(1)

I overensstemmelse med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bygger Unionen på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. I artikel 3 i TEU præciseres det yderligere, at Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd, og at den skal respektere medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles. Disse værdier bekræftes og formuleres yderligere i de rettigheder, friheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«).

(2)

Det er afgørende, at disse rettigheder og værdier fortsat aktivt dyrkes, beskyttes, fremmes, håndhæves og deles blandt borgerne og befolkningerne, og at de vedbliver at være kernen i EU-projektet, da en forværring af beskyttelsen af disse rettigheder og værdier i en hvilken som helst medlemsstat kan have skadelige virkninger for Unionen som helhed. Der bør derfor i Unionens almindelige budget oprettes en ny Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, som omfatter programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 (3), og programmet for retlige anliggender. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid, og hvor råderummet for det uafhængige civilsamfund indskrænkes, er det vigtigere end nogensinde at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i Unionen. Som en del af den nye Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier vil programmet for retlige anliggender (»programmet«) i overensstemmelse med programmet for retlige anliggender 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1382/2013 (4), fortsat støtte den videre udbygning af et EU-område med retfærdighed baseret på retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, gensidig anerkendelse og gensidig tillid, adgang til klage og domstolsprøvelse og grænseoverskridende samarbejde. Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier vil koble programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 (5), sammen med programmet »Europa for Borgerne«, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 (6).

(3)

Programmet bør oprettes for en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (7).

(4)

Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil fokusere på personer og enheder, der bidrager til at gøre vores fælles værdier og rige mangfoldighed samt rettigheder og ligestilling levende og dynamiske. Slutmålet er at pleje og fastholde et rettighedsbaseret, lige, åbent, pluralistisk, inkluderende og demokratisk samfund. Dette omfatter et dynamisk og styrket civilsamfund som en afgørende interessent, der på grundlag af vores fælles værdier, historie og erindring opmuntrer borgerne til demokratisk, medborgerlig og social deltagelse og dyrker det europæiske samfunds rige mangfoldighed. Artikel 11 i TEU kræver, at EU-institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet og på passende måder giver borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.

(5)

I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det fastsat, at der skal oprettes et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres. Respekt for og fremme af retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og demokrati i Unionen er forudsætninger for opretholdelsen af alle rettigheder og forpligtelser, der er nedfældet i traktaterne, og for opbygningen af borgernes tillid til Unionen. Den måde, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres i medlemsstaterne, spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre gensidig tillid blandt medlemsstaterne og mellem deres retssystemer. I dette øjemed bør Unionen vedtage foranstaltninger til at udvikle det civil- og strafferetlige samarbejde. Respekt for de grundlæggende rettigheder og for de fælles principper og værdier, såsom ikkeforskelsbehandling og ligebehandling af alle de af chartrets artikel 21 anførte grunde, i tillæg til solidaritet, effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse for alle, retsstatsprincippet, demokrati og et velfungerende uafhængigt retssystem bør sikres og fremmes på alle niveauer i takt med den videre udvikling af et europæisk område med retfærdighed.

(6)

Finansieringen bør fortsat være et af de vigtige redskaber til en vellykket gennemførelse af de ambitiøse mål, der er fastsat i traktaterne. Blandt flere redskaber er et fleksibelt og effektivt program for retlige anliggender afgørende for, at planlægningen og gennemførelsen af disse mål lettes. Programmet bør gennemføres på en brugervenlig måde, f.eks. ved hjælp af en brugervenlig ansøgnings- og rapporteringsprocedure, og det bør sigte mod en afbalanceret geografisk dækning. Der bør rettes særlig opmærksom mod programmets tilgængelighed for alle typer støttemodtagere. Inden for programmets finansieringsramme bør en vis fleksibilitet i tildelingen af midler til de specifikke mål bevares. Fleksibilitetsmargenen bør som en prioritet tildeles tiltag, der støtter fremme af retsstatsprincippet.

