(1)

Unionen og medlemsstaterne har sat sig som mål at fastlægge de foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta. Disse foranstaltninger omfatter beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og dermed forbundet svig med henblik på at sikre effektiviteten af Unionens økonomi og sikre de offentlige finansers bæredygtighed.

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 (3) indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger, samarbejde og gensidig bistand og fastlægger således en harmoniseret ramme for beskyttelsen af euroen. Virkningerne af nævnte forordning blev ved Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 (4) udvidet til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som deres fælles valuta, for at sikre euroen samme beskyttelsesniveau i hele Unionen.

(3)

Tiltag til fremme af udveksling af oplysninger og personale, teknisk og videnskabelig bistand og specialuddannelse bidrager i høj grad til at beskytte Unionens fælles valuta mod falskmøntneri og dermed forbundet svig og dermed til at sikre et højt og ensartet beskyttelsesniveau i hele Unionen og demonstrerer samtidig Unionens evne til at tackle grov organiseret kriminalitet. Sådanne tiltag kan også bidrage til at håndtere de fælles udfordringer i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder hvidvask af penge.

(4)

Et handlingsprogram med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri bidrager til at skabe øget opmærksomhed blandt unionsborgere, øge deres tillid til denne valuta og forbedre beskyttelsen af euroen, særlig gennem den løbende udbredelse af resultaterne af de tiltag, der støttes af programmet.

(5)

En forsvarlig beskyttelse af euroen mod falskmøntneri er et centralt element i en sikker og konkurrencedygtig EU-økonomi og hænger direkte sammen med Unionens mål om at forbedre Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde.

(6)

Tidligere støtte til sådanne tiltag gennem Rådets afgørelse 2001/923/EF (5) og 2001/924/EF (6), som efterfølgende er ændret og forlænget ved Rådets afgørelse 2006/75/EF (7), 2006/76/EF (8), 2006/849/EF (9) og 2006/850/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 (11), har gjort det muligt at styrke Unionens og medlemsstaternes tiltag til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Målene i handlingsprogrammet for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri for de foregående perioder er blevet opfyldt.

(7)

I 2017 foretog Kommissionen en midtvejsevaluering af det flerårige handlingsprogram, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 331/2014 (»Pericles 2020-programmet«), understøttet af en uafhængig rapport. Rapporten var generelt positiv over for Pericles 2020-programmet, men den gav udtryk for bekymring over det begrænsede antal kompetente myndigheder, der ansøger om at gennemføre tiltag i henhold til Pericles 2020-programmet, og kvaliteten af de centrale præstationsindikatorer, som anvendes til at måle Pericles 2020-programmets resultater. Under hensyntagen til konklusionerne og anbefalingerne i midtvejsevalueringen nåede Kommissionen i sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af Pericles 2020-programmet og sin forudgående evaluering i form af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager dens forslag, til den konklusion, at videreførelsen af Pericles 2020-programmet efter 2020 burde støttes i betragtning af dets EU-merværdi, dets langsigtede virkninger og holdbarheden af dets tiltag samt dets bidrag til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

(8)

I midtvejsevalueringen blev det anbefalet, at tiltag finansieret under Pericles 2020-programmet burde videreføres, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at forenkle indgivelsen af ansøgninger, at tilskynde til differentiering af modtagere og deltagelse af flest mulige kompetente myndigheder fra forskellige lande i Pericles 2020-programmets aktiviteter, at videreføre fokus på nye og tilbagevendende falskmøntneritrusler og at strømline de centrale præstationsindikatorer.

(9)

Falskmøntnerihotspots er blevet opdaget i tredjelande, og forfalskning af euroen får en stadig større international dimension. Kapacitetsopbygning og uddannelsesaktiviteter med deltagelse af de kompetente myndigheder i tredjelande bør derfor anses for væsentlige for at opnå en effektiv beskyttelse af euroen og bør yderligere fremmes i forbindelse med videreførelsen af Pericles 2020-programmet.

(10)

Der bør vedtages et nyt program for perioden 2021-2027 (»Pericles IV-programmet«). Det bør sikres, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem Pericles IV-programmet og andre relevante programmer og tiltag. Kommissionen bør derfor gennemføre alle de nødvendige høringer af de berørte interessenter for så vidt angår at vurdere behovene for at beskytte euroen, navnlig af de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Europol, i det i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede udvalg, navnlig for så vidt angår udveksling, bistand og uddannelse, med henblik på anvendelsen af Pericles IV-programmet. Desuden bør Kommissionen trække på ECB's omfattende erfaring med gennemførelse af uddannelse og tilvejebringelse af oplysninger om forfalskede eurosedler, når Pericles IV-programmet gennemføres.

(11)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (12) (»finansforordningen«) og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(12)

Målene for denne forordning, nemlig at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at beskytte euroen mod falskmøntneri uden at berøre medlemsstaternes ansvarsområder og ved at anvende ressourcerne mere effektivt, end hvad der er muligt på nationalt niveau, gøre det nemmere for medlemsstaterne at beskytte euroen i fællesskab samt tilskynde til anvendelsen af fælles EU-strukturer med henblik på at øge samarbejdet og rettidig og omfattende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)

Pericles IV-programmet bør gennemføres i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (13).

(14)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af Pericles IV-programmet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Kommissionen bør vedtage årlige arbejdsprogrammer med opstilling af prioriteringerne, fordelingen af budgettet og evalueringskriterierne for støtte til tiltagene. De behørigt begrundede undtagelsestilfælde, hvor en forøgelse af samfinansieringssatsen er nødvendig for at give medlemsstaterne et større økonomisk råderum, således at de kan gennemføre og afslutte projekterne for beskyttelse og sikring af euroen på tilfredsstillende vis, bør være en del af de årlige arbejdsprogrammer.

(15)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for Pericles IV-programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 (14), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(16)

For at sikre den effektive vurdering af Pericles IV-programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at ændre bilaget for så vidt angår indikatorerne, hvor dette anses for nødvendigt med henblik på evaluering, samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (15). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(17)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (16) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (17), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (18) og (EU) 2017/1939 (19) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (20). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(18)

Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsevalueringsrapport om gennemførelsen af Pericles IV-programmet og en endelig evalueringsrapport om opfyldelsen af dets mål. I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør Pericles IV-programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af Pericles IV-programmets virkninger i praksis.

(19)

Forordning (EU) nr. 331/2014 bør derfor ophæves.

(20)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte på gennemførelsen fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —