(1)

Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, idet der lægges særlig vægt på områder, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, herunder navnlig ulemper, som skyldes demografisk tilbagegang, bl.a. de nordligste, meget tyndt befolkede områder, øer og grænseoverskridende områder og bjergområder.

(2)

Samhørighedsfonden blev oprettet for at bidrage til den overordnede målsætning om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen ved at yde finansielle bidrag inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet (TEN-T), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (4).

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (5) fastsættes der fælles bestemmelser for EFRU, Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV), som fungerer inden for en fælles ramme.

(4)

For at forenkle de regler, der gjaldt for både EFRU og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2014-2020, bør de gældende regler for begge fonde samles i en enkelt forordning.

(5)

Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også opfylde forpligtelserne i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder og i De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) samt principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i 2017 og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 i UNCRPD og den EU-ret, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. I den forbindelse bør EFRU og Samhørighedsfonden i synergi med ESF+ gennemføres på en måde, der fremmer overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret og lokalsamfundsbaseret pleje, og bør forfølge deres målsætninger med henblik på at bidrage til skabelse af kvalitetsjob, udryddelse af fattigdom og fremme af social inklusion. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Ingen af fondene bør støtte tiltag, som bidrager til nogen form for segregering eller udstødelse, og begge bør, når de finansierer infrastruktur, sikre tilgængelighed for personer med handicap.

(6)

EFRU's og Samhørighedsfondens målsætninger bør forfølges inden for rammerne af bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer fra 2015, der fulgte efter 21. partskonference og blev vedtaget under De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer, og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (»verdensmålene for bæredygtig udvikling«) vil begge fonde bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. Med henblik herpå forventes operationer inden for rammerne af EFRU at bidrage med 30 % af EFRU's samlede finansieringsramme til klimamål. Operationer inden for rammerne af Samhørighedsfonden forventes at bidrage med 37 % af Samhørighedsfondens samlede finansieringsramme til klimamål. Endvidere bør tiltag i henhold til denne forordning bidrage til ambitionen om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter inden for den flerårige finansielle ramme (FFR) til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % af de årlige udgifter inden for FFR til biodiversitetsmål i 2026 og 2027, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmål.

Begge fonde bør støtte aktiviteter, der overholder Unionens klima- og miljøstandarder og -prioriteter og ikke i væsentlig grad skader miljømålene som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (6), og som sikrer overgang til en lavemissionsøkonomi på vejen mod opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050. EFRU's og Samhørighedsfondens programmer bør tage hensyn til indholdet af integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er vedtaget inden for rammerne af forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (7).

(7)

For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer inden for rammerne af EFRU og Samhørighedsfonden til fordel for virksomheder overholde Unionens statsstøtteregler som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

(8)

Partnerskabsprincippet er et nøgleelement i gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden og bygger på en tilgang med flerniveaustyring og sikrer inddragelse af regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer samt, hvor det er relevant, forskningsorganisationer og universiteter. Gennemførelsen af begge fonde bør sikre koordinering og komplementaritet med ESF+, Fonden for Retfærdig Omstilling, EHFA og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

(9)

Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser for EFRU's støtte til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).

(10)

Med henblik på at afgrænse, hvilken type aktiviteter der kan støttes af EFRU og Samhørighedsfonden, bør der fastsættes specifikke politikmålsætninger for ydelse af støtte fra begge fonde for at sikre, at de bidrager til en eller flere af de fælles politikmålsætninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060.

(11)

Eftersom små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør rygraden i den europæiske økonomi, bør EFRU fortsat støtte udviklingen af SMV'er ved at øge deres bæredygtige vækst og konkurrenceevne. Under hensyntagen til de potentielt dybtgående virkninger af covid-19-pandemien eller eventuelle andre fremtidige krisesituationer med indvirkning på virksomheder og beskæftigelse bør EFRU desuden støtte genopretningen efter sådanne krisesituationer ved at støtte jobskabelse i SMV'er, herunder ved hjælp af produktive investeringer.

(12)

Investeringer fra EFRU bør bidrage til udvikling af en omfattende digital infrastruktur til højhastighedsnet og til at fremme en forureningsfri og bæredygtig multimodal mobilitet med fokus på offentlig transport, fælles mobilitet, gang og cykling som led i overgangen til en kulstofneutral økonomi.