(7)

For at sikre den gradvise oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for alle skal Unionen vedtage foranstaltninger vedrørende det civil- og strafferetlige samarbejde baseret på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser, noget som har været en hjørnesten i det retlige samarbejde i Unionen siden Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999. Gensidig anerkendelse forudsætter en høj grad af gensidig tillid blandt medlemsstaterne. Der er allerede vedtaget foranstaltninger til at tilnærme medlemsstaternes lovgivning på flere områder med henblik på at lette den gensidige anerkendelse og fremme gensidig tillid. Et velfungerende område med retfærdighed, hvor hindringer for retssager på tværs af grænserne og for adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende situationer er ryddet af vejen, er også af afgørende betydning for at sikre økonomisk vækst og yderligere integration. Samtidig er et velfungerende europæisk område med retfærdighed, der omfatter effektive og uafhængige nationale retssystemer af høj kvalitet samt et højere niveau af gensidig tillid, nødvendigt for et blomstrende indre marked og for at opretholde Unionens fælles værdier.

(8)

Adgang til klage og domstolsprøvelse bør især omfatte adgang til domstolene, til alternative tvistbilæggelsesmetoder og til indehavere af offentlige embeder, der er retligt forpligtet til at give parterne uafhængig og upartisk juridisk rådgivning.

(9)

Fuld respekt for retsstatsprincippet og fremme deraf er afgørende for en høj grad af gensidig tillid på området retlige og indre anliggender, og navnlig hvad angår et effektivt civil- og strafferetligt samarbejde, som er baseret på gensidig anerkendelse. Retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og princippet om effektiv domstolsbeskyttelse i artikel 19, stk. 1, i TEU og i artikel 47 i chartret er et konkret udtryk for retsstatsprincippet. At fremme retsstatsprincippet ved at støtte bestræbelser på at forbedre de nationale retssystemers uafhængighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, kvalitet og effektivitet øger gensidig tillid, der er absolut nødvendig for civil- og strafferetligt samarbejde. Domstolenes uafhængighed og upartiskhed udgør en del af kernen i retten til en retfærdig rettergang og er afgørende for beskyttelsen af europæiske værdier. Desuden tjener effektive retssystemer med rimelige frister i forbindelse med retssager til retssikkerhed for alle berørte parter.

(10)

I henhold til artikel 81, stk. 2, litra h), og artikel 82, stk. 1, litra c), i TEUF, skal Unionen støtte uddannelse af dommere og andet personale i retsvæsenet som en måde at udvikle civil- og strafferetligt samarbejde, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Tilvejebringelse af uddannelse til retsprofessionelle er et vigtigt redskab til at udvikle en fælles forståelse af, hvordan retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder bedst gennemføres og opretholdes. Det bidrager til at opbygge et europæisk område med retfærdighed ved at udvikle en fælles retslig kultur mellem retsprofessionelle i medlemsstaterne. Det er afgørende at sikre ikkediskriminerende, korrekt, ensartet og konsekvent retsanvendelse i Unionen og gensidig tillid og forståelse mellem retsprofessionelle i grænseoverskridende sager. De uddannelsesaktiviteter, der støttes af programmet, bør baseres på solide vurderinger af uddannelsesbehovene, anvende de nyeste undervisningsmetoder, inkludere grænseoverskridende arrangementer, der samler retsprofessionelle fra forskellige medlemsstater, omfatte aktiv læring og netværkselementer og være bæredygtige. Sådanne aktiviteter bør omfatte uddannelse i juridisk terminologi, civil- og strafferet og grundlæggende rettigheder og i gensidig anerkendelse og retssikkerhedsgarantier. Sådanne aktiviteter bør også omfatte uddannelseskurser for dommere, advokater og anklagere vedrørende de udfordringer og hindringer, som opleves af personer, der ofte udsættes for forskelsbehandling eller befinder sig i en sårbar situation, såsom kvinder, børn, minoriteter, LGBTIQ-personer, personer med handicap og ofre for kønsbaseret vold, vold i hjemmet eller vold i samlivsrelationer og andre former for vold mellem mennesker. Sådanne uddannelseskurser bør tilrettelægges med direkte inddragelse af organisationer, der repræsenterer eller støtter sådanne personer, og, hvor det er muligt, med inddragelse af sådanne personer. I betragtning af at kvinder er underrepræsenteret i høje stillinger inden for retsvæsenet, bør kvindelige dommere, kvindelige anklagere og kvinder i andre juridiske erhverv tilskyndes til at deltage i uddannelsesaktiviteterne.

