(1)

Den 13. oktober 2020 vedtog Rådet henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien (1). I henstillingen blev der fastlagt en koordineret tilgang til følgende centrale punkter: anvendelsen af fælles kriterier og tærskler for bestemmelse af, om der skal indføres restriktioner for den frie bevægelighed, kortlægning af risikoen for smitte med covid-19 baseret på en fælles farvekode og en koordineret tilgang med hensyn til (eventuelle) foranstaltninger, der kan indføres over for personer, der færdes mellem områder, og som bygger på smitterisikoen i de pågældende områder.

(2)

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har ved hjælp af de kriterier og tærskler, der er fastsat i henstillingen, en gang om ugen offentliggjort et kort over medlemsstaterne inddelt i regioner for at støtte medlemsstaternes beslutningstagning (2).

(3)

Som anført i betragtning 15 i den pågældende henstilling bør Kommissionen med hjælp fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, da den epidemiologiske situation stadig udvikler sig, regelmæssigt vurdere kriterierne, databehovene og tærsklerne i denne henstilling, herunder om der bør overvejes andre kriterier, eller om tærsklerne bør tilpasses, og sende sine resultater til Rådet til behandling sammen med et forslag til ændring af henstillingen.

(4)

To faktorer påvirker pandemiens nuværende udvikling. På den ene side er der siden begyndelsen af 2021 iværksat massevaccinationer, og millioner af europæere er allerede blevet vaccineret mod covid-19. Som bemærket i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om en fælles front til bekæmpelse af covid-19 (3) vil der imidlertid være behov for fortsat årvågenhed, inddæmningsforanstaltninger og offentlig sundhedskontrol, så længe smittetallet stiger, og indtil vaccinationerne foretages i det omfang, der er nødvendigt for at vende udviklingen. EU og medlemsstaterne må navnlig skride til handling for at begrænse risikoen for en potentielt værre tredje smittebølge, der vil kunne udløses af de mere smitsomme nye varianter af sars-CoV-2-virusset, som allerede findes i hele Europa.

(5)

Den seneste tids fremkomst af nye varianter af virusset giver anledning til reel bekymring. Selv om der på nuværende tidspunkt ikke foreligger dokumentation for, at varianterne forårsager et mere alvorligt sygdomsforløb, synes de at være mellem 50 og 70 % mere smitsomme (4). Det betyder, at virusset lettere og hurtigere kan sprede sig, hvilket øger byrden for de overbelastede sundhedssystemer. Det er en af de sandsynlige årsager til den betydelige stigning i smittetallene i de fleste medlemsstater i de seneste uger.

(6)

I sin seneste risikovurdering af spredningen af de nye sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring i EU/EØS (5), har Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme anført, at risikoen i forbindelse med indslæbning og spredning af varianter, der giver anledning til bekymring, er øget til høj/meget høj.

(7)

Som en af mulighederne for at imødegå denne risiko anbefaler Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, at ikkevæsentlige rejser undgås for at bremse indslæbning og spredning af de nye sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring. Ud over henstillinger om at undlade ikkevæsentlige rejser og indførelse af rejserestriktioner for dem, der er smittet, bør rejserelaterede foranstaltninger i form af test af og karantæne for rejsende, navnlig for rejsende fra områder med en højere forekomst af de nye varianter, opretholdes. Hvis der stadig ikke udføres sekventering i et sådant omfang, at muligheden for en højere forekomst af de nye varianter kan udelukkes, jf. vejledningen om genomsekventering fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, bør man ligeledes overveje at indføre forholdsmæssige foranstaltninger ved indrejse fra områder, hvor der fortsat er en høj grad af smittespredning.

(8)

I lyset af anbefalingerne fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme bør henstilling (EU) 2020/1475 ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

For at tage hensyn til den meget høje grad af smittespredning i samfundet, som muligvis er forbundet med den øgede overførbarhed af de nye varianter, der giver anledning til bekymring, bør der tilføjes en ny farve, nemlig mørkerød, til det kort, der offentliggøres ugentligt af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Denne farve bør angive områder, hvor der er særlig stor forekomst af virusset, bl.a. på grund af mere smitsomme varianter, der giver anledning til bekymring.

(10)

Medlemsstaterne bør også tage hensyn til forekomsten af nye sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring, samt i hvilket omfang andre medlemsstater foretager genomsekventering. I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om en fælles front til bekæmpelse af covid-19 fremhæves behovet for, at medlemsstaterne hurtigst muligt øger genomsekventeringen til 5-10 % af de positive testresultater, om nødvendigt ved at anvende kapaciteten i Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme til at følge udbredelsen af varianterne eller til at afsløre nye varianter.

(11)

Det høje smitteniveau i de fleste medlemsstater betyder, at rejser fortsat vil udgøre en særlig udfordring. Alle ikkevæsentlige rejser, særlig til og fra højrisikoområder, bør på det kraftigste frarådes, indtil den epidemiologiske situation er væsentlig forbedret, navnlig i lyset af udbruddet af nye virusvarianter. Da risikoen for smitte eller overførsel er den samme for indenlandske som for udenlandske rejser, bør medlemsstaterne sikre sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes for begge typer af ikkevæsentlige rejser.

(12)

I de mundtlige konklusioner af videokonferencen mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd den 21. januar 2021 (6), bemærkede formanden for Det Europæiske Råd, at grænserne må forblive åbne for at sikre, at det indre marked fungerer, og basale varer og tjenesteydelser kan udveksles gnidningsfrit. Der bør ikke indføres vilkårlige rejseforbud. Der kan dog være behov for foranstaltninger, der begrænser ikkevæsentlige rejser i EU, for at opdæmme spredningen af virusset. Rådet bør fastholde sine principper, men kan se sig nødsaget til at tilpasse sine henstillinger om rejser inden for EU og ikkevæsentlige rejser ind i EU i lyset af de risici, der er forbundet med de nye virusvarianter.

(13)

En koordineret tilgang har til formål at forhindre genindførelsen af kontrol ved de indre grænser. Både grænselukninger og generelle rejseforbud og suspension af flyvninger og transport til lands og til vands er ikke berettigede, da mere målrettede foranstaltninger har tilstrækkelig virkning og forårsager færre forstyrrelser. Systemet med »grønne baner« (7) bør holde gang i transportstrømmene, navnlig for at sikre den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser og dermed undgå afbrydelser i forsyningskæderne.

(14)

Enhver begrænsning af den frie bevægelighed for personer skal fortsat udøves i overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten, navnlig proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, herunder på grundlag af nationalitet. Enhver foranstaltning, der træffes, bør derfor ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte folkesundheden. Klare, rettidige og omfattende oplysninger til offentligheden er fortsat afgørende for at sikre forudsigelighed, retssikkerhed og overholdelse fra borgernes side. Restriktionerne bør håndhæves på passende vis, og eventuelle sanktioner bør være effektive og forholdsmæssige.

(15)

Den 11. januar 2021 nåede Udvalget for Sundhedssikkerhed til enighed om anbefalinger til en fælles EU-tilgang til isolationsforanstaltninger for covid-19-patienter og karantæneforanstaltninger for kontakter og rejsende. Anbefalingerne fra Udvalget for Sundhedssikkerhed (8) vedrørende karantæneforanstaltninger for rejsende bør anvendes af medlemsstaterne, når de pålægger rejserelateret karantæne. Hvis der stilles krav om karantæne i forbindelse med rejser fra et højrisikoområde, bør det navnlig overvejes at afkorte den krævede karantænevarighed, hvis der opnås en negativ test efter 5 til 7 dages ophold, medmindre den rejsende udvikler symptomer.

(16)

I betragtning af den øgede kapacitet til at teste for covid-19 bør henstilling (EU) 2020/1475 ændres for at give medlemsstaterne mulighed for at kræve, at rejsende fra områder, der ikke er klassificeret som »grønne«, lader sig teste før afrejse.

