EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D0677

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/677 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351 om midlertidig støtte til Republikken Letland i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet

ST/7495/2021/INIT

EUT L 144 af 27.4.2021, p. 7–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/677/oj

27.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/7


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/677

af 23. april 2021

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351 om midlertidig støtte til Republikken Letland i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (1) , særlig artikel 6, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 25. september 2020 tildelte Rådet som følge af en anmodning fra Letland af 7. august 2020 finansiel støtte til Letland i form af et lån på højst 192 700 000 EUR med en maksimal gennemsnitlig løbetid på 15 år med henblik på at supplere Letlands nationale indsats for at imødegå virkningerne af covid-19-udbruddet og håndtere dette udbruds socioøkonomiske konsekvenser for arbejdstagere og selvstændige.

(2)

Lånet skulle anvendes af Letland til at finansiere de arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger samt sundhedsrelaterede foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3 i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351 (2).

(3)

Covid-19-udbruddet fastlåser fortsat en væsentlig del af arbejdsstyrken i Letland. Dette har ført til en pludselig og kraftig stigning i de offentlige udgifter i Letland med hensyn til nye foranstaltninger, dvs. ydelserne ved sygdom til forældre og omsorgspersoner og tillægget til læger og andet medicinsk personale for håndtering af covid-19-krisen, samt de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, litra a), c), d), f) og g), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351.

(4)

Covid-19-udbruddet og de ekstraordinære foranstaltninger, som Letland har gennemført i 2020 og 2021 for at dæmme op for dette udbrud og de socioøkonomiske og sundhedsrelaterede konsekvenser heraf, har haft og har stadig dramatiske følger for de offentlige finanser. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2020 forventedes Letland at have et offentligt underskud og en offentlig gæld på henholdsvis 7,4 % og 47,5 % af bruttonationalproduktet (BNP) ved udgangen af 2020. I 2021 forventes Letlands offentlige underskud og gæld at udgøre henholdsvis 3,5 % og 45,9 % af BNP. Ifølge Kommissionens mellemliggende vinterprognose 2021 forventes Letlands BNP at stige med 3,5 % i 2021.

(5)

Den 11. marts 2021 anmodede Letland om yderligere finansiel støtte fra Unionen på 112 500 000 EUR med henblik på fortsat at supplere dets nationale indsats i 2020 og 2021 for at imødegå virkningerne af covid-19-udbruddet og håndtere dette udbruds socioøkonomiske konsekvenser for arbejdstagere og selvstændige. Anmodningen vedrører navnlig de foranstaltninger, der er beskrevet i betragtning 6-8.

(6)

Ved »Kabinetsforordning nr. 709 »Bestemmelser vedrørende godtgørelse for manglende beskæftigelse for skatteydere til videreførelse af deres aktivitet i en situation med covid-19-krise«« (vedtaget den 24. november 2020 (3) og ændret den 12. januar 2021 (4)) blev kompensationsordningen for arbejdstageres ledighed, jf. artikel 3, litra a), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351, udvidet og ændret. Nævnte ordning gælder for virksomheder, selvstændige og personer, der betaler licensafgift, hvis indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed er faldet med mindst 20 % i snit i forhold til perioden august-oktober 2020. Ved ordningen ydes der kompensation til hjemsendte medarbejdere eller selvstændige på 50 % eller 70 % af deres løn eller indkomst, afhængigt af hvilken skatteordning de hører under. Der ydes mindst 500 EUR og højst 1 000 EUR i støtte pr. ansat pr. kalendermåned. Børnetillægget til arbejdstagere, jf. artikel 3, litra c), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351 indgår i denne kompensationsordning for arbejdstageres ledighed.

Tillægget på 50 EUR om måneden pr. barn udgør en yderligere støtte til ledige arbejdstagere, som har ret til et personligt skattefradrag for personer, for hvem der består forsørgerpligt. Støtteforanstaltningen blev udvidet ved »Kabinetsafgørelse nr. 706 af 1. december 2020»vedrørende tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder««« (5) og »Kabinetsafgørelse nr. 15 af 11. januar 2021»vedrørende tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder««« (6). Foranstaltningen kan betragtes som en foranstaltning svarende til en arbejdsfordelingsordning som omhandlet i forordning (EU) 2020/672, idet der ydes indkomststøtte til ansatte og selvstændige.

(7)

Ved ordningen for løntilskud ydes der støtte til arbejdsgivere, som oplever et fald i indkomsten fra erhvervsmæssig virksomhed på mindst 20 %. Ordningen dækker 50 % af den gennemsnitlige månedlige bruttoløn, men udgør dog højst 500 EUR pr. kalendermåned. De støtteberettigede arbejdsgivere er forpligtet til at fastholde de medarbejde, de modtager støtte for, i beskæftigelse og til at betale den resterende del af lønnen. Ordningen blev fastlagt ved »Kabinetsforordning nr. 675 om »Bestemmelser vedrørende støtte til skatteydere til videreførelse af deres aktivitet i en situation med covid-19-krise«« (vedtaget den 10. november 2020 (7) og ændret den 12. januar 2021 (8)) og »Kabinetsafgørelse nr. 128 af 26. februar 2021»vedrørende tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder««« (9). Ved foranstaltningen udvides ordningen for løntilskud til turismesektoren og eksportsektoren som omhandlet i artikel 3, litra d), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351, og ordningen udvides til at gælde for alle støtteberettigede arbejdsgivere.

(8)

Ved ordningen for ydelser ved sygdom til forældre og omsorgspersoner ydes der støtte til ansatte, som ikke kan fjernarbejde og er nødt til at sørge for pasning af børn under 10 år eller personer med handicap, når skolerne og daginstitutionerne er lukket på grund af covid-19-udbruddet. Foranstaltningen kan betragtes som en foranstaltning svarende til en arbejdsfordelingsordning som omhandlet i forordning (EU) 2020/672, idet der ydes indkomststøtte til forældre og omsorgspersoner, og den bidrager til at opretholde beskæftigelsen ved at sikre, at forældre og omsorgspersoner, som skal passe børn eller personer med handicap, mens skolerne og daginstitutionerne er lukket, ikke er nødsaget til at bringe deres ansættelsesforhold til ophør. Ydelsen ved sygdom er fastlagt ved ændring af lov om syge- og moderskabsforsikring af 26. november 2020 (10) og »Kabinetsafgørelse nr. 707 af 1. december 2020«vedrørende tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder««« (11) og »Kabinetsafgørelse nr. 13 af 11. januar 2021»vedrørende tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder««« (12).

(9)

Letland har desuden udvidet de gældende og indført en række nye sundhedsrelaterede foranstaltninger til at imødegå covid-19-krisen. Det drejer sig navnlig om de foranstaltninger, der er beskrevet i betragtning 10-12.

(10)

Ved ændringer af »loven om »syge- og moderskabsforsikring« af 12. november 2020« (13) blev de covid-19-relaterede ydelser ved sygdom, jf. artikel 3, litra g), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351, forlænget indtil den 30. juni 2021. Ved foranstaltningen ydes der statsbetalte ydelser ved sygdom til personer, som ikke har kunnet arbejde på grund af kravet om selvisolation eller karantæne, hvorimod denne ydelse normalt delvis dækkes af arbejdsgiveren

(11)

Der er indført yderligere støtte til sundhedsrelaterede udgifter til personlige værnemidler, jf. artikel 3, litra f), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351. Udgifterne blev allerede gennemført i 2020, herunder dem der er omfattet af »Kabinetsforordning nr. 380 af 9. juni 2020»Bestemmelser vedrørende midler til at sikre den epidemiologiske sikkerhed, der er nødvendig for de institutioner, der er opført på listen over prioriterede institutioner og behov«« (14).

(12)

Tillægget til læger og andet medicinsk personale for håndtering af covid-19-krisen på mellem 20 % og 100 % af månedslønnen ydes som belønning for arbejde udført i en situation med særlig høj risiko og stort arbejdspres på grundlag af »Kabinetsafgørelse nr. 136 af 27. marts 2020 og nr. 656 af 6. november 2020»om tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder««« (15), »Kabinetsafgørelse nr. 743 af 8. december 2020»ændringer af Kabinetsafgørelse nr. 655 af 6. november 2020»om erklæring af undtagelsestilstand««« (16) og »Kabinetsafgørelse nr. 37 af 21. januar 2021 om tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder«« (17). Disse tillæg kommer oven i det maksimale tillæg, der er fastsat ved »lov om aflønning af tjenestemænd og ansatte i staten og lokale myndigheder«. Ved foranstaltningen ydes der støtte til beskæftigelse ved at sikre de ansattes sundhed og videreførelsen af vigtige offentlige ydelser.

