Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D0874

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/874 af 26. maj 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2019/1743 om forrentning af beholdninger af overskudsreserver og visse indlån (ECB/2021/25)

EUT L 191 af 31.5.2021, pp. 43–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/874/oj

31.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/43


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/874

af 26. maj 2021

om ændring af afgørelse (EU) 2019/1743 om forrentning af beholdninger af overskudsreserver og visse indlån (ECB/2021/25)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, og artikel 17-19, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2021) 2502 final af 14. april 2021 om oprettelsen af de nødvendige ordninger for administration af lånoptagelsestransaktionerne i henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 og for långivningstransaktioner i forbindelse med lån ydet i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (1) fastsættes blandt andet bestemmelser om administration af lånoptagelsestransaktioner inden for rammerne af NextGenerationEU, som er blevet vedtaget med henblik på at finansiere genopretningsinitiativer relateret til covid-19-krisen og samtidig lette den grønne og digitale omstilling af Unionens økonomi.

(2)

Styrelsesrådet er af den opfattelse, at kontantbeholdninger, der opbevares på en særlig konto hos Den Europæiske Centralbank (ECB) i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i gennemførelsesafgørelse C (2021) 2502 final, bør undtages fra negative renter.

(3)

I henhold til artikel 22 i gennemførelsesafgørelse C (2021) 2502 final bliver NextGenerationEU's lånoptagelses-, gældsforvaltnings- og långivningstransaktioner ikke gennemført før datoen for ikrafttræden af Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053. Da NextGenerationEU imidlertid forventes at påbegynde låntoptagelses-, gældsforvaltnings- og långivningstransaktionerne i juni 2021, er det nødvendigt at forberede ECB's retlige ramme til gennemførelsen, og det er derfor hensigtsmæssigt at ændre afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31) inden datoen for ikrafttræden af Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 med henblik på at fastsætte sådanne undtagelser. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft straks.

(4)

Afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring

Artikel 2 i afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31) affattes således:

»Artikel 2

Forrentning af visse indlån hos ECB

1.   Konti, der holdes hos ECB i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2003/14 (*1), Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/31 (*2), Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/17 (*3) og Rådets forordning (EU) 2020/672 (*4) forrentes fortsat med renten for indlånsfaciliteten. Hvis det imidlertid er nødvendigt, at indlån holdes på disse konti forud for dagen, på hvilken en betaling skal foretages i henhold til de retlige eller aftalemæssige regler, der gælder for den relevante facilitet, skal sådanne indlån forrentes med nul procent eller med renten på indlånsfaciliteten, alt efter hvilken, der er højere, i denne foreløbige periode.

2.   Den særlige konto, der holdes hos ECB i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2021) 2502 final af 14. april 2021 om oprettelsen af de nødvendige ordninger for administration af lånoptagelsestransaktionerne i henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 og for långivningstransaktioner i forbindelse med lån ydet i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (*5) med henblik på kontantbeholdninger som omhandlet i artiklen, forrentes med nul procent eller renten for indlånsfaciliteten, alt efter hvad der er højest, undtagen hvis det samlede beløb for indskud på denne konto, som er fastsat for den pågældende særlige konto, overstiger 20 mia. EUR, i hvilket tilfælde det overskydende beløb forrentes med renten for indlånsfaciliteten.

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 26. maj 2021.

For ECB's Styrelsesråd

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  C(2021) 2502 final.


Top