(13)

For at udnytte mulighederne i den digitale tidsalder bør EFRU bidrage til udviklingen af et inklusivt digitalt samfund, hvor borgere, forskningsorganisationer, virksomheder og offentlige forvaltninger fuldt ud drager fordel af de muligheder, som digitaliseringen giver. En effektiv digital forvaltning på nationalt, regionalt og lokalt plan indebærer, at der udvikles værktøjer, og at organisationer og processer nytænkes med henblik på at levere offentlige tjenester mere effektivt, nemt, hurtigt og billigt. Navnlig bør digitale teknologier og telekommunikationsteknologier anvendes til at styrke traditionelle netværk og tjenester til gavn for lokalsamfundene gennem udvikling af projekter såsom intelligente byer og landsbyer.

(14)

Støtte fra EFRU under politikmålsætning 1 bør være baseret på opbygning af kapacitet til strategier for intelligent specialisering, som fastsætter prioriteter på nationalt eller regionalt plan eller begge dele for at øge deres konkurrencefordel ved at udvikle og matche forsknings- og innovationsstyrker med erhvervslivets behov og nødvendige færdigheder gennem en proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes. Processen bør gøre det muligt for iværksætteraktører, herunder erhvervslivet, uddannelses- og forskningsorganisationer, offentlige forvaltninger og civilsamfundet, at finde frem til de mest lovende områder for bæredygtig økonomisk udvikling baseret på en regions særlige strukturer og vidensgrundlag. Eftersom styringsprocessen for intelligent specialisering er afgørende for strategiens kvalitet, bør EFRU yde støtte til udvikling og forbedring af den kapacitet, der er nødvendig for en effektiv proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes, og for forberedelse eller ajourføring af strategier for intelligent specialisering.

(15)

For at fremme opnåelsen af en klimaneutral Union senest i 2050 under behørig hensyntagen til de sociale og økonomiske konsekvenser, som dette medfører, bør EFRU og Samhørighedsfonden bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne og bekæmpe energifattigdom. I denne forbindelse vil investeringer i energieffektivitet, herunder energibesparelsesordninger, i bæredygtig vedvarende energi i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (8), i intelligente energisystemer samt investeringer, der har til formål at forebygge katastrofer, fremme biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder bevarelse, valorisering og fremhævelse af beskyttede naturområder, og andre foranstaltninger, som har til formål at mindske drivhusgasemissionerne, såsom bevarelse og genopretning af naturområder med stort potentiale for CO2-absorption og -lagring, herunder ved retablering af lyngheder, opsamling af deponigas eller emissionsreduktion i industrielle processer eller produkter være af særlig betydning. Desuden bør investeringer, der har til formål at mindske enhver form for forurening, såsom luft-, vand-, jord-, støj- og lysforurening, støttes.

(16)

Integrerede nationale energi- og klimaplaner, som fastlægger de politikker og foranstaltninger, og som behandler energifattigdom og drivhusgasemissioner, skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af programmer, der medfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden. Med henblik på at bidrage til opfyldelsen af nationale målsætninger om reduktion af energifattigdom, som er fastsat i integrerede nationale energi- og klimaplaner, bør EFRU navnlig støtte forbedringer af energieffektiviteten i boliger og bygninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets ændrede direktiv (EU) 2018/844 (9) for at bidrage til at opnå en dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 og derved mindske energiforbruget og skabe besparelser for husholdninger, der er berørt af energifattigdom.

(17)

For at forbedre transportforbindelserne bør EFRU og Samhørighedsfonden fremme udviklingen af et transeuropæisk transportnet som omhandlet i forordning (EU) nr. 1315/2013 gennem investeringer i infrastruktur til jernbanetransport, transport ad indre vandveje, vejtransport, søtransport og multimodal transport, herunder i støjdæmpende foranstaltninger. EFRU og Samhørighedsfonden bør også støtte national, regional og lokal mobilitet på tværs af grænserne og i byerne. I denne forbindelse bør begge fonde lægge vægt på at forbedre sikkerheden for navnlig eksisterende broer og tunneller.