(13)

Letland opfylder de i artikel 3 i forordning (EU) 2020/672 fastsatte betingelser for at anmode om finansiel støtte. Letland har forelagt Kommissionen passende dokumentation for, at de faktiske og planlagte offentlige udgifter efter den 1. februar 2020 er steget med 405 297 901 EUR som følge af de nationale foranstaltninger, der er truffet for at imødegå de socioøkonomiske virkninger af covid-19-udbruddet. Der er tale om en pludselig og kraftig stigning, fordi den er forbundet med nye foranstaltninger og en udvidelse af eksisterende foranstaltninger, der er direkte forbundet med arbejdsdelingsordninger og lignende foranstaltninger og omfatter en betydelig del af virksomhederne og arbejdsstyrken i Letland. Letland har til hensigt at finansiere 100 097 901 EUR af det øgede udgiftsbeløb med egne midler.

(14)

Kommissionen har hørt Letland og bekræftet, at der er sket en pludselig og kraftig stigning i de faktiske og planlagte offentlige udgifter med direkte tilknytning til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger samt indførelsen af relevante sundhedsrelaterede foranstaltninger i forbindelse med covid-19-udbruddet som omhandlet i Letlands anmodning af 11. marts 2021, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2020/672.

(15)

De sundhedsrelaterede foranstaltninger, jf. Letlands anmodning af 11. marts 2021, som er omhandlet i betragtning 10-12, udgør 22 304 365 EUR.

(16)

Der bør derfor ydes finansiel støtte med henblik på at hjælpe Letland med at imødegå de socioøkonomiske virkninger af den alvorlige økonomiske forstyrrelse som følge af covid-19-udbruddet. Kommissionen bør træffe afgørelser vedrørende løbetid, størrelse og frigivelse af rater og trancher i et tæt samarbejde med de nationale myndigheder.

(17)

Letland og Kommissionen bør tage hensyn til denne afgørelse i den låneaftale, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2020/672.

(18)

Denne afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager om forvridning af det indre marked, som indledes, navnlig i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 108 at underrette Kommissionen om eventuel statsstøtte.

(19)

Letland bør regelmæssigt underrette Kommissionen om afholdelsen af de planlagte offentlige udgifter, således at Kommissionen kan vurdere, i hvilket omfang Letland har afholdt disse udgifter.

(20)

Afgørelsen om at yde finansiel støtte er blevet truffet under hensyntagen til Letlands eksisterende og forventede behov samt anmodninger om finansiel støtte i henhold til forordning (EU) 2020/672, som andre medlemsstater allerede har indgivet eller planlagt at indgive, samtidig med at principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed anvendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 1 affattes således:

»1.   Unionen stiller et lån på højst 305 200 000 EUR til rådighed for Letland. Lånet har en maksimal gennemsnitlig løbetid på 15 år.«

b)

stk. 4 affattes således:

»4.   Den første rate frigives under forbehold af, at den i artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2020/672 omhandlede låneaftale træder i kraft. Eventuelle efterfølgende rater frigives i overensstemmelse med vilkårene nævnte låneaftale eller, hvor det er relevant, på betingelse af ikrafttrædelsen af et tillæg hertil eller i overensstemmelse med en ændret låneaftale.«

2)

Artikel 3 affattes således:

«Artikel 3

Letland kan finansiere følgende foranstaltninger:

a)

kompensationsordningen for arbejdstageres ledighed, jf. »Kabinetsforordning nr. 179 (vedtaget den 31. marts 2020) »Bestemmelser vedrørende godtgørelse for manglende beskæftigelse for selvstændige, der er berørt af spredningen af covid-19«« og »Kabinetsforordning nr. 165 (vedtaget den 26. marts 2020) »Bestemmelser vedrørende arbejdsgivere, der er berørt af den af covid-19 forårsagede krise, og som er berettiget til godtgørelse for manglende beskæftigelse og opdeling af afregningen af forsinkede skattebetalinger i rater eller udskydelse heraf i op til tre år«« som udvidet og forlænget

b)

