Dokument je izvleček s spletišča EUR-Lex.
Dokument 32021R0616
Commission Regulation (EU) 2021/616 of 13 April 2021 amending Annexes II, III and V to Regulation (EC) No 396/2005 of the European Parliament and of the Council as regards maximum residue levels for benalaxyl, benalaxyl-M, dichlobenil, fluopicolide, proquinazid and pyridalyl in or on certain products (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EU) 2021/616 af 13. april 2021 om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af benalaxyl, benalaxyl-M, dichlobenil, fluopicolid, proquinazid og pyridalyl i eller på visse produkter (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EU) 2021/616 af 13. april 2021 om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af benalaxyl, benalaxyl-M, dichlobenil, fluopicolid, proquinazid og pyridalyl i eller på visse produkter (EØS-relevant tekst)
C/2021/2407
EUT L 131 af 16.4.2021, str. 4–40
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
V veljavi: Ta akt je bil spremenjen. Trenutna prečiščena različica: 16/04/2021
16.4.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 131/4 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/616
af 13. april 2021
om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af benalaxyl, benalaxyl-M, dichlobenil, fluopicolid, proquinazid og pyridalyl i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), artikel 18, stk. 1, litra b), og artikel 49, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I bilag II og i del B i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 er der fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL'er) af benalaxyl og benalaxyl-M. I del A i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 er der fastsat MRL'er for fluopicolid, proquinazid og pyridalyl. I bilag V til forordning (EF) nr. 396/2005 er der fastsat MRL'er for dichlobenil. |
(2) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om revisionen af de gældende MRL'er for benalaxyl og benalaxyl-M (2). Den tog hensyn til en tidligere revision af benalaxyl (3). For nogle produkter anbefalede autoriteten at forhøje eller bevare de eksisterende MRL'er. MRL'erne for de pågældende produkter bør i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes på det niveau, autoriteten har peget på. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende MRL'erne for spisedruer, kartofler, hvidløg, løg, skalotteløg, havesalat og porrer, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de pågældende produkter i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes til det niveau, autoriteten har peget på. Disse MRL'er vil blive taget op til revision, og der vil i forbindelse hermed blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. |
(3) |
Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om de gældende MRL'er for dichlobenil (4). Eftersom dichlobenil ikke længere er godkendt i Unionen, og alle godkendelserne af dette stof er blevet tilbagekaldt, bør MRL'erne forblive ved bestemmelsesgrænsen (LOD) i bilag V. |
(4) |
Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om de gældende MRL'er for fluopicolid (5). Autoriteten anbefalede at sænke MRL'en for havesalat. For andre produkter anbefalede den at forhøje eller bevare de eksisterende MRL'er. MRL'erne for de pågældende produkter bør i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes på det niveau, autoriteten har peget på. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende MRL'erne for bredbladet endivie, humle, svin (muskel, fedt, lever og nyre), kvæg (muskel, fedt, lever og nyre), får (muskel, fedt, lever og nyre), geder (muskel, fedt, lever og nyre), dyr af hestefamilien (muskel, fedt, lever og nyre), fjerkræ (muskel, fedt, lever og nyre), andre opdrættede landdyr (muskel, fedt, lever og nyre), mælk (fra kvæg, får, geder og heste) samt fugleæg, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det eksisterende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. Disse MRL'er vil blive taget op til revision, og der vil i forbindelse hermed blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. |
(5) |
Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om de gældende MRL'er for proquinazid (6). Den foreslog, at definitionen på restkoncentrationen for animalske varer ændres, og anbefalede at forhøje eller bevare de eksisterende MRL'er for visse produkter. MRL'erne for de pågældende produkter bør i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes på det niveau, autoriteten har peget på. Den konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende MRL'erne for byg, havre, kvæg (muskel, fedt, lever og nyre), får (muskel, fedt, lever og nyre), geder (muskel, fedt, lever og nyre), dyr af hestefamilien (muskel, fedt, lever og nyre) og mælk (fra kvæg, får, geder og heste), og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det eksisterende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. Disse MRL'er vil blive taget op til revision, og der vil i forbindelse hermed blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. |
(6) |
Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om de gældende MRL'er for pyridalyl (7). Den anbefalede at MRL'en for sød peberfrugt sænkes. For andre produkter anbefalede den at hæve eller bevare de gældende MRL'er. MRL'erne for de pågældende produkter bør i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes enten på det gældende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. |
(7) |
For produkter, for hvilke anvendelsen af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel ikke er godkendt, og for hvilke der ikke findes importtolerancer eller Codex-maksimalgrænseværdier (CXL'er), bør MRL'erne fastsættes til den specifikke LOD eller til standard-MRL'en som angivet i artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 396/2005. |
(8) |
Kommissionen har rådført sig med EU-referencelaboratorierne for restkoncentrationer af pesticider om behovet for at ændre visse LOD'er. For en række stoffers vedkommende konkluderede laboratorierne, at den tekniske udvikling gør det nødvendigt at fastsætte specifikke LOD'er for visse varer. |
(9) |
På baggrund af autoritetens begrundede udtalelser og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de aktuelle ændringer af MRL'erne kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005. |
(10) |
Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye maksimalgrænseværdier, og deres bemærkninger er taget i betragtning. |
(11) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres. |
(12) |
For at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, bør der i nærværende forordning fastsættes en overgangsordning for produkter, der er fremstillet inden ændringen af MRL'erne, og for hvilke der foreligger oplysninger om, at der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. |
(13) |
Før de ændrede maksimalgrænseværdier træder i kraft, bør medlemsstaterne, tredjelande og fødevarevirksomhedsledere have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, som ændringen af maksimalgrænseværdierne medfører. |
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II, III og V til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 396/2005 finder stadig anvendelse i den ordlyd, den havde, før den blev ændret ved nærværende forordning, på produkter, der er produceret i Unionen eller importeret til Unionen inden den 6. november 2021.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 6. november 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels for benalaxyl-M according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2019:17(9):5818.
(3) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels for benalaxyl according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2013:11(10):3405.
(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels for dichlobenil according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2013:11(5):3218.
(5) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels for fluopicolide according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2019:17(7):5748.
(6) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels for proquinazid according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2020:18(1):5987.
(7) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels for pyridalyl according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2019:17(9):5814.
BILAG
I bilag II, III og V til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
1. |
Bilag II ændres således:
|
2. |
I bilag III foretages følgende ændringer:
|
3. |
I bilag V erstattes kolonnen vedrørende dichlobenil af følgende: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
(*1) Analytisk bestemmelsesgrænseværdi
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat MRL'er for.
(*2) Analytisk bestemmelsesgrænseværdi
(2) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat MRL'er for.
(*3) Analytisk bestemmelsesgrænseværdi
(3) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat MRL'er for.«