Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R0580

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/580 af 1. februar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/1366 for så vidt angår grundlaget for fordelingen af det finansielle bidrag til biavlssektoren

    C/2021/429

    EUT L 124 af 12.4.2021, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2022; stiltiende ophævelse ved 32022R2528

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/580/oj

    12.4.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 124/1


    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/580

    af 1. februar 2021

    om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/1366 for så vidt angår grundlaget for fordelingen af det finansielle bidrag til biavlssektoren

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 56, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1366 (2) fastsættes grundlaget for Unionens finansielle bidrag til medlemsstaterne til støtte for deres biavlsprogrammer. Det skal fordeles i forhold til det gennemsnitlige samlede antal bistader, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen i de to kalenderår, der går umiddelbart forud for meddelelsen til Kommissionen om biavlsprogrammerne.

    (2)

    I Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3) fastsættes det årlige loft for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (»EGFL«). Inden for dette loft finansierer fonden Unionens bidrag til biavlsprogrammerne med virkning fra 2021. I henhold til den flerårige finansielle ramme forhøjes det samlede beløb til biavlsprogrammer inden for rammerne af EGFL med 60 mio. EUR om året.

    (3)

    For perioden 2021-2027 har Kommissionen foreslået at fordele det forhøjede EU-bidrag til biavlsprogrammerne som fastsat i bilag VIII til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (5).

    (4)

    Grundlaget for fordelingen af Unionens bidrag blandt de enkelte medlemsstater i Kommissionens forslag COM(2018) 392 var fordelingen af EU-midler til biavlsprogrammerne i perioden 2017-2019, som igen blev beregnet på grundlag det antal bistader, som medlemsstaterne oplyste i 2013 i deres respektive biavlsprogrammer for perioden 2014-2016, og som blev tilpasset ved de ansøgninger, som medlemsstaterne indgav om tildeling for programmeringsperioden 2017-2019.

    (5)

    Det forhøjede EU-bidrag til biavlsprogrammerne skal gælde fra 2021, mens medlemsstaternes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik først forventes at finde anvendelse i 2023.

    (6)

    For at skabe overensstemmelse med Kommissionens forslag COM(2018) 392 final og for at sikre sammenhæng mellem det, der tildeles til biavlsprogrammer for perioden 2021-2022 samt fra og med 2023, bør tildelingerne til biavlsprogrammer for perioden 2021-2022 beregnes på grundlag af det antal bistader, som medlemsstaterne oplyste i 2013 i deres respektive biavlsprogrammer for perioden 2014-2016, og som blev tilpasset ved de ansøgninger, som medlemsstaterne indgav om tildeling for programmeringsperioden 2017-2019.

    (7)

    Delegeret forordning (EU) 2015/1366 bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Artikel 4, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/1366 affattes således:

    »Uanset stk. 1 fordeles Unionens bidrag til biavlsprogrammer for perioden 2021-2022 blandt medlemsstater med biavlsprogrammer på grundlag af det antal bistader, som de pågældende medlemsstater oplyste i 2013 i deres respektive biavlsprogrammer for perioden 2014-2016, og som blev tilpasset ved de ansøgninger, som medlemsstaterne indgav om tildeling for programmeringsperioden 2017-2019. Unionens minimumsbidrag er 25 000 EUR pr. biavlsprogram.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 1. februar 2021.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1366 af 11. maj 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår støtte til biavlssektoren(EUT L 211 af 8.8.2015, s. 3).

    (3)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

    (5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).


    Top