Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D1981

    Rådets afgørelse (EU) 2021/1981 af 9. november 2021 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Verdensforummet for Harmonisering af Køretøjsforskrifter under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa til forslagene til ændringer af FN-regulativ nr. 0, 14, 16, 22, 24, 37, 45, 48, 49, 55, 58, 67, 79, 83, 86, 90, 94, 95, 100, 101, 110, 116, 118, 125, 128, 129, 133, 134, 135, 137, 145, 149, 150, 151, 152, 153, 157, 158 og 159, til forslagene til ændringer af de konsoliderede resolutioner R.E.3 og R.E.5, til forslagene til ændringer af de fælles resolutioner M.R.1 og M.R.2 og til forslagene om bemyndigelse til at ændre FN's globale tekniske forskrift om fodgængersikkerhed og om at udarbejde globale tekniske FN-forskrifter om de samlede emissioner ved faktisk kørsel samt om partikelemissioner ved bremsning

    ST/13160/2021/INIT

    EUT L 402 af 15.11.2021, p. 77–78 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1981/oj

    15.11.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 402/77


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1981

    af 9. november 2021

    om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Verdensforummet for Harmonisering af Køretøjsforskrifter under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa til forslagene til ændringer af FN-regulativ nr. 0, 14, 16, 22, 24, 37, 45, 48, 49, 55, 58, 67, 79, 83, 86, 90, 94, 95, 100, 101, 110, 116, 118, 125, 128, 129, 133, 134, 135, 137, 145, 149, 150, 151, 152, 153, 157, 158 og 159, til forslagene til ændringer af de konsoliderede resolutioner R.E.3 og R.E.5, til forslagene til ændringer af de fælles resolutioner M.R.1 og M.R.2 og til forslagene om bemyndigelse til at ændre FN's globale tekniske forskrift om fodgængersikkerhed og om at udarbejde globale tekniske FN-forskrifter om de samlede emissioner ved faktisk kørsel samt om partikelemissioner ved bremsning

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Rådets afgørelse 97/836/EF (1) tiltrådte Unionen overenskomsten under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomsten af 1958 som revideret«). Overenskomsten af 1958 som revideret trådte i kraft den 24. marts 1998.

    (2)

    Ved Rådets afgørelse 2000/125/EF (2) tiltrådte Unionen aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer (»parallelaftalen«). Parallelaftalen trådte i kraft den 15. februar 2000.

    (3)

    Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (3) fastlægges der administrative bestemmelser og tekniske krav til typegodkendelse og omsætning af alle nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Ved nævnte forordning indarbejdes regulativer vedtaget i medfør af overenskomsten af 1958 som revideret (»FN-regulativer«) i EU-typegodkendelsessystemet, enten som krav ved typegodkendelse eller som alternativer til EU-lovgivningen.

    (4)

    I henhold til artikel 1 i overenskomsten af 1958 som revideret og parallelsaftalens artikel 6 kan FN/ECE's Verdensforum for Harmonisering af Køretøjsforskrifter (FN/ECE WP.29) vedtage forslag til ændring af FN-regulativer, FN's globale tekniske forskrifter og FN-resolutioner samt forslag til nye FN-regulativer, globale tekniske forskrifter fra FN og FN-resolutioner om godkendelse af køretøjer. Endvidere kan FN/ECE WP.29 i henhold til disse bestemmelser vedtage forslag til tilladelser til at udarbejde ændringer af FN's globale tekniske forskrifter eller til at udarbejde nye globale tekniske forskrifter og kan vedtage forslag om udvidelse af mandatet for FN's globale tekniske forskrifter.

    (5)

    FN/ECE WP.29 kan på sit 185. møde i Verdensforummet, der afholdes mellem den 23. og den 25. november 2021, vedtage forslagene til ændring af FN-regulativ nr. 0, 14, 16, 22, 24, 37, 45, 48, 49, 55, 58, 67, 79, 83, 86, 90, 94, 95, 100, 101, 110, 116, 118, 125, 128, 129, 133, 134, 135, 137, 145, 149, 150, 151, 152, 153, 157, 158 og 159.

    (6)

    Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i FN/ECE WP.29, til vedtagelsen af disse forslag, da FN-regulativerne vil blive bindende for Unionen og sammen med FN's resolutioner vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten om typegodkendelse af køretøjer.

    (7)

    Under hensyntagen til den opnåede erfaring og den tekniske udvikling bør der foretages ændring, korrigering eller supplering af kravene til visse dele eller karakteristika, der er omfattet af FN-regulativ nr. 0, 14, 16, 22, 24, 37, 45, 48, 49, 55, 58, 67, 79, 83, 86, 90, 94, 95, 100, 101, 110, 116, 118, 125, 128, 129, 133, 134, 135, 137, 145, 149, 150, 151, 152, 153, 157, 158 og 159. For så vidt angår forslaget til en ny ændringsserie 08 til FN-regulativ nr. 48 (montering af lygter og lyssignalanordninger) forekommer perioden på ét år i de foreslåede overgangsbestemmelser utilstrækkelig og det er derfor hensigtsmæssigt også at støtte ændringen af overgangsbestemmelsernes dato fra den 1. september 2023 til den 1. september 2024, som foreslået i dokument WP.29-185-05.

    (8)

    Det er desuden nødvendigt at ændre visse bestemmelser i FN's resolution R.E.3, R.E.5, M.R.1 og M.R.2 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på den 185. samling i FN/ECE's Verdensforum for Harmonisering af Køretøjsforskrifter, som finder sted mellem den 23. og den 25. november 2021, skal være at stemme for forslagene til ændringer af FN-regulativ nr. 0, 14, 16, 22, 24, 37, 45, 48, 49, 55, 58, 67, 79, 83, 86, 90, 94, 95, 100, 101, 110, 116, 118, 125, 128, 129, 133, 134, 135, 137, 145, 149, 150, 151, 152, 153, 157, 158 og 159, forslagene til ændringer af de konsoliderede resolutioner R.E.3 og R.E.5, forslagene til ændringer af de fælles resolutioner M.R.1 og M.R.2 og forslagene om bemyndigelse til at ændre FN's globale tekniske forskrift om fodgængersikkerhed og om at udarbejde globale tekniske FN-forskrifter om de samlede emissioner ved faktisk kørsel samt om partikelemissioner ved bremsning (4).

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. november 2021.

    På Rådets vegne

    A. ŠIRCELJ

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomst af 1958 som revideret«) (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).

    (2)  Rådets afgørelse 2000/125/EF af 31. januar 2000 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer (»parallelaftalen«) (EFT L 35 af 10.2.2000, s. 12).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

    (4)  Jf. dokument ST 13161/21 på http://register.consilium.europa.eu.


    Top