(18)

I en stadig mere sammenkoblet verden og i betragtning af den demografiske udvikling og migrationsdynamikken er det klart, at Unionens migrationspolitik kræver en fælles tilgang, som bygger på synergi og komplementaritet mellem de forskellige finansieringsinstrumenter. EFRU bør derfor lægge vægt på demografiske udfordringer, når den udarbejder og gennemfører programmer. For at sikre en sammenhængende, stærk og konsekvent støtte til solidaritets- og ansvarsdelingsbestræbelser blandt medlemsstaterne med hensyn til migrationsstyring bør EFRU yde støtte på det mest hensigtsmæssige territoriale niveau for at lette langsigtet, inklusiv integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, til gavn for den sociale og økonomiske udvikling ved at anlægge en tilgang, der har til formål at beskytte deres værdighed og rettigheder.

(19)

For at fremme social innovation og inklusiv adgang til beskæftigelse af høj kvalitet bør EFRU støtte »socialøkonomiske« enheder såsom kooperativer, gensidige selskaber, almennyttige foreninger og sociale virksomheder.

(20)

For at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom, navnlig blandt marginaliserede befolkningsgrupper, er det nødvendigt at forbedre adgangen, herunder gennem infrastruktur, til sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og rekreative tjenesteydelser, herunder sport, under hensyntagen til de særlige behov hos personer med handicap, børn og ældre.

(21)

EFRU og Samhørighedsfonden bør fremme socioøkonomisk inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper med særlig vægt på den nationale strategisk politikramme til integration af romaer som omhandlet i bilag IV til forordning (EU) 2021/1060, der fastsatte integrationsforanstaltninger, lavindkomsthusstande, herunder husstande, der er truet af fattigdom og social udstødelse, og dårligt stillede grupper, herunder personer med særlige behov. Navnlig bør EFRU og Samhørighedsfonden i overensstemmelse med princip 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder kunne støtte socialt boligbyggeri. Under hensyntagen til de udfordringer, som marginaliserede romasamfund står over for med hensyn til adgang til basale tjenester, bør EFRU og Samhørighedsfonden bidrage til at forbedre deres levevilkår og udviklingsmuligheder.

(22)

For at styrke paratheden til fjern- og onlineuddannelse på en socialt inklusiv måde bør EFRU som led i sin opgave med at forbedre lige adgang til inklusive kvalitetstjenester inden for uddannelse og livslang læring navnlig bidrage til at fremme robusthed med henblik på fjern- og onlinelæring. Indsatsen for at sikre kontinuitet inden for uddannelse under covid-19-pandemien har vist, at der blandt ressourcesvage lærende og lærende i fjerntliggende regioner er alvorlige mangler i adgangen til det nødvendige informations- og kommunikationsteknologiudstyr (IKT-udstyr) og den nødvendige konnektivitet. I denne forbindelse bør EFRU støtte, at det nødvendige IKT-udstyr og den nødvendige konnektivitet stilles til rådighed, så uddannelsessystemernes robusthed fremmes med henblik på fjern- og onlinelæring.

(23)

For at styrke de offentlige sundhedssystemers kapacitet til at forebygge, reagere hurtigt på og komme sig efter sundhedsmæssige krisesituationer bør EFRU også bidrage til sundhedssystemernes modstandsdygtighed. Da covid-19-pandemien, der er uden fortilfælde, har vist vigtigheden af, at kritiske forsyninger øjeblikkeligt kan stilles til rådighed for at sikre en effektiv respons på en krisesituation, bør EFRU's støtteområde desuden udvides, så det bliver muligt at indkøbe forsyninger, der er nødvendige for at styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer og sundhedssystemernes modstandsdygtighed, herunder primær sundhedspleje, og at fremme overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret og lokalsamfundsbaseret pleje. Ved indkøb af forsyninger for at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed bør disse være i overensstemmelse med og ikke gå videre end den nationale sundhedsstrategi og sikre komplementaritet med EU4Health-programmet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 (10), og rescEU's kapacitet under EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (11).

(24)

EFRU bør støtte og fremme overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret eller lokalsamfundsbaseret pleje gennem støttefaciliteter, der har til formål at forhindre adskillelse fra lokalsamfundet, at lette integrationen af mennesker i samfundet og at søge at sikre uafhængige levevilkår.

