(1)

Covid-19-krisen berører i alvorlig grad mennesker, virksomheder, sundhedssystemer og medlemsstaternes økonomier. Kommissionen understregede i sin meddelelse af 27. maj 2020 med titlen »Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation«, at det fortsat vil være en udfordring at sikre likviditet og adgang til finansiering i de kommende måneder. Det er derfor afgørende at støtte genopretningen fra det alvorlige økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien ved at indføre målrettede ændringer af eksisterende finansielle retsakter.

(2)

Kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter) spiller en central rolle med hensyn til at bidrage til genopretningen. Samtidig vil de sandsynligvis blive påvirket af forværringen af den økonomiske situation. De kompetente myndigheder har stillet midlertidig kapital, likviditet og driftsmæssig lempelse til rådighed for institutterne for at sikre, at de fortsat kan opfylde deres rolle med hensyn til at finansiere realøkonomien i et mere udfordrende miljø. Til samme formål har Europa-Parlamentet og Rådet allerede vedtaget visse målrettede tilpasninger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (4) og (EU) 2019/876 (5) som reaktion på covid-19-krisen.

(3)

Securitisering er et vigtigt element i velfungerende finansielle markeder, da den bidrager til at diversificere institutternes finansieringskilder og frigøre lovpligtig kapital, der kan omfordeles for at understøtte yderligere långivning. Endvidere giver securitisering institutter og andre markedsdeltagere yderligere investeringsmuligheder og muliggør derved porteføljespredning samt fremmer strømmen af midler til virksomheder og enkeltpersoner både i medlemsstaterne og på tværs af grænser i hele Unionen.

(4)

Det er vigtigt at styrke institutternes kapacitet til at levere den nødvendige strøm af midler til realøkonomien i kølvandet på covid-19-pandemien, samtidig med at det sikres, at der er truffet passende tilsynsmæssige sikkerhedsforanstaltninger for at bevare den finansielle stabilitet. Målrettede ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår securitiseringsrammen vil bidrage til at nå disse mål og styrke sammenhængen og komplementariteten mellem denne ramme og de forskellige foranstaltninger, der træffes på EU-plan og på nationalt plan for at håndtere covid-19-krisen.

(5)

De endelige elementer i Basel III-rammen, der blev offentliggjort den 7. december 2017, pålægger, for så vidt angår securitiseringseksponeringer, kun et minimumskrav til kreditvurderinger for et begrænset antal udbydere af kreditrisikoafdækning, nemlig enheder, der ikke er statslige enheder, offentlige enheder, institutter eller andre tilsynsmæssigt regulerede finansielle institutioner. Det er derfor nødvendigt at ændre artikel 249, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på at bringe det i overensstemmelse med Basel III-rammen for at gøre de nationale offentlige garantiordninger, der støtter institutternes strategier til securitisering af misligholdte eksponeringer (NPE'er) i kølvandet på covid-19-pandemien, mere effektive.

(6)

Unionens nuværende tilsynsmæssige ramme for securitisering er udformet på grundlag af de mest almindelige træk ved typiske securitiseringstransaktioner, nemlig ikkemisligholdte lån. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) påpegede i sin udtalelse om den reguleringsmæssige behandling af securitisering med misligholdte eksponeringer (6) (»EBA-udtalelsen«), at den nuværende tilsynsmæssige ramme for securitisering fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 fører til uforholdsmæssige kapitalkrav, når den anvendes på securitiseringer af NPE'er, fordi den interne ratingbaserede metode for securitiseringer (SEC-IRBA) og standardmetoden for securitiseringer (SEC-SA) ikke er i overensstemmelse med de specifikke risikofaktorer i forbindelse med NPE'er. Der bør derfor indføres en særlig behandling af securitiseringen af NPE'er, der bygger på EBA-udtalelsen og internationalt vedtagne standarder.

(7)

Da markedet for NPE'er med stor sandsynlighed vil vokse og ændre sig væsentligt som følge af covid-19-krisen, bør markedet for NPE-securitisering overvåges nøje, og den tilsynsmæssige ramme for NPE-securitisering bør revurderes i fremtiden i lyset af en potentielt større pulje af data.

(8)

I sin rapport om STS-rammen for syntetisk securitisering af 6. maj 2020 anbefaler EBA, at der indføres en specifik ramme for balanceførte simple, transparente og standardiserede (STS) securitiseringer. I betragtning af den lavere agenturrisiko og modelrisiko ved en balanceført STS-securitisering sammenlignet med en ikke-STS syntetisk securitisering bør der som overvejet i denne rapport indføres en passende risikofølsom kalibrering af kapitalgrundlagskrav for balanceførte STS-securitiseringer, der tager hensyn til den nuværende reguleringsmæssige præferencebehandling af foranstillede trancher af SMV-porteføljer. EBA bør gives mandat til at overvåge, hvordan markedet for balanceført STS-securitisering fungerer. Mere udbredt anvendelse af balanceført STS-securitisering, der fremmes af en mere risikofølsom behandling af den foranstillede tranche af sådanne securitiseringer, vil frigøre lovpligtig kapital og kan i sidste ende udvide institutternes kapacitet yderligere til at yde lån på en tilsynsmæssigt forsvarlig måde.

(9)

Der bør indføres overgangsbestemmelser vedrørende udestående foranstillede positioner i syntetiske securitiseringer, der opfylder betingelserne for den tilsynsmæssige præferencebehandling, som fandt anvendelse før datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden.

(10)

I forbindelse med den økonomiske genopretning efter covid-19-krisen er det vigtigt, at slutbrugerne effektivt kan afdække deres risici for at beskytte deres balancers robusthed. I den endelige rapport fra Forummet på Højt Plan vedrørende Kapitalmarkedsunionen blev det bemærket, at en alt for konservativ standardmetode til modpartskreditrisiko (SA-CCR) kan have en skadelig indvirkning på tilgængeligheden af og omkostningerne ved finansielle afdækninger til slutbrugere. I den forbindelse bør Kommissionen senest den 30. juni 2021 revidere kalibreringen af SA-CCR samtidig med, at den tager behørigt hensyn til den europæiske banksektors og økonomis særlige karakter, internationale lige vilkår og enhver udvikling i internationale standarder og fora.

(11)

Det syntetiske mer-spread er en mekanisme, der almindeligvis anvendes af eksponeringsleverende institutter og investorer til securitisering af visse aktivklasser med henblik på at reducere omkostningerne til henholdsvis risikoafdækningen og eksponeringen over for risici. Der bør fastsættes en særlig tilsynsmæssig behandling af det syntetiske mer-spread for at forhindre, at det benyttes til regelarbitrage. I denne forbindelse forekommer regelarbitrage, når et eksponeringsleverende institut yder kreditforbedring til securitiseringspositioner, som besiddes af udbydere af kreditrisikoafdækning, ved kontraktligt at udpege visse beløb til dækning af tab på de securitiserede eksponeringer i transaktionens levetid, og sådanne beløb, som belaster det eksponeringsleverende instituts resultatopgørelse på samme måde som en ufinansieret garanti, risikovægtes ikke.

(12)

EBA bør gives mandat til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at sikre en harmoniseret fastsættelse af et syntetisk mer-spreads eksponeringsværdi. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder bør være på plads, inden den nye tilsynsmæssige behandling finder anvendelse. For at undgå forstyrrelser på markedet for syntetiske securitiseringer bør institutterne have tilstrækkelig tid til at anvende den nye tilsynsmæssige behandling af syntetisk mer-spread.

(13)

Som led i sin rapport om funktionen af den tilsynsmæssige ramme for securitiseringer bør Kommissionen også revidere den nye tilsynsmæssige behandling af syntetisk mer-spread i lyset af udviklingen på internationalt plan.

(14)

Målene for denne forordning, nemlig at maksimere institutters evne til at yde lån og til at absorbere tab i forbindelse med covid-19-krisen, samtidig med at deres modstandsdygtighed fortsat sikres, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang eller virkning bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(15)

Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(16)

I lyset af behovet for at indføre målrettede foranstaltninger til støtte for økonomisk genopretning efter covid-19-krisen så hurtigt som muligt bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —