(1)

I henhold til artikel 165, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal målene for Unionens indsats bl.a. være at fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa.

(2)

I Bratislavakøreplanen af 16. september 2016 forpligtede de 27 stats- og regeringschefer sig til at skabe bedre muligheder for de unge, navnlig ved hjælp af EU-støtte til medlemsstater med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og styrkede EU-programmer for unge.

(3)

I Romerklæringen af 25. marts 2017 lovede lederne af de 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Kommissionen at arbejde hen imod »en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet«.

(4)

EU-strategien for unge 2019-2027, som er baseret på Rådets resolution af 26. november 2018 (3), anerkender, at unge konstruerer deres eget liv, bidrager til positive ændringer i samfundet og beriger Unionens ambitioner. Strategien anerkender endvidere, at ungdomspolitikken kan bidrage til at skabe et rum, hvor unge er i stand til at udnytte muligheder og forholde sig til EU-værdier. Tidligere europæiske år såsom det europæiske år for jernbanetransport 2021, det europæiske år for kulturarv 2018, borgernes Europaår 2013-2014 og det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 bidrager med værdifuld erfaring, som bør danne grundlag for fremtidige indsatser for at engagere og styrke unge til at udforme deres og Europas fremtid.

(5)

NextGenerationEU, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (4), sikrer, at den grønne og den digitale omstilling hurtigt kommer i gang og giver mulighed for kollektivt at komme styrket ud af covid-19-pandemien. NextGenerationEU genåbner en verden fuld af muligheder for unge, herunder kvalitetsjob og tilpasning til sociale forandringer. Det er Unionens hensigt, at unge skal engageres fuldt ud i lanceringen af NextGenerationEU og dermed styrke deres rolle i den grønne og den digitale omstilling.

(6)

Kommissionens formand bekendtgjorde i sin tale om Unionens tilstand den 15. september 2021, at Kommissionen vil foreslå at gøre 2022 til det europæiske ungdomsår. Idet hun fremhævede sin tiltro til Europas fremtid takket være den inspiration, hun drager fra Europas yngre generation, tilføjede Kommissionens formand, at »hvis vi skal forme vores Union i deres billede, skal de unge også kunne forme Europas fremtid«. Europa har brug for alle unges vision, engagement og deltagelse for at opbygge en bedre fremtid, og Europa skal give unge muligheder for fremtiden, en fremtid der er grønnere, mere digital og mere inkluderende. Derfor fremsatte Kommissionens formand forslag om »et år, der er viet til at værdsætte de unge, der har ofret så meget for andre«.

(7)

Det europæiske år bør sætte gang i en refleksionsproces om unges fremtid og deres aktive deltagelse i at bygge Europas fremtid. Af den grund bør ungdomspolitikker integreres i alle relevante EU-politikker.

(8)

Unges aktive deltagelse i de demokratiske processer er af afgørende betydning for Europas nutid og fremtid og dets demokratiske samfund. I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 1. december 2020 om fremme af demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement blandt unge i Europa (5) og af 21. juni 2021 om styrkelse af flerniveaustyringen i forbindelse med fremme af unges deltagelse i beslutningsprocesser (6), Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 om handlingsplanen for europæisk demokrati og Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den Europæiske Union (7) sigter det europæiske år derfor mod at fremme unges aktive deltagelse i Europas demokratiske liv, herunder ved at støtte aktiviteter med henblik på deltagelse af unge med forskellige baggrunde i processer såsom konferencen om Europas fremtid, fremme aktivt medborgerskab og frivillige initiativer og derved øge bevidstheden om Unionens værdier og grundlæggende rettigheder samt europæisk historie og kultur, bringe unge og beslutningstagere på lokalt, regionalt og nationalt plan og EU-plan sammen og bidrage til den europæiske integrationsproces.

(9)

De Forenede Nationers resolution af 25. september 2015 med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling« (»2030-dagsordenen«) anerkendte unges afgørende rolle som forandringsskabere på den internationale scene og fastslog, at unge skal støttes for at kanalisere deres uendelige kapaciteter til aktivisme til skabelsen af en bedre verden. Det europæiske år er et konkret bidrag til 2030-dagsordenen, som fremhæver, at børn og unge kvinder og unge mænd er afgørende drivkræfter for forandring, og bør sætte yderligere skub i gennemførelsen af 2030-dagsordenen, vejen til bæredygtig udvikling og unges kapacitet til at forme nutiden og fremtiden, ikke kun for Unionen, men også for Unionens partnerlande og hele vores planet.

(10)

I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 5. juni 2020 om unge i foranstaltninger udadtil, der understregede de unge generationers bidrag til opbygningen af stærkere, mere legitime, fredelige og demokratiske samfund, bør det europæiske år bidrage til at styrke unges deltagelse i Unionens foranstaltninger udadtil inden for alle politikområder, skabe nye muligheder for uddannelse, læring og udveksling, udvikle partnerskaber og dialog mellem unge fra Unionen og partnerlande, herunder Det Østlige Partnerskab, Vestbalkan og de sydlige nabolande, udnytte eksisterende platforme for ungdomsdialog og -partnerskaber såsom »AU-EU Youth Cooperation Hub« og Unionens »Youth Sounding Board« og øge betydningen af unges engagement i strategisk kommunikation og offentligt diplomati.

(11)

De europæiske ungdomsmål, som er en integreret del af EU-strategien for unge 2019-2027, og som er udarbejdet af unge til fordel for unge inden for rammerne af Unionens ungdomsdialogproces, vidner om, at mange unge europæere er ivrige efter at bidrage til at fastlægge retningen for Unionens udvikling.

(12)

Det europæiske år bør forstærke den vellykkede gennemførelse af princip nr. 1 i den europæiske søjle for sociale rettigheder (8), som fremhæver, at »alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet«. I den forbindelse bør det europæiske år bidrage til at gøre mærkbare fremskridt i retning af senest i 2025 at etablere det europæiske uddannelsesområde, der sigter mod at stimulere unge i deres personlige, sociale og faglige udvikling og at fremme undervisning i medborgerkundskab ved at skabe et ægte europæisk læringsrum og fjerne hindringer for den automatiske gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, kvalifikationer og læringsperioder i Unionen. Det europæiske år bør tage hensyn til unges sociale situation og trivsel. Det europæiske år bør bidrage til den vellykkede gennemførelse af princip nr. 3 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fremhæver, at »alle [har] ret til ligebehandling og lige muligheder, for så vidt angår beskæftigelse, social beskyttelse, uddannelse og adgang til varer og tjenester, som er tilgængelige for offentligheden«.

(13)

Det europæiske år bør støtte Unionens bestræbelser på at øge beskæftigelsesmulighederne for unge som en del af genopretningsplanen efter covid-19-pandemien som anført i Europa-Parlamentets beslutning af 8. oktober 2020 om ungdomsgarantien (9), som understregede, at nedlukningsforanstaltningerne har forårsaget en pludselig afbrydelse af unges formelle og ikkeformelle uddannelse samt uformelle læring, praktikophold og lærepladser samt job, og har påvirket unges indkomst, indtjeningsmuligheder og velvære, herunder deres helbred og navnlig deres mentale sundhed. Med både denne beslutning og sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling (10) fordømte Europa-Parlamentet praksissen med ulønnede praktikophold, når den ikke er relateret til opnåelsen af uddannelsesmæssige kvalifikationer, som udgør en form for udnyttelse af unge arbejdstagere og en krænkelse af deres rettigheder. I sin beslutning af 17. december 2020 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at fremsætte en retlig ramme for et effektivt og retsgyldigt forbud mod sådanne ulønnede lærlingepladser og praktikpladser/-ophold.

(14)

Det europæiske år bør sætte yderligere skub i skabelsen af beskæftigelsesmuligheder for unge af høj kvalitet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder gennem Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en styrket ungdomsgaranti (11) og det nye initiativ »Aim, Learn, Master, Achieve« (ALMA), som Kommissionen har foreslået, og som skal gennemføres under Den Europæiske Socialfond Plus, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (12). ALMA-initiativet bør være en grænseoverskridende ungdomsmobilitetsordning for ugunstigt stillede personer, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse.

(15)

Det europæiske år bør bidrage til anerkendelsen af ungdomsarbejde og til at nå målene i Rådets resolution af 1. december 2020 om rammerne for fastlæggelse af en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde (13) (»den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde«) og Bonnprocessen og dermed bidrage til at styrke strukturerne for ungdomsarbejde med henblik på at gøre dem bæredygtige og mere modstandsdygtige i alle dele af Unionen og på grænseoverskridende samarbejde. Det europæiske år bør også fremme valideringen af kompetencer, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring, herunder gennem ungdomsarbejde, og samtidig anerkende ungdomsarbejdets høje værdi for læring sideløbende med formel uddannelse og behovet for at styrke partnerskabet mellem ungdomsarbejde og formel uddannelse.

(16)

I sin beslutning af 10. februar 2021 om covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt (14) understregede Europa-Parlamentet den særligt akutte indvirkning, som covid-19-pandemien har haft på unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og fremhævede behovet for at håndtere de problemer, som unge fra sårbare grupper, herunder unge med handicap, står over for. Det fremhævede også, at arbejdsløsheden og fattigdommen blandt unge er steget støt siden udbruddet af covid-19-pandemien, og opfordrede indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at modvirke de katastrofale følger for ungdomsbeskæftigelsen. Det mindede også om den vigtige rolle, som frivilligt arbejde spiller for udviklingen af livs- og arbejdsfærdigheder hos unge, og gav udtryk for, at Det Europæiske Solidaritetskorps, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 (15), kan hjælpe unge med at udvide deres muligheder ud over deres lokale virkelighed.

(17)

Covid-19-pandemien har haft en dyb social og økonomisk indvirkning på vores samfund som helhed og har ført til en hidtil uset stigning i mentale sundhedsproblemer, navnlig blandt unge. Derfor bør det europæiske år fremme diskussionen om og udviklingen af bæredygtige løsninger, herunder forebyggende foranstaltninger, for at bidrage til at håndtere disse udfordringer.

(18)

Det europæiske år bør støtte gennemførelsen af den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde og Rådets konklusioner af 5. juni 2019 om unge og fremtidens arbejde (16), af 10. december 2019 om digitalt ungdomsarbejde (17) og af 7. december 2017 om intelligent ungdomsarbejde (18).

(19)

I betragtning af betydningen af at håndtere klima- og naturkriser i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (19) (»Parisaftalen«), og for at nå De Forende Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling og den europæiske konsensus om udvikling bør det europæiske år bidrage til at integrere klima- og naturrelaterede tiltag og til at gennemføre de målsætninger, der blev fastlagt i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt«, på en retfærdig og inklusiv måde, Horisont Europa-missionerne som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (20) og Fit for 55-pakken fastsat i Kommissionens meddelelse af 14. juli 2021 med titlen »Fit for 55: realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet«, navnlig ved at opfordre unge til at udforme deres egne initiativer og kreative ideer til at nå de relevante mål og derved anerkende unges kreative og innovative potentiale og evner.

(20)

Det europæiske år bør sætte yderligere skub i Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2020 om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere (21), som understregede, at Erasmus+ gennem sin støtte til formel og uformel uddannelse og læring og til aktiviteter, som unge kan deltage i, spiller en afgørende rolle for at øge bevidstheden blandt europæerne, navnlig de unge generationer, og således tilskynde dem til at indtage en aktiv og velinformeret holdning til bæredygtighed og relevante politikker og blive engagerede og bevidste fremtidige borgere. Europa-Parlamentet fremhævede også i denne beslutning, at ungdomsorganisationer og civilsamfundsorganisationerne spiller en vigtig rolle i denne forbindelse ved at dele bedste praksis og gennemføre projekter, der styrker de yngre generationers bevidsthed om bæredygtighed.

(21)

Det europæiske år bør bygge på og søge synergier med europæiske arrangementer og initiativer såsom det europæiske ungdomsarrangement, den europæiske ungdomsuge, den europæiske ungdomshovedstad, den europæiske kulturhovedstad, europadagen og de europæiske kulturarvsdage samt Europarådets kampagne »Youth for Democracy, Democracy for Youth«.

(22)

I sin tale om Unionens tilstand fremhævede Kommissionens formand, at »Europa har brug for alle unge«. I opfyldelsen af sine mål bør det europæiske år være fuldt ud inklusivt og aktivt fremme deltagelsen blandt unge med forskellig baggrund og med færre muligheder samt unge fra regionerne i den yderste periferi i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1877 (22).

(23)

Det er vigtigt, at det europæiske år bidrager til at øge unges interesse for og aktive deltagelse i det demokratiske liv og valgprocesser, navnlig på EU-plan. Ifølge Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse efter valget i 2019 var valgdeltagelsen blandt unge langt højere (42 %) end ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 (28 %). Valgdeltagelse blandt unge bør fremmes yderligere.

(24)

Det europæiske år er fast forankret i de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Det europæiske år tilstræber i sine aktioner og aktiviteter navnlig at sikre fuld ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at fremme anvendelsen af chartret. EU-strategien om barnets rettigheder som fastsat i Kommissionens meddelelse af 24. marts 2021 med titlen »EU-strategi om barnets rettigheder« og den europæiske børnegaranti, som blev indført ved Rådets henstilling (EU) 2021/1004 (23), sætter en ny standard for børns og teenageres repræsentation og anerkender børn og unge som aktive borgere og drivkræfter for forandring.

(25)

For at sikre at det europæiske år gennemføres effektivt og virkningsfuldt, bør det europæiske år gøre optimal brug af de gennemførelsesmekanismer, der allerede er på plads. For at optimere merværdien af det europæiske år og skabe en yderligere positiv indvirkning på unge bør det tilstræbes at skabe synergier og komplementaritet, navnlig mellem det europæiske år og EU-programmer, herunder programmer med international opsøgende indsats særligt rettet mod unge og programmer, der ikke har tværnational eller international karakter, navnlig programmer, der vedrører uddannelse, idræt, kultur og medier, ungdom og deres helbred, herunder deres mentale sundhed, samt solidaritet, frivilligt arbejde, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, digital politik, landbrug og landdistriktsudvikling, hvor disse programmer har et fokus på unge landbrugere, miljø og klima, samhørighedspolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling. Det bør også tilstræbes at skabe synergier og komplementaritet mellem det europæiske år og aktiviteter, der iværksættes af medlemsstaterne. Synergier og komplementaritet bør bygge på sådanne EU-programmer og på aktiviteter, der iværksættes af medlemsstaterne.

(26)

Ved at skabe et miljø, hvor det europæiske års mål fremmes på samme tid på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan, kan der opnås større synergieffekt og en bedre ressourceudnyttelse. Kommissionen bør i denne forbindelse levere rettidige oplysninger til og arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og organer og foreninger, der er aktive på ungdomsområdet på EU-plan. For at sikre at de aktiviteter, der udvikles til det europæiske år, har en europæisk dimension, er det vigtigt at tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde med hinanden.

(27)

Koordineringen af det europæiske år på EU-plan bør muliggøre fælles skabelse. Kommissionen bør indkalde interessenter og repræsentanter for organisationer eller organer på ungdomsområdet samt nationale koordinatorer til i forening eller hver for sig at deltage i møder for at bistå med at skabe i fællesskab og gennemføre det europæiske år på EU-plan. EU-ungdomskoordinatoren bør spille en central rolle i disse møder og i at nå ud til de forskellige interessenter og repræsentanter for organisationer eller organer på ungdomsområdet.

(28)

Det europæiske år bør også fokusere på tiltag og aktiviteter, som skaber potentiel europæisk merværdi. Udtrykket »europæisk merværdi« skal forstås bredt og kan vises på forskellige måder, såsom hvor tiltag eller aktiviteter har en tværnational karakter, navnlig for så vidt angår samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk virkning eller bidrage til unges europæiske identitet, kendskab til og ejerskab af Unionens værdier og grundlæggende rettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, og evnen til at deltage i Unionens repræsentative og deltagerorienterede demokrati.

(29)

Det europæiske år bør fremme udbredelsen af god praksis, gennemførelsen af undersøgelser og forskning, indsamlingen af data, statistikker og andre kvalitative eller kvantitative oplysninger om unges situation i Unionen, herunder om virkningerne af covid-19-pandemien, ved at benytte kilder såsom Youth Wiki, EU-ungdomsrapporten og Youth Progress Index.

(30)

På EU-plan bør den nødvendige finansielle tildeling til gennemførelsen af denne afgørelse fastsættes inden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027. Driftsbudgettet til gennemførelsen af denne afgørelse bør være på mindst 8 mio. EUR. Med forbehold af de finansielle midler, der er til rådighed, bør relevante EU-programmer og -instrumenter yde yderligere finansiel støtte til det europæiske år i overensstemmelse med de relevante regler. Finansieringen af det europæiske år bør ikke være til skade for finansieringen af projekter under de nuværende EU-programmer og bør sigte mod at sikre en langvarig arv for det europæiske år ud over 2022. Uden at det berører budgetmyndighedens beføjelser og i overensstemmelse med artikel 314 i TEUF, bør finansiering for så vidt angår denne arv identificeres inden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027.

(31)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af det foreslåede tiltags omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(32)

I betragtning af virkningerne af covid-19-pandemien på unge og det deraf følgende presserende behov for at realisere det europæiske års mål om at hædre, støtte og engagere unge i et post-covid-19-pandemisk perspektiv bør der ske en fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, til TEUF og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(33)

Som følge af konsekvenserne af covid-19-pandemien er rettidig anvendelse af denne afgørelse nødvendig med henblik på at sikre en hurtig gennemførelse af det europæiske år. Denne afgørelse bør som følge af den hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og bør finde anvendelse fra den 1. januar 2022 —