(25)

Der bør opstilles et specifikt mål om støtte til de regionale økonomier, der er stærkt afhængige af turisme- og kultursektorerne. Dette vil gøre det muligt at udnytte det fulde potentiale i kultur og bæredygtig turisme til økonomisk genopretning, social inklusion og social innovation, uden at det berører mulighederne for at yde støtte fra EFRU til disse sektorer i henhold til andre specifikke målsætninger.

(26)

Investeringer, der støtter kreative og kulturelle industrier, kulturelle tjenesteydelser og kulturarvssteder, kan finansieres i henhold til enhver politikmålsætning, forudsat at de bidrager til de specifikke målsætninger, og at de hører ind under anvendelsesområdet for støtte fra EFRU.

(27)

Bæredygtig turisme kræver en balance mellem økonomisk, social, kulturel og miljømæssig bæredygtighed. Tilgangen til at støtte bæredygtig turisme bør være i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2007 med titlen »Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme«. Den bør navnlig tage hensyn til turisters velbefindende, respektere naturen og kulturmiljøet og sikre den socioøkonomiske udvikling og konkurrenceevne på rejsemålene og i virksomhederne gennem et integreret og samlet politiktiltag.

(28)

For at støtte medlemsstaternes og regionernes bestræbelser på at imødegå nye udfordringer og sikre et højt sikkerhedsniveau for deres borgere samt forebyggelse af marginalisering og radikalisering bør investeringer fra EFRU bidrage til sikkerhed i områder, hvor der er behov for at sørge for trygge og sikre offentlige rum og kritisk infrastruktur såsom transport og energi og dermed bidrage til at opbygge mere inklusive og sikrere samfund, samtidig med at der bygges på synergi og komplementaritet med Unionens øvrige politikker.

(29)

EFRU bør på en integreret måde yde støtte i henhold til politikmålsætning 5 til den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling på grundlag af tværsektorielle territoriale strategier og ved at anvende integrerede territoriale udviklingsværktøjer for at sikre en harmonisk udvikling af både byområder og ikkebymæssige områder. Desuden bør der i forbindelse med udviklingen af byområder lægges særlig vægt på at støtte funktionelle byområder på grund af deres betydning for at udløse samarbejde mellem lokale myndigheder og partnere på tværs af administrative grænser samt på at styrke forbindelserne mellem by og land.

(30)

EFRU bør støtte bæredygtig turisme på en integreret måde, navnlig ved at styrke samarbejdet inden for funktionelle områder. For at øge den bæredygtige turismes indvirkning på økonomien, bør virksomheder og offentlige myndigheder samarbejde systematisk om mere effektivt at levere tjenester af høj kvalitet i områder med et stort potentiale for turisme under behørigt hensyn til etablering af et stabilt retligt og administrativt miljø, der fremmer bæredygtig vækst i sådanne områder. Støttede tiltag inden for bæredygtig turisme kan tage hensyn til bedste praksis på dette område såsom tilgangen med »turistdistrikter«.

(31)

Som følge af det overordnede mål for Samhørighedsfonden, jf. TEUF, er det nødvendigt at fastsætte og begrænse de politikmålsætninger, som Samhørighedsfonden skal støtte.

(32)

For at forbedre institutionernes og forvaltningens generelle administrative kapacitet i medlemsstater, der gennemfører programmer i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er det nødvendigt at give mulighed for støtteforanstaltninger til programmyndigheder og sektorspecifikke eller territoriale aktører med ansvar for at udføre aktiviteter, som er relevante for gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden i henhold til alle de specifikke målsætninger, der forfølges, under hensyntagen til de horisontale principper, der er omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, herunder FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

(33)

For at tilskynde til og fremme samarbejdsforanstaltninger inden for programmer, der gennemføres i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er det er nødvendigt at styrke samarbejdsforanstaltningerne med partnere, herunder partnere på lokalt og regionalt niveau, i en bestemt medlemsstat eller mellem forskellige medlemsstater i forbindelse med støtte, der ydes i henhold til alle de specifikke målsætninger. Et sådant styrket samarbejde er et supplement til samarbejdet inden for rammerne af Interreg og bør navnlig støtte samarbejde mellem strukturerede partnerskaber med henblik på at gennemføre regionale strategier som omhandlet i Kommissionens meddelelse af 18. juli 2017 med titlen »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst«. Partnere kan derfor komme fra en hvilken som helst region i Unionen, men kan også omfatte grænseregioner og regioner, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 (12) er dækket af en europæiske gruppe for territorialt samarbejde, en makroregional strategi eller en havområdestrategi eller en kombination af disse to typer af strategier.

(34)

EFRU bør bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen og til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner, herunder regioner, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringstilsagn, og herigennem fremme regional modstandsdygtighed. EFRU-støtte i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør derfor koncentreres om Unionens centrale prioriteter i overensstemmelse med de politikmålsætninger, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1060. Derfor bør EFRU-støtte koncentreres om politikmålsætningerne »et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og regional IKT-konnektivitet« og »en grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et robust Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, grønne og blå investeringer, den cirkulære økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring samt bæredygtig mobilitet i byer«. De midler, der er afsat til bæredygtig mobilitet i byer og bredbåndsinvesteringer, kan delvis tages i betragtning ved beregningen af opfyldelse af kravene om tematisk koncentration. Medlemsstaterne bør i deres partnerskabsaftaler beslutte, om de vil opfylde kravene om tematisk koncentration på regionskategoriniveau eller på nationalt niveau for hele programmeringsperioden. Tematisk koncentration på nationalt niveau bør oprettes af tre grupper af medlemsstater, som er dannet ud fra deres respektive bruttonationalindkomst, og bør give mulighed for fleksibilitet inden for de enkelte programmer. Da støtten fra Samhørighedsfonden også kan bidrage til den tematiske koncentration, bør der fastsættes betingelser for et sådant bidrag. Desuden bør metoden til at klassificere medlemsstater præciseres under hensyntagen til den særlige situation for regionerne i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner.

(35)

For at koncentrere støtten om centrale EU-prioriteter bør kravene om tematisk koncentration også opfyldes i hele programmeringsperioden, herunder i tilfælde af overførsel mellem prioriteter inden for et program eller mellem programmer.

(36)

For at gøre det muligt for EFRU at yde støtte inden for rammerne af Interreg i form af investeringer i infrastruktur og dertilhørende investeringer samt uddannelses- og integrationsaktiviteter er det nødvendigt at bestemme, at EFRU også bør kunne yde støtte til aktiviteter i henhold til de specifikke målsætninger for ESF+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (13).

(37)

Med henblik på at koncentrere anvendelsen af de begrænsede midler på den mest effektive måde bør den støtte, der ydes af EFRU til produktive investeringer i henhold til den relevante specifikke målsætning, begrænses til kun at omfatte mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF (14), undtagen i forbindelse med specifikke investeringer, der er fastsat i denne forordning.

(38)

I forbindelse med EFRU-støtten til produktiv investering bør det præciseres, at produktiv investering bør forstås som investering i virksomheders anlægsaktiver eller immaterielle aktiver med henblik på at producere varer og tjenesteydelser og derved bidrage til bruttoinvesteringer og beskæftigelse. Det bør også fastsættes, at EFRU og Samhørighedsfonden på visse betingelser kan støtte investeringer i andre virksomheder end SMV'er. På grundlag af erfaringerne fra tidligere programmeringsperioder bør EFRU og Samhørighedsfonden endvidere også støtte investeringer i andre virksomheder end SMV'er, herunder navnlig forsyningsselskaber, når de vedrører investeringer i infrastruktur, som sikrer adgang til tjenester, der er tilgængelige for offentligheden inden for energi, miljø og biodiversitet, transport og digital konnektivitet.

(39)

Denne forordning bør fastsætte de forskellige typer af aktiviteter, hvis omkostninger bør kunne støttes gennem investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden i henhold til deres respektive målsætninger, jf. TEUF, herunder crowdfunding. Samhørighedsfonden bør kunne yde støtte til investeringer i TEN-T og miljøet, herunder investeringer vedrørende bæredygtig udvikling og energi med miljømæssige fordele. I denne forbindelse bør Samhørighedsfonden også kunne støtte kombineret energi- og jordskælvssikring. For så vidt angår EFRU bør listen over aktiviteter tage hensyn til specifikke nationale og regionale udviklingsbehov samt lokalt potentiale og forenkles. EFRU bør kunne yde støtte til investeringer i infrastruktur, herunder til forsknings- og innovationsmæssig erhvervsinfrastruktur til SMV'er, boliger til marginaliserede befolkningsgrupper og dårligt stillede grupper, lavindkomsthusstande og migranter, kultur og kulturarv, bæredygtig turisme og tjenester til virksomheder, investeringer i forbindelse med adgang til tjenester med særligt fokus på ugunstigt stillede, marginaliserede og segregerede befolkningsgrupper, produktive investeringer i SMV'er, udstyr, software og immaterielle aktiver såvel som foranstaltninger vedrørende information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer mellem partnere og aktiviteter, der involverer klynger. For at støtte programgennemførelsen bør begge fonde også kunne yde støtte til tekniske bistandsaktiviteter. For at yde støtte til en bredere vifte af interventioner for Interregprogrammer bør anvendelsesområdet endelig udvides til også at omfatte deling af en bred vifte af faciliteter og menneskelige ressourcer og omkostninger knyttet til foranstaltninger inden for rammerne af ESF+.

(40)

Transeuropæiske transportnetprojekter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (15) skal fortsat finansieres fra Samhørighedsfonden ved både delt forvaltning og direkte forvaltning inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten, der er oprettet ved forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (»CEF-forordningen for 2021-2027«).

(41)

Samtidig er det vigtigt at præcisere, hvilke aktiviteter der falder uden for anvendelsesområdet for EFRU og Samhørighedsfonden, herunder investeringer med henblik på nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (16), for at undgå overlapning af tilgængelig finansiering, som allerede findes som led i nævnte direktiv, og investeringer i kriseramte virksomheder som defineret i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (17), medmindre de er godkendt i henhold til reglerne om de minimis-støtte eller midlertidige statsstøtteregler, der er fastsat for at imødegå ekstraordinære omstændigheder. EFRU og Samhørighedsfonden bør heller ikke støtte visse investeringer i lufthavne, anlæg til deponering og behandling af restaffald eller fossilt brændsel. Derfor bør EFRU kunne støtte målrettede miljøbeskyttelses-, sikrings- og sikkerhedsforanstaltninger i regionale lufthavne, så længe det primære formål med investeringerne er tydeligt fastlagt med hensyn til Unionens miljø-, sikrings- og sikkerhedsstandarder og er i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

I forbindelse med investeringer, der øger kapaciteten på anlæg til behandling af restaffald, bør restaffald forstås som først og fremmest ikke særskilt indsamlet kommunalt affald og affaldsrester fra affaldsbehandling. Modernisering af fjernvarmenet kan støttes med henblik på at forbedre energieffektiviteten i effektive fjernvarmesystemer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (18) i henhold til målsætninger, der er fastsat i integrerede nationale energi- og klimaplaner. Med henblik på at fremme vedvarende energi kan der ydes støtte til fjernvarmekedler, som forsynes med en kombination af gas og vedvarende energikilder. I sådanne tilfælde bør støtte fra begge fonde svare forholdsmæssigt til andelen af vedvarende energi, der tilføres sådanne kedler. Endvidere bør det udtrykkelig fastsættes, at de oversøiske lande og territorier, der er opført i bilag II til TEUF, ikke er berettigede til støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden.

(42)

Medlemsstaterne bør regelmæssigt fremsende oplysninger om, hvilke fremskridt der er gjort ved anvendelse af de fælles output- og resultatindikatorer i bilag I, til Kommissionen. De fælles output- og resultatindikatorer kan, hvor det er relevant, suppleres med programspecifikke output- og resultatindikatorer. De oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, bør danne grundlag for Kommissionens rapportering om fremskridt hen imod opfyldelse af de specifikke målsætninger i hele programmeringsperioden ved anvendelse af et centralt sæt indikatorer, jf. bilag II, til formålet.

(43)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (19) bør EFRU og Samhørighedsfonden evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrative byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af begge fondes virkninger i praksis.

(44)

Inden for rammerne af de relevante regler i henhold til stabilitets- og vækstpagten som præciseret i adfærdskodeksen bør medlemsstaterne kunne fremsætte en behørigt begrundet anmodning om yderligere fleksibilitet i de offentlige udgifter eller tilsvarende strukturelle udgifter støttet af den offentlige forvaltning i form af medfinansiering af investeringer, der aktiveres som led i EFRU og Samhørighedsfonden. Kommissionen bør evaluere en sådan anmodning i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen.

(45)

EFRU bør imødegå problemerne i ugunstigt stillede områder, navnlig landdistrikter og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, herunder demografisk tilbagegang, med hensyn til adgang til basale tjenester, herunder digitale tjenester, og gøre det mere attraktivt at investere, herunder gennem erhvervsinvesteringer og konnektivitet til store markeder. EFRU bør i den forbindelse være opmærksom på specifikke udviklingsudfordringer, som visse ø-, grænse- eller bjergområder står over for. EFRU bør desuden være særlig opmærksom på de specifikke vanskeligheder i områder på NUTS 3-niveau og på lokale administrative enheders niveau, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (20), som er tyndt befolkede, i overensstemmelse med kriterierne i punkt 161 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020, dvs. områder med en befolkningstæthed på mindre end 12,5 indbyggere pr. kvadratkilometer eller områder, der har haft et gennemsnitligt årligt fald i befolkningstallet på mindst 1 % af indbyggerne i perioden 2007-2017. Medlemsstaterne bør overveje at udvikle specifikke frivillige handlingsplaner på lokalt plan for sådanne områder for at imødegå disse befolkningsmæssige udfordringer.

(46)

Med henblik på at maksimere bidraget til en mere effektiv håndtering af økonomiske, demografiske, miljømæssige og sociale udfordringer, navnlig i områder med naturbetingede og demografiske ulemper, jf. artikel 174 i TEUF, bør tiltag på området territorial udvikling baseres på integrerede territoriale strategier, herunder i byområder og landdistrikter og under hensyntagen til forbindelserne mellem by og land. Derfor bør EFRU-støtte ydes i de former, der er fastsat i artikel 28 i forordning (EU) 2021/1060, og sikre passende inddragelse af lokale og regionale myndigheder og bymyndigheder, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer samt repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og ikkestatslige organisationer. Territoriale strategier bør også kunne drage fordel af en flerfondstilgang og integreret tilgang, der involverer EFRU, ESF+, EHFAF og ELFUL.

(47)

For at forbedre lokalsamfundenes modstandsdygtighed i landdistrikterne og deres økonomiske, sociale og miljømæssige forhold bør støtte fra EFRU anvendes til at udvikle projekter såsom intelligente landsbyer som omhandlet i Europa-Parlamentets beslutning af 3. oktober 2018 om opfyldelse af de særlige behov i landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder, navnlig ved at udvikle nye muligheder såsom decentraliserede tjenester og energiløsninger, digitale teknologier og innovation.

(48)

Inden for rammerne af bæredygtig byudvikling anses det for at være nødvendigt at støtte integreret territorial udvikling for mere effektivt at kunne håndtere de økonomiske, miljømæssige, klimamæssige, demografiske og sociale udfordringer i byområder, herunder funktionelle byområder, under hensyntagen til behovet for at fremme forbindelser mellem by og land. Støtte til byområder kan tage form af et særskilt program eller en særskilt prioritet og bør kunne drage fordel af en flerfondstilgang. Principperne for udvælgelse af byområder, hvor der skal gennemføres integrerede tiltag til bæredygtig byudvikling, og de vejledende beløb til disse tiltag bør fastsættes i programmerne i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst med et minimumsmål på 8 % af de EFRU-midler, der tildeles på nationalt plan, til dette formål. Det bør også fastsættes, at denne procentdel bør overholdes i hele programmeringsperioden i tilfælde af overførsel mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen.

(49)

Med henblik på at identificere eller finde løsninger, der vedrører spørgsmål om bæredygtig byudvikling på EU-plan, bør nyskabende foranstaltninger i byerne inden for bæredygtig byudvikling erstattes af et europæisk initiativ for byområder, der gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning. Dette initiativ bør omfatte alle byområder, herunder funktionelle byområder, og støtte dagsordenen for byerne i Den Europæiske Union. For at stimulere de lokale myndigheders deltagelse i de tematiske partnerskaber under dagsordenen for byerne bør EFRU yde støtte til organisatoriske omkostninger i forbindelse med en sådan deltagelse. Initiativet kan omfatte mellemstatsligt samarbejde om byanliggender, navnlig samarbejde rettet mod kapacitetsopbygning på lokalt plan med henblik på at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder bør inddrages aktivt i forvaltningen og gennemførelsen af det europæiske initiativ for byområder. Foranstaltninger, der aftales inden for rammerne af en sådan forvaltningsmodel, kan omfatte udveksling for regionale og lokale repræsentanter. Foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af det europæiske initiativ for byområder, bør fremme forbindelserne mellem by og land i funktionelle byområder. I den forbindelse er samarbejdet med det europæiske netværk for landdistriktsudvikling særlig vigtigt.

(50)

Kommercialisering og opskalering af interregionale innovationsprojekter bør fremmes på hele Unionens område gennem de nye interregionale innovationsinvesteringer, som skal forvaltes af Kommissionen. Ved at støtte innovationsprojekter inden for intelligente specialiseringsområder, herunder pilotprojekter og kapacitetsopbyggende foranstaltninger, vil de navnlig gavne mindre udviklede regioner, ved at styrke deres innovationsøkosystemer og deres evne til at integrere sig i større EU-værdikæder. De bør også bidrage til gennemførelsen af Kommissionens meddelelse af 18. juli 2017 med titlen »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst«, navnlig for at støtte tematiske platforme for intelligent specialisering på kritiske områder.

(51)

Der bør tages særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi, især ved at vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 349 i TEUF om en supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi for at udligne ekstraomkostningerne i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF, dvs. deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold samt deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter — forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioners udvikling. Denne tildeling bør kunne dække investeringer, driftsomkostninger og offentlige serviceforpligtelser, som tager sigte på at udligne ekstraomkostningerne ved sådanne ulemper. Driftsstøtte bør kunne dække udgifter til godstransporttjenester og etableringsstøtte til transporttjenester samt udgifter til operationer i tilknytning til opbevaringsvanskeligheder, et uforholdsmæssigt omfattende produktionsudstyr og vedligeholdelse heraf samt mangel på menneskelige ressourcer på det lokale arbejdsmarked. Denne tildeling bør ikke være underlagt kravene om tematisk koncentration. For at beskytte det indre markeds integritet, og som det er tilfældet for alle operationer, der samfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden, bør EFRU-støtte til finansiering af drifts- og investeringsstøtte i regionerne i den yderste periferi overholde statsstøttereglerne som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

(52)

For at muliggøre en hurtig reaktion på exceptionelle og usædvanlige omstændigheder som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, der kan opstå i løbet af programmeringsperioden, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage midlertidige foranstaltninger for at lette anvendelsen af EFRU's støtte som reaktion på sådanne omstændigheder. Kommissionen bør vedtage de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i lyset af de exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, som en medlemsstat står over for, samtidig med at fondens mål fastholdes. Endvidere bør gennemførelsesafgørelserne i forbindelse med en midlertidig foranstaltning for anvendelsen af EFRU som reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder vedtages uden udvalgsprocedurer, idet anvendelsesområdet er bestemt af stabilitets- og vækstpagten og begrænset til den foranstaltning, der er fastsat i denne forordning. Kommissionen bør også overvåge gennemførelsen af foranstaltningerne og vurdere deres hensigtsmæssighed.

(53)

For at ændre visse ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår i berettigede tilfælde at foretage tilpasninger af bilag II, som indeholder en liste over indikatorer, der anvendes som grundlag for at underrette Europa-Parlamentet og Rådet om programmers præstationer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(54)

Målet for denne forordning, nemlig at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at udligne de største regionale skævheder i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de store forskelle mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og situationen for de mindst begunstigede områder samt medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle midler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(55)

I betragtning af at denne forordning vedtages efter programmeringsperiodens begyndelse, og under hensyntagen til behovet for at gennemføre både EFRU og Samhørighedsfonden på en koordineret og harmoniseret måde, og for at denne forordning kan gennemføres hurtigt, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

KAPITEL I

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

KAPITEL II

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

KAPITEL III

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 18

BILAG I

BILAG II