Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D1094

    Rådets afgørelse (EU) 2021/1094 af 28. juni 2021 om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program

    ST/9400/2021/INIT

    EUT L 236 af 5.7.2021, p. 69–74 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1094/oj

    5.7.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 236/69


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1094

    af 28. juni 2021

    om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til protokol (nr. 37) om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 2, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 5. oktober 2016 ratificerede Unionen Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (i det følgende benævnt »Parisaftalen«). Parisaftalen opfordrer de parter, der har ratificeret den, til at styrke den globale indsats mod truslen fra klimaændringer med henblik på at begrænse den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 °C.

    (2)

    Den 11. december 2019 offentliggjorde Kommissionen i overensstemmelse med Parisaftalen en meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske grønne pagt, som forpligter til at tackle klima- og miljøudfordringer og omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. I meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som fastlægger en ny vækststrategi, henvises til behovet for at støtte banebrydende teknologier inden for produktion af rent stål, som kan føre til kulstofneutral stålfremstilling i 2030, og undersøge, hvorvidt en del af midlerne fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab kan bruges. I meddelelsen anføres desuden, at alle Unionens tiltag og politikker skal tages i brug for at hjælpe Unionen med at virkeliggøre en vellykket og retfærdig omstilling hen imod en mere bæredygtig fremtid. Målsætningerne for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram er ved at blive revideret i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre skade, der er omhandlet i meddelelsen, så de ikke længere omfatter aktiviteter, der bevarer udvinding, forarbejdning og uformindsket brug af kul.

    (3)

    Unionen har ført en ambitiøs klimapolitik og har indført en reguleringsmæssig ramme med henblik på at nå sit mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030. Navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (2) fastlægger det lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig, inklusiv, omkostningseffektiv, gennemsigtig og forudsigelig forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne for 2030 og de langsigtede målsætninger og mål for energiunionen i overensstemmelse med Parisaftalen.

    (4)

    I sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og investeringsplanen for den europæiske grønne pagt meddelte Kommissionen sin hensigt om at foreslå en revision af Rådets beslutning 2008/376/EF (3) med henblik på at gøre det muligt at finansiere banebrydende FoI-projekter til fremstilling af rent stål samt forskningsaktiviteter i kulsektoren i overensstemmelse med principperne i mekanismen for retfærdig omstilling.

    (5)

    Desuden anbefales det i rapporten om overvågning og evaluering af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram (»forskningsprogrammet«) at ændre forskningsmålsætningerne for kul og stål i kapitel II, afdeling 3 og 4, i beslutning 2008/376/EF og at yde støtte til banebrydende forskning i stålsektoren samt symbolske projekter i kulsektoren.

    (6)

    Det er derfor nødvendigt at bringe målsætningerne for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram på linje med internationale aftaler såsom Parisaftalen og med Unionens videnskabelige, teknologiske og politiske målsætninger om klimaneutralitet senest i 2050.

    (7)

    Partnerskaber med fælles programlægning har vist sig at være velegnede til at samle ressourcerne omkring en fælles europæisk forskningsmålsætning. For at kunne bidrage til at opnå en klimaneutral økonomi senest i 2050 er det nødvendigt at fastsætte en mulighed for at yde støtte via europæiske partnerskaber med fælles programlægning i synergi og sekvensering med andre programmer. Et europæisk partnerskab kunne være et ideelt instrument til at samle ressourcer til støtte for forskning i banebrydende teknologier til reduktion af CO2-emissioner i stålindustrien.

    (8)

    Beslutning 2008/376/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I beslutning 2008/376/EF foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 2, stk. 2, affattes således:

    »Forskningsprogrammet skal yde støtte til forskningssamarbejde inden for kul- og stålsektoren. Forskningsprogrammet skal også yde støtte til banebrydende teknologier inden for produktion af rent stål, der fører til projekter vedrørende næsten kulstofneutral stålfremstilling og forskningsprojekter til forvaltning af den retfærdige omstilling af tidligere aktive kulminer eller kulminer under nedlukning samt dermed forbundet infrastruktur i overensstemmelse med mekanismen for retfærdig omstilling og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i beslutning 2003/76/EF. Forskningsprogrammet skal være foreneligt med Unionens politiske, videnskabelige og teknologiske målsætninger og skal supplere de aktiviteter, der finder sted i medlemsstaterne og inden for Unionens eksisterende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (»rammeprogrammet for forskning«).«

    2)

    Artikel 4-6 affattes således:

    »Artikel 4

    Støtte til en retfærdig omstilling af kulsektoren og -regionerne

    1.   Forskningsprojekter skal støtte omstillingen hen imod en klimaneutral økonomi i EU senest i 2050 med det formål at støtte udfasningen af fossile brændstoffer, udvikle alternative aktiviteter i tidligere mineområder og undgå eller håndtere miljøskade fra kulminer under nedlukning, tidligere aktive kulminer og deres omgivelser. Projekter skal navnlig fokusere på:

    a)

    udvikling og afprøvning af teknologier til opsamling, anvendelse og lagring af CO2

    b)

    brug af geotermisk energi i tidligere kulmineområder

    c)

    ikkeenergetiske anvendelser og produktion af råstoffer fra mineaffald og restprodukter fra tidligere aktive kulminer eller miner under nedlukning med behørig kontrol af, at deres indvirkning på klimaet, miljøet og sundheden er minimeret og mindre end alternative løsninger

    d)

    omlægning af tidligere kul- og brunkulsminer samt kulrelateret infrastruktur, herunder strømforsyningstjenester, i overensstemmelse med en klimaneutral og miljøvenlig omstilling

    e)

    fremme af udviklingen af effektive omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for arbejdstagere, der rammes af udfasningen af kul herunder forskning i uddannelse og omskoling af arbejdstagere, der er beskæftiget eller tidligere har været beskæftiget i kulsektoren.

    2.   Der skal lægges særlig vægt på at styrke europæisk lederskab i forbindelse med forvaltningen af omstillingen af tidligere aktive kulminer og kulrelateret infrastruktur gennem teknologiske og ikketeknologiske løsninger, der også støtter teknologi- og ikketeknologioverførsel. Forskningsaktiviteter med disse målsætninger skal give konkrete klima- og miljømæssige fordele i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050.

    Artikel 5

    Forbedring af sundhed og sikkerhed

    1.   I forbindelse med projekter, der omfatter aktiviteter omhandlet i artikel 4 og 6, skal der tages hensyn til spørgsmål vedrørende sikkerhed i kulminer under nedlukning og tidligere aktive kulminer med henblik på at forbedre arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt sundhedsskadelige miljøforhold.

    2.   Forskningsprojekter skal fokusere på sygdomme i forbindelse med minedrift med henblik på at forbedre sundheden for de mennesker, der lever i kulregioner under omstilling. Forskningsprojekter skal også sikre, at der er passende beskyttelsesforanstaltninger under nedlukning af miner og i tidligere aktive miner.

    Artikel 6

    Minimering af miljøvirkninger fra kulminer under omstilling

    1.   Forskningsprojekterne skal sigte mod at minimere virkningerne fra kulminer under nedlukning og tidligere aktive miner på atmosfæren, vandmiljøet og jordbunden. Forskningen skal være rettet mod at bevare og genoprette naturressourcerne for kommende generationer og minimere miljøvirkningerne fra kulminer under nedlukning og tidligere aktive miner.

    2.   Projekter, som forfølger et eller flere af følgende mål, skal prioriteres:

    a)

    nye og forbedrede teknologier med henblik på at undgå miljøforurening, herunder metanudslip, fra kulminer under nedlukning, tidligere aktive kulminer og deres omgivelser (herunder atmosfære, land- og vandmiljø, jordbund)

    b)

    opsamling, forebyggelse og minimering af drivhusgasemissioner, navnlig metan, fra kulforekomster under nedlukning

    c)

    forvaltning og genanvendelse af mineaffald, flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kulminer under nedlukning og tidligere aktive kulminer, samt, hvis relevant, af andre former for affald

    d)

    retablering af slaggebjergområder og industriel anvendelse af restprodukter fra kulproduktion og -forbrug i kulregioner under omstilling

    e)

    beskyttelse af vandspejlet og rensning af drænvand fra miner

    f)

    genopretning af miljøet i tidligere anlæg eller i anlæg under nedlukning, som har anvendt kul, og deres omgivelser, navnlig land- og vandmiljø, jordbund og biodiversitet

    g)

    beskyttelse af overjordisk infrastruktur mod virkningerne af indsynkning og bevægelser i jordbunden på kort og mellemlang sigt.«

    3)

    Artikel 7 udgår.

    4)

    Artikel 8-10 affattes således:

    »Artikel 8

    Nye, bæredygtige og kulstoffattige stålproduktions- og færdigbehandlingsprocesser

    Forskning og teknologisk udvikling skal stile mod at udvikle, demonstrere og forbedre næsten kulstofneutrale stålproduktionsprocesser med henblik på at forbedre produktkvaliteten og øge produktiviteten. Væsentlig reduktion af emissioner, energiforbrug, CO2-fodaftryk og andre miljøvirkninger samt bevarelse af ressourcer skal indgå som en integrerende del af de tilstræbte aktiviteter. Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:

    a)

    nye og forbedrede banebrydende næsten kulstofneutrale jern- og stålfremstillingsprocesser og -operationer med særlig vægt på direkte at undgå CO2-forbrug eller fremme intelligent CO2-forbrug, eller begge dele

    b)

    optimering af stålprocesser og proceskæder (herunder reduktion og forhåndsreduktion af jernmalm, jern- og stålproduktion, processer baseret på smeltning af genvundet skrot, sekundær metallurgi, støbning, valsning, færdigbehandling og overfladebehandling) via instrumentering, detektion af egenskaber ved mellemprodukter og slutprodukter, modellering, styring og automatisering, herunder digitalisering, anvendelse af big data, kunstig intelligens og andre avancerede teknologier

    c)

    integration af stålprocesser og proceseffektivitet i næsten kulstofneutral stålproduktion

    d)

    vedligeholdelse og pålidelighed af stålproduktionsværktøjer

    e)

    teknikker til forøgelse af genanvendelighed, genanvendelse og genbrug af stål og udvikling af en cirkulær økonomi

    f)

    teknikker til forøgelse af energieffektiviteten inden for stålproduktion ved genvinding af overskudsvarme, forebyggelse af energitab, kombinerede opvarmningsteknikker og energistyringsløsninger

    g)

    innovative teknologier og løsninger til jern- og stålfremstillingsprocesser, der fremmer aktiviteter på tværs af sektorer, og demonstrationsprojekter, der inddrager kulstofneutral energiproduktion eller bidrager til en ren hydrogenøkonomi.

    Artikel 9

    Avancerede stålkvaliteter og anvendelser

    Forskning og teknologisk udvikling skal fokusere på at opfylde stålbrugernes krav om at udvikle nye næsten kulstofneutrale produkter og på at skabe nye markedsmuligheder og samtidig nedbringe emissioner og miljøvirkninger. I forbindelse med de teknologier, der er omhandlet i artikel 8, skal forskningsprojekter omhandle et eller flere af følgende områder med henblik på at levere næsten kulstofneutrale og bæredygtige stålproduktionsprocesser i Unionen:

    a)

    nye avancerede stålkvaliteter

    b)

    forbedring af stålegenskaber såsom mekaniske og fysiske egenskaber, egnethed til yderligere forarbejdning, egnethed til forskellige anvendelsesformål og forskellige arbejdsvilkår

    c)

    forlængelse af levetiden, navnlig ved at øge ståls og stålstrukturers modstandsdygtighed over for varme og korrosion, mekanisk og termisk udmattelse og andre forringende virkninger

    d)

    simuleringsmodeller til forudsigelse af mikrostrukturer, mekaniske egenskaber og produktionsprocesser

    e)

    teknologier i forbindelse med formgivning, svejsning og samling af stål og andre materialer

    f)

    standardisering af prøvnings- og evalueringsmetoder

    g)

    højtydende stål til anvendelser som mobilitet, herunder bæredygtighed, miljøvenlige designmetoder, eftermontering, letvægtsdesign og sikkerhedsløsninger.

    Artikel 10

    Ressourcebesparelse, miljøbeskyttelse og cirkulær økonomi

    Både ved produktion og ved anvendelse af stål udgør ressourcebesparelser, beskyttelse af økosystemer, overgang til en cirkulær økonomi og sikkerhedsspørgsmål en integrerende del af arbejdet med forskning og teknologisk udvikling. Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:

    a)

    teknikker til genindvinding af ukurant stål og biprodukter fra forskellige kilder og forbedring af kvaliteten af stålskrot

    b)

    behandling af affald og genindvinding af værdifulde sekundære råstoffer, herunder slagge, i og uden for stålværket

    c)

    forureningskontrol og beskyttelse af miljøet på og omkring arbejdspladsen og stålværket (gasformige, faste eller flydende emissioner, vandforvaltning, støj, lugt, støv osv.)

    d)

    design af stålkvaliteter og samlede strukturer med henblik på at lette genvinding af stål til genanvendelse eller genbrug

    e)

    anvendelse af procesgasser og bortskaffelse af emissioner af spildgasser fra stålproduktion

    f)

    livscyklusvurdering og livscyklustankegang vedrørende produktion og anvendelse af stål.«

    5)

    I kapitel II, afdeling 4, indsættes følgende artikel:

    »Artikel 10a

    Forvaltning af arbejdsstyrke og arbejdsvilkår

    Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:

    a)

    udvikling og udbredelse af kompetencer til at holde trit med nye næsten kulstofneutrale stålproduktionsprocesser, såsom digitalisering, og til at afspejle princippet om livslang læring

    b)

    forbedring af arbejdsvilkår, herunder sundhed, sikkerhed og ergonomi på og omkring arbejdspladsen.«

    6)

    Følgende artikel indsættes:

    »Artikel 17a

    Europæiske partnerskaber

    1.   En del af forskningsprogrammet, nemlig forskning i banebrydende teknologier til reduktion af CO2-emissioner i stålindustrien, kan gennemføres via europæiske partnerskaber med fælles programlægning, der er etableret i overensstemmelse med reglerne i artikel 10 og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (*1).

    2.   Med henblik på denne artikel forstås ved et europæisk partnerskab med fælles programlægning et initiativ, der er udarbejdet med tidlig inddragelse af medlemsstater, hvor Unionen sammen med private eller offentlige partnere eller begge (såsom: industri; universiteter; forskningsorganisationer; organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan; og civilsamfundsorganisationer, herunder stiftelser og NGO'er) forpligter sig til i fællesskab at støtte udviklingen og gennemførelsen af et forskningsprogram. Europæiske partnerskaber med fælles programlægning oprettes på grundlag af aftalememoranda eller kontrakter mellem Kommissionen og sådanne private eller offentlige partnere eller begge med angivelse af partnerskabets målsætninger, tilknyttede forpligtelser angående partnernes finansielle bidrag eller bidrag i naturalier eller begge, de centrale præstations- og effektindikatorer samt de output, der skal leveres. De omfatter identifikation af supplerende forskningsaktiviteter, som gennemføres af partnerne og af forskningsprogrammet.

    3.   Inden for rammerne af europæiske partnerskaber med fælles programlægning kan forskningsprogrammet yde støtte til aktiviteter, der er støtteberettigede i henhold til dette afsnit, på den måde, der er fastsat i artikel 30. Det kan desuden ydes støtte i form af priser.

    4.   Finansieringen til aktiviteter under denne afdeling skal følge de specifikke indkaldelser af forslag, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2 og 3.

    (*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).«"

    7)

    Artikel 39 affattes således:

    »Artikel 39

    Udnævnelse af uafhængige og højt kvalificerede eksperter

    I forbindelse med udnævnelsen af uafhængige og højt kvalificerede eksperter, jf. artikel 18, artikel 28, stk. 2, og artikel 38, finder artikel 237 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (*2) anvendelse.

    (*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).«"

    8)

    Artikel 41, litra c), udgår.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 28. juni 2021.

    På Rådets vegne

    M. do C. ANTUNES

    Formand


    (1)  Udtalelse af 19.5.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

    (3)  Rådets beslutning 2008/376/EF af 29. april 2008 om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program (EUT L 130 af 20.5.2008, s. 7).


    Top