godtgørelsen for manglende beskæftigelse som fastsat på grundlag af »Kabinetsforordning nr. 236 (vedtaget den 23. april 2020) »Bestemmelser vedrørende godtgørelse for manglende beskæftigelse for ansatte eller selvstændige, der er berørt af spredningen af covid-19««

c)

børnetillægget til arbejdstagere, jf. »Kabinetsafgørelse nr. 178 af 16. april 2020»vedrørende tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder««« som udvidet

d)

ordningen for løntilskud til turismesektoren og eksportsektoren, jf. »informationsrapporten om foranstaltninger til at overvinde covid-19-krisen samt om økonomisk genopretning« som udvidet

e)

løntilskud til sundhedspersonale og ansatte i kultursektoren, jf. henholdsvis »lov om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af trusler mod staten og konsekvenserne heraf som følge af spredningen af covid-19«, »lov om bekæmpelse af følgerne af spredningen af covid-19-infektionen« og »Kabinetsafgørelse nr. 303 af 3. juni 2020»vedrørende tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder«««

f)

sundhedsrelaterede udgifter til personlige værnemidler, jf. »Kabinetsafgørelse nr. 79 af 3. marts 2020, nr. 118 af 20. marts 2020 og nr. 220 af 27. april 2020»vedrørende tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder««« og »Kabinetsforordning nr. 380 af 9. juni 2020»Bestemmelser vedrørende midler til at sikre den epidemiologiske sikkerhed, der er nødvendig for de institutioner, der er opført på listen over prioriterede institutioner og behov««

g)

covid-19-relaterede ydelser ved sygdom som omhandlet i »Ændring af loven »om syge- og moderskabsforsikring«« (vedtaget den 20. marts 2020), som udvidet

h)

ydelser ved sygdom til forældre og omsorgspersoner som omhandlet i »Ændring af loven »om syge- og moderskabsforsikring«« (afsnit 48 og 49 i overgangsbestemmelserne) vedtaget den 26. november 2020, »Kabinetsafgørelse nr. 707 af 1. december 2020»vedrørende tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder««« og »Kabinetsafgørelse nr. 13 af 11. januar 2021»vedrørende tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder«««

i)

tillæggene til læger og andet medicinsk personale for håndtering af covid-19-krisen, jf. «Kabinetsafgørelse nr. 136 af 27. marts 2020»om tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder«««, »Kabinetsafgørelse nr. 656 af 6. november 2020 om tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder«« og »Kabinetsafgørelse nr. 743 af 8. december 2020»om ændring af Kabinetsafgørelse nr. 655 af 6. november 2020 om erklæring af undtagelsestilstand«« og »Kabinetsafgørelse nr. 37 af 21. januar 2021 om tildeling af midler fra statsbudgettets program »Midler til uforudsete begivenheder««.«

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1.   Letland underretter senest den 30. marts 2021 og derefter hver sjette måned Kommissionen om afholdelsen af de planlagte offentlige udgifter, indtil alle de planlagte offentlige udgifter er blevet afholdt.

2.   Hvis foranstaltningerne i artikel 3 tager udgangspunkt i planlagte offentlige udgifter og er genstand for en gennemførelsesafgørelse om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351, underretter Letland senest seks måneder efter datoen for vedtagelse af nævnte gennemførelsesafgørelse om ændring og derefter hver sjette måned Kommissionen om afholdelsen af de planlagte offentlige udgifter, indtil den pågældende planlagte udgift er fuldt ud afholdt.«

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Republikken Letland.

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen til adressaten.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2021.

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand


(1)  EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1.

(2)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351 af 25. september 2020 om midlertidig støtte til Republikken Letland i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 314 af 29.9.2020, s. 38).

(3)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 230B, 27.11.2020.

(4)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 9A, 14.1.2021.

(5)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 234, 3.12.2020.

(6)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 9, 14.1.2021.

(7)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 222A, 16.11.2020.

(8)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 9, 14.1.2021.

(9)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 42, 2.3.2021.

(10)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 230A, 27.11.2020.

(11)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 234, 3.12.2020.

(12)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 9, 14.1.2021.

(13)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 221A, 13.11.2020.

(14)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 113A, 12.6.2020.

(15)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 62B, 27.3.2020, Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 218, 10.11.2020.

(16)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 237A, 8.12.2020.

(17)  Latvijas Vēstnesis (Letlands statstidende), 16, 25.1.2021.


Top