(11)

Med henblik på denne forordning bør begrebet »dommere og andet personale i retsvæsenet« fortolkes bredt, således at det omfatter dommere, anklagere og personale ved domstolene og anklagemyndigheden samt alle andre retsprofessionelle med tilknytning til retsvæsenet, eller som på anden måde deltager i retsplejen, uanset definitionen i henhold til national ret, retlig status eller interne organisation, såsom advokater, notarer, fogeder eller håndhævelsespersonale, kuratorer, mediatorer, retstolke og -oversættere, retssagkyndige, fængselspersonale og tilsynsværger.

(12)

Retslig uddannelse kan omfatte forskellige aktører såsom medlemsstaternes retlige, retslige og administrative myndigheder, akademiske institutioner, nationale organer med ansvar for retslig uddannelse, uddannelsesorganisationer eller -netværk på europæisk plan eller netværk af retskoordinatorer for EU-ret. Organer og enheder, der forfølger et mål af generel europæisk interesse inden for uddannelse af dommere og andet personale i retsvæsenet, såsom Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN), Det Europæiske Retsakademi (ERA), Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ), Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa), Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (EUSJC) og Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA), spiller en vedvarende rolle i at fremme uddannelsesprogrammer med en ægte europæisk dimension for dommere og andet personale i retsvæsenet, og sådanne organer og enheder kunne derfor tildeles tilstrækkelig finansiel støtte i overensstemmelse med de procedurer og kriterier, der er fastsat i de arbejdsprogrammer, der vedtages af Kommissionen i henhold til denne forordning.

(13)

Programmet bør støtte det årlige arbejdsprogram for EJTN, som er en væsentlig aktør inden for retslig uddannelse. EJTN befinder sig i en ekstraordinær situation, for så vidt som det er det eneste netværk på EU-niveau, der forbinder medlemsstaternes organer for retslig uddannelse. Det er i en unik position med hensyn til at tilrettelægge udvekslingsophold mellem alle medlemsstater for både nye og erfarne dommere og anklagere og med hensyn til at koordinere det arbejde, der udføres af de nationale organer for retslig uddannelse, vedrørende tilrettelæggelsen af uddannelsesaktiviteter om EU-retten og fremme af god uddannelsespraksis. EJTN er også en udbyder af uddannelsesaktiviteter af høj kvalitet, der leveres på en omkostningseffektiv måde på EU-plan. Det omfatter også kandidatlandenes organer for retslig uddannelse som observatører. EJTN's årsberetning bør indeholde oplysninger om tilvejebragt uddannelse opdelt efter bl.a. personalekategori.

(14)

Foranstaltninger under programmet bør støtte øget gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser på det civil- og strafferetlige område, gensidig tillid mellem medlemsstaterne og den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen for at lette samarbejdet mellem alle relevante myndigheder, herunder via elektroniske midler. Programmet bør ligeledes støtte retsbeskyttelsen af individuelle rettigheder på det civil- og handelsretlige område. Det bør også fremme større konvergens på det civilretlige område, hvilket vil bidrage til at fjerne hindringer for tilfredsstillende og effektivt fungerende retslige og udenretslige procedurer til fordel for alle parter i en civilretlig tvist. Endelig bør programmet med henblik på at støtte den effektive håndhævelse og praktiske anvendelse af EU-retten om civilretligt samarbejde støtte funktionsmåden for Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 2001/470/EF (8). På det strafferetlige område bør programmet bidrage til at fremme og gennemføre regler og procedurer for at sikre anerkendelse af domme og retsafgørelser i hele Unionen. Det bør lette samarbejdet og bidrage til at fjerne hindringer for et effektivt samarbejde og gensidig tillid. Programmet bør også bidrage til at forbedre adgangen til klage og domstolsprøvelse ved at fremme og støtte såvel kriminalitetsofres rettigheder som mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager.

(15)

I henhold til artikel 3 i TEU, chartrets artikel 24 og De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder bør programmet støtte beskyttelsen af børns rettigheder, og det bør integrere fremme af børns rettigheder i gennemførelsen af alle dets tiltag. Med henblik herpå bør der rettes særlig opmærksomhed mod tiltag, som tager sigte på beskyttelse af børns rettigheder på det civil- og strafferetlige område, herunder beskyttelse af børn, der ledsager tilbageholdte forældre, børn af fængslede forældre og børn, som er mistænkt eller tiltalt i straffesager.

(16)

Programmet for retlige anliggender 2014-2020 gav mulighed for gennemførelse af uddannelsesaktiviteter om EU-retten, navnlig vedrørende chartrets anvendelsesområde og anvendelse, rettet mod for dommere og andet personale i retsvæsenet. I sine konklusioner af 12. oktober 2017 om anvendelsen af chartret i 2016 mindede Rådet om betydningen af øget bevidsthed vedrørende anvendelsen af chartret, herunder blandt politiske beslutningstagere, retlige aktører og rettighedshaverne selv, på nationalt og på EU-plan. For at kunne integrere grundlæggende rettigheder på en ensartet måde er det derfor nødvendigt at yde finansiel støtte til aktiviteter, der øger bevidstheden, for andre offentlige myndigheder end retslige myndigheder og retlige aktører.

(17)

I henhold til artikel 67 i TEUF skal Unionen udgøre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder respekteres. I den forbindelse er ikkediskriminerende adgang til klage og domstolsprøvelse for alle af afgørende betydning. For at lette effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse og med henblik på at fremme den gensidige tillid, der er en forudsætning for, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed fungerer tilfredsstillende, er det nødvendigt at yde finansiel støtte til aktiviteter på nationalt, regionalt og lokalt plan, som udføres af andre myndigheder end retslige myndigheder, af retlige aktører og af civilsamfundsorganisationer, og som bidrager til at nå disse mål. Der bør navnlig ydes støtte til aktiviteter, der fremmer effektiv og lige adgang til klage og domstolsprøvelse for personer, som ofte udsættes for forskelsbehandling, eller som befinder sig i en sårbar situation. Det er vigtigt at støtte civilsamfundsorganisationers fortaleraktiviteter såsom netværksarbejde, sagsanlæg, kampagner, kommunikation og andre aktiviteter i rollen som vagthund. I denne forbindelse har retsprofessionelle med tilknytning til retsvæsenet, og som arbejder for civilsamfundsorganisationer, også en vigtig rolle at spille.

(18)

I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i TEUF bør programmet i alle sine aktiviteter støtte kønsmainstreaming og mainstreaming af ikkeforskelsbehandling. Herudover bekræfter De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap retten til fuld rets- og handleevne og adgang til klage og domstolsprøvelse for personer med handicap. En foreløbig og en endelig evaluering af programmet bør undersøge indvirkningerne på kønsaspektet med henblik på at vurdere, i hvilket omfang programmet bidrager til ligestilling mellem kønnene, og hvorvidt det har utilsigtede negative indvirkninger på ligestillingen mellem kønnene, i overensstemmelse med punkt 16 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (9) (»den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020«). I denne forbindelse og under hensyntagen til den forskellige karakter og det forskellige omfang af aktiviteterne under programmets specifikke mål vil det være vigtigt, at individuelle data, som projektinitiativtagerne indsamler, opdeles efter køn, når det er muligt. Det er også vigtigt at oplyse ansøgere om, hvordan de skal tage hensyn til ligestilling mellem kønnene, herunder at oplyse om anvendelsen af værktøjer til kønsmainstreaming, såsom kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensanalyser, hvor det er nødvendigt. Der bør tages hensyn til balancen mellem kønnene, når eksperter og aktører høres.

(19)

Programmet bør i alle sine aktiviteter, hvor det måtte være relevant, også støtte og beskytte ofres rettigheder på både det civil- og strafferetlige område. Med henblik herpå bør der rettes særlig opmærksomhed mod en bedre gennemførelse af de forskellige EU-instrumenter til beskyttelse af ofre og koordinering mellem disse samt på tiltag, der tager sigte på udveksling af bedste praksis mellem domstole og retlige aktører, som beskæftiger sig med voldssager. Programmet bør også støtte en forbedring af kendskabet til og anvendelsen af kollektive klagemuligheder.