(17)

I betragtning af det høje niveau af smittespredning i områder, der skal klassificeres som »mørkerøde«, bør personer, der rejser fra sådanne områder af ikkevæsentlige årsager, inden afrejse underkastes en test og efter ankomsten til bestemmelsesstedet gå i karantæne i overensstemmelse med anbefalingerne fra Udvalget for Sundhedssikkerhed. Hvis rejsende ikke kan gå i karantæne på deres bopæl, bør der sikres passende materielle forhold med henblik på karantæne samt beskyttelse og pleje af børn i forbindelse med karantæne, som er i overensstemmelse med WHO's retningslinjer (9).

(18)

Hvis personer, der vender tilbage til deres bopælsmedlemsstat, ikke har haft mulighed for at lade sig teste før afrejse, bør de have mulighed for at få foretaget en test efter ankomsten for at undgå, at de forhindres i at vende tilbage til deres hjem.

(19)

I betragtning af det høje smitteniveau i »mørkerøde« områder bør det også kræves, at rejsende, der foretager væsentlige rejser, underkastes en covid-19-test og går i karantæne, forudsat at dette ikke har en uforholdsmæssig stor indvirkning på udøvelsen af deres væsentlige funktion eller på deres særlige behov, f.eks. fordi den rejsende har meget begrænset kontakt med den almindelige befolkning på bestemmelsesstedet. Hvis en medlemsstat under hensyntagen til den specifikke epidemiologiske situation ikke desto mindre kræver test af transportarbejdere og tjenesteydere, bør dette ikke føre til forstyrrelser af transporten (10). For at opretholde forsyningskæderne bør karantænekravene ikke gælde for transportpersonale, når de udøver denne væsentlige funktion.

(20)

Restriktioner i forbindelse med grænseoverskridende rejser er særligt forstyrrende for personer, der krydser dem dagligt eller ofte for at tage på arbejde eller i skole, besøge nære slægtninge, søge lægebehandling eller tage sig af deres nærmeste. Det bør ikke kræves, at sådanne personer skal gå i karantæne, når de krydser grænser med dette væsentlige formål, i betragtning af de betydelige forstyrrelser, som dette medfører for menneskers liv og eksistensgrundlag samt for økonomien som helhed. Så længe den epidemiologiske situation på begge sider af grænsen er sammenlignelig, forekommer det unødvendigt at underkaste sådanne personer hyppige test, blot fordi de passerer en grænse. Tæt koordination mellem medlemsstater og grænseregioner vil fortsat være særdeles vigtig.

(21)

Da den epidemiologiske situation stadig udvikler sig, bør Kommissionen med hjælp fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme regelmæssigt vurdere kriterierne, databehovene og tærsklerne i denne henstilling, herunder om der bør overvejes andre kriterier, eller om tærsklerne bør tilpasses, og sende sine resultater til Rådet til behandling, om fornødent med et forslag til ændring af henstillingen,

1.

Punkt 10, litra c), affattes således:

2.

I punkt 10 indsættes følgende som litra ca):

3.

Punkt 13, litra a), affattes således:

4.

Punkt 13, litra d), affattes således:

5.

I punkt 13 indsættes følgende som litra e):

6.

Følgende indsættes som punkt 16a efter overskriften »En fælles ramme for mulige tiltag for rejsende fra højrisikoområder«:

7.

Punkt 17, litra a) og b), affattes således:

8.

I punkt 17 udgår følgende afsnit:

»Medlemsstaterne kan tilbyde rejsende mulighed for at erstatte den i litra b) nævnte test med en covid-19-test foretaget før ankomst.«

9.

I punkt 17 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne bør stille tilstrækkelig testkapacitet til rådighed og acceptere digitale testattester, samtidig med at det sikres, at dette ikke griber ind i væsentlige offentlige sundhedstjenester, og der tages hensyn til laboratoriekapaciteten.«

10.

Følgende indsættes som punkt 17a:

11.

Følgende indsættes som punkt 17b:

12.

Følgende indsættes som punkt 19a:

13.

Følgende indsættes som punkt 19b:

14.

Punkt 21 affattes således: