindelse med sociale tjenesteydelser kan der iværksættes pilotordninger vedrørende sociale resultatkontrakter for at afprøve, om en innovativ indsats er effektiv og skalerbar. Sådanne ordninger bør være gennemsigtige med hensyn til deres udformning, anvendelse og effektivitetsovervågning.

a)    For så vidt angår lånefinansiering, der ydes af gennemførelsespartneren:

Gældsinstrumenter, der støttes af EU-garantien gennem gennemførelsespartnere og finansielle formidlere, vil hovedsagelig være rettet mod projekter, der har vanskeligt ved at opnå lånefinansiering på markedet, bl.a. på grund af manglende sikkerhedsstillelse, kredithistorik, en høj risikoprofil eller et lavt forventet afkast.

EU-garantien kan stilles for finansierings- og investeringstransaktioner i form af

a)	direkte lån (herunder efterstillede lån), obligationer, usikrede udlån, lån, som der ikke stilles sikkerhed for, virksomhedslån, mezzanininvesteringer, seniorlån og kreditlinjer

b)

kreditfaciliteter i forbindelse med nye investeringer (projektobligationer, banklån eller en kombination af disse) og lån til sociale og uddannelsesmæssige infrastrukturprojekter, virksomhedslån eller seniorgæld og efterstillede lån til enheder med særligt formål (special purpose vehicles, SPV'er) og OPP-strukturer (i projektfinansieringsordninger)

c)	mellemfristede lån, herunder rammelån, som udbetales gennem finansielle formidlere, og hvor der er flere endelige modtagere

d)	(mod)garantier, genudlånsgarantier, finansierede garantier og andre former for risikodeling i forbindelse med ordninger, der gennemføres af finansielle formidlere, og garantier (finansierede og ikkefinansierede) til tredjepartsinvestorer

e)	garantiprodukter, der dækker nyudstedte lån, og som med forbehold af gældende bestemmelser og, hvis det er relevant, de relevante nationale tilsynsmyndigheders samtykke kan give finansielle formidlere lovbestemt kapitalfrigørelse

f)

målrettede garantimekanismer, der kan udformes med henblik på at muliggøre og støtte sociale investeringer ved brug af udbetalingsgrundlaget i fonde og filantropiske organisationer, der bidrager til at mindske risikoen ved sådanne investeringer og til at opnå et vist afkast. Disse vil typisk være knyttet til en forpligtelse om, at afkast, som investorer genererer ved brug af garantien, vil blive brugt på tilskud og ikke tilbagebetalingspligtig bistand, der er afpasset efter InvestEU's prioriterede finansieringsområder.

b)    For så vidt angår egenkapitalfinansiering, der ydes af gennemførelsespartneren:

Egenkapitalfinansieringen skal anvendes til at nå den kritiske masse og sikre den fleksibilitet i finansieringsstrukturerne, der typisk er forbundet med banklån. Egenkapitaltransaktioner kan tiltrække flere former for tålmodig kapital, som i alle sektorer kan anvendes i virksomhedsetableringens indledende faser, hvor der ikke er adgang til traditionel bankfinansiering, og gøre det muligt for sociale virksomheder gradvist at bevæge sig væk fra tilskudsbaseret finansiering og øge deres innovations- og vækstpotentiale.

EU-garantien kan bl.a. dække følgende egenkapitalprodukter:

a)

(in)direkte egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer, hybrid låne-/egenkapital og andre former for mezzaninfinansiering i private eller offentlige equity-fonde, private gældsfonde, venturekapitalfonde, finansielle formidlere såsom mikrofinansieringsinstitutter og udbydere af social finansiering, (f.eks. med henblik på kapacitetsopbygning, støtte til fonde knyttet til væksthuse, acceleratorer eller levering af væksthustjenester til sociale virksomheder og sociale innovatorer, herunder innovative uddannelsesudbydere og udbydere af relaterede tjenester, eller til saminvesteringer med sociale business angels, venture-filantroper og visse innovative finansielle løsninger). Under særlige omstændigheder kan afvigelse fra det traditionelle pari passu-princip og fokusering på en asymmetrisk model for deling af risici og afkast under særlige omstændigheder komme i betragtning

b)	direkte egenkapitalinvesteringer, aktionærkapital, konvertible aktionærlån og kombinationer af forskellige former for egenkapitalandele udstedt til investorerne. Muligheden for at tillade asymmetrisk afkast- og risikodeling skal også overvejes

c)

åbne egenkapitalandele, hvilende kapitalinteresser, aktionærlån og kombinationer af forskellige former for egenkapitalandele, der udstedes til investorerne, samt donationer, herunder tilbagebetalingspligtig støtte på forskud og støtte, som ikke skal tilbagebetales. Disse produkter må ikke give investorerne (herunder medinvestorer) stemmeret eller ret til deltagelse i ledelsen.

De gennemførelsespartnere, der er omfattet af EU-garantien, bør som minimum rangordnes pari passu (på lige fod) med andre investorer. Under politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« finder pari passu-princippet imidlertid ikke anvendelse i behørigt begrundede tilfælde, dvs. når de investeringer, der foretages af gennemførelsespartnere, som er omfattet af EU-garantien, kan befinde sig i en underordnet position og i et asymmetrisk forhold med hensyn til risici og afkast i vandfaldet.

Den pulje af investorer, der er villige til at investere i de sociale instrumenter, er i øjeblikket begrænset på grund af afkast- og risikoopfattelsen. Programgennemførelsen vil navnlig ikke sigte mod maksimering af afkastet, men snarere mod at opnå et afkast, der er tilstrækkeligt til at sikre tilpasning af incitamenter og investordeltagelse. Da der vil blive lagt vægt på at skabe et socialt afkast frem for et finansielt afkast, kan målet for porteføljens afkast for en transaktion være helt nede på 0 %.

6.4.2.4.   Tematiske finansielle produkter

Sådanne produkter kan have form af finansielle produkter og platforme, der er etableret på pilotbasis, med henblik på at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringsforhold, fremskynde udviklingen af markedet for sociale investeringer eller tiltrække flere private investeringer og bidrage til skræddersyede finansieringsløsninger, der har sociale virkninger (110).

Ved finansiering fra gennemførelsespartneren som støtte til mikrofinansieringsinstitutioner og udbydere af social finansiering med henblik på kapacitetsopbygning finder kravet om, at gennemførelsespartneren skal yde et egetbidrag på 5 % til FLP som nævnt i afsnit 4.2.2 ovenfor, ikke anvendelse.

---

(1)  EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1.)

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69).

(7)  Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (endnu ikke offentliggjort). Afventer Europa-Parlamentets andenbehandling.

(8)  Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (endnu ikke offentliggjort). Afventer Europa-Parlamentets andenbehandling.

(9)  Forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (endnu ikke offentliggjort). Afventer Europa-Parlamentets andenbehandling.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 18. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221).

(13)  Forordning om oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden (endnu ikke offentliggjort). Afventer Rådets førstebehandlingsholdning.

(14)  Forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed (endnu ikke offentliggjort). Afventer Rådets førstebehandlingsholdning.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856 af 26. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår anvendelsen af innovationsfonden (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 6).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1).

(19)  Forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (endnu ikke offentliggjort). Afventer vedtagelse.

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(22)  I overensstemmelse med InvestEU-forordningen, bilag V, afsnit A, sidste afsnit, må refinansieringstransaktioner ikke støttes af EU-garantien undtagen under særlige ekstraordinære og velbegrundede omstændigheder. Finansierings- og investeringstransaktioner, der dækker eksisterende porteføljer, som er omfattet af denne undtagelse, kan som udgangspunkt etableres inden for rammerne af en pilotordning med et begrænset budget under et bestemt politikområde og skal opfylde alle de betingelser, der er fastsat i bilag V til InvestEU-forordningen og yderligere defineret i garantiaftalen.

(23)  Direkte egenkapital- og kvasiegenkapitalfinansiering er ikke tilladt under EU-segmentet i politikområdet »SMV'er«.

(24)  En finansierings- eller investeringstransaktion, der tager form af eller omfatter en garanti fra gennemførelsespartneren til en tredjepartsinvestor i forbindelse med specifikke projekter, som gennemførelsespartneren vurderer og udvælger, behandles som en direkte transaktion.

(25)  Ved midcapselskaber forstås enheder med 3 000 ansatte, som ikke er SMV'er. Små midcapselskaber er selskaber som defineret i artikel 2, stk. 22, i InvestEU-forordningen.

(26)  Dvs. statslige organer eller organer, der er fuldt ud garanteret af medlemsstaten.

(27)  I tilfælde af projekter med stor politisk merværdi og når det er afgørende at tiltrække yderligere private investorer gennem finansieringsstrukturer (såsom syndikerede lån), kan tallet nå op på 70 % af de samlede projektomkostninger, som det yderligere er fastsat i garantiaftalen.

(28)  Der kan gøres undtagelser fra grænsen på 50 % for Fondens størrelse, hvis medlemsstatssegmentet anvendes. Afsnit 5.1.2 indeholder yderligere regler for investeringer i equity-fonde.

(29)  Forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(30)  Endnu ikke vedtaget.

(31)  Når der er tale om statsstøtte, bestemmes det i artikel 1, stk. 4, litra c), i den generelle gruppefritagelsesforordning, at forordningen ikke finder anvendelse på kriseramte virksomheder.

(32)  Social infrastruktur i forbindelse med politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« henviser til den infrastruktur, der understøtter leveringen af sociale tjenesteydelser og udvalgte tjenesteydelser af almen interesse (uddannelse og sundhed) som defineret i Kommissionens meddelelse om sociale tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen interesse (KOM(2007) 725 endelig og KOM(2006) 177 endelig). Mere specifikt støtter social infrastruktur inden for socialydelser leveringen af støttetjenester, der gennem personlig støtte hjælper folk med at komme ud af deres ugunstige sociale situation, for sikre inklusion i samfundet og forbedre deres beskæftigelsesegnethed. Denne type infrastruktur leveres typisk på lokalt plan og omfatter integreret gennemførelse og lokalsamfundsbaseret levering.

(33)  Medlemsstatssegmentet kan finansieres af en af følgende fonde under delt forvaltning: EFRU, Samhørighedsfonden, ESF+, ELFUL og EHFF, eller ved et kontant bidrag fra en medlemsstat, herunder bidrag, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(34)  En blandingsoperation behandles ikke som en finansierings- eller investeringstransaktion som defineret i artikel 2, stk. 5, i InvestEU-forordningen, der udgør en del af en sådan blandingsoperation.

(35)  I disse investeringsretningslinjer forstås ved »sektorprogrammer« EU-programmer som defineret i artikel 2, stk. 5, i InvestEU-forordningen. I forbindelse med dette afsnit 2.9 er kun sektorspecifikke programmer, for hvilke der er medtaget en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i retsgrundlaget, relevante.

(36)  I tilfælde af blanding med ETS-innovationsfonden, relevant afgørelse vedtaget i overensstemmelse med delegerede retsakter vedtaget på grundlag af artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF som ændret ved direktiv (EU) 2018/410 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).

(37)  NIS Cooperation Group, Cybersecurity of 5G networks EU Toolbox of risk mitigating measures, 01/2020, https://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=64468.

(38)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149).

(39)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69).

(40)  Kommissionens meddelelse om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa/investeringsplanen for den europæiske grønne pagt (COM(2020) 21 final).

(41)  Forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13) og relevante delegerede retsakter.

(42)  Rådgivningsstøtten til gennemførelsespartnerne vil supplere den tekniske bistand, der ydes af instrumentet for teknisk støtte.

(43)  30 % til klima og 60 % til klima og miljø under politikområdet »bæredygtig infrastruktur«.

(44)  Forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(45)  De specifikke tærskler, der skal anvendes, vil blive defineret i den bæredygtighedsvejledning, som Kommissionen udsender i henhold til artikel 8, stk. 6, i InvestEU-forordningen.

(46)  For eksempel: direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1), ændret ved direktiv 2014/52/EU (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1), direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7), direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1), direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(47)  »Climate change and major projects. Outline of the climate change related requirements and guidance for major projects in the 2014-2020 programming period: ensuring resilience to the adverse impact of climate change and reducing the emission of greenhouse gases«, European Commission (25.8.2016) https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/docs/major_projects_en.pdf samt »Integrating Climate Change Information and Adaptation in Project Development: Emerging Experience from Practitioners », Den Europæiske Unions finansielle institutioners arbejdsgruppe om tilpasning til klimaændringer (EUFIWACC) (maj 2016) https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/docs/integrating_climate_change_en.pdf.

(48)  Forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (endnu ikke offentliggjort). Afventer vedtagelse.

(49)  Forordning om lånefaciliteten for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling (endnu ikke offentliggjort) Afventer Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning.

(50)  Hvis der er tale om en finansierings- eller investeringstransaktion i form af en garanti fra gennemførelsespartneren til tredjepartsinvestoren, gælder grænsen på 25 % for den finansiering, der ydes af tredjeparten.

(51)  Loftet kan undtagelsesvis i behørigt begrundede tilfælde fastsættes til et højere tabsniveau end forventet under medlemsstatssegmentet i politikområdet »SMV'er«.

(52)  Direkte egenkapital- og kvasiegenkapitalfinansiering er ikke tilladt under EU-segmentet i politikområdet »SMV'er«.

(53)  For politikområdet »SMV'er« kræves der mindst 30 % finansiering fra private investorer på fondsniveau. Når der er tale om saminvesteringsforeninger, kan den private deltagelse også foretages på niveauet for investeringen i hver enkelt endelig modtager.

(54)  Ved primær investering forstås en direkte eller indirekte investering (herunder i form af lånefinansiering) i en endelig modtager, således at finansieringen direkte eller indirekte går til den endelige modtager.

(55)  Direkte egenkapital- og kvasiegenkapitalfinansiering er ikke tilladt under EU-segmentet i politikområdet »SMV'er«.

(56)  Jf. f.eks. Kommissionens meddelelse om finansiering af bæredygtig vækst (COM(2018) 97 final) og input fra ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering til den endelige rapport, der blev offentliggjort den 31. januar 2018, online på <https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/180131-sustainable-finance-final-report_en.pdf>.

(57)  I overensstemmelse med tilgængelighedskravene i den europæiske retsakt om tilgængelighed (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).

(58)  Medlemsstaterne har en lang række lovgivningsmæssige rammer, der støtter bæredygtig energiinfrastruktur, og som indebærer en lang række politiske, markedsmæssige og lovgivningsmæssige risici, der påvirker investeringernes kapitalomkostninger.

(59)  Kommissionens meddelelse om en brintstrategi for et klimaneutralt Europa (COM(2020) 301 final).

(60)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(61)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(62)  Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi er oprettet ved artikel 33 i forvaltningsforordningen.

(63)  Direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF) (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(64)  Kommissionens meddelelse om en renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår (COM(2020) 662 final).

(65)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(66)  EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.

(67)  https://ec.europa.eu/environment/topics/circular-economy/levels_en.

(68)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(69)  Kommissionens meddelelse om en strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — europæisk transport på vej mod fremtiden (COM(2020) 789 final).

(70)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

(71)  Intelligente transportsystemer.

(72)  River Information Services (flodinformationstjenester).

(73)  European Rail Traffic Management System.

(74)  Kommissionens meddelelse »Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation (COM(2020) 456 final).

(75)  Direktiv 2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(76)  Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1),

(77)  Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (oversvømmelsesdirektivet) (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).

(78)  Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (drikkevandsdirektivet) (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

(79)  Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (byspildevandsdirektivet) (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).

(80)  Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

(81)  Forordning (EU) 2019/1009 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003 (gødningsforordningen) (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 1).

(82)  Forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (forordningen om plantebeskyttelsesmidler) (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(83)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3), ændret ved direktiv (EU) 2018/851 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109).

(84)  Meddelelse fra Kommissionen om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).

(85)  Meddelelse fra Kommissionen om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final).

(86)  Meddelelse fra Kommissionen: En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020) 98 final).

(87)  Kommissionens meddelelse »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (COM(2016) 587 final).

(88)  Meddelelse fra Kommissionen om en rumstrategi for Europa (COM(2016) 705 final).

(89)  Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).

(90)  Cybersikkerhedsrisici skal vurderes i henhold til den relevante EU-lovgivning samt national lovgivning og retningslinjer, herunder 5G-sikkerhedsværktøjskassen.

(91)  Teknologiske modenhedsgrader.

(92)  OECD, Frascati Manual 2015 — Guidelines for Collecting and Reporting Data on Research and Experimental Development, p. 44-45, https://read.oecd-ilibrary.org/science-and-technology/frascati-manual-2015_9789264239012-en.

(93)  I tråd med den seneste ajourføring af listen over aktioner vedrørende kritiske rumteknologier med henblik på europæisk strategisk uafhængighed, som er udarbejdet af Kommissionens, ESA's og EDA's fælles taskforce.

(94)  Meddelelse om en ny industristrategi for Europa (COM(2020) 102 final).

(95)  Meddelelse fra Kommissionen: Europas digitale fremtid i støbeskeen (COM(2020) 64 final).

(96)  Hvidbog om kunstig intelligens — En europæisk tilgang til ekspertise og tillid (COM(2020) 65 final).

(97)  Meddelelse om en europæisk strategi for data (COM(2020) 66 final).

(98)  Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for covid-19-vacciner (COM(2020) 245 final).

(99)  Direktiv 2003/87/EF som ændret ved direktiv (EU) 2018/2018 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).

(100)  Som beskrevet i punkt 8 i bilag II til InvestEU-forordningen.

(101)  Meddelelse fra Kommissionen om en SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa (COM(2020) 103 final) (afsnit 4. Forbedret adgang til finansiering).

(102)  Meddelelse om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020) 274 final).

(103)  Rådets henstilling 2020/C 417/01 af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1).

(104)  Meddelelse fra Kommissionen om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 (COM(2020) 625 final).

(105)  Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder (COM(2020) 624 final).

(106)  Se f.eks. Overview of Natural and Man-Made Disasters and Risks the European Union may face https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/285d038f-b543-11e7-837e-01aa75ed71a1.

(107)  Projekter vedrørende økonomisk overkommeligt socialt boligbyggeri kan bestå af aktiviteter såsom

a)

tilvejebringelse af nye, ikke-adskilte og tilgængelige sociale lejeboliger gennem en eller flere af disse foranstaltninger: • opførelse af nye bygninger • renovering eller ombygning af eksisterende bygninger • anskaffelse af individuelle boliger fra det private boligmarked (gennem køb eller mægling)

b)	oprettelse af et socialt boligselskab

c)	levering af boligbaserede løsninger, der kombinerer adgang til lejeboliger med befordrende støttetjenester i nærheden (dvs. som leveres på stedet eller gøres let tilgængelige)

d)	tilpasning af den eksisterende sociale boligmasse, herunder ejerboliger, til behovene hos personer med handicap

e)	målrettet støtte til marginaliserede befolkningsgrupper, der lider alvorlig nød i deres nuværende boligforhold, herunder ejerboliger.

(108)  Som defineret på nationalt, regionalt eller lokalt plan, alt efter hvad der er relevant, og/eller i lyset af økonomiske og sociale sammenhænge.

(109)  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8312&furtherPubs=yes.

(110)  For eksempel ved at stille garantier over for investorer, etablere accelerationsfaciliteter for forvaltere af enheder med social indvirkning eller udvikle incitamentsordninger med sociale virkninger for sociale virksomheder.