(20)

De tiltag, der er omfattet af programmet, bør bidrage til at skabe et europæisk område med retfærdighed, der fremmer retssystemets uafhængighed og effektivitet, øger grænseoverskridende samarbejde og netværk, understøtter gensidig tillid mellem medlemsstaternes retsvæsener og opnår en korrekt, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten. Finansieringsaktiviteter bør også bidrage til en fælles forståelse af Unionens værdier og af retsstatsprincippet, til en bedre indsigt i EU-retten og Unionens politikker, til udveksling af knowhow og bedste praksis om alle berørte parters anvendelse af instrumenter til retligt samarbejde samt til spredning og fremme af interoperable digitale løsninger, der understøtter uhindret og effektivt grænseoverskridende samarbejde, og de bør skabe et solidt analytisk grundlag for støtte af udviklingen, håndhævelsen og den korrekte forståelse og gennemførelse af EU-retten og Unionens politikker. Unionens involvering giver mulighed for, at disse tiltag kan udføres konsekvent i hele Unionen, og medfører stordriftsfordele. Unionen har endvidere bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at tackle grænseoverskridende situationer og for at skabe et europæisk forum for gensidig læring og udveksling af bedste praksis.

(21)

Programmet bør også bidrage til at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne, hvor EU-retten har en ekstern dimension, samtidig med at der tages hensyn til de eksterne konsekvenser, for at forbedre adgangen til klage og domstolsprøvelse og lette håndteringen af retlige og processuelle udfordringer.

(22)

Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng, komplementaritet og synergier med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), og bør tage hensyn til andre nationale og internationale aktørers arbejde på de områder, der er omfattet af programmet.

(23)

Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at sikre, at alle tiltag gennemført under programmet skaber EU-merværdi, komplementerer medlemsstaternes tiltag og er i overensstemmelse med andre EU-tiltag. Det bør tilstræbes at skabe sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, som understøtter politikområder, der er tæt indbyrdes forbundet, navnlig med programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, samt med programmet for det indre marked, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 (10), programmer på området grænseforvaltning og sikkerhed, navnlig Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed, programmer på området strategisk infrastruktur, navnlig programmet for et digitalt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (11), Erasmus+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/XXXX (12), Horisont Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (13), instrumentet til førtiltrædelsesbistand og LIFE-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/XXXX (14).

(24)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020, for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(25)

I overensstemmelse med artikel 193, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (15) (»finansforordningen«) kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. De omkostninger, der er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, er imidlertid ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, der kan være til skade for Unionens interesser, bør det være muligt for en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027, at omkostninger afholdt med hensyn til tiltag, der støttes i henhold til nærværende forordning, og som allerede er påbegyndt, anses som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(26)

Finansforordningen finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(27)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres kapacitet til at opnå tiltagenes specifikke mål og levere resultater, under hensyntagen til navnlig kontrolomkostningerne, den administrative byrde, de relevante interessenters og tiltænkte støttemodtageres kapacitet og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger såvel som finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(28)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (16) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (17), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (18) og (EU) 2017/1939 (19) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. EPPO er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (20). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(29)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (21), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(30)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(31)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (22) kan personer og relevante offentlige og/eller private instanser og institutioner i oversøiske lande og territorier modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilket det pågældende oversøiske land eller territorium er forbundet.

(32)

Idet betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, og De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling afspejles, har programmet til hensigt at bidrage til at mainstreame klimatiltag og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål, og til ambitionen om, at 7,5 % af budgettet skal gå til udgifter til biodiversitet i 2024 og 10 % i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene. Programmet bør støtte aktiviteter, der overholder klima- og miljøstandarderne samt Unionens prioriteter og princippet om ikke at gøre skade i den europæiske grønne pagt. Relevante tiltag bør fastlægges under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderes som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(33)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (23) bør dette program evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis. Kommissionen bør årligt aflægge rapport om programmets præstation til Europa-Parlamentet og Rådet inden for de eksisterende rapporteringsmekanismer, navnlig EU's resultattavle for retlige anliggender.

(34)

For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår de i artikel 13 og 15 og i bilag II nævnte indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(35)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (24).

(36)

Målene for denne forordning, nemlig at bidrage til at videreudvikle et europæisk område med retfærdighed baseret på retsstatsprincippet, gensidig anerkendelse og gensidig tillid, navnlig ved at fremme grænseoverskridende civil- og strafferetligt samarbejde, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(37)

Forordning (EU) nr. 1382/2013 bør derfor ophæves.

(38)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte gennemførelsen fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(39)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(40)

I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —