This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32021D1775
Council Implementing Decision (EU) 2021/1775 of 5 October 2021 amending Implementing Decision (EU) 2018/789 authorising Hungary to introduce a special measure derogating from Article 193 of Directive 2006/112/EC on the common system of value added tax
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1775 af 5. oktober 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/789 om bemyndigelse af Ungarn til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1775 af 5. oktober 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/789 om bemyndigelse af Ungarn til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
ST/11645/2021/INIT
EUT L 360 af 11.10.2021, p. 110–111
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
11.10.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 360/110 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1775
af 5. oktober 2021
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/789 om bemyndigelse af Ungarn til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I artikel 193 i direktiv 2006/112/EF fastsættes det, at det som hovedregel påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser, at betale merværdiafgiften (momsen) til afgiftsmyndighederne. |
(2) |
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/789 (2) gav Ungarn tilladelse til at indføre en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår den momsbetalingspligtige person, hvor visse leveringer foretages af en afgiftspligtig person, der er under likvidation eller er genstand for en anden procedure, hvorved det fastslås, at denne er insolvent (»den særlige foranstaltning«). |
(3) |
Ved brev registreret i Kommissionen den 18. februar 2021 indgav Ungarn en anmodning til Kommissionen om forlængelse af den særlige foranstaltning indtil den 31. december 2026 (»anmodningen«). Ungarn sendte en rapport med en bedømmelse af den særlige foranstaltning sammen med anmodningen. |
(4) |
I henhold til artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen ved breve af 7. april 2021 anmodningen til de øvrige medlemsstater. Ved brev af 8. april 2021 meddelte Kommissionen Ungarn, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne behandle anmodningen. |
(5) |
Ungarn anfører, at afgiftspligtige personer, der er under likvidation eller genstand for en insolvensprocedure, ofte ikke betaler den moms, de skylder skattemyndighederne. Samtidig kan køber, der er en afgiftspligtig person med fradragsret, stadig fradrage den påløbne moms, hvilket har negativ virkning for budgettet og finansierer likvidationen. Ungarn har også registreret tilfælde af svig, hvorved virksomheder, der er under likvidation, har udstedt falske fakturaer til aktive virksomheder og dermed reduceret deres skyldige skat betydeligt, uden nogen garanti for at udstederen ville betale den skyldige moms. |
(6) |
Artikel 199, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112/EF giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at modtageren er den afgiftspligtige person i forbindelse med levering af fast ejendom, der bliver solgt af domsskyldneren som led i en tvangsauktion (»ordningen for omvendt betalingspligt«). Den særlige foranstaltning giver Ungarn mulighed for at udvide anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt for andre leveringer, der foretages af afgiftspligtige personer, der er genstand for en insolvensprocedure, navnlig levering af investeringsgoder og levering af andre varer og tjenesteydelser med en markedsværdi på mere end 100 000 HUF. |
(7) |
Tages der udgangspunkt i de af Ungarn fremsendte oplysninger, har anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt på sådanne typer transaktioner på effektiv vis forenklet momsopkrævningen og forhindret momssvig. Gennemførelsen af den særlige foranstaltning har begrænset statskassens tab og givet yderligere indtægter. Derudover kan de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien føre til en markant stigning i antallet af likvidationer i den nærmeste fremtid, hvilket understreger behovet for at forlænge den særlige foranstaltning. |
(8) |
Den fravigelse, der anmodes om, bør være underlagt en tidsbegrænsning, men således at skatteforvaltningen frem til den særlige foranstaltnings udløb stadig har tid til at indføre andre konventionelle foranstaltninger til at håndtere problemet og mindske statskassens tab, navnlig sådanne tab forbundet med svigagtig praksis, og således gøre en yderligere forlængelse af den særlige foranstaltning overflødig. En fravigelse, som gør det muligt at anvende ordningen for omvendt betalingspligt, indrømmes kun undtagelsesvis inden for særlige områder, der er præget af svig, og hvor en sådan foranstaltning er en sidste udvej. Tilladelsen bør derfor kun forlænges til den 31. december 2024. |
(9) |
Den særlige foranstaltning får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms. |
(10) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/789 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/789 affattes således:
»Denne afgørelse udløber den 31. december 2024.«
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Ungarn.
Udfærdiget i Luxembourg, den 5. oktober 2021.
På Rådets vegne
A. ŠIRCELJ
Formand
(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.
(2) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/789 af 25. maj 2018 om at give Ungarn tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 134 af 31.5.2018, s. 10).