Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D2272

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/2272 af 20. december 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 for så vidt angår harmoniserede standarder for sømløse og svejste rør af rustfrit stål, stålsmedegods til trykbærende formål ved høje temperaturer og med høj 0,2-%-spænding (flydespænding), ufyrede trykbeholdere og påfyldningsudstyr til naturgasdrevne køretøjer (EØS-relevant tekst)

C/2021/9433

EUT L 457 af 21.12.2021, pp. 10–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/01/2025; stiltiende ophævelse ved 32025D0165

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/2272/oj

21.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 457/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/2272

af 20. december 2021

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 for så vidt angår harmoniserede standarder for sømløse og svejste rør af rustfrit stål, stålsmedegods til trykbærende formål ved høje temperaturer og med høj 0,2-%-spænding (flydespænding), ufyrede trykbeholdere og påfyldningsudstyr til naturgasdrevne køretøjer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU (2) formodes trykbærende udstyr eller enheder som omhandlet i nævnte direktivs artikel 4, stk. 1 og 2, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. bilag I til nævnte direktiv.

(2)

For så vidt angår trykbærende udstyr anmodede Kommissionen ved brev M/071 af 1. august 1994 Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) om at udarbejde produktrelaterede standarder og standarder af horisontal art til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF (3). Dette direktiv er blevet erstattet af direktiv 2014/68/EU uden at ændre de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I til direktiv 97/23/EF.

(3)

På grundlag af anmodning M/071 udarbejdede CEN den harmoniserede standard EN 13445-10:2021 om ufyrede trykbeholdere af nikkel og nikkellegeringer og den harmoniserede standard EN 17278:2021 om påfyldningsudstyr til naturgasdrevne køretøjer.

(4)

På grundlag af anmodning M/071 reviderede og ændrede CEN nogle af de eksisterende harmoniserede standarder for at afspejle det aktuelle tekniske niveau. Navnlig reviderede CEN de harmoniserede standarder EN 10216-5:2013 og EN 10217-7:2014, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse 2016/C 293/01 (4), og dette førte til vedtagelsen af de harmoniserede standarder EN 10216-5:2021 og EN 10217-7:2021 om henholdsvis sømløse og svejste rør af rustfrit stål til trykbærende formål. CEN ændrede ligeledes de harmoniserede standarder EN 10222-2:2017 og EN 10222-4:2017, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse 2017/C 389/01 (5), og dette førte til vedtagelsen af de harmoniserede standarder EN 10222-2:2017+A1:2021 og EN 10222-4:2017+A1:2021 om stålsmedegods til trykbærende formål.

(5)

Derudover reviderede CEN følgende harmoniserede standarder om ufyrede trykbeholdere, hvis referencer er offentliggjort ved meddelelse 2016/C 293/01: EN 13445-1:2014, EN 13445-1:2014/A1:2014, EN 13445-4:2014, EN 13445-8:2014 og EN 13445-8:2014/A1:2014. Dette førte til vedtagelsen af følgende harmoniserede standarder: EN 13445-1:2021, EN 13445-4:2021 og EN 13445-8:2021.

(6)

På grundlag af anmodning M/071 ændrede CEN endvidere følgende standarder, hvis referencer er opført i bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 (6): EN 13445-2:2014, EN 13445-2:2014/A1:2016, EN 13445-2:2014/A2:2018 og EN 13445-2:2014/A3:2018 om materialer til ufyrede trykbeholdere; EN 13445-3:2014, EN 13445-3:2014/A1:2015, EN 13445-3:2014/A2:2016, EN 13445-3:2014/A3:2017, EN 13445-3:2014/A4:2018, EN 13445-3:2014/A5:2018, EN 13445-3:2014/A6:2019, EN 13445-3:2014/A7:2019 og EN 13445-3:2014/A8:2019 om konstruktion af ufyrede trykbeholdere; EN 13445-5:2014 og EN 13445-5:2014/A1:2018 om inspektion og prøvning af ufyrede trykbeholdere samt EN 13445-6:2014 og EN 13445-6:2014/A2:2018 om konstruktion og fremstilling af ufyrede trykbeholdere af støbejern med kuglegrafit. Dette førte til vedtagelsen af de harmoniserede standarder EN 13445-2:2021, EN 13445-3:2021, EN 13445-5:2021 og EN 13445-6:2021.

(7)

Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt disse standarder for det trykbærende udstyr, som CEN har udarbejdet, ændret eller revideret, er i overensstemmelse med anmodning M/071.

(8)

Standarderne for det trykbærende udstyr, som CEN har udarbejdet, ændret eller revideret, opfylder de krav, de har til formål at dække, og som er omhandlet i bilag I til direktiv 2014/68/EU. Referencerne for de nævnte standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 er der opført referencer for harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/68/EU. Referencerne for de harmoniserede standarder EN 13445-10:2021, EN 17278:2021, EN 10216-5:2021, EN 10217-7:2021, EN 10222-2:2017+A1:2021, EN 10222-4:2017+A1:2021, EN 13445-1:2021, EN 13445-4:2021, EN 13445-8:2021, EN 13445-2:2021, EN 13445-3:2021, EN 13445-5:2021 og EN 13445-6:2021 bør opføres i nævnte bilag.

(10)

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/68/EU, og som trækkes tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende. Følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort ved meddelelse 2016/C 293/01 og 2017/C 389/01, er blevet erstattet, revideret eller ændret: EN 10216-5:2013, EN 10217-7:2014, EN 10222-2:2017, EN 10222-4:2017, EN 13445-1:2014, EN 13445-1:2014/A1:2014, EN 13445-4:2014, EN 13445-8:2014 og EN 13445-8:2014/A1:2014. Referencerne til disse standarder bør derfor opføres i bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616.

(11)

Eftersom de harmoniserede standarder EN 13445-2:2014, EN 13445-3:2014, EN 13445-5:2014 og EN 13445-6:2014 er blevet erstattet, er det også nødvendigt at tilbagetrække referencerne for disse standarder sammen med eventuelle ændringer heraf, der er offentliggjort ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616. Disse referencer bør derfor udgå af bilag I til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(12)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de nye standarder, de reviderede standarder eller de ændrede standarder er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for disse harmoniserede standarder.

(13)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 bør derfor ændres.

(14)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende afgørelse.

2)

Bilag II ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Nr. 1) i bilag I anvendes fra den 21. juni 2023.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 164).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr (EFT L 181 af 9.7.1997, s. 1).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr (Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning) (EUT C 293 af 12.8.2016, s. 1).

(5)  Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr (Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning) (EUT C 389 af 17.11.2017, s. 1).

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 af 27. september 2019 om harmoniserede standarder for trykbærende udstyr, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU (EUT L 250 af 30.9.2019, s. 95).


BILAG I

I bilag I foretages følgende ændringer:

1)

Løbenummer 7, 8, 9 og 10 udgår.

2)

Følgende løbenumre 7a, 8a, 9a og 10a indsættes på deres rette plads i rækkefølgen:

Nr.

Reference for standarden

»7a.

EN 13445-2:2021

Ufyrede trykbeholdere — Del 2: Materialer«

»8a.

EN 13445-3:2021

Ufyrede trykbeholdere — Del 3: Konstruktion«

»9a.

EN 13445-5:2021

Ufyrede trykbeholdere — Del 5: Inspektion og prøvning«

»10a.

EN 13445-6:2021

Ufyrede trykbeholdere — Del 6: Krav til konstruktion og fremstilling af trykbeholdere og trykbeholderdele af støbejern med kuglegrafit«

3)

Følgende løbenumre tilføjes:

Nr.

Reference for standarden

»42.

EN 10216-5:2021

Sømløse stålrør til trykbærende formål — Tekniske leveringsbetingelser — Del 5: Rør af rustfrit stål

43.

EN 10217-7:2021

Svejste stålrør til trykbærende formål — Tekniske leveringsbetingelser — Del 7: Rustfrie stålrør

44.

EN 10222-2:2017+A1:2021

Stålsmedegods til trykbærende formål — Del 2: Ferritisk og martensitisk stål med specificerede egenskaber ved forhøjede temperaturer

45.

EN 10222-4:2017+A1:2021

Stålsmedegods til trykbærende formål — Del 4: Svejselige finkornstål med høj 0,2-%-spænding (flydespænding)

46.

EN 13445-1:2021

Ufyrede trykbeholdere — Del 1: Generelt

47.

EN 13445-4:2021

Ufyrede trykbeholdere — Del 4: Fremstilling

48.

EN 13445-8:2021

Ufyrede trykbeholdere — Del 8: Tillægskrav til trykbeholdere af aluminium og aluminiumlegeringer

49.

EN 13445-10:2021

Ufyrede trykbeholdere — Del 10: Tillægskrav til trykbeholdere af nikkel og nikkellegeringer

50.

EN 17278:2021

Naturgasdrevne køretøjer — Påfyldningsudstyr«


BILAG II

I bilag II tilføjes følgende løbenumre:

Nr.

Reference for standarden

Dato for tilbagetrækning

»40.

EN 10216-5:2013

Sømløse stålrør til trykbærende formål — Tekniske leveringsbetingelser — Del 5: Rustfrie stålrør

21. juni 2023

41.

EN 10217-7:2014

Svejste stålrør til trykbærende formål — Tekniske leveringsbetingelser — Del 7: Rustfrie stålrør

21. juni 2023

42.

EN 10222-2:2017

Stålsmedegods til trykbærende formål — Del 2: Ferritisk og martensitisk stål med specificerede egenskaber ved forhøjede temperaturer

21. juni 2023

43.

EN 10222-4:2017

Stålsmedegods til trykbærende formål — Del 4: Svejselige finkornstål med høj 0,2-%-spænding (flydespænding)

21. juni 2023

44.

EN 13445-1:2014

Ufyrede trykbeholdere — Del 1: Generelt

EN 13445-1:2014/A1:2014

21. juni 2023

45.

EN 13445-4:2014

Ufyrede trykbeholdere — Del 4: Fremstilling

21. juni 2023

46.

EN 13445-8:2014

Ufyrede trykbeholdere — Del 8: Tillægskrav til trykbeholdere af aluminium og aluminiumlegeringer

EN 13445-8:2014/A1:2014

21. juni 